Varemærket 'TRANSCENDENTAL MEDITATION' vurderes at have fornødent særpræg som et kunstigt skabt kendetegn

Sagen omhandlede registreringen af varemærket "TRANSCENDENTAL MEDITATION" i klasse 16, som Dansk Forening for Videnskaben om Kreativ Intelligens og Transcendental Meditation indleverede ansøgning om den 8. oktober 1996. Den centrale tvist drejede sig om, hvorvidt mærket besad det fornødne særpræg til registrering, eller om det var beskrivende for de ansøgte varer.

Patent- og Varemærkestyrelsens oprindelige vurdering

Patent- og Varemærkestyrelsen (dengang Patentdirektoratet) meddelte i november 1996, at mærket umiddelbart manglede særpræg. Efter en længerevarende skriftveksling fastholdt styrelsen i sin endelige afgørelse af 24. august 2001, at mærket ikke kunne registreres i sin helhed for de ansøgte varer i klasse 16, herunder tidsskrifter, bøger og undervisningsmateriale. Styrelsen begrundede dette med, at ordet "TRANSCENDENTAL" i sammenhæng med "MEDITATION" over for forbrugerne kunne angive, at varerne omhandlede en meditationsform med præg af noget oversanseligt, jf. Varemærkeloven § 13.

Styrelsen var dog villig til at anerkende, at mærket var indarbejdet for en mere begrænset varefortegnelse:

• Tidsskrifter omhandlende meditation
• Undervisningsmateriale, herunder bøger (undtagen apparater) vedrørende meditation

Da ansøgeren fastholdt, at mærket havde særpræg i sin helhed og ønskede en bredere varefortegnelse omfattende alle bøger og undervisningsmaterialer i klassen, blev der givet afslag i medfør af Varemærkeloven § 20, stk. 2.

Klagerens argumenter for iboende særpræg

Ansøgeren ankede afgørelsen til Ankenævnet for Patenter og Varemærker og anførte, at mærket ikke er beskrivende. Argumentationen byggede på tre hovedpunkter:

1. Sproglig og filosofisk analyse: Klageren anførte, at udtrykket "Transcendental Meditation" ikke giver mening uden en nærmere definition og derfor ikke er umiddelbart beskrivende. De indhentede en udtalelse fra en ekspert ved Institut for Filosofi, som bekræftede, at adjektivet "transcendental" kræver en kontekstuel definition for at have betydning.
2. Oprindelse og eneret: Betegnelsen blev skabt i midten af det 20. århundrede af Maharishi Mahesh Yogi specifikt som et navn for hans teknik og bevægelse. Klageren dokumenterede, at navnet aldrig har været brugt om andre meditationsformer.
3. Manglende brug som beskrivelse: Klageren påpegede, at de har anvendt navnet eksklusivt i Danmark i omkring 40 år, uden at andre har forsøgt at bruge det beskrivende for andre ydelser.