Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandlede en ankesag, hvor Anklagemyndigheden havde rejst tiltale mod en chauffør for to overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne, specifikt vedrørende manglende overholdelse af pausetider.
Retten i Randers havde den 10. september 2010 afsagt dom i første instans. Anklagemyndigheden havde påstået skærpelse af denne dom, mens tiltalte havde påstået frifindelse.
Tiltalte gjorde gældende, at han var omfattet af de anvisninger for påtaleundladelse, der fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9293 af 30. marts 2007, også kendt som "Lempelsescirkulæret". Han anførte, at han i begge de omhandlede kørselsperioder havde holdt to pauser, hvoraf den første var på mere end 10 minutter, og den anden på mere end 20 minutter. Dette skulle, ifølge tiltalte, administreres efter lempelsescirkulæret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, 2. led.
Tiltalte afgav ikke forklaring for landsretten, men et vidne fra politiet vedstod sin forklaring fra første instans og besvarede supplerende spørgsmål. Vidnet forklarede, at der er stor opmærksomhed på pauser, der afbryder kørselsforløb, og at praksis er, at en pause på 30 minutter afbryder kørselsforløbet, hvorefter en ny kørselsperiode starter.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, 1. led, foreskriver en sammenhængende pause på mindst 45 minutter efter en kørselsperiode på fire og en halv time. Artikel 7, 2. led, modificerer dette ved at tillade, at pausen kan opdeles i en pause på mindst 15 minutter efterfulgt af en pause på mindst 30 minutter.
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9293 af 30. marts 2007, "Lempelsescirkulæret", blev udstedt for at lempe tiltalepraksis i sager om overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne. Cirkulæret nedsætter de foreskrevne pauselængder til henholdsvis mindst 30 minutter (for den sammenhængende pause) og mindst 10 minutter + mindst 20 minutter (for den opdelte pause) som kriterium for at undlade tiltalerejsning. Formålet var at begunstige transporterhvervet ved at forlænge den tid, køretøjer kunne holdes rullende.
Det blev lagt til grund, at tiltalte i begge de to kørselsforløb, der var omfattet af tiltalen, havde holdt tre pauser. Pausernes varighed var som følger:
| Forhold | Pause 1 | Pause 2 | Pause 3 | Samlet længde af pause 1 og 2 |
|---|
| 1 | >36 min | >21 min | ~10 min | >57 min |
| 2 | >34 min | >20 min | ~10 min | >54 min |
De to forhold var sammenlignelige, idet den første pause i begge tilfælde var på mere end 30 minutter, men mindre end 45 minutter, og den anden pause var på mere end 20 minutter, men mindre end 30 minutter. Tiltalte argumenterede for, at en første pause på mere end 30 minutter, men under 45 minutter, ikke burde forhindre anvendelsen af den opdelte pause-regel i forordningens artikel 7, 2. led, især med henvisning til lempelsescirkulæret for den anden pause.
Landsretten tiltrådte byrettens skyldkendelse. Det blev lagt til grund, at tiltalte i begge forhold havde overtrådt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, 1. led, da ingen af pauserne havde varet mindst 45 minutter. Ligeledes var artikel 7, 2. led overtrådt, da ingen af de opdelte pauser havde den foreskrevne varighed (mindst 15 minutter efterfulgt af mindst 30 minutter).
Landsretten afviste tiltaltes fortolkning af lempelsescirkulæret, hvorefter en første pause på mere end 30 minutter, men under 45 minutter, skulle kunne karakteriseres som den første pause i relation til forordningens artikel 7, 2. led. Retten fastslog, at lempelsescirkulæret ikke var tiltænkt at indføre en endnu lempeligere praksis end en direkte parallelforskydning af forordningens konsekvenser. Færdselssikkerhedsmæssige hensyn, som er et primært formål med forordningen, taler for, at en pause af en vis længere varighed afslutter en kørselsperiode, og at den sidste af to opdelte pauser skal være dobbelt så lang som den første.
I overensstemmelse med sædvanlig bødepraksis i sager om overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne forhøjedes bødestraffen til 12.500 kr. Forvandlingsstraffen fastsattes til fængsel i 10 dage.
Landsretten fandt, at der forelå særligt formildende omstændigheder, som gav grundlag for undtagelsesvis at frakende tiltalte førerretten betinget. Dette skyldtes oplysningen om, at der ikke ville være rejst tiltale, hvis den første pause i begge forhold havde været henholdsvis syv og fem minutter kortere, og den samlede længde af de to første pauser i begge forhold havde været over 30 minutter. Frakendelsen skete på vilkår om, at tiltalte ikke inden for 3 år fra landsretsdommen igen fører motordrevet køretøj på en måde, der medfører frakendelse af førerretten, jf. Færdselsloven § 126, stk. 2 og Færdselsloven § 125, stk. 5.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstedes, og Statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten.
En chauffør og en transportvirksomhed er blevet frifundet for tiltale om mishandling af 67 grise, der døde af overophedning under en transport i 2020.
Transportministeriet
Færdselsstyrelsen
Sagen omhandlede en ankesag mod en chauffør, der i byretten var dømt for flere overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens dom, mens tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse.
Sagen vedrørte fire specifikke forhold:
Forhold 1-3: Disse forhold omhandlede tiltaltes manglende eller utilstrækkelige hvil efter ankomst med færge til Göteborg. Tiltalte forklarede, at han ikke kunne finde egnede og sikre parkeringspladser i Göteborg og derfor måtte køre længere for at finde et sikkert sted at holde hvil. Han var bekendt med reglen om at holde hvil senest en time efter færgeankomst, men mente, det var umuligt under de givne omstændigheder.
Transportminister Thomas Danielsen fjerner nu en række unødvendige benspænd for både professionelle busvognmænd og institutioner, der har en bus tilknyttet til småture.
Fra 1. januar 2025 fordobles kontrolperioden for køre- og hviletid, og der indføres krav om intelligente takografer ved international transport.
Forhold 4: Dette forhold vedrørte tiltaltes manglende overholdelse af pausetider under kørsel i Norge. Ifølge tacografudskriften havde tiltalte holdt tre korte pauser på henholdsvis 10, 11 og 13 minutter. Tiltalte forklarede, at disse pauser var holdt i forbindelse med transport på mindre færger i Norge, og at han ikke anså det for et problem, da han havde holdt pauser, selvom de ikke formelt overholdt de krævede varigheder.
Retten i Hjørring havde den 1. marts 2012 afsagt dom i 1. instans, hvor tiltalte blev fundet skyldig i alle forhold og frakendt førerretten betinget.
Færdselsstyrelsen har sendt et udkast til nye undervisningsplaner for køreuddannelserne i høring. Forslaget er en del af...
Læs mereSagen omhandler en tiltalt, der i tidligere instanser var dømt for flere overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelser...
Læs mereLandsretten skærper straf for spirituskørsel og flugt fra færdselsuheld med personskade
