Klage over krav om fast bund i stalde til goldkøer i malkekvægsbesætning

Striden om staldindretning

Klagen fokuserede på ophævelsen af et tidligere vilkår, der tillod drift af løsdriftsstalde til goldkøer uden fast bund. Klageren argumenterede for, at goldkøer fodringsmæssigt og miljømæssigt kan sidestilles med ammekøer, og at de derfor burde være omfattet af Landbrugets Byggeblad nr. 095.03-01 om løsdriftsstalde uden fast bund.

Kommunen vurderede derimod, at byggebladet er målrettet mindre besætninger af hobbykarakter eller ekstensiv produktion, hvor dyrene er udegående størstedelen af året. Da der her var tale om en intensiv produktion med over 150 malkekøer, stillede kommunen krav om, at staldene senest i maj 2019 skulle opfylde kravene om fast bund og afløb i Husdyrgødningsbekendtgørelsen § 9.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke klageren medhold og stadfæstede kommunens afgørelse.

Anvendelse af byggeblade og undtagelser

Nævnet fastslog, at hovedreglen i Husdyrgødningsbekendtgørelsen § 9, stk. 1 og Husdyrgødningsbekendtgørelsen § 9, stk. 2 er, at stalde skal have fast bund og afløb for at forebygge forurening af grund- og overfladevand. Selvom visse byggeblade kan fravige dette krav jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen § 54, stk. 1, skal disse undtagelser fortolkes restriktivt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er enigt i Lemvig Kommunes vurdering af, at det omtalte byggeblad ikke finder anvendelse i forhold til den godkendte stald til goldkøer. Ud fra en formålsfortolkning er det således nævnets vurdering, at byggebladet ikke finder anvendelse i forhold til intensiv produktion, hvor dyrene ikke primært opholder sig udendørs.

Ændring af tidligere vilkår

Nævnet afviste klagerens synspunkt om, at det tidligere vilkår var en uigenkaldelig begunstigende forvaltningsakt. Da der var gået mere end otte år siden den oprindelige godkendelse i 2011, kunne myndigheden ændre vilkårene i medfør af Husdyrbrugloven § 41, stk. 1. Nævnet bemærkede desuden, at myndigheder har adgang til at korrigere vilkår, der beror på en fejlagtig retslig bedømmelse, selv inden for den 8-årige retsbeskyttelsesperiode efter Husdyrbrugloven § 40.

Afgørelsen er endelig og kan ikke påklages yderligere administrativt jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

En omboende påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen omhandlede især placeringen af læskuret, som blev anset for uegnet og potentielt fungerende som en ulovlig stald, samt den manglende overholdelse af afstandskravene i Husdyrbrugloven § 8 og Husdyrbrugloven § 6, stk. 1 til naboskel og nabobeboelse. Klager anførte, at dispensationen ville medføre væsentlige gener og forringe naboejendommes værdi, samt at kommunen burde have afslået ansøgningen med henvisning til Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 36, stk. 2.

Vordingborg Kommune bemærkede, at læskuret var placeret på et tørt område, og at det var åbent, så dyrene frit kunne gå ind og ud. Kommunen fastholdt, at dispensationen for bygning 4 ikke ville medføre væsentlige gener, da bygningen allerede var opført og delvist anvendt til stald, og der var stillet vilkår om fjernelse af dybstrøelse i sommerperioden. For bygning 2 blev det anført, at tilladelsen ikke gav mulighed for udvidelse, men blot lovliggjorde det eksisterende produktionsareal.

Under sagens behandling anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet om yderligere dokumentation. Kommunen oplyste, at der ikke eksisterede en forhåndsgodkendelse eller dispensation til anvendelsen af bygning 4 som stald, og at bygning 2 ikke havde fast bund og ville blive indrettet som dybstrøelsesstald.