Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage fra boet efter en afdød sælger mod en ejendomsmægler og dennes virksomhed. Klagen vedrører ejendomsmæglerens håndtering af et hussalg, hvor sælgeren blev alvorligt syg og hospitalsindlagt undervejs i salgsprocessen.
Klagen fokuserer på, hvorvidt ejendomsmægleren handlede i strid med Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 24 og Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 25 samt god ejendomsmæglerskik. De centrale punkter er:
Sælger blev indlagt den 28. november 2017. Dagen efter bad hans datter ejendomsmægleren om at sætte salget på pause, hvilket mægleren afviste. Mægleren udarbejdede en købsaftale, som inkluderede en bestemmelse om, at køberne fik dispositionsret over ejendommen den 5. marts 2018, selvom den formelle overtagelsesdag var den 1. april 2018.
Sælger, der ifølge en lægeerklæring led af hukommelsessvækkelse efter sin sygdom, underskrev købsaftalen den 19. december 2017 på et møde i sin bank. Ifølge bankrådgiveren blev kun de økonomiske aspekter af aftalen gennemgået på mødet, og bestemmelsen om den tidlige dispositionsret blev ikke drøftet.
Da dispositionsdagen nærmede sig, opstod der en tvist, da sælger ikke var klar over, at han skulle fraflytte ejendommen før 1. april 2018. Dette medførte, at dispositionsdagen måtte rykkes efter involvering af advokater, og køberne rejste et erstatningskrav mod sælger.
Disciplinærnævnet fandt, at ejendomsmægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik på flere punkter og tildelte hende en advarsel.
Nævnet lagde til grund, at ejendomsmægleren var bekendt med sælgers alvorlige sygdomsforløb og de kognitive følgevirkninger. Selvom oplysningen om dispositionsretten fremgik af den skriftlige købsaftale, og mægleren dermed formelt overholdt sin oplysningspligt efter Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 25, var dette ikke tilstrækkeligt under de givne omstændigheder.
I henhold til omsorgspligten i Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 24 burde mægleren have sikret sig, at den syge og svækkede sælger samt hans pårørende fuldt ud forstod konsekvenserne af den byrdefulde bestemmelse om tidlig dispositionsret. Mægleren burde personligt have gennemgået aftalen med parterne og ikke have overladt underskriftsprocessen til sælgers bankrådgiver.
Nævnet fandt det endvidere i strid med god ejendomsmæglerskik, at ejendomsmægleren i flere e-mails havde videregivet specifikke og personfølsomme oplysninger om sælgers helbredstilstand og en eventuel ansøgning om værgemål til køberne og deres rådgiver.
DatatilsynetDatatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af www.boliglag.dk. Tilsynet udtaler i sin afgørelse kritik af, at behandlingen af oplysninger om boligejere ikke havde et lovligt grundlag i henhold til databeskyttelsesreglerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Klageren tegnede en forsikring med dækning ved visse kritiske sygdomme hos AP Pension i juli 2014. I juli 2016 blev hun diagnosticeret med en kræftsygdom, der er omfattet af dækningen. AP Pension afviste dog dækning og annullerede forsikringen i , idet de henviste til, at klageren havde afgivet urigtige helbredsoplysninger ved forsikringens tegning.
Til socialpsykiatriske botilbud
Klageren hævder, at hun under en uopfordret telefonisk henvendelse fra en salgsmedarbejder fra et samarbejdende forsikringsselskab oplyste om "nogle øjengener". Medarbejderen skulle have forsikret hende om, at disse var uden betydning, og at spørgsmålene på indtegningsblanketten kun angik alvorlige sygdomme. På baggrund af denne rådgivning oplyste Klageren kun om en diskusprolaps på blanketten, men ikke om sin medfødte synsdefekt (grå stær), nedsat syn, daglige øjendråber eller de hyppige kontrolbesøg. Hun mener derfor at have handlet i god tro, jf. Forsikringsaftaleloven § 5.
Klageren bestrider, at hendes øjenlidelse var en "alvorlig sygdom" i den forstand, spørgsmålene på blanketten var formuleret, og at undladelsen af at oplyse herom skulle tilregnes hende som uagtsom, som forudsat efter Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2. Hun fremhæver, at hun har levet et normalt liv med synsnedsættelsen, herunder haft kørekort og karriere.
Klageren anfører, at AP Pension som det indklagede selskab må bære den bevismæssige risiko for den telefoniske rådgivning, især da de ikke har kunnet fremlægge notater fra samtalen. Hun henviser til, at selskabet ikke har dokumenteret, at de ville have afvist forsikringen alene på grund af grå stær, da deres fremlagte retningslinjer vedrører grøn stær. Selv hvis der findes uagtsomhed, bør lempelsesreglen i Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 3 finde anvendelse, da uagtsomheden var beskeden, der ikke var årsagssammenhæng mellem øjenlidelsen og kræftsygdommen, og der var gået en betydelig tid siden oplysningerne blev afgivet. Klageren påpeger desuden, at selskabet ikke fulgte anbefalingerne for kundevejledning om helbredsoplysninger, jf. Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 22, stk. 2.
AP Pension fastholder, at Klageren uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger, jf. Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1, ved ikke at oplyse om sin medfødte øjenlidelse (som de identificerer som glaukom/grøn stær, eller i det mindste en alvorlig synsnedsættelse) og de mange kontrolbesøg (19 gange på 3 år) samt daglig medicinering. De mener, det burde have stået Klageren klart, at disse oplysninger var relevante, især i lyset af hendes professionelle baggrund. Selskabet anfører, at de ville have afvist at tegne forsikringen, hvis de korrekte oplysninger havde foreligget, hvilket er dokumenteret af udtalelser fra Videncenter for Helbred & Forsikring.
AP Pension bestrider, at salgsmedarbejderen skulle have rådgivet Klageren til at undlade oplysninger om helbred. De har været i dialog med den pågældende rådgiver, som under vidneansvar vil bekræfte, at hun aldrig rådgiver om helbred, men altid anbefaler fuld oplysning. Selskabet henviser til, at spørgsmålene på indtegningsblanketten var klare og præcise, især spørgsmålet om lægebesøg inden for de seneste tre år. De afviser anvendelse af lempelsesreglen i Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 3, da Klagerens uagtsomhed var betydelig, og tidsrummet (ca. 2 år) mellem oplysningerne og forsikringsbegivenheden var kort. De påpeger, at Klagerens forsøg på at begrænse adgangen til journalmateriale i forbindelse med skadeanmeldelsen yderligere indikerer en manglende loyal oplysningspligt, der nærmer sig Forsikringsaftaleloven § 4.
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at AP Pension har afvist at udbetale forsikringssummen i forbindels...
Læs mereDenne sag omhandler en tvist mellem den efterlevende ægtefælle til en afdød forsikringstager og Pensionskassen for Socia...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Styrkelse af lejerne)
