Tvist om erstatning for dybfrostskade: Uenighed om prisansættelse af kødvarer

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over størrelsen af den erstatning, som Alm. Brand af 1792 udbetalte i forbindelse med en dybfrostskade.

Sagens omstændigheder:

• Forsikringstageren anmeldte en skade efter en midlertidig afbrydelse af elforsyningen, som havde ødelagt indholdet i en kummefryser.
• Klageren opgjorde skaden på baggrund af prismærker på de ødelagte madvarer og fik opgørelsen kontrolleret af leverandøren.
• Selskabets taksator betvivlede omfanget af de anmeldte kødvarer og antydede, at de kunne være købt direkte fra producenten.
• Selskabet reducerede erstatningen skønsmæssigt under henvisning til, at klageren burde kunne genanskaffe kødet til storkøbspriser.

Parternes argumenter:

• Klageren anførte, at prisansættelserne var baseret på de angivne priser på pakkerne og efterfølgende gennemgået af leverandørerne. Klageren krævede, at kødet skulle være dyrlægekontrolleret og momsberigtiget.
• Selskabet anførte, at priserne for oksekød og flæskefars var ansat for højt, svarende til prisen for 1 kg-pakker, og at store mængder kød burde kunne genanskaffes til storkøbspriser.
• Klageren afviste at have erkendt "stalddørskøb" og understregede, at alle oplysninger var afgivet på tro og love.
• Selskabet beklagede fejl i sagsbehandlingen, men fastholdt, at de ikke kunne indfri klagerens forventninger og opsagde derfor forsikringsforholdet.

Ankenævnet bestemte, at Alm. Brand af 1792 skulle udbetale klageren yderligere 3.470,34 kr. i erstatning med tillæg af renter efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet lagde til grund, at det af klageren opgjorte erstatningskrav svarede til den pris (inkl. moms), som klageren skulle have betalt for madvarerne umiddelbart før forsikringsbegivenheden.
• Selskabet havde ikke været berettiget til skønsmæssigt at reducere erstatningen under henvisning til, at klageren ved et samlet genkøb måtte være i stand til at opnå rabat.
• Selskabets taksator besigtigede ikke de optøede madvarer, der ifølge klageren overvejende var forsynet med prismærker, som udgjorde grundlaget for klagerens opgørelse af erstatningskravet.