Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Denne principafgørelse omhandler kriterierne for frakendelse af førtidspension samt spørgsmålet om, hvorvidt sager om frakendelse skal forelægges Rehabiliteringsteamet. Førtidspensionen kan som udgangspunkt ikke frakendes, da den er tilkendt ved en varig lidelse, medmindre der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen.
De to sager illustrerede situationer, hvor borgerne, på trods af oprindeligt tilkendt førtidspension, havde dokumenteret en betydeligt forbedret arbejdsevne over en længere periode. I den første sag (Sag 1) var borgeren tilkendt pension i 2008 grundet psykiske lidelser, men havde arbejdet som social- og sundhedshjælper med et gennemsnitligt timetal på cirka 28-30 timer om ugen i årene 2011-2013.
I den anden sag (Sag 2) blev borgeren tilkendt førtidspension i 2003. Borgeren havde efterfølgende gennemført uddannelse og var siden 2010 ansat i fleksjob i enten 24 eller 25 timer om ugen frem til frakendelsen. Kommunerne i begge sager frakendte pensionen, da de vurderede, at borgerne var i stand til vedvarende selvforsørgelse via indtægtsgivende arbejde. Begge borgere klagede over frakendelsen, herunder at sagerne ikke var forelagt Rehabiliteringsteamet.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunernes afgørelser i begge sager. Ankestyrelsen fastslog, at borgerne havde dokumenteret en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, der gjorde dem i stand til at være selvforsørgende.
Frakendelse af førtidspension kan ske, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, der medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde Pensionsloven § 44.
Det er en betingelse, at borgeren har vist, at arbejdsevnen er blevet forbedret, så vedkommende kan varetage et fleksjob eller et ordinært job i et større omfang, end det oprindeligt blev forudsat.
| Sag | Tilkendt pension pga. | Dokumentation for forbedret arbejdsevne |
|---|
| Resultat |
|---|
| Sag 1 | Psykiske lidelser (2008) | Ordinært arbejde ca. 29 timer ugentligt i 2,5 år | Frakendelse stadfæstet |
| Sag 2 | Ukendt lidelse (2003) | Fleksjob 24-25 timer ugentligt i flere år | Frakendelse stadfæstet |
Ankestyrelsen fastslog principielt, at det ikke er en betingelse, at kommunen udarbejder en rehabiliteringsplan og forelægger sagen for Rehabiliteringsteamet ved frakendelse af førtidspension.
Begrundelsen herfor er, at når kommunen træffer afgørelse om at frakende førtidspension, skal kommunen ikke iværksætte en fremadrettet indsats for borgeren.
Pligten til forelæggelse gælder kun, når kommunen vurderer, at der er grundlag for at påbegynde en sag om tilkendelse af f.eks. fleksjob eller førtidspension Bekendtgørelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 9. Frakendelse forudsætter derimod, at borgeren allerede har dokumenteret en arbejdsevne, som kan anvendes enten på det ordinære arbejdsmarked eller i et fleksjob Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan § 1.
Tilgangen til førtidspension er steget væsentligt de seneste ti år. Ny analyse har undersøgt årsagen til stigningen og peger på, at der er en række forhold, der spiller ind, herunder demografiske ændringer og regelændringer.

Sagen drejer sig om en bibliotekar (født i 1952), der via sin arbejdsgiver har en pensionsordning i PFA Pension. Hun klager over, at PFA Pension har afvist at udbetale et engangsbeløb ved invaliditet.
Klageren har siden 1990 lidt af psoriasisgigt og blev i august 2013 sygemeldt på grund af smerter og et sammenbrud. Hun forsøgte at genoptage arbejdet delvist i oktober og november 2013, men måtte sygemelde sig fuldtid efter kort tid. Hun blev tilkendt førtidspension fra 1. maj 2014.
Beskæftigelsesministeriet har i en tværministeriel analyse undersøgt, hvorfor tilgangen til førtidspension er steget væsentligt de seneste ti år, og set nærmere på, hvem der tilkendes førtidspension.
Kommunerne skal gennemgå ca. 5.000 førtidspensionssager i bestemte boligområder for at vurdere, om borgerne fortsat har ret til førtidspension, eller om der er grundlag for at frakende den.
PFA Pension har anerkendt, at klagerens erhvervsevne er nedsat med halvdelen, og har udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne fra lønophør den 1. oktober 2014. Selskabet har dog afvist at udbetale engangsbeløbet ved invaliditet, da de mener, at hendes erhvervsevne ikke er nedsat i tilstrækkelig grad.
Klageren anfører, at hendes helbredssituation er blevet bedre efter pensioneringen, fordi hun har tid og ro til at pleje sit helbred. Hun erkender, at smerteniveauet er forbedret, men at trætheden stadig er et problem. Hun mener, at selv en lille arbejdsbelastning vil forværre hendes tilstand. Hun henviser til, at hun for nylig måtte opgive formandskabet i en lille forening på grund af energitab og smerter. Hun fremhæver også, at hun har haft koncentrationsbesvær siden pensioneringen.
Klageren mener, at PFA Pension ser bort fra, at hun ikke var i stand til at arbejde under meget skånsomme vilkår under de to raskmeldingsforsøg. Hun henviser til en udtalelse fra rehabiliteringsteamet, der beskriver, at hun oplever forværring af symptomer ved stress og belastning. Hun mener, at hendes erhvervsevne er reduceret med mere end 66 %, og at hun derfor er berettiget til engangsbeløbet.
PFA Pension vurderer, at klagerens erhvervsevne er nedsat med halvdelen, men ikke med to tredjedele. De har udbetalt løbende tab af erhvervsevne til klageren fra 1. oktober 2014. Selskabet henviser til, at klageren under et ophold i udlandet trænede dagligt og gik i fitnesscenter tre gange om ugen. De bemærker, at klageren klarede to timers administrativt arbejde fint, men blev stresset af vagter. De henviser også til, at klageren med træning har forbedret sig fysisk og har fået mere energi og udholdenhed.
PFA Pension mener, at klagerens forsøg på at vende tilbage til arbejdsmarkedet er få og meget kortvarige. De henviser til, at klagerens gigt er forbedret i 2014, og at hun i december 2014 beskrives som havende det bedre end længe gigtmæssigt og i god almentilstand. De fastholder, at klageren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at hendes erhvervsevne er varigt nedsat med to tredjedele eller mere.
Lovforslaget har til formål at forbedre ressourceforløbsordningen for udsatte borgere, så flere får en rettidig og målre...
Læs mereDette lovforslag udmønter dele af den politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, indgået den 9. april 202...
Læs mere