Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgere
Kokkedal Slot ApS
Advokat: Bjørn von Ryberg
Sagsøgte
Ankenævnet for Patenter og Varemærker
Advokat: Regitze Ålykke Hansen
Dommere
Mette Skov Larsen
Retsformand
Jens Krog
Poul Hartvig Nielsen
Relaterede love
Denne sag vedrører en prøvelse af en afgørelse truffet af Ankenævnet for Patenter og Varemærker, hvor nævnet havde stadfæstet Patent- og Varemærkestyrelsens afslag på at registrere betegnelsen "KOKKEDAL SLOT" som et varemærke for en række tjenesteydelser i klasse 43 (hoteltjenester, restaurant, café mv.). Sagsøger, Kokkedal Slot ApS, gjorde gældende, at deres virksomhed drev et kendt hotel og konferencested, og at betegnelsen enten besad fornødent særpræg fra starten eller i det mindste havde opnået et sådant særpræg gennem intensiv og langvarig indarbejdelse.
Ankenævnet og Patent- og Varemærkestyrelsen begrundede afslaget med, at betegnelsen var omfattet af de absolutte registreringshindringer i Varemærkeloven § 12, stk. 1, nr. 2 og § 12, stk. 1, nr. 3.
Kokkedal Slot ApS anfægtede Ankenævnets vurdering. Deres hovedargumenter var:
Sø- og Handelsretten skulle vurdere, om Ankenævnet med rette kunne afvise registrering, og om sagsøger havde løftet bevisbyrden for indarbejdelse. Retten fastholdt, at betegnelsen i sig selv var stærkt beskrivende og geografisk. Det centrale spørgsmål var derfor, om indarbejdelsesbeviset var tilstrækkeligt.
Retten udtalte, at navnet "Kokkedal Slot" som udgangspunkt har et klart beskrivende indhold for de udbudte hotelydelser, idet det direkte henviser til stedet, hvor ydelserne leveres. Beviset for indarbejdelse skal derfor være særligt tungtvejende for at overvinde den absolutte registreringshindring.
Retten konkluderede, at selvom sagsøger havde fremlagt dokumentation for drift og markedsføring, var dokumentationen for markedsgennemslaget (f.eks. meningsmålinger eller markedsandele) ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at den gennemsnitlige forbruger opfattede "KOKKEDAL SLOT" som et særskilt kommercielt oprindelseskendetegn, uafhængigt af slottets geografiske beliggenhed og funktion som slotshotel.
Sø- og Handelsretten stadfæstede Ankenævnet for Patenter og Varemærkers afgørelse. Retten fandt, at varemærket "KOKKEDAL SLOT" mangler fornødent særpræg og er beskrivende for de tjenesteydelser, det søges registreret for, jf. Varemærkeloven § 12, stk. 1, nr. 2 og § 12, stk. 1, nr. 3.
Sagsøger Kokkedal Slot ApS fik ikke medhold i, at varemærket havde opnået særpræg gennem indarbejdelse, jf. Varemærkeloven § 12, stk. 3. Bevisbyrden for indarbejdelse blev ikke anset for løftet, da den fremlagte dokumentation (omsætning og markedsføringsbudgetter) ikke tilstrækkeligt beviste, at en betydelig del af omsætningskredsen opfattede navnet som et særpræget kommercielt kendetegn.
Sagsøgte, Ankenævnet for Patenter og Varemærker, blev frifundet, og Kokkedal Slot ApS blev pålagt sagens omkostninger.
Patent- og Varemærkestyrelsen har i regi af Konvergens Program projekt CP15 arbejdet sammen med en række andre europæiske varemærkemyndigheder for at opnå større harmonisering i myndighedernes vurdering af ligheden mellem varer og tjenesteydelser i varemærkesager.

Sagen omhandlede, hvorvidt Kokkedal Slot ApS (Ejendomsselskabet) og Slotshotellet ApS (Driftsselskabet), ved at anvende betegnelsen "Kokkedal Slot Copenhagen" i forbindelse med hotel- og restaurationsdrift i Hørsholm (Nordsjælland), krænkede Kokkedal Slot v/Ann Vibeke Lokdams (Lokdam) varemærkerettigheder til ordmærket "Kokkedal Slot", der blev brugt for et slotshotel i Brovst (Nordjylland).
Lokdam havde drevet hotel- og restaurationsvirksomhed under navnet "Kokkedal Slot" i Brovst siden 1988 og opnåede i 2008 registrering af ordmærket. Ejendommen Kokkedal Slot i Hørsholm blev købt i 2013 af M. Goldschmidt Ejendomme A/S (moderselskab for de sagsøgte), som fortsatte udviklingen af slottet til hotel- og konferencevirksomhed, en plan der havde eksisteret i Hørsholm Kommune siden 1977. De sagsøgte brugte konsekvent betegnelsen "Kokkedal Slot Copenhagen" for at differentiere sig fra Lokdams virksomhed.
Mange ældre varemærkeregistreringer indeholder upræcise varefortegnelser. Det kan få konsekvenser for rettighedshavere, der vil håndhæve deres registreringer i sager ved EUIPO.
Pligten til at bruge et registreret varemærke var omdrejningspunktet i sagen mellem McDonald's og den irske fastfoodkæde Supermac, der handlede om en påstået krænkelse af McDonald's varemærke Big Mac.
I en delafgørelse af 5. oktober 2021 fastslog Sø- og Handelsretten, at Lokdams varemærke havde opnået særpræg gennem indarbejdelse for ydelsesklasse 43 (mad og drikke, midlertidig indkvartering) på ansøgningstidspunktet i 2008, men ikke for klasse 41 (uddannelses- og underholdningsvirksomhed).
De sagsøgte påstod frifindelse, idet de gjorde gældende:
Lokdam fastholdt, at:
Retten lagde vægt på, at på trods af den geografiske afstand, var der en vis forvekslingsrisiko, særligt fordi de to virksomheder var artslige og begge parter drev slotshoteller. Denne risiko, kombineret med de sagsøgtes viden om tvisten, betød, at anvendelsen af "Kokkedal Slot Copenhagen" ikke var i overensstemmelse med god markedsføringsskik.

Sagen omhandlede et krav fra sagsøger, EL-TECH TEAM ApS, om nedlæggelse af navneforbud og betaling af erstatning/godtgør...
Læs mere
Sagen angik Rigo Trading S.A.'s (RiGO, en del af Haribo-koncernen) søgsmål til prøvelse af en kendelse fra Ankenævnet fo...
Læs mereForslag til Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester