Sag om ophævelse af varemærket KOKKEDAL SLOT pga. manglende særpræg og vildledning

Retten udtalte, at navnet "Kokkedal Slot" som udgangspunkt har et klart beskrivende indhold for de udbudte hotelydelser, idet det direkte henviser til stedet, hvor ydelserne leveres. Beviset for indarbejdelse skal derfor være særligt tungtvejende for at overvinde den absolutte registreringshindring.

Retten konkluderede, at selvom sagsøger havde fremlagt dokumentation for drift og markedsføring, var dokumentationen for markedsgennemslaget (f.eks. meningsmålinger eller markedsandele) ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at den gennemsnitlige forbruger opfattede "KOKKEDAL SLOT" som et særskilt kommercielt oprindelseskendetegn, uafhængigt af slottets geografiske beliggenhed og funktion som slotshotel.

Sø- og Handelsretten stadfæstede Ankenævnet for Patenter og Varemærkers afgørelse. Retten fandt, at varemærket "KOKKEDAL SLOT" mangler fornødent særpræg og er beskrivende for de tjenesteydelser, det søges registreret for, jf. Varemærkeloven § 12, stk. 1, nr. 2 og § 12, stk. 1, nr. 3.

Sagsøger Kokkedal Slot ApS fik ikke medhold i, at varemærket havde opnået særpræg gennem indarbejdelse, jf. Varemærkeloven § 12, stk. 3. Bevisbyrden for indarbejdelse blev ikke anset for løftet, da den fremlagte dokumentation (omsætning og markedsføringsbudgetter) ikke tilstrækkeligt beviste, at en betydelig del af omsætningskredsen opfattede navnet som et særpræget kommercielt kendetegn.

Sagsøgte, Ankenævnet for Patenter og Varemærker, blev frifundet, og Kokkedal Slot ApS blev pålagt sagens omkostninger.

I en delafgørelse af 5. oktober 2021 fastslog Sø- og Handelsretten, at Lokdams varemærke havde opnået særpræg gennem indarbejdelse for ydelsesklasse 43 (mad og drikke, midlertidig indkvartering) på ansøgningstidspunktet i 2008, men ikke for klasse 41 (uddannelses- og underholdningsvirksomhed).

De sagsøgtes argumenter

De sagsøgte påstod frifindelse, idet de gjorde gældende:

• Lokdams mærke var et svagt varemærke med snæver beskyttelse, da ordene var beskrivende (Kokkedal: geografisk, Slot: art/beskaffenhed).
• Tilføjelsen af "Copenhagen" eliminerede forvekslingsrisikoen. Eksperterklæringen (skønserklæringen) indikerede, at risikoen for forveksling og substitution var "forsvindende lille" grundet den geografiske afstand (461 km).
• Anvendelsen af navnet på den faste ejendom var berettiget i henhold til 1992-varemærkelovens § 5, stk. 1 og skete i overensstemmelse med god markedsføringsskik, da de aktivt søgte at undgå forveksling.
• Lokdams krav om 10 mio. kr. i kompensation var urealistisk og ikke i overensstemmelse med rimelighedskravet i branchen, hvor licensafgifter for navne typisk var meget lave.
• Størstedelen af kravet var forældet, da kun krænkelser efter 10. februar 2014 kunne gøres gældende, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 1.

Lokdams argumenter

Lokdam fastholdt, at:

• Der var direkte forvekslelighed, da kernen i mærket, "Kokkedal Slot", var identisk. Tilføjelsen af "Copenhagen" var en svag tilføjelse, der snarere antydede en kæde- eller franchisevirksomhed og dermed skabte association.
• De sagsøgte handlede i ond tro, da de var bekendt med Lokdams ældre rettigheder og tidligere trusler om retslige skridt (e-mail 2011), hvilket gjorde deres handlinger illoyale og i strid med god markedsføringsskik.
• Der var dokumenterede tilfælde af faktisk forveksling, hvor kunder mødte op på det forkerte slot.
• Det rimelige vederlag skulle fastsættes ud fra en royaltyprocent på 5% af de sagsøgtes omsætning, baseret på branchepraksis for koncepthoteller og Driftsselskabets egen forpagtningsaftale (hvor afgiften svarer til ca. 5% af tidligere omsætning).

Retten lagde vægt på, at på trods af den geografiske afstand, var der en vis forvekslingsrisiko, særligt fordi de to virksomheder var artslige og begge parter drev slotshoteller. Denne risiko, kombineret med de sagsøgtes viden om tvisten, betød, at anvendelsen af "Kokkedal Slot Copenhagen" ikke var i overensstemmelse med god markedsføringsskik.