Afvisning af retshjælpsdækning grundet mulighed for klagenævnsbehandling

Klageren havde en retshjælpsforsikring i LB Forsikring A/S (Bauta Forsikring) i tilknytning til sin husforsikring. Klageren klagede over selskabets afvisning af at yde retshjælpsdækning til en afsluttet retssag, hvor han var sagsøgt af et VVS-firma.

Selskabet afviste dækning med henvisning til, at retshjælpsforsikringen ikke dækker omkostninger ved tvister, der kunne have været behandlet ved et klagenævn, jf. § 5, stk. 5, i forsikringsbetingelserne.

VVS-firmaet havde anlagt sag mod klageren med krav om betaling af 36.362,70 kr. for renovering af klagerens hus og materialer. Klageren bestred kravet og anførte mangler ved arbejdet.

Der blev afholdt syn og skøn, og klagerens advokat fremlagde påstandsdokument, hvor han principalt krævede betaling af 12.500 kr. svarende til udbedringsgodtgørelsen for mangler. Subsidiært krævede han et mindre beløb efter rettens skøn, mere subsidiært frifindelse og mest subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn.

VVS-firmaets advokat fremlagde påstandsdokument, hvor han principalt krævede betaling af 36.362,70 kr. med tillæg af procesrente, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn.

Retten tilkendegav, at sagsøgeren var bundet af sit tilbud, og at klageren ikke havde bevist, at der var udført ekstraarbejder, der ikke var dækket af det betalte beløb. Retten fandt, at rørene i kælderen var monteret for højt, men at dette kunne udbedres ved montering af en roset. Retten opfordrede parterne til at forlige sagen, således at hver part hævede sagen for så vidt angår sit krav, og at det overlades til retten at fastsætte sagens omkostninger.

Begge parter accepterede rettens tilkendegivelse, og sagen blev forligt. Retten pålagde klageren at dække omkostningerne til syn og skøn, i alt 15.503,75 kr. med moms.

Klagerens advokat anførte, at sagen ikke kunne eller burde være overført til klagenævn, da sagen allerede var anlagt af modparten, og at tvisten forudsatte bevisførelse, som ikke kunne finde sted for et klagenævn, og samtidig vedrørte en juridisk problemstilling, som ikke var ankenævnets kernekompetence. Selskabet fastholdt, at sagen kunne være søgt henvist til nævnsbehandling i medfør af Retsplejeloven § 361.

Nævnet fandt, at tvisten med VVS-firmaet kunne have været indbragt for Ankenævnet for Tekniske Installationer. Klageren kunne have minimeret sine omkostninger ved enten selv at indbringe tvisten for ankenævnet eller ved at begære sagen henvist til ankenævnet i medfør af Retsplejeloven § 361. På baggrund heraf kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde retshjælpsdækning til sagen, jf. forsikringsbetingelsernes § 5, stk. 5, og § 7.

Som følge heraf bestemte Ankenævnet for Forsikring, at klageren ikke fik medhold.