Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
Sagsøgte
Sagsøgere
Sagsøger A/S
Advokat: Anders Lindqvist
Sagsøgte
Sagsøgte
Advokat: Louise Hougaard Vinkle
Relaterede love
Sagen udspringer af en afsluttet straffesag, hvor sagsøgte var tiltalt for tyveri fra en forretning ejet af sagsøger, Sagsøger A/S. Under denne straffesag blev en række smykker beslaglagt af politiet. Ved Københavns Byrets dom af 15. november 2018 blev sagsøgte frifundet for tyveri af netop disse specifikke smykker, men fundet skyldig i tyveri af andre genstande fra samme arbejdsplads.
Efter straffesagens afslutning opstod der tvist om, hvem de beslaglagte smykker skulle udleveres til. Østre Landsret afsagde den 20. oktober 2020 en kendelse herom. Landsretten bestemte, at udlevering til sagsøgte var betinget af, at sagsøger ikke inden for en frist på 4 uger anlagde en civil retssag om ejerskabet. Fristen for at anlægge sag udløb den 17. november 2020.
| Koster nr. | Findested / Status |
|---|---|
| Koster 2 | Fundet ved ransagning på sagsøgtes bopæl |
| Koster 10, 11 og 13 | Indleveret af sagsøgte til Nyfortuna ApS med henblik på videresalg |
Sagsøger anlagde den civile sag den 8. december 2020, hvilket var ca. tre uger efter fristens udløb.
Retten tog stilling til, om overskridelsen af den 4-ugers frist, som Østre Landsret havde fastsat, skulle føre til afvisning af hele den civile sag. Retten henviste til Retsplejeloven § 807 d, stk. 1, og bemærkede, at landsrettens kendelse alene vedrørte spørgsmålet om besiddelse og udlevering, ikke det endelige ejerforhold.
"Retten skal efter forslaget kun træffe bestemmelse om besiddelsen, ikke om ejerforholdet. Retten kan eventuelt betinge sin afgørelse om udlevering af, at der ikke af en modpart er anlagt civil retssag inden en vis frist."
Retten delte sagen op i to spørgsmål:
Sagen fortsætter således med fokus på at fastslå, hvem der er den retmæssige ejer af smykkerne.

Efter en dom fra Vestre Landsret skal 67 straffesager om THC-indhold i cannabisprodukter nu genoptages, da målemetoderne for euforiserende stoffer er blevet præciseret.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Codan Forsikring A/S vedrørende en anmeldt tyveriskade og den efterfølgende håndtering af et beskadiget ur.
Klageren anmeldte den 13. juli 2017 telefonisk til selskabet, at han den 11. juli 2017 havde været udsat for tyveri af et Rolex-ur, og at et Seiko-ur samt et andet Rolex-ur var blevet beskadiget. Den samlede værdi af de ønskede produkter blev angivet til ca. 90.000 kr. i løsøre. Selskabet afviste den 1. august 2017 dækning med den begrundelse, at klageren ikke havde sandsynliggjort en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Klageren tilbagekaldte herefter sin anmeldelse og frafaldt sit krav mod selskabet.
En dom fra Højesteret slår fast, at kriminalforsorgen ulovligt har optaget fortrolige samtaler mellem indsatte og deres juridiske rådgivere, hvilket åbner for godtgørelse.
Erstatningsnævnet tilbyder nu at genoptage sager, hvor der tidligere er givet afslag på grund af forældelse, som følge af ny retspraksis på området.
Den 13. december 2017 indleverede klageren uopfordret det beskadigede Seiko-ur til selskabets reception med henvisning til den tidligere anmeldelse. Selskabet opfordrede gentagne gange klageren til at afhente uret i perioden 2018-2019. Klageren udviste dog først interesse for uret igen den 22. august 2022, ca. 4½ år senere. Selskabet oplyste i den forbindelse, at uret var blevet destrueret/bortskaffet i 2021, da det efter selskabets vurdering ikke repræsenterede nævneværdig økonomisk værdi, og klageren ikke havde udvist interesse for det.
Klagerens påstande og argumenter: Klageren ønsker sine produkter "fuldt og endeligt tilbage" og kræver fuld erstatning. Klageren anfører, at selskabet har erkendt, at der var tale om en ødelæggelse af et vintage-ur, og at vilkårene omhandler "tyveriskade". Klageren henviser til, at politiet digitalt har modtaget en anmeldelse fra ham, efter at Codan Forsikring A/S uanmeldt mødte op på hans bopæl med to personer.
Selskabets påstande og argumenter: Selskabet fastholder, at klagerens oprindelige krav fra 11. juli 2017 er forældet den 13. juli 2020. Desuden fremhæver selskabet, at klageren selv tilbagekaldte sin anmeldelse og sit krav den 1. august 2017. Vedrørende Seiko-uret anfører selskabet, at det ikke er erstatningspligtigt, da klageren uopfordret indleverede uret efter afvisning af skaden og efterfølgende ikke udviste interesse for at afhente det trods gentagne opfordringer. Selskabet destruerede uret, da det ikke havde nævneværdig økonomisk værdi, og klageren ikke ønskede det retur.

Sagen drejede sig om et bittert opgør mellem danske parter, Mikael Tarne og hans selskaber (DAYTONA COUPE ApS og TARNE H...
Læs mere
Denne sag omhandler et kæremål indgivet af en klager, repræsenteret af Person 1, mod en beslutning truffet af Københavns...
Læs mere