Sag om erstatning for skadet erhvervslitteratur efter skybrud

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over størrelsen af den erstatning, han har modtaget fra Danske Forsikring for skade på erhvervslitteratur efter et skybrud. Klageren havde en familieforsikring hos selskabet.

Sagens omstændigheder

Klagerens kælder blev oversvømmet under et skybrud, hvilket resulterede i skader på flere af hans indbogenstande, herunder erhvervslitteratur bestående af 104 brevordnere og kassetter. Selskabet anerkendte skaden og udbetalte en erstatning, men klageren var utilfreds med beløbet på 20.800 kr.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren ønskede en højere værdiansættelse af den skadede erhvervslitteratur, der tog hensyn til:

• Nytteværdien af materialet.
• Omfanget af skaden (over 100 mapper/tidsskriftskassetter).
• Et mere seriøst opgørelseskriterium end blot papirværdien. Klageren mente, at erstatningen burde ligge tættere på 40.000 kr. end de tilbudte 10.000 kr. Han fremhævede, at indholdet i mapperne/kassetterne var blevet opbygget med henblik på praktisk anvendelse, og at internettet ikke altid kunne erstatte materialet.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet anførte, at de havde udbetalt erstatning baseret på en liste over 104 bøger/tidsskrifter, som klageren oprindeligt havde fremsendt. Efterfølgende havde klageren hævdet, at der var tale om ca. 300 fagbøger og tidsskrifter, men selskabet havde ikke modtaget yderligere dokumentation for disse. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at erstatningen for genstande over 2 år fastsættes med fradrag for værdiforringelse som følge af alder, brug eller nedsat anvendelighed. De tilbød dog at revurdere kravet, hvis klageren fremlagde nærmere dokumentation for bøgerne/tidsskrifterne. Selskabet fastholdt, at de havde opfyldt deres erstatningsforpligtigelse ved at udbetale 200 kr. pr. bog/tidsskrift, og henviste til en tidligere afgørelse (AK59.132), hvor nævnet ikke kritiserede en lignende erstatningsudmåling for faglitteratur.

Nævnet udtaler, at efter almindelige forsikringsretlige principper er det den, der fremsætter et krav, der skal bevise, hvad der er beskadiget og værdien af det. På det forelagte grundlag finder nævnet ikke, at selskabet kan pålægges at betale yderligere erstatning. Derfor får klageren ikke medhold.