Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Relaterede love
Denne sag omhandler en tvist mellem en sagsøger og en sagsøgt vedrørende fordelingen af omkostninger til en skønsmand samt anmodningen om sagkyndige medlemmers deltagelse i hovedforhandlingen.
Sagen drejer sig om en tvist, hvor der er udarbejdet flere syns- og skønserklæringer samt en rapport vedrørende årsagen til, forslag til og omkostninger ved udbedring af vandindtrængen efter udført arbejde med renovering af en kælder. Sagsøger og sagsøgte har fremlagt forskellige syns- og skønstemaer samt korrespondance vedrørende skønsmandens honorar og behovet for sagkyndige dommere.
Sagsøgeren gjorde gældende, at sagsøgte burde hæfte for skønsmandens honorar for spørgsmål, der ikke havde karakter af tillægsspørgsmål, specifikt spørgsmål 20.1 og 21.1. Sagsøgte fastholdt derimod, at honoraret i første omgang skulle afholdes af skønsrekvirenten i overensstemmelse med sædvanlig praksis, og at de nævnte spørgsmål var helt sædvanlige tillægsspørgsmål. Skønsmanden havde oplyst, at besvarelsen af spørgsmål 20.1 og 21.1 kostede ca. 7.300 kr., mens besvarelsen af spørgsmål 19.1, 19.2 og 22 kostede ca. 8.950 kr., hvilket gav et samlet honorar på 16.250 kr.
Sagsøgeren anmodede, med henvisning til Retsplejeloven § 20, om, at retten under hovedforhandlingen skulle tiltrædes af to sagkyndige medlemmer. Dette blev begrundet med sagens forholdsvis komplicerede tekniske forhold. Sagsøgte havde ingen indsigelser mod dette, forudsat at de sagkyndige havde indgående kendskab til funderingsarbejder og selv var praktiserende entreprenører.
Retten fastslog, at de spørgsmål, som begge parter havde stillet til skønsmanden, havde karakter af tillægsspørgsmål til de eksisterende syns- og skønserklæringer. På baggrund heraf og da honoraropdelingen ikke gav anledning til et andet resultat, fandt retten ikke grundlag for at fravige det sædvanlige udgangspunkt. Dette indebærer, at sagsøgeren, som rekvirent, foreløbigt hæfter for skønsmandens honorar. Den endelige fordeling af honoraret vil blive afgjort ved sagens afslutning.
Retten lagde til grund, at den samme syns- og skønsmand allerede havde udarbejdet tre skønserklæringer under den isolerede bevisoptagelse samt en fjerde rapport i den aktuelle sag. Disse rapporter belyste årsagen til, forslag til og omkostninger ved udbedring af vandindtrængen efter udført kælderenoveringsarbejde. På dette grundlag fandt retten, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der gjorde det nødvendigt eller afgørende for sagen, at to sagkyndige med fagkundskab medvirkede under hovedforhandlingen.

Justitsministeren fremsætter lovforslag med markante ændringer af retsplejeloven for at forkorte sagsbehandlingstiderne og frigøre ressourcer.

Sagen omhandler en tvist vedrørende dækning under en retshjælpsforsikring for omkostninger til syn og skøn samt advokatsalær i forbindelse med en vandskadesag.
Sagen udspringer af en vandskade i en kælder, forårsaget af et brud på en hovedledning i vejen. Forsyningsselskabets ansvarsforsikring afviste ansvar, og forsikringstagerens bygningsforsikring (Købstædernes Forsikring) afviste dækning med henvisning til manglende vedligehold og slitage.
Vestre Landsret blåstempler Ankenævnet på Energiområdets praksis i en sag, der handler om, at Lønstrup Varmeforsyning skal tilbagebetale udtrædelsesgodtgørelse til en forbruger.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Forsikringstageren ansøgte om retshjælpsdækning. Selskabet gav tilsagn om dækning for tvisten mod forsyningsvirksomheden, men afviste dækning for den del af sagen, der vedrørte bygningsforsikringen, da denne tvist kunne behandles i Ankenævnet for Forsikring. På trods af afvisningen blev der indgivet begæring om syn og skøn mod både forsyningsvirksomheden og bygningsforsikringen.
Et tidligere Ankenævn for Forsikring kendelse (92843 af 6/3 2019) gav selskabet medhold i deres afslag på dækning til den isolerede bevisoptagelse mod bygningsforsikringen.
Skønsmændenes oprindelige honorarbudget var 53.934 kr. ekskl. moms, hvilket selskabet godkendte. Yderligere spørgsmål fra Købstædernes Forsikring medførte et tillægshonorar på 14.000 kr. ekskl. moms. Den endelige faktura fra skønsmændene lød på 88.390 kr. ekskl. moms, hvilket var en betydelig overskridelse af de godkendte estimater.
En retsbogsudskrift af 24/8 2020 (og 1/10 2020) fastsatte fordelingen af skønsmændenes honorar og sagsomkostninger. Retten fandt, at skønsmændene i al væsentlighed havde fået medhold. Derfor skulle klageren betale sagsomkostninger til de skønsindstævnte. Retten bestemte, at klageren skulle betale 74.417,50 kr. inkl. moms til skønsmændene, og Købstædernes Forsikring skulle betale 17.500 kr. inkl. moms til skønsmændene. Klageren blev desuden pålagt at betale 32.500 kr. i sagsomkostninger til Købstædernes Forsikring (heraf 17.500 kr. for skønsmandshonorar og 15.000 kr. for advokatudgift) og 12.000 kr. til forsyningsvirksomheden. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8a. Rettens afgørelse om fastsættelse af sagsomkostninger skete i henhold til Retsplejeloven § 343, stk. 3.
Klageren er utilfreds med selskabets opgørelse af omkostningerne og kræver yderligere dækning for skønsmændenes honorar, pålagte omkostninger og advokatsalær. Klageren anfører, at selskabets fordeling med 50 % er urimelig, da de fleste spørgsmål i skønserklæringen vedrørte tvisten med forsyningsvirksomheden. Klageren mener, at selskabet under alle omstændigheder bør betale for de spørgsmål, der ikke vedrører tillægsspørgsmålene, og at de supplerende spørgsmål, som selskabet selv stillede, også bør dækkes fuldt ud af selskabet. Klageren påpeger, at tilsagnet om retshjælp for mere end 90 % vedrørte sagen mod forsyningsvirksomheden, hvilket også burde gælde advokatens salær.
Selskabet fastholder deres opgørelse og afviser at dække 50 % af skønsmændenes honorar, 50 % af advokatens salær og de pålagte omkostninger til bygningsforsikringen. Selskabet henviser til, at der alene blev givet tilsagn om retshjælp til den del af tvisten, som vedrørte forsyningsvirksomheden. Selskabet påpeger, at bygningsforsikringen afviste dækning på grund af slitage og manglende vedligehold, og at ansvarsgrundlaget i sager om brud på forsyningsledninger i henhold til Højesterets dom gengivet i UfR årgang 1983 side 866/2H er objektivt ansvar for ikke upåregnelige skader. Selskabet mener, at spørgsmålene til skønsmanden vedrørende forsyningsselskabets vedligeholdelsespligt og husets omfangsdræn i det hele vedrørte sagen imod bygningsforsikringen og afklaringen af skadeårsagen. Selskabet afviser desuden at dække omkostninger til klagesagsbehandling, herunder gebyr til Ankenævnet for Forsikring.

Sagen blev behandlet som et telefonmøde mellem Selskabet af 11. september 2017 A/S under konkurs (herefter konkursboet) ...
Læs mere
Sagen angik et erstatningskrav fra Sagsøgeren, STIGSHØJ ApS, mod tre sagsøgte: Scan Global Logistics A/S (SGL), Intradco...
Læs mereForslag til Lov om boligforhold
Afslag på aktindsigt i lydoptagelser af skønsmænds afhjemling