Klage over evalueringsmodel og krav om HMI-mærkning i udbud af hjælpemidler

Klagerens lavere score på "Kvalitet og Service" skyldtes, at tilbuddet fik 0 point for delkriteriet om HMI-mærkning, da det tilbudte produkt ikke var fysisk mærket med et HMI-nummer, selvom produkttypen var registreret i HMI-basen.

Klagenævnet for Udbud fandt ikke grundlag for at give klageren, Etac A/S, medhold og tog ikke klagen til følge.

Sondring mellem mindstekrav og delkriterier

Klagenævnet fastslog, at udbudsmaterialet klart skelnede mellem mindstekrav, som var en forudsætning for et konditionsmæssigt tilbud, og delkriterier, som indgik i den kvalitative vurdering. Kravene under "Kvalitet og Service", herunder HMI-mærkning, var tydeligt defineret som delkriterier, der skulle evalueres. Der var derfor ikke tale om udelukkende mindstekrav, og tilbuddene kunne vurderes ud fra, i hvilken grad de opfyldte disse krav.

Vurdering af pointtildeling og evalueringsmodel

Klagenævnet fandt, at delkriteriet om HMI-mærkning var klart formuleret. Det krævede, at selve hjælpemidlet var fysisk mærket med nummeret. Da klagerens produkt ikke opfyldte dette, var det berettiget og ikke i strid med proportionalitetsprincippet at tildele 0 point. Klageren havde selv i sit tilbud angivet, at kravet ikke var opfyldt. Evalueringsmodellen blev derfor ikke anset for at være i strid med gennemsigtigheds- eller ligebehandlingsprincippet.

Begrundelsespligtens overholdelse

Underretningen til klageren indeholdt navnet på den vindende tilbudsgiver samt en oversigt over pointtildelingen for alle underkriterier. Dette gav klageren mulighed for at identificere de relative fordele ved det vindende tilbud. Klagenævnet vurderede derfor, at begrundelsen var tilstrækkelig og levede op til kravene i Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 2, stk. 2.

Annullation af tildelingsbeslutning

Da klagenævnet afviste klagerens øvrige påstande, var der intet grundlag for at annullere tildelingsbeslutningen. Klagenævnet bemærkede desuden, at det ikke har hjemmel til at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver, jf. Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 13.

Krav om anvendelse af personer under oplæring

• Lærlingekrav: For at understøtte uddannelsen af fremtidens arbejdskraft indføres et krav om, at leverandører skal anvende personer under oplæring (f.eks. lærlinge eller elever) ved udførelsen af visse offentlige kontrakter.
• Anvendelsesområde: Kravet implementeres i både udbudsloven og tilbudsloven. For tilbudsloven gælder det bygge- og anlægskontrakter i Danmark med en varighed på mindst 6 måneder og en værdi på mindst 5 mio. kr. For udbudsloven vil erhvervsministeren fastsætte de nærmere regler i en bekendtgørelse.
• Undtagelser: Pligten gælder ikke, hvis det medfører en sikkerhedsrisiko, er uegnet til den konkrete opgave eller strider mod anden lovgivning.

Øget fleksibilitet og lavere transaktionsomkostninger

• Central pålidelighedsvurdering: Der oprettes en ordning, hvor ordregivere skal indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når en virksomhed forsøger at dokumentere sin pålidelighed efter at have været omfattet af en udelukkelsesgrund. Dette skal sikre ensartethed og spare ressourcer hos de enkelte ordregivere.
• Fleksible udbudsprocedurer: Adgangen til at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog udvides, især efter mislykkede udbud, for at give ordregivere bedre mulighed for dialog med markedet.
• Begrænset aktindsigt: For at beskytte virksomheders forretningshemmeligheder begrænses adgangen til aktindsigt i andre tilbud end det vindende. Der vil dog fortsat være adgang, hvis det er nødvendigt for at varetage hensynet til effektiv kontrol af udbudsprocessen.

Andre væsentlige ændringer

Ikrafttrædelse

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Enkelte bestemmelser, herunder de der vedrører den centrale enhed for pålidelighedsvurdering, træder dog først i kraft den 1. januar 2023.