Retshjælpsforsikring – Dækning af skønsomkostninger og advokatsalær efter syn og skøn mod forsyningsvirksomhed og bygningsforsikring

Sagen omhandler en tvist vedrørende dækning under en retshjælpsforsikring for omkostninger til syn og skøn samt advokatsalær i forbindelse med en vandskadesag.

Sagens baggrund

Sagen udspringer af en vandskade i en kælder, forårsaget af et brud på en hovedledning i vejen. Forsyningsselskabets ansvarsforsikring afviste ansvar, og forsikringstagerens bygningsforsikring (Købstædernes Forsikring) afviste dækning med henvisning til manglende vedligehold og slitage.

Retshjælpsdækning og syn- og skøn

Forsikringstageren ansøgte om retshjælpsdækning. Selskabet gav tilsagn om dækning for tvisten mod forsyningsvirksomheden, men afviste dækning for den del af sagen, der vedrørte bygningsforsikringen, da denne tvist kunne behandles i Ankenævnet for Forsikring. På trods af afvisningen blev der indgivet begæring om syn og skøn mod både forsyningsvirksomheden og bygningsforsikringen.

Et tidligere Ankenævn for Forsikring kendelse (92843 af 6/3 2019) gav selskabet medhold i deres afslag på dækning til den isolerede bevisoptagelse mod bygningsforsikringen.

Skønsmændenes oprindelige honorarbudget var 53.934 kr. ekskl. moms, hvilket selskabet godkendte. Yderligere spørgsmål fra Købstædernes Forsikring medførte et tillægshonorar på 14.000 kr. ekskl. moms. Den endelige faktura fra skønsmændene lød på 88.390 kr. ekskl. moms, hvilket var en betydelig overskridelse af de godkendte estimater.

Rettens omkostningsfordeling

En retsbogsudskrift af 24/8 2020 (og 1/10 2020) fastsatte fordelingen af skønsmændenes honorar og sagsomkostninger. Retten fandt, at skønsmændene i al væsentlighed havde fået medhold. Derfor skulle klageren betale sagsomkostninger til de skønsindstævnte. Retten bestemte, at klageren skulle betale 74.417,50 kr. inkl. moms til skønsmændene, og Købstædernes Forsikring skulle betale 17.500 kr. inkl. moms til skønsmændene. Klageren blev desuden pålagt at betale 32.500 kr. i sagsomkostninger til Købstædernes Forsikring (heraf 17.500 kr. for skønsmandshonorar og 15.000 kr. for advokatudgift) og 12.000 kr. til forsyningsvirksomheden. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8a. Rettens afgørelse om fastsættelse af sagsomkostninger skete i henhold til Retsplejeloven § 343, stk. 3.

Parternes påstande og argumenter

Klageren er utilfreds med selskabets opgørelse af omkostningerne og kræver yderligere dækning for skønsmændenes honorar, pålagte omkostninger og advokatsalær. Klageren anfører, at selskabets fordeling med 50 % er urimelig, da de fleste spørgsmål i skønserklæringen vedrørte tvisten med forsyningsvirksomheden. Klageren mener, at selskabet under alle omstændigheder bør betale for de spørgsmål, der ikke vedrører tillægsspørgsmålene, og at de supplerende spørgsmål, som selskabet selv stillede, også bør dækkes fuldt ud af selskabet. Klageren påpeger, at tilsagnet om retshjælp for mere end 90 % vedrørte sagen mod forsyningsvirksomheden, hvilket også burde gælde advokatens salær.

Selskabet fastholder deres opgørelse og afviser at dække 50 % af skønsmændenes honorar, 50 % af advokatens salær og de pålagte omkostninger til bygningsforsikringen. Selskabet henviser til, at der alene blev givet tilsagn om retshjælp til den del af tvisten, som vedrørte forsyningsvirksomheden. Selskabet påpeger, at bygningsforsikringen afviste dækning på grund af slitage og manglende vedligehold, og at ansvarsgrundlaget i sager om brud på forsyningsledninger i henhold til Højesterets dom gengivet i UfR årgang 1983 side 866/2H er objektivt ansvar for ikke upåregnelige skader. Selskabet mener, at spørgsmålene til skønsmanden vedrørende forsyningsselskabets vedligeholdelsespligt og husets omfangsdræn i det hele vedrørte sagen imod bygningsforsikringen og afklaringen af skadeårsagen. Selskabet afviser desuden at dække omkostninger til klagesagsbehandling, herunder gebyr til Ankenævnet for Forsikring.

Selskabet, Købstædernes Forsikring GS, skal dække skønsmændenes honorar med 70 % svarende til i alt 52.092,25 kr., hvori skal fradrages selvrisiko og allerede udbetalt erstatning for skønsmandens honorar. Selskabet skal desuden betale gebyret til Voldgiftsnævnet med yderligere 1.125 kr. og dække 70 % af advokatens salær, idet nævnet dog bemærker, at nævnet ikke kan afgøre spørgsmålet om advokathonorarets berettigelse og størrelse.

Nævnet finder, at selskabet ikke har givet retshjælpstilsagn til den del af tvisten, som vedrører bygningsforsikringen. Nævnet henviser til kendelse 92843 af 6/3 2019. Det fremgår af nævnets vedtægter, at ingen af parterne betaler omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part. Derfor kan selskabets afvisning af at dække klagegebyret til Ankenævnet for Forsikring med 200 kr. ikke kritiseres.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at selskabet har afvist at dække pålagte sagsomkostninger til bygningsforsikringen med 32.500 kr., hvoraf 17.500 kr. udgør det beløb, som bygningsforsikringen foreløbigt har afholdt til skønsmændenes honorar, mens 15.000 kr. udgør et rimeligt beløb til dækning af advokatudgift.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i sine øvrige påstande. Klagegebyret tilbagebetales.