Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Ankestyrelsen behandlede principielt tre sager (8-12, 9-12 og 10-12) for at afklare praksis omkring dækning af fremtidige behandlingsudgifter til individuelt tilpasset fodtøj som følge af en anerkendt arbejdsskade.
I alle tre sager var spørgsmålet, hvorvidt de sikrede havde et varigt behov for specialfremstillet fodtøj for at mindske skadens følger, og hvor mange par sko eller indlæg der skulle dækkes årligt som engangsbeløb. Alle tre borgere havde varige gener efter deres arbejdsskader, der nødvendiggjorde særligt fodtøj.
I sag 1 (8-12) havde borgeren gennemgået flere operationer på højre fod efter et vridtraume, hvilket resulterede i abnorm gangafvikling og smerter. Arbejdsskadestyrelsen (AS) mente, at operationerne havde afhjulpet behovet for specialfremstillede sko.
I sag 2 (9-12) havde den sikrede fået amputeret en tå og oplevede smerter. AS havde kun tilkendt ét par individuelt tilpassede sko hvert andet år. I sag 3 (10-12) havde AS kun bevilget dækning af udgifter til skoindlæg for en periode på ét år, og afvist dækning af sko, da de ikke ansås som individuelt tilpassede. Borgeren havde et varigt behov for indlæggene.
Ankestyrelsen ændrede afgørelserne i alle tre sager. Dette skete for at fastsætte et klart princip for dækning af fremtidige hjælpemidler efter Lov om arbejdsskadesikring § 15, stk. 3.
Ankestyrelsen fastslog, at varige behov for specialfremstillet fodtøj eller skoindlæg nødvendiggør dækning af to par årligt. Dette dækker behovet for både arbejde og fritid samt det skiftende danske klima.
Vi fandt i alle sagerne, at sikrede havde behov for to specialfremstillede par sko/skoindlæg årligt resten af livet for at mindske arbejdsskadens følger.
Ankestyrelsen fandt i sag 1 og sag 2, at de sikrede havde ret til dækning af fremtidige udgifter svarende til to par specialfremstillede sko årligt. I sag 3 blev afgørelsen ændret til varigt behov for dækning af to par skoindlæg årligt, hvilket dækker behovet for specialfremstillet fodtøj.
Udgifterne til fremtidige hjælpemidler udbetales som et engangsbeløb, der beregnes ved at gange den forventede gennemsnitlige årlige udgift med kapitaliseringsfaktoren for erstatning for tab af erhvervsevne, jf. .
ForsvarskommandoenVeteraner, der er kommet fysisk til skade under udsendelse, har nu mulighed for at få tildelt en sportsprotese af Forsvaret.
Veterancentret
Klageren havde en livsforsikring i Nordea Pension og klagede over, at selskabet afviste at yde dækning for tab af erhvervsevne. Selskabet henviste til, at klageren ikke havde godtgjort, at hendes erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad efter den 1/5 2013.
Forsikringen dækkede præmiefritagelse og løbende årlig udbetaling, hvis erhvervsevnen som følge af sygdom eller ulykkestilfælde blev nedsat med mindst 2/3. Ved nedsættelse af erhvervsevnen til mellem 1/2 og 2/3 udbetaltes halve ydelser. Der var en karensperiode på et år (3 måneder for præmiefritagelse).
Patienten havde betydelig oral funktionsnedsættelse som følge af strålebehandlingen. Det konkrete behandlingsforslag i form af en metalkeramik-bro havde ikke en varig tandsundhedsgevinst. Patienten kunne i stedet få tilskud til udvidelse af sin eksisterende protese.
Veteraner, der er kommet fysisk til skade under udsendelse, har nu mulighed for at få tildelt en sportsprotese af Forsvaret.
Klageren, født i 1967, havde HF-eksamen og 20 års erfaring som ufaglært veterinærsygeplejerske. I 2007 pådrog hun sig forstuvninger i højre fodled under en håndboldkamp og udviklede efterfølgende kroniske smerter. Hun blev deltidssygemeldt i november 2010 og senere fuldtidssygemeldt. Selskabet havde ydet midlertidig dækning fra den 1/3 2012 til den 1/5 2013, men afviste yderligere udbetaling, da de mente, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen.
Klagerens sag havde tidligere været behandlet i nævnet (kendelse 80.611 afsagt den 25/6 2012), hvor nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere selskabets afvisning af udbetaling i perioden 10/1 2011 til 2/5 2011, da klageren ikke havde godtgjort en dækningsberettigende nedsættelse af erhvervsevnen.
Klageren anførte, at hendes helbredsmæssige situation var forværret, selvom hun tidligere havde modtaget invalideudbetaling. Hun afbrød sin revalidering pga. helbredet og mente, at det var urimeligt, at udbetalingerne stoppede.
Selskabet fastholdt, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. De lagde vægt på oplysninger fra [privathospital], der viste god opheling efter en operation. Selskabet anførte, at den generelle erhvervsevne ikke anses for nedsat, hvis forsikrede skønnes egnet til revalidering/omskoling. De henviste til, at klageren var sygemeldt fra ergoterapeutuddannelsen, men at dette ikke skyldtes en ændring i helbredstilstanden, men at revalideringen ikke var forenelig med hendes lidelse. En speciallægeerklæring vurderede, at klageren burde kunne arbejde mere end halvdelen af en normal arbejdsuge i ikke-benbelastende arbejde.
Klageren har en ulykkesforsikring hos GF-Forsikring A/S og klager over selskabets fastsættelse af méngraden efter en uly...
Læs mereSagen drejer sig om en klage over størrelsen af den af Tryg Forsikring A/S fastsatte méngrad efter en ulykkesskade. Klag...
Læs mere