Husdyrbrugloven § 40

Tilsynsmyndigheden må ikke meddele påbud eller forbud efter § 39, før der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal tilsynsmyndigheden dog tage en godkendelse efter § 16 a, stk. 2 og 4, op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 39, hvis

der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning,
forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse,
forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse,
væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, eller
det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, skal tage en godkendelse efter § 16 a, stk. 2 og 4, op til revurdering, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige krav eller andre internationale forpligtelser, og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 39.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, hvordan sager om revurdering skal behandles.

Forarbejder til Husdyrbrugloven § 40

Retsinformation

Forslaget er identisk med miljøbeskyttelseslovens § 41 a og videreføres for de husdyrbrug, der er omfattet af forslagets § 12 samt husdyrbrug der har fået en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33.

Efter miljøbeskyttelsesloven gælder en begrænsning i adgangen til at meddele påbud og forbud overfor godkendte listevirksomheder i 8 år – det såkaldte retsbeskyttelsesprincip. IPPC-direktivet stiller imidlertid krav om, at godkendelser i visse tilfælde skal revurderes og om nødvendigt ajourføres. IPPC-begrænsningerne i retsbeskyttelsen efter miljøbeskyttelsesloven gælder i øvrigt for alle godkendelsespligtige virksomheder efter miljøbeskyttelsesloven.

IPPC-direktivet kræver for det første, at der skal foretages revurdering, hvis den forurening, som anlægget forårsager, er så omfattende, at det er nødvendigt at skærpe godkendelsens vilkår eller indføje nye.

IPPC-direktivet fastslår for det andet, at der skal foretages revurdering, hvis væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.

IPPC-direktivet fastslår for det tredje, at der skal foretages revurdering, hvis det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker.

Forslag til affattelse af reglerne i § 40, stk. 1 og stk. 2, nr. 1-5 svarer til reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-5.

Efter IPPC-direktivet gælder, at der er en pligt for tilsynsmyndigheden til at tage godkendelsen op til revurdering inden retsbeskyttelsesperiodens udløb, hvis en af ovennævnte betingelser er til stede. Dette gælder ikke for husdyrbrug omfattet af § 11. Her gælder dog, jf. ovenfor under § 39, at tilsynsmyndigheden skal vurdere, om afgørelsen skal tages op til fornyet behandling, hvis denne er meddelt på et ufuldstændigt grundlag.