Lovforslag om bedre ressourceforløb og justeringer i beskæftigelses- og sociallovgivningen

Styrket indsats og rettigheder:

• Personlig jobformidler: Alle i ressourceforløb får ret til en personlig jobformidler. Jobformidleren skal i tæt dialog med borgeren skabe match med virksomheder med henblik på ordinær ansættelse (også på få timer) eller virksomhedsrettede tilbud. Jobformidleren er et supplement til den koordinerende sagsbehandler.
• Opfølgning ved manglende indsats: Hvis en borger ikke er påbegyndt en aktiv indsats (f.eks. virksomhedspraktik, kursus, social- eller sundhedsindsats) senest 6 måneder efter forløbets start, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet. Teamet skal udarbejde en ny plan for den videre indsats.
• Ret til samtale med sundhedskoordinator: En borger, der mener, at et tilbud ikke tager tilstrækkeligt hensyn til helbredet, får ret til en samtale med en sundhedskoordinator og sagsbehandler. Hvis retten benyttes inden tilbuddets start, sættes tilbuddet på pause, indtil kommunen har taget stilling til en eventuel tilpasning.

Økonomi:

• Afskaffelse af refusion: Kommunernes adgang til 50% statsrefusion for driftsudgifter til aktivering (f.eks. kurser) og mentorstøtte for personer i ressourceforløb ophæves fra 1. januar 2022.

Lempelse af fradrag i ressourceforløbsydelse

For at styrke det økonomiske incitament til at arbejde under et ressourceforløb ændres reglerne for fradrag for lønindtægt.

'Wildcard' for veteraner med førtidspension

Lovforslaget indfører en særlig beskyttelse for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte, der modtager førtidspension.

• Ingen frakendelse af førtidspension: Personer i denne gruppe, som er diagnosticeret med PTSD, angst, depression eller andre specificerede psykiatriske lidelser, kan ikke få frakendt deres førtidspension, selvom deres arbejdsevne måtte forbedres væsentligt.
• Dokumentationskrav: Pensionisten skal efter anmodning kunne dokumentere diagnosen og at være omfattet af persongruppen.

Øvrige justeringer

• Sanktioner ved selvbooking: En teknisk justering sikrer, at alle relevante målgrupper på kontanthjælp m.v. kan sanktioneres for udeblivelse fra en jobsamtale, de selv har booket digitalt.
• Kompensation til handicappede i erhverv: En konsekvensændring sikrer, at reglerne for støtte til personlig assistance under opkvalificering videreføres uændret efter en tidligere lovændring.

Ikrafttrædelse og overgangsregler

• Ikrafttrædelse: De fleste dele af loven træder i kraft den 1. juli 2021. Ændringerne vedrørende ressourceforløb (§§ 1-2) træder dog først i kraft den 1. januar 2022 for at give kommunerne tid til implementering.
• Overgangsregler: Der er fastsat overgangsregler for personer, der allerede er i ressourceforløb ved lovens ikrafttræden. Blandt andet skal igangværende forløb på over 3 år kunne fortsætte til deres udløb, og kommunerne får frister til at implementere retten til jobformidler og sikre en aktiv indsats.

Kontaktforløb og tilbud:

• Reglerne for jobsamtaler og tilbud gøres mere fleksible. For dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere skal der holdes individuelle jobsamtaler med mindst 75% af personerne inden for de første seks måneder. Antallet af samtaler reduceres, og kommunen får større frihed til at tilrettelægge forløbet individuelt. Den første jobsamtale skal dog fortsat holdes med alle.
• Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontanthjælpssystemet omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere, og kravet om gentagen aktivering afskaffes.
• Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering kan igen medregnes som ret- og pligttilbud.

Afskaffelse af ordninger og ydelser:

• Ressourceforløb og revalidering: Disse ordninger og de tilhørende ydelser (ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse) afskaffes. Personer, der allerede er bevilget et forløb inden lovens ikrafttræden (1. februar 2026), kan dog færdiggøre deres forløb efter de hidtil gældende regler. Dette indebærer, at kommunerne ikke længere kan bevilge nye ressourceforløb eller revalideringsforløb.
• Særlig støtte: Støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde afskaffes med virkning fra 1. juli 2026. Eksisterende modtagere kan dog fortsat modtage støtten i en treårig udfasningsperiode frem til 30. juni 2029, medmindre de ophører med at modtage den ydelse, der berettigede dem til støtten.
• Jobrotation og puljen til uddannelsesløft: Disse ordninger afskaffes for at forenkle beskæftigelsessystemet og reducere administrationen. Eksisterende forløb udfases.
• Obligatorisk læse-, skrive- og regnetest: Kravet om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse og dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse afskaffes. Kommunen kan dog fortsat tilbyde test efter behov.
• Ret til mentor ved overgang til uddannelse: Retten til mentorstøtte ved overgang til uddannelse for uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse afskaffes, men almindelig mentorstøtte er fortsat mulig.

Tværfaglig indsats og sundhedsfaglig rådgivning:

• Kravet om rehabiliteringsteams afskaffes, hvilket giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge den tværfaglige indsats. Kommunen skal dog fortsat udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde ved vurdering af fleksjob eller førtidspension.
• Ensartet sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion skal fortsat indhentes, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Sygemeldte:

• Sygemeldte i ansættelse, der forventes raskmeldt inden udgangen af 26. uge, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiveren ønsker det. Kommunen kan dog beslutte at iværksætte opfølgning efter en konkret vurdering.
• For øvrige sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler til mindst én inden for de første seks måneder, og der gives bedre mulighed for digitale eller telefoniske samtaler. Visitationskategorierne for sygemeldte afskaffes.

Digitalisering og data:

• Der skabes bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger, så borgere kan registrere CV-oplysninger og jobsøgningsaktiviteter i kommunernes eller a-kassernes digitale løsninger, forudsat at oplysningerne synkroniseres med det fælles IT-baserede datagrundlag (DFDG).
• Der etableres et IT-baseret datagrundlag, som virksomheder kan få adgang til og anvende til bæredygtighedsrapportering og HR-formål. Samtidig etableres et supplerende datagrundlag til kommunernes virksomhedsrettede indsats.
• Der indføres hjemmel til brug af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne til at understøtte opgaveløsningen, herunder forbedring af digitalt match mellem borgere og virksomheder på Jobnet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre offentlige mindreudgifter på i alt 2,7 mia. kr. varigt fra 2030. Dette skyldes primært mindreudgifter til indsats og drift af beskæftigelsesindsatsen. Reformen forventes dog at have en negativ beskæftigelseseffekt på omkring 550 fuldtidspersoner, hvilket medfører merudgifter til forsørgelse. For borgerne forventes administrative lettelser i form af færre obligatoriske samtaler og mere fleksible digitale registreringsmuligheder.

Ikrafttrædelse

De fleste initiativer træder i kraft den 1. februar 2026, mens andre, herunder afskaffelse af særlig støtte og rehabiliteringsteams, træder i kraft den 1. juli 2026.