Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en forsikringstagers klage over forsikringsselskabet Vellivs afslag på dækning for tab af erhvervsevne. Klageren, der blev sygemeldt i marts 2021 og senere tilkendt fleksjob, mener sig berettiget til ydelser, mens selskabet bestrider, at hendes erhvervsevne er nedsat i tilstrækkelig grad, og at hun har et dækningsberettiget indtægtstab.
Klageren blev sygemeldt den 1. marts 2021 fra sit fuldtidsjob på grund af slidgigt, Scheuermanns sygdom og diffuse smerter. Hun modtog fuld løn frem til den 4. maj 2023, hvor hun overgik til et fastholdelsesfleksjob på 16 timer om ugen. Den 26. april 2023 anmeldte hun krav om udbetaling ved nedsat erhvervsevne til Velliv.
Velliv afviste dækning med to hovedargumenter:
Selskabet udtalte:
Selskabet fastholder, at Klagers generelle erhvervsevne ikke er dokumenteret nedsat med mindst halvdelen. Derudover har Klager ikke har et indtægtstab.
Klageren var uenig i selskabets vurdering og fremførte:
Kommunen vurderede i henhold til Lov om sygedagpenge § 15 og klagerens situation. Efter et længere afklaringsforløb indstillede rehabiliteringsteamet den 25. april 2023 klageren til fleksjob, da hendes arbejdsevne blev anset for varigt og væsentligt nedsat. Bevilligen skete i henhold til .
En central del af tvisten var beregningen af klagerens indtægtstab. Selskabet justerede deres beregning flere gange efter indsigelser fra klageren. Den seneste korrigerede beregning fra selskabet så således ud:
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Løn før sygdom (fremregnet) | 334.230,86 |
| Løn (379.182,14) - pension (15.887,73) - AMB (20.063,55) | |
| Løn efter sygdom | 327.300,07 |
| Løn i fleksjob (163.662,72) + Fleksløntilskud (176.730,37) - AMB (13.093,02) | |
| Indtægtstab | 6.930,70 (årligt) |
Klageren fastholdt, at beregningsgrundlaget for hendes løn før sygdom var for lavt, og at hun derfor led et større tab end beregnet af selskabet.
Klageren får ikke medhold.
Nævnet finder, at selskabet korrekt afviste at udbetale ydelser til klageren i perioden før den 4. maj 2023, da hun modtog fuld løn og dermed ikke havde lidt et indtægtstab. Fra denne dato, hvor klageren overgik til fleksjob, kunne selskabet foretage en vurdering af hendes generelle erhvervsevne.
Nævnet bemærker, at bevisbyrden for, at den generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, påhviler klageren. Efter en samlet gennemgang af sagens akter finder nævnet ikke, at klageren har løftet denne bevisbyrde.
Nævnet lægger vægt på, at selvom klageren har behov for betydelige skånehensyn (nedsat tid, ingen tunge løft, varierende arbejdsstillinger, pauser), er disse hensyn ikke i sig selv tilstrækkelige til at konkludere, at hun ikke ville kunne arbejde halv tid på det brede arbejdsmarked. De lægelige oplysninger, herunder journaler fra neurologisk klinik og statusattester, viser ingen entydige neurologiske lidelser, men peger på en mulig stressreaktion og stressrelateret sensitivitet som årsag til symptomerne. Der er desuden tegn på bedring i klagerens tilstand, herunder forbedret nattesøvn og smertelindring svarende til 50 % efter medicinjustering.
Selvom klageren oplevede det som nødvendigt at gå ned i tid fra 7 til 4 timer dagligt i 2022, finder nævnet ikke, at der er dokumenteret en varig forværring, der kan begrunde, at hun ikke skulle kunne arbejde 5-6 timer dagligt i en passende stilling.
Endelig bemærker nævnet, at en tilkendelse af fleksjob sker efter andre og bredere kriterier end dem, der gælder for en forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne. Nævnet henviser til en dom fra Højesteret, omtalt i Ugeskrift for Retsvæsen (U2007.846H), som fastslår, at en bevilling af fleksjob ikke i sig selv skaber en formodning for, at erhvervsevnen er nedsat til under halvdelen i forsikringsmæssig forstand.
Da klageren ikke har bevist, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, kan nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Danica Pension vedrørende dækning for tab af erhvervsevne. Klageren, der har en erhvervsevnetabsforsikring, blev sygemeldt i juli 2021 som følge af en diskusprolaps i nakken, hvilket medførte en række fysiske, kognitive og mentale symptomer. Danica Pension tilkendte i første omgang midlertidig dækning for erhvervsevnetab frem til 1. januar 2024.
Klageren blev pr. 1. oktober 2023 tilkendt fleksjob med 8 timer om ugen af kommunen. Hun anfører, at hendes erhvervsevne er varigt nedsat med mere end halvdelen på grund af kroniske smerter, nakke- og armgener samt psykiske påvirkninger. Klageren mener, at Danica Pensions afgørelse om at stoppe udbetalingen går imod det lægelige materiale og den kommunale vurdering af hendes arbejdsevne, som er afklaret på det brede arbejdsmarked.
Den 17. januar 2025 afsagde Højesteret dom i en sag om en fleksjobber, der som følge af en arbejdsskade havde et indtægtstab på lidt under 10 %.
Højesteret har afsagt dom i en sag om beregning af erhvervsevnetab for en person i fleksjob, hvilket har betydning for fremtidig praksis.
Danica Pension fastholder, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med mindst halvdelen, og at ydelserne derfor med rette blev stoppet pr. 1. januar 2024. Selskabet anfører, at der er begrænsede objektive fund, og at klagerens helbredstilstand var stabiliseret. De fremhæver, at kriterierne for tilkendelse af fleksjob adskiller sig fra forsikringens dækningskriterier for tab af erhvervsevne. Desuden bemærker selskabet, at klageren har fravalgt smertestillende medicin, og at hendes psykiske gener kan være belastningsrelaterede og dermed uvedkommende for forsikringsvurderingen. Selskabet mener, at klageren ikke har dokumenteret et tilstrækkeligt erhvervsevnetab i henhold til forsikringsbetingelserne, som kræver, at erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen, jf. de generelle principper for forsikringsaftaler, herunder den forsikredes pligt til at give tilstrækkelige oplysninger, jf. Forsikringsaftaleloven § 21.
Sagen omfatter en række lægelige journaler, herunder fra praktiserende læge, reumatolog og neurolog, samt MR-skanninger og neurofysiologiske undersøgelser. Der er fremlagt kommunale afgørelser om fleksjob og rapporter fra virksomhedspraktik. Klageren har løbende forsøgt at holde Danica orienteret om sin arbejdssituation, men selskabet har fundet, at de fremlagte oplysninger ikke tilstrækkeligt underbygger et erhvervsevnetab af den krævede grad. Selskabet har også henvist til, at den kommunale tilkendelse af fleksjob sker efter andre regler end forsikringsdækning, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118.

Sagen omhandler en forsikringstagers krav mod Danica Pension vedrørende dækning for tab af erhvervsevne som følge af en ...
Læs mere
Denne sag omhandler en klagers krav mod Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab, vedrørende udbetaling for tab af er...
Læs mere