Indfører et forbud mod deltagelse i nattelivet i op til 2 år for personer dømt for visse former for personfarlig kriminalitet.
Giver politiet mulighed for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud i afgrænsede offentlige områder for at imødegå utryghedsskabende adfærd fra grupper.
Udvider politiets adgang til at beslaglægge værdigenstande hos mistænkte for at dække generel gæld til det offentlige, uanset om gælden er relateret til den aktuelle sag.
Skærper reglerne for udvisning af udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf for vanvidskørsel, herunder uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse.
Politiet får bemyndigelse til at udpege geografiske nattelivszoner, hvor et idømt nattelivsforbud finder anvendelse.
Overtrædelse af de nye forbud straffes som udgangspunkt med en bøde på 10.000 kr. i førstegangstilfælde og 30 dages fængsel ved gentagelse.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Dette lovforslag, fremsat som en del af regeringens udspil ”Tryghed for alle danskere”, har til formål at styrke trygheden i det offentlige rum. Forslaget introducerer en række nye værktøjer til politiet og domstolene for at imødegå kriminalitet i nattelivet, utryghedsskabende grupper og vanvidskørsel, samt at forbedre inddrivelsen af gæld til det offentlige.
Forbud mod deltagelse i nattelivet (Straffeloven)
Lovforslaget indfører en ny bestemmelse i straffelovens § 79 c, som giver domstolene mulighed for at idømme et opholdsforbud i nattelivet.
Målgruppe: Personer, der idømmes fængselsstraf (betinget eller ubetinget) for visse lovovertrædelser som vold, trusler, røveri, ulovlig våbenbesiddelse m.v., når kriminaliteten er begået i eller i tilknytning til nattelivet. Det forudsættes, at straffen typisk er på 30 dages fængsel eller mere.
Forbuddets indhold: Forbuddet gælder i tidsrummet fra kl. 24:00 til 05:00 og omfatter:
Serveringssteder (barer, natklubber, caféer etc.), der sælger drikkevarer med over 2,8% alkohol.
Særligt udpegede nattelivszoner.
Varighed: Forbuddet kan gives for en periode på op til 2 år fra endelig dom. Perioden forlænges med den tid, den dømte eventuelt afsoner en frihedsstraf.
Undtagelser: Politiet kan i særlige tilfælde give tilladelse til færden i en nattelivszone, f.eks. hvis den dømte bor i zonen. Dette forudsættes administreret restriktivt.
Håndhævelse: Politiet kan videregive oplysninger (navn, billede, forbuddets varighed) til indehavere og bestyrere af serveringssteder for at håndhæve forbuddet. Disse modtagere pålægges tavshedspligt.
Straf for overtrædelse: Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Tryghedsskabende opholdsforbud og nattelivszoner (Politiloven)
Lovforslaget giver politiet to nye beføjelser gennem ændringer i politiloven.
1. Tryghedsskabende opholdsforbud (§ 6 b):
Formål: At genskabe trygheden i et område, hvor en gruppes adfærd er egnet til at skabe utryghed (f.eks. chikanerende, støjende eller truende adfærd).
Indhold: Politiet kan udstede et forbud mod at opholde sig (men ikke almindelig færden igennem) på et bestemt, afgrænset udendørs sted med almindelig adgang (f.eks. en plads, park eller stationsområde).
Betingelser: Forbuddet kan kun udstedes, hvis det vurderes egnet, og mindre indgribende tiltag ikke er tilstrækkelige.
Varighed og administration: Gælder i op til 30 dage og kan forlænges. Beslutningen træffes af politidirektøren, skal offentliggøres og begrundes, og der skal skiltes tydeligt i området.
2. Nattelivszoner (§ 6 c):
Formål: At definere de geografiske områder, hvor et retsligt idømt nattelivsforbud gælder.
Betingelser: Politiet kan udpege et område som nattelivszone, hvis der er en tæt koncentration af natklubber, barer m.v. med åbent efter kl. 24, og det vurderes egnet til at imødegå kriminalitet.
Varighed og administration: Zonen kan udpeges for op til 2 år ad gangen. Beslutningen træffes af politidirektøren og skal offentliggøres med begrundelse og kort over området.
Straframmer for overtrædelse af nye forbud
Forbudstype
Førstegangsovertrædelse (udgangspunkt)
Gentagelsestilfælde (udgangspunkt)
Nattelivsforbud (§ 124 a, stk. 2)
Bøde på 10.000 kr.
Fængsel i 30 dage
Tryghedsskabende opholdsforbud (§ 6 b, stk. 3)
Bøde på 10.000 kr.
Fængsel i 30 dage
Udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande (Retsplejeloven)
Lovforslaget udvider politiets mulighed for at beslaglægge værdier hos en mistænkt.
Ny adgang (§ 802): Politiet kan beslaglægge værdigenstande for at sikre betaling af gæld til det offentlige, som er under inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette gælder, uanset om gælden har tilknytning til den straffesag, som mistanken angår.
Betingelse: Det er fortsat en betingelse, at personen med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale.
Prioritering (§ 807 d): Gæld til Restanceinddrivelsesmyndigheden får den laveste prioritet i dækningsrækkefølgen efter erstatning til forurettede, sagsomkostninger, konfiskationskrav og bøder.
Procedure efter straffesag (§ 807 d): Hvis en sag ender med domfældelse, frifindelse eller påtaleopgivelse, bevarer beslaglæggelsen sin gyldighed i 4 uger. Inden for denne frist skal Restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udlæg eller anlægge civil sag for at fastholde kravet i de beslaglagte værdier.
Udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel (Udlændingeloven)
Forslaget skærper reglerne for udvisning af udlændinge i sager om vanvidskørsel.
Udvidelse af udvisningsgrundlag (§ 22, nr. 6): Følgende lovovertrædelser tilføjes listen over kriminalitet, der kan medføre udvisning ved idømmelse af ubetinget frihedsstraf, uanset straffens længde og varigheden af opholdet i Danmark:
Vurdering: Udvisning skal fortsat ske under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser, herunder en konkret proportionalitetsvurdering.
Ikrafttrædelse
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2021. De nye regler om straf og udvisning finder anvendelse på lovovertrædelser begået efter denne dato. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men dele af den kan sættes i kraft ved kongelig anordning.
Dette lovforslag, fremsat af Justitsministeriet, er en del af regeringens tryghedspakke "Et trygt Danmark for alle" og har til formål at styrke indsatsen mod utryghedsskabende adfærd gennem en række ændringer i bl.a. politiloven, straffeloven og ungdomskriminalitetsloven. Forslaget, der forventes at træde i kraft den 1. juli 2025, introducerer nye værktøjer til politiet, skærper straffe for specifikke forbrydelser og kriminaliserer nye handlinger.
Bredt flertal i Folketinget sætter ind mod utryghedsskabende adfærd
En ny lov skal styrke trygheden i det offentlige rum gennem blandt andet opholdsforbud, skærpede straffe i nattelivszoner og udvidet tv-overvågning.
Fyns Politi indfører visitationszone og skærpet strafzone i størstedelen af Odense SØ
Efter en eksplosionsbrand i en opgang i Korsløkkeparken i Odense SØ indfører Fyns Politi nu to zoner i bydelen for at dæmme op for konflikter i det kriminelle miljø.
Der indføres en ny bestemmelse (§ 6 g) i politiloven, som giver politiet bemyndigelse til at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud.
Forbuddet kan gives til personer, der udviser utryghedsskabende adfærd i et område, der generelt er plaget af utryghed.
Forbuddet gælder inden for en radius af 500 meter (op til 1.000 meter) fra, hvor adfærden fandt sted, og kan vare i op til 30 dage med mulighed for forlængelse.
Overtrædelse straffes med bøde på 10.000 kr. i førstegangstilfælde og fængsel i 30 dage ved gentagelse.
2. Styrket Indsats i Nattelivet
Skærpede bøder: Bøder for visse overtrædelser af ordensbekendtgørelsen (f.eks. gadeuorden, voldelig optræden) fordobles, når de begås i en nattelivszone mellem kl. 24:00 og 05:00.
Overtrædelse i ordensbekendtgørelsen
Nuværende bøde (kr.)
Foreslået bøde i nattelivszone (kr.)
§ 3, stk. 1 (gadeuorden)
1.500
3.000
§ 3, stk. 1 (voldelig optræden)
Minimum 3.000
Minimum 6.000
§ 3, stk. 2 (uanstændig opførsel)
1.000
2.000
§ 3, stk. 1 og § 4, stk. 1 (+ grov forstyrrelse)
6.000
12.000
Udvidelse af nattelivsforbud (Straffeloven § 79 c): Listen over forbrydelser, der kan medføre et nattelivsforbud, udvides til at omfatte seksualforbrydelser som voldtægt (§ 216), andet seksuelt forhold end samleje (§ 225) og blufærdighedskrænkelse (§ 232).
Forlængelse af nattelivsforbud: Den maksimale varighed af et nattelivsforbud forlænges fra 2 til 4 år.
3. Kriminalisering af Stealthing (Straffeloven)
Der indføres en ny selvstændig paragraf (§ 217) i straffeloven, der kriminaliserer stealthing.
Det bliver strafbart med fængsel i op til 2 år at have samleje med en person uden at anvende et præventionsmiddel (f.eks. kondom), når brugen heraf var en forudsætning for den andens deltagelse.
Ofre for stealthing får ret til bistandsadvokat.
4. Andre Væsentlige Ændringer
Hærværk mod offentlig transport (Straffeloven § 291): Hærværk mod busser, tog mv. (f.eks. graffiti) vil fremover som udgangspunkt blive anset for groft hærværk og medføre fængselsstraf.
Pålæg til unge (Ungdomskriminalitetsloven § 13): Ungdomskriminalitetsnævnet får mulighed for at pålægge børn og unge (10-17 år) at undlade at opholde sig i et specifikt geografisk område (f.eks. et storcenter, en togstation) for at bryde med kriminelle miljøer.
Udvidet TV-overvågning: Reglerne lempes, så boligorganisationer, idrætsanlæg og kommuner kan få tilladelse til at opsætte TV-overvågning for at "fremme trygheden", ikke kun for at bekæmpe eksisterende kriminalitet.
Øget brug af tilhold (Tilholdsloven): Adgangen til at meddele tilhold og opholdsforbud udvides til også at omfatte stalking, ulovlig tvang, trusler på livet og afpresning.
Økonomiske Konsekvenser
Lovforslaget forventes at medføre samlede merudgifter for staten på 6,5 mio. kr. i 2025 og 14,3 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Disse dækker udgifter til politi, anklagemyndighed og kriminalforsorg.
Forslag til Lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af stealthing)
Dette lovforslag har til formål at styrke indsatsen mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisere stealthing. Det er en ...