Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Af den gældende § 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at formålet med loven er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at

1. bistå arbejdssøgende med at få arbejde,

2. give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse,

3. bistå kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og

4. støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.

Det foreslås indledende i § 1, stk. 1, at formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked.

Der tænkes hermed på, at loven helt overordnet skal understøtte, at arbejdsmarkedet bl.a. har et højt udbud af arbejdskraft og en lav strukturel ledighed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå jobsøgende med at finde job.

Bestemmelsen vedrører jobsøgende generelt og indebærer, at alle jobsøgende skal kunne få bistand til at finde job. Ved jobsøgende forstås både personer, der ikke er i beskæftigelse, og personer der er i beskæftigelse og ønsker at skifte job.

Alle kan registrere sig som jobsøgende i jobcenteret. Personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal være tilmeldt som jobsøgende. Det samme gælder jobparate og åbenlyst uddannelsesparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 11 og 12 og bemærkningerne hertil om de konkrete opgaver for jobcenteret med at bistå jobsøgende med at finde job, understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere samt at informere og vejlede om muligheder for job og uddannelse, cv og andre aktiviteter. Bistanden vil ligeledes kunne bestå af de indsatser og tilbudsmuligheder, som vil fremgå af den forenklede lov.

Forslaget er en videreførelse af gældende regler med sproglige justeringer.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå private og offentlige arbejdsgivere med virksomhedsservice i forbindelse med rekruttering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af arbejdskraft.

Bestemmelsen indebærer, at alle arbejdsgivere skal kunne få virksomhedsservice, og det præciseres i forhold til gældende formålsbestemmelse, at dette vil ske i forbindelse med rekruttering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af arbejdskraft. Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 13 og 14 og bemærkningerne hertil om de konkrete opgaver med bistand samt information og vejledning til private og offentlige arbejdsgivere. Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne om virksomhedsservice i organiseringsloven.

Forslaget er dels en videreførelse af gældende regler og dels en præcisering af, at virksomhedsservice handler om rekruttering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af arbejdskraft. Der henvises til forslaget til kapitel 4 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå personer, der har behov for en indsats til at opnå eller fastholde et job, herunder personer med begrænsninger i arbejdsevnen, med en individuel og målrettet beskæftigelsesrettet indsats med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvforsørgelse.

Bestemmelsen indebærer, at der skal kunne gives en individuel og målrettet beskæftigelsesrettet indsats, herunder til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, med henblik på varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Det drejer sig om alle personer, som har behov for en indsats, der ligger ud over den bistand til at finde et job for jobsøgende, som fremgår af forslaget til stk. 1, nr. 1.

Indsatsen vil afhænge af målgruppen. For dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt for personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats samt for ledige selvforsørgende, vil indsatsen finde sted via lovens generelle indsatsmuligheder. Dagpengemodtagere vil desuden kunne få jobrettet uddannelse, og de vil kunne få tilbud om uddannelsesløft, hvis de har brug for uddannelse for at kunne opnå varig arbejdsmarkedstilknytning og selvforsørgelse. For udsatte personer, der har særlige helbredsmæssige eller sociale udfordringer, vil den beskæftigelsesrettede indsats tillige kunne foregå i ordningerne jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller revalidering, jf. det foreslåede afsnit VI om særlige ordninger.

Med forslaget bliver det tydeliggjort, at for personer, der har behov for en indsats, skal indsatsen være individuelt tilrettelagt og målrettet den enkelte persons behov og muligheder.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, med en individuel og målrettet indsats med henblik på, at den unge kan gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.

Bestemmelsen indebærer, at der som noget nyt indsættes et selvstændigt formål om en individuel og målrettet uddannelsesrettet indsats. Dette gælder for uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det gælder tillige dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt, som skal have uddannelsespålæg og en uddannelsesrettet indsats, når kommunen vurderer, at de kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Der henvises til de foreslåede regler om uddannelsespålæg i lovforslagets § 30 og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen indebærer, at uddannelsesmålet, i modsætning til i dag, fremover vil fremgå af den overordnede formålsbestemmelse for så vidt angår unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

Den anførte oplistning i forslagets fire numre er ikke udtryk for en prioriteret rækkefølge.

Det foreslås i stk. 2,. 1. pkt., at for personer, som har brug for en indsats, tilrettelægges indsatsen med henblik på varig arbejdsmarkedstilknytning, og således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt under hensyn til personens forudsætninger og behov og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Bestemmelsen indebærer, at det bliver tydeliggjort, at for alle målgrupper, som har behov for en indsats, der ligger ud over den bistand, som jobsøgende kan få til at finde job, skal indsatsen tilrettelægges således, at den har en klar retning, og så den bedst muligt hjælper personen tættere på selvforsørgelse, og at den således kan gennemføres på så kort tid som muligt under hensyn til personens behov og forudsætninger og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. For udsatte personer vil der fortsat kunne være behov for længerevarende forløb.

Forslaget understøtter dermed, at alle skal have den individuelt tilrettelagte indsats, de har behov for, så ingen forbliver i beskæftigelsessystemet i længere tid end nødvendigt.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at indsatsen skal være sammenhængende med eventuelle sociale og sundhedsmæssige indsatser.

Bestemmelsen betyder, at personer, der har behov for det, skal have en beskæftigelsesrettet indsats, som i nødvendigt omfang skal suppleres med andre indsatser, der tager højde for personens sociale eller helbredsmæssige forhold, i tilfælde hvor dette er nødvendigt for, at personen kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Baggrunden for forslaget er, at nogle personer har særlige behov, som nødvendiggør, at den beskæftigelsesrettede indsats tilrettelægges under hensyn til de særlige forhold, herunder de helbredsmæssige, personlige eller sociale udfordringer, som personen har. Dette tager dels sigte på personer, som er meget langt væk fra arbejdsmarkedet, og som fx skal have jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, jf. lovforslagets kapitler 18 og 19, hvor indsatsen også skal være tværfaglig. Det vil også kunne tage sigte på øvrige personer, som er langt fra at kunne opnå job eller uddannelse, fx nogle sygedagpengemodtagere og nogle aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Med forslaget bliver det tydeliggjort, at der skal være fokus på, at den beskæftigelsesrettede indsats, når der er behov for det, skal være sammenhængende med eventuelle andre indsatser fra social-, og sundhedsområdet. Det kan fra socialområdet fx være misbrugsbehandling, aktivitetstilbud på væresteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand m.m. Herudover kan det fra sundhedsområdet være tilbud om genoptræning, kostvejledning m.v.

Af den gældende § 1 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at kommunalbestyrelsens opgaver efter loven varetages i jobcentre, og at begrebet jobcenter i loven også dækker en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Det fremgår videre, at begrebet jobcenter også dækker over en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer, der er omfattet af lovens målgrupper, og som skal have en helhedsorienteret plan, jf. lovens § 30 b eller § 13 e i sygedagpengeloven.

Det foreslås i § 2, stk. 1, at kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (organiseringsloven).

Af kapitel 2 i organiseringsloven fremgår det bl.a., at kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, hvilke opgaver denne indsats omfatter, og at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter, som en særskilt del af kommunens forvaltninger, udøver den kommunale beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen indebærer, at det vil fremgå af loven, at beskæftigelsesindsatsen skal varetages i jobcentre, og at der er en henvisning til reglerne herom i organiseringsloven.

Det foreslås i § 2, stk. 2, 1. pkt., at i denne lov dækker begrebet jobcenter også en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.

Bestemmelsen vedrører den mulighed, som organiseringsloven indeholder, for at oprette en særskilt enhed i kommunen til indsatsen for bl.a. uddannelseshjælpsmodtagere. Bestemmelsen indebærer, at når der omtales jobcenter igennem loven, menes der også en sådan særskilt enhed.

Det fremgår således af § 6, stk. 2, i organiseringsloven, at kommunen kan beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse kan varetages af en anden særskilt enhed, og at den særskilte enhed også kan etableres som en tværgående ungeforvaltning.

Det foreslås i § 2, stk. 2, 2. pkt., at begrebet jobcenter tillige dækker over en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer omfattet af § 6, som skal have en helhedsorienteret plan, jf. lovforslagets § 46 eller § 13 e i lov om sygedagpenge.

Bestemmelsen vedrører den enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer, som skal have en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen indebærer, at når begrebet jobcenter bliver omtalt igennem loven, menes der også denne anden enhed.

Det fremgår således af § 6, stk. 4, i organiseringsloven, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen kan varetages af en anden enhed i kommunen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Muligheden for at udarbejde helhedsorienterede planer til borgere med komplekse og sammensatte problemer blev indført pr. 1. juli 2018 med lov nr. 707 af 8. juni 2018 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social service, lov om integration af udlændinge i Danmark og forskellige andre love.

Det foreslåede i stk. 2 tilsigter i øvrigt ikke at ændre retsstillingen efter lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (kommunal indsats for unge under 25 år), hvoraf det fremgår at den kommunale ungeindsats’ opgaver i forhold til unge under 25 år skal omfatte en samlet afvejning af tilbud og indsatser, som kan bringe unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt uddannelsestilbud i regi af bl.a. Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.

Forslaget indebærer en videreførelse af de gældende regler med sproglige justeringer.

Der er ikke i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats en regel, som eksplicit nævner, at arbejdsløshedskasserne udfører opgaver i forbindelse med kontaktforløbet og indsatsen for egne medlemmer. Der er alene en bemyndigelsesbestemmelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter loven.

Det foreslås i § 3, at arbejdsløshedskasserne udfører opgaver under kontaktforløbet og i forbindelse med indsatsen for egne medlemmer i det omfang, det fremgår af loven.

Bestemmelsen indebærer, at det vil fremgå direkte af lovens kapitel 2 om ansvar for indsatsen, at arbejdsløshedskasserne vil have opgaver i forbindelse med kontaktforløbet og indsatsen for egne medlemmer. Det drejer sig fx om opgaverne om at bistå egne medlemmer med at finde arbejde, cv-samtalerne, fællessamtaler med jobcentrene og opgaverne om jobrettet uddannelse, jf. de foreslåede bestemmelser herom. For så vidt angår kontaktforløbet henvises til forslaget til lovens kapitel 7 med tilhørende bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse er alene en henvisning til, at der findes sådanne regler i loven og har således ikke materiel betydning i sig selv.

Af den gældende § 4 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter denne lov. Bemyndigelsen benyttes alene til at fastsætte regler i forbindelse med arbejdsløshedskassernes deltagelse som andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, som fremgår af bekendtgørelse om standardvedtægter for anerkendte a-kasser.

Det foreslås i § 4, at arbejdsløshedskasserne kan udføre opgaver som anden aktør for egne medlemmer, jf. § 17 a i organiseringsloven og regler udstedt i medfør af § 17 b i samme lov.

Bestemmelsen indebærer, at det bliver tydeliggjort i loven, at arbejdsløshedskasserne kan fungere som anden aktør, jf. reglerne om andre aktører. Reglerne om andre aktører foreslås flyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til organiseringsloven, jf. bemærkningerne til § 5 nedenfor.

Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 4 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter loven, videreføres ikke. Der vurderes således ikke at være behov for i bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser at fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes deltagelse som anden aktør. Dels indeholder § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. en generel hjemmel til at føre tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, og dels skal arbejdsløshedskasser, som fungerer som anden aktør, ved regnskabsaflæggelsen i forvejen følge reglerne i bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen.

Forslaget er således en videreførelse af de gældende regler om, at arbejdsløshedskasserne kan fungere som anden aktør, dog uden at det sker via en bemyndigelsesbestemmelse.

I de gældende §§ 4 b og 4 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der regler om, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter loven.

I den gældende § 73 c i loven er der regler om andre aktører for ledige fleksjobvisiterede.

I den gældende § 47 a i lov om aktiv socialpolitik er der regler om, at kommunen kan overlade til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter under en revalidering.

For en nærmere gennemgang af gældende ret om andre aktører i beskæftigelsesindsatsen henvises til afsnit 2.2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 5, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse, jf. § 17 a i organiseringsloven og regler udstedt i medfør af § 17 b i samme lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen indebærer, at der i lovens kapitel om, hvem der er ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen, for så vidt angår andre aktører vil være en kort henvisning til reglerne herom i organiseringsloven. Indholdet heraf vil svare til de gældende regler, og kommunerne vil fortsat kunne overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det kan fx være opgaver om afholdelse af jobsamtaler og tilbudsafgivelse.

Baggrunden for forslaget er, at det i det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats foreslås, at reglerne om anden aktør samles i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor de overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fremgår.

Indholdet heraf vil svare til de gældende regler, og kommunerne vil fortsat kunne overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår andre aktører i forhold til ledige fleksjobvisiterede henvises til lovforslagets kapitel 7 om kontaktforløbet og bemærkningerne hertil.

Den gældende § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats definerer lovens målgrupper. For en nærmere gennemgang heraf henvises til afsnit 2.3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I § 6 foreslås 13 målgrupper for loven.

Som § 6, nr. 1, foreslås følgende målgruppe:

1. Personer, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Målgruppen vil omfatte personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det vil sige dagpengemodtagere og herunder også dagpengemodtagere, som er ansat med løntilskud eller afvikler karantæne pålagt efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Som § 6, nr. 2, foreslås følgende målgruppe:

1. Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Målgruppen vil omfatte personer, der modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er jobparate, bortset fra overgangsydelsesmodtagere, som er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

For så vidt angår begrebet jobparate henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil om beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om visitationen.

Som § 6, nr. 3, foreslås følgende målgruppe:

1. Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Målgruppen vil omfatte personer, der modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate, bortset fra overgangsydelsesmodtagere, som er er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

For så vidt angår begrebet aktivitetsparate henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil om beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om visitationen.

Som § 6, nr. 4, foreslås følgnde målgruppe:

1. Uddannelsesparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Målgruppen vil omfatte personer, der modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er uddannelsesparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

For så vidt angår begrebet uddannelsesparate henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil om beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om visitationen.

Som § 6, nr. 5, foreslås følgende målgruppe:

1. Aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Målgruppen vil omfatte personer, der modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er aktivitetsparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

For så vidt angår begrebet aktivitetsparate henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil om beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om visitationen.

Som § 6, nr. 6, foreslås følgende målgruppe:

1. Personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

Målgruppen vil omfatte personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, og som modtager sygedagpenge. Den vil omfatte både sygedagpengemodtagere, som er ledige og sygedagpengemodtagere, som er i job eller driver selvstændig virksomhed. Målgruppen vil ligeledes omfatte sygedagpengemodtagere i forrevalidering, jf. lovforslagets kapitel 21 om revalidering og bemærkningerne hertil.

Som § 6, nr. 7, foreslås følgende målgruppe:

1. Personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 18.

Målgruppen vil omfatte personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, og som er i jobafklaringsforløb, jf. lovforslagets kapitel 18 og bemærkningerne hertil. Det er som udgangspunkt personer, som har været sygemeldte i længere tid, og som skal have en tværfaglige indsats, der understøtter tilbagevenden til job. Målgruppen vil omfatte både personer i jobafklaringsforløb, som er ledige, og personer i jobafklaringsforløb, som er i job eller driver selvstændig virksomhed.

Som § 6, nr. 8, foreslås følgende målgruppe:

1. Personer i ressourceforløb efter kapitel 19.

Målgruppen vil omfatte personer, der er i ressourceforløb, jf. lovforslagets kapitel 19 og bemærkningerne hertil. Det er personer, som har komplekse problemer ud over ledighed, som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Som § 6, nr. 9, foreslås følgende målgruppe:

1. Personer, der er visiteret til fleksjob eller er visiteret til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne efter kapitel 20, bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af nr. 10.

Målgruppen vil omfatte fleksjobvisiterede personer, dvs. personer, der enten modtager ledighedsydelse, eller som er i et fleksjob. Målgruppen vil endvidere omfatte personer, som er visiteret til støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne.

Det fremgår af den foreslåede formulering, at målgruppe 9 ikke omfatter fleksjobvisiterede, som deltager i revalidering. Der er tale om en ny formulering, som tydeliggør gældende praksis om, at personer, der modtager ledighedsydelse under revalidering, er omfattet af revalideringsmålgruppen.

Der henvises til lovforslagets kapitel 20 om fleksjob og bemærkningerne hertil.

Som § 6, nr. 10, foreslås følgende målgruppe:

1. Personer i revalideringsforløb efter kapitel 21, bortset fra personer i forrevalidering der er omfattet af nr. 6.

Målgruppen vil omfatte personer, der er omfattet af reglerne for revalidering, herunder forrevalidering, jf. reglerne i det foreslåede kapitel 21 og bemærkningerne hertil. Målgruppen vil endvidere omfatte fleksjobvisiterede, som deltager i revalidering. Den vil dog ikke omfatte sygedagpengemodtagere, som er i forrevalidering, idet disse som hidtil vil være omfattet af målgruppen for sygedagpengemodtagere.

Som § 6, nr. 11, foreslås følgende målgruppe:

1. Personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Målgruppen vil omfatte personer, som modtager førtidspension, og som dermed ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår å arbejdsmarkedet.

Som § 6, nr. 12, foreslås følgende målgruppe:

1. Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter SU-loven, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven.

Målgruppen vil omfatte ledige selvforsørgende, som ønsker og efter nærmere betingelser kan få en beskæftigelsesrettet indsats i jobcenteret.

Som § 6, nr. 13, foreslås følgende målgruppe:

1. Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Det drejer sig om personer, som typisk vil kunne være mellem 15 og 18 år, som har brug for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, herunder unge med behov for en indsats, der ligger ud over særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service.

Forslaget til § 6 er en videreførelse af de gældende målgrupper med sproglige justeringer og ændret rækkefølge, dog således, at målgruppen af nyuddannede personer med handicap ikke indgår, da denne målgruppe og indsatsen til målgruppen flyttes til kompensationsloven, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Ud over de ovenfor foreslåede målgrupper, omfatter lovforslaget jf. forslaget til § 7 også beskæftigede personer, der får indsatser efter de foreslåede afsnit VII om indsatsen over for beskæftigede m.v. og afsnit VIII om understøttelse af indsatsen. Der vil tillige med lovforslaget kunne gives indsatser i form af fx mentorstøtte og hjælpemidler til borgere generelt, der vurderes at have behov herfor som led i en beskæftigelses- eller uddannelsesrettet indsats.

Af det gældende afsnit VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at loven tillige omfatter indsatser i form af jobrotation, voksenlærlinge, opkvalificering ved ansættelser og afskedigelser samt hjælpemidler. Disse indsatser omfatter personer i beskæftigelse.

Det foreslås i § 7, at loven tillige omfatter beskæftigede personer, der kan få en indsats efter reglerne i afsnit VII om indsatsen over for beskæftigede m.v. og afsnit VIII om understøttelse af indsatsen.

Det vil som hidtil dreje sig om indsats i form af jobrotation, tilskud til arbejdsgiveren, der indgår uddannelsesaftale med voksne (voksenlærlingeordningen), opkvalificering ved ansættelser og fastholdelse i fleksjob og opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 6, indeholder forslaget til § 6 en definition af 13 målgrupper for loven. Den i § 7 foreslåede bestemmelse indebærer en tydeliggørelse af, at loven også retter sig mod personer, der ikke er omfattet af målgrupperne i den foreslåede § 6.

Desuden vil det med lovforslaget som hidtil gælde, at der vil kunne gives indsatser i form af fx mentorstøtte og hjælpemidler til borgere generelt, som vurderes at have behov herfor som led i en beskæftigelses- eller uddannelsesrettet indsats.

Der er tale om en ny bestemmelse, som dog svarer til de gældende regler.

Efter den gældende § 4 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen).

Med hjemmel heri er der i §§ 2 og 3 og i § 39 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats udmøntet regler om visitationen for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for og under integrationsprogrammet. Der er tillige i bekendtgørelse om matchvurdering fastsat regler om, at personer, der er visiteret til fleksjob og personer under revalidering, skal vurderes i forhold til tre match-kategorier.

For en nærmere gennemgang heraf henvises til afsnit 2.3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af de lediges uddannelses- eller beskæftigelsespotentiale.

Der er tale om en fortsættelse af den i dag gældende bemyndigelsesbestemmelse med en sproglig tydeliggørelse af, at visitationen handler om den lediges uddannelses- eller beskæftigelsespotentiale. Der påtænkes en udmøntning heraf i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats svarende til den gældende udmøntning.

Dvs. at en kontanthjælpsmodtager og en person, der modtager overgangsydelse i stedet for kontanthjælp uden for introduktionsprogrammet, skal vurderes jobparat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder. I modsat fald vil personen være aktivitetsparat. En person skal vurderes uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barriere - og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår – vil personen være åbenlyst uddannelsesparat.

Ligeledes svarende til i dag forventes det udmøntet, at vurderingen af, om en person er åbenlyst uddannelsesparat, skal finde sted ved den første samtale, og at i helt særlige tilfælde vil jobcenteret ved den første samtale ligeledes kunne vurdere, at en person har så svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at personen er aktivitetsparat. En person, der ikke ved den første samtale vurderes åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitetsparat, vil være uddannelsesparat de første tre kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Ved udløbet af de første tre kalendermåneder vil personen blive visiteret endeligt som uddannelses- eller aktivitetsparat.

Også på samme måde som i dag forventes der udmøntet visitationsregler for personer, der modtager overgangsydelse under introduktionsprogrammet svarende til de oven for nævnte regler for, hvornår kontanthjælpsmodtagere er henholdsvis jobparate eller aktivitetsparate.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som kan benyttes af jobcentre og arbejdsløshedskasser.

Forslaget medfører, at der, ligesom efter de gældende regler, vil kunne fastsættes regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj på Jobnet.

Værktøjet kan ligesom efter de gældende regler indeholde spørgsmål af såvel objektiv karakter, fx om borgerens uddannelse og erhvervserfaring, frafaldshistorik i forhold til uddannelse etc., som spørgsmål af subjektiv karakter, fx om borgerens motivation, kompetencer og forventninger.

Værktøjet vil herefter foretage en statistisk baseret analyse af borgerens risiko for at blive langtidsledig ud fra en række objektive informationer om borgeren, som indhentes via dels Beskæftigelsesministeriets egne registre samt registre fra andre offentlige myndigheder, såsom fx alder, herkomst og ledighedshistorik. Følgende kriterier er eksempler på forhold, der kan indgå i afklaringen: Ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssig baggrund og årsag til ledighed, herunder fx oplysninger om helbredsmæssige forhold.

Der sker med andre ord en sammenstilling og samkøring af borgerens egne oplysninger i værktøjet og de nævnte oplysninger fra eksterne registre. Borgerens egen vurdering af sine beskæftigelsesmuligheder indgår i den statistiske vurdering af borgerens risiko for langtidsledighed.

Værktøjet kan således medføre behandling af såvel almindelige, (ikke-følsomme personoplysninger), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, som behandling af særlige kategorier af personoplysninger (følsomme personoplysninger), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9.

Analysen foretages ved at sammenholde den konkrete borgers karakteristik med karakteristika for borgere, der tidligere har været langtidsledige. Modellen kan udskille en gruppe af borgere, der på baggrund af deres karakteristika, i gennemsnit, har en forhøjet risiko for langtidsledighed.

Værktøjet kan således medføre en form for behandling af personoplysninger, der udgør »profilering«, som i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 4, det defineres som »enhver form for automatisk behandling af personoplysninger, der består i at anvende personoplysninger til at evaluere bestemte personlige forhold vedrørende en fysisk person, navnlig for at analysere eller forudsige forhold vedrørende den fysiske persons arbejdsindsats, økonomiske situation, helbred, personlige præferencer, interesser, pålidelighed, adfærd, geografisk position eller bevægelser«.

Databeskyttelsesforordningens artikel 22 fastslår, at personer har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende.

Værktøjet vil bruges til at understøtte sagsbehandlernes faglige vurdering af borgeren med henblik på at forbedre muligheden for at tilbyde den rette indsats. Afgørelser træffes således ikke automatisk udelukkende på baggrund af screeningsværktøjet, men træffes af sagsbehandleren på baggrund af en samlet faglig vurdering af borgerens situation (beslutningsstøtte).

Inden for rammerne af den foreslåede bestemmelse vil det blive sikret, at der anvendes passende matematiske eller statistiske procedurer til profileringen. Der vil endvidere blive gennemført tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der navnlig kan sikre, at faktorer, der resulterer i unøjagtige personoplysninger, bliver rettet, og at risikoen for fejl minimeres. Foranstaltningerne skal tillige sikre personoplysninger på en måde, der tager højde for de potentielle risici for den registreredes interesser og rettigheder, og som hindrer bl.a. forskelsbehandling af fysiske personer på grund af race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetisk status eller helbredstilstand eller seksuel orientering, eller som resulterer i foranstaltninger, der har en sådan virkning. Derudover vil der blive gennemført de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger for løsningen inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 32.

I øvrigt vil værktøjet blive udviklet og administreret inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter i værktøjet, herunder for sikkerheden i systemet. De enkelte jobcentre og arbejdsløshedskasser er hver især dataansvarlige for brugen af værktøjet lokalt. Arbejdsløshedskassen kan alene anvende værktøjet for egne medlemmer.

Med hjemlen tydeliggøres det, at det både er jobcenteret og arbejdsløshedskassen, der kan benytte afklarings- og dialogværktøjet.

Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler om, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne kan anvende et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj på Jobnet, samt at udviklingen og implementeringen af afklarings- og dialogværktøjet forestås af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Efter de gældende regler i §§ 15-20 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der holdes jobsamtaler med dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt revalidender inden for nærmere fastsatte tidspunkter i deres ledighedsperiode. Det samme gælder for ledighedsydelsesmodtagere efter den gældende lovs § 73 a, stk. 2.

Dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere har ret til jobrettet uddannelse efter den gældende lovs §§ 26 a og 73 b, hvis de opfylder betingelserne i bestemmelserne. Der gælder tidspunkter for, hvornår de tidligst kan starte og senest skal have afsluttet uddannelsen. I lovens § 73 b, stk. 5, er for jobrettet uddannelse til ledighedsydelsesmodtagere desuden fastsat, at hvis en ledighedsydelsesmodtager har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har personen en fornyet ret til jobrettet uddannelse.

I den gældende lovs §§ 85-88 og 92-96 er der regler om, hvornår dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet senest skal have et ret- og pligttilbud, og regler om gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. I §§ 96 b og 96 c er der regler for, hvornår uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet senest skal have deres første ret- og pligttilbud og regler om kontinuerlig aktivering, idet der højst må være 4 uger mellem tilbud.

Personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb deltager i et forløb efter den gældende lovs kapitel 12 a og 12 b, hvor der ikke er fastsat tidspunkter for samtaler m.v.

For dagpengemodtagere opgøres tidsperioderne som sammenlagt ledighed. For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet opgøres perioderne som sammenhængende perioder med kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse regnet fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For revalidender og ledighedsydelsesmodtagere angives i kapitel 7 og § 73 a, stk. 2, at perioderne er sammenlagte.

Med hjemmel i lovens §§ 4 og 21 er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om opgørelsen af sammenlagt ledighed og sammenhængende perioder, herunder opgørelsen af tidsperioder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud og om hvilke ydelser, der medregnes i opgørelsen.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.3.1.5.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at reglerne om, hvordan tidsperioder i reglerne om kontaktforløbet, jobrettet uddannelse og ret og pligt til tilbud beregnes, herunder hvornår perioderne regnes fra, samles i starten af loven og fremover fremgår af lovens § 9.

Det foreslås i § 9, stk. 1, nr. 1, at perioder i §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, og § 102, stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt til tilbud, for personer omfattet af § 6, nr. 1, opgøres som sammenlagt ledighed.

Forslaget omhandler opgørelsen af tidsperioderne på de første 6 måneder for samtaler i kontaktforløbet, tidsperioderne på 5 uger samt 6 og 9 måneder for henholdsvis påbegyndelse og afslutning af jobrettet uddannelse, og tidsperioder på 6 måneder for seneste ret- og pligttidspunkt for dagpengemodtagere.

Forslaget betyder, at perioderne opgøres som sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere. De nærmere regler for, hvordan sammenlagt lediged opgøres, forventes fastsat med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 1.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til lovforslagets § 10, stk. 1, og tilhørende bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at perioder i §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, og § 102, stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt til tilbud, for personer omfattet af § 6, nr. 2-5 og 7-10, opgøres som en sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten kontanthjælp, overgangsydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, ledighedsydelse eller revalideringsydelse. Ved ydelsesskift til en af disse ydelser påbegyndes en ny periode, jf. dog stk. 3-6.

Forslaget omhandler opgørelsen af tidsperioderne på de første 6 måneder for samtaler i kontaktforløbet for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og personer i revalidering. Det omhandler videre tidsperioder på 5 uger samt 6 og 9 måneder for henholdsvis påbegyndelse og afslutning af jobrettet uddannelse for ledighedsydelsesmodtagere, og endelig tidsperioder på 6 og 1 måned for seneste ret- og pligttidspunkt for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Forslaget betyder, at for disse persongrupper opgøres perioderne som en sammenhængende periode med samme forsørgelsesydelse.

De nærmere regler for, hvordan sammenhængende perioder med offentlige forsørgelsesydelser opgøres, herunder hvornår en sammenhængende periode anses for afbrudt, forventes fastsat med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 1. For en nærmere beskrivelse henvises til lovforslagets § 10, stk. 1, med tilhørende bemærkninger.

Med forslaget vil det klart fremgå af loven, at for disse personer skal der være tale om en sammenhængende periode, hvor personen modtager samme offentlige forsørgelsesydelse. Det vil ligeledes klart fremgå af lovteksten, at der ved et ydelsesskift til en af disse ydelser påbegyndes en ny periode, bortset fra de undtagelser, som fremgår af forslagene til stk. 3-6.

Hvis en person skifter ydelse fx fra kontanthjælp til ressourceforløbsydelse, vil personen dermed påbegynde en ny sammenhængende periode på den nye forsørgelsesydelse. I forhold til kontaktforløbet vil der dermed efter overgangen til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse skulle holdes 4 samtaler inden for 6 måneder.

Personer i jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, mens personer i ressourceforløb modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik. Der er således tale om forskellige ydelser, selvom begge ydelser benævnes ressourceforløbsydelse. Ved et ydelsesskift mellem disse ydelser, vil der derfor også skulle påbegyndes en ny periode og et nyt kontaktforløb.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at perioder efter stk. 1, for personer omfattet af § 6, nr. 1, (dagpengemodtagere), regnes fra indplacering i en dagpengeperiode.

En dagpengemodtager indplaceres i en dagpengeperiode den 1. i den måned, hvor pågældende har ret til og får udbetalt dagpenge, deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i loven eller afvikler karantæne pålagt efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. En dagpengemodtager, der optjener ret til en ny dagpengeperiode, inden pågældende har brugt hele sin dagpengeperiode, bliver indplaceret i den nye dagpengeperiode fra den 1. i måneden efter den måned, hvori pågældende opfylder beskæftigelseskravet for ret til en ny dagpengeperiode. En person, der optjener ret til en ny dagpengeperiode, efter pågældende har brugt hele sin dagpengeperiode, indplaceres i en ny dagpengeperiode den 1. i den måned, hvor personen har ret til og får udbetalt dagpenge m.v. Reglerne herom fremgår af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forlængelse af en dagpengeperiode på baggrund af løntimer efter § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses ikke for indplacering i en dagpengeperiode.

Det er personens arbejdsløshedskasse, der træffer afgørelse om retten til dagpenge og indplacering i en dagpengeperiode efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Med forslaget beregnes perioderne i kontaktforløbet, for jobrettet uddannelse og ret- og pligttidspunkt for dagpengemodtagere fra tidspunktet, hvor den enkelte dagpengemodtagers ret til dagpenge indtræder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., at perioder efter stk. 1, for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, (kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet), regnes fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Ved første henvendelse om hjælp forstås det første tidspunkt, hvor personen enten henvender sig i jobcenteret om hjælp eller søger om hjælp eller tilmelder sig som jobsøgende på Jobnet. Hvis en person har haft et afbrud i sin ydelsesperiode på en kalendermåned eller mere og herefter henvender sig på ny om hjælp, vil dette tidspunkt skulle anses for første henvendelse om hjælp.

Med forslaget beregnes perioderne i kontaktforløbet og for ret- og pligttidspunkt for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet fra det tidligste tidspunkt, hvor personen er ledig og ønsker at modtage ydelse.

Det foreslås dog i stk. 2., nr. 2., 2. pkt., at for personer, som overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, (uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet), til at blive omfattet af § 6, nr. 2 eller 3, (kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet), påbegyndes den nye periode fra tidspunktet for overgangen til den nye målgruppe.

Baggrunden for forslaget er, at disse personer overgår til den nye målgruppe uden en ny henvendelse om hjælp, da overgangen skyldes, at de enten fylder 30 år eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, at personen fremover har ret til kontanthjælp og overgangsydelse efter reglerne for kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget beregnes perioderne i kontaktforløbet og for ret- og pligttidspunkt fra det tidligste tidspunkt, hvor personen overgår til den nye målgruppe.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at perioder efter stk. 1, for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, og nr. 9, som modtager ledighedsydelse (personer i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb samt ledighedsydelsesmodtagere), regnes fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, jf. dog stk. 6.

Ved tidspunktet for overgang til ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse forstås det tidspunkt, hvorfra kommunen har tilkendt ydelsen efter lov om aktiv socialpolitik. Disse personer har som hovedregel modtaget en anden ydelse umiddelbart forud for overgangen til ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, og der vil derfor ikke være et nyt tidspunkt for henvendelse om hjælp/ydelse.

Det foreslås derfor, at perioderne i stedet beregnes for overgangstidspunktet til den nye ydelse i form af ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, der er det tidligste tidspunkt for disse målgrupper.

Dermed beregnes perioderne i konaktforløbet for disse personer og for jobrettet uddannelse for ledighedsydelsesmodtagere fra det tidligste tidspunkt, hvor personen har ret til at modtage ydelse.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at perioder efter stk. 1, for personer omfattet af § 6, nr. 10, (personer i revalidering), regnes fra overgangen til et revalideringsforløb efter kapitel 21.

Tidspunktet for overgangen til et revalideringsforløb efter lovens kapitel 21 er det tidligste tidspunkt, hvor jobcenteret efter reglerne i lovens kapitel 21 tilkender et revalideringsforløb. For en nærmere beskrivelse af reglerne om revalideringsforløb henvises til lovforslagets §§ 142-148 med tilhørende bemærkninger.

Med forslaget beregnes perioderne i kontaktforløbet fra det tidligste tidspunkt, hvor personen overgår til revalidering.

Det foreslås i stk. 3, at for personer, som er omfattet af bestemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer i forrevalidering, påbegyndes ikke en ny periode efter stk. 1 ved ydelsesskift.

I forhold til kontaktforløbet betyder det, at personer, som deltager i forrevalidering eller revalidering efter kapitel 21, ved ydelsesskift ikke skal påbegynde en ny periode med 4 samtaler inden for 6 måneder. Det vil fx gælde for personer, der under forrevalidering modtager kontanthjælp, da personer i forrevalidering bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering, men som under revalideringen fremover skal modtage revalideringsydelse.

Det foreslås i stk. 4, at for personer, der modtager overgangsydelse og er omfattet af § 6, nr. 2-5, som overgår til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp alene fordi de opfylder opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik, påbegyndes der ikke en ny periode efter stk. 1 ved ydelsesskift.

Dermed vil disse personer – selvom de har et ydelsesskift – ikke skulle påbegynde et nyt kontaktforløb. Ligeledes vil personer, der er overgået til at modtage kontanthjælp, ikke skulle have et nyt ret- og pligttilbud. Baggrunden for reglen er, at deres ydelsesskift alene er begrundet i, at de opfylder et opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik. De skal således have den samme indsats som hidtil, og der er dermed ikke behov for, at de påbegynder et nyt forløb.

Det foreslås i stk. 5, at for personer, der modtager overgangsydelse, som overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, til at blive omfattet af § 6, nr. 2 eller 3, påbegyndes der en ny periode efter stk. 1, selvom der ikke sker et ydelsesskift.

Det betyder, at selvom disse personer både modtager overgangsydelse før og efter overgangen fra målgruppen for uddannelseshjælp til målgruppen for kontanthjælp, påbegyndes der nye perioder efter stk. 1, fra tidspunktet for målgruppeskift. Baggrunden for forslaget er, at indsatsen for disse personer skifter, så de overgår fra en uddannelsesrettet indsats til en jobrettet indsats.

Det foreslås endelig i stk. 6, at for personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse (ledighedsydelsesmodtagere), regnes perioder i § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, dog som en sammenlagt periode med ledighedsydelse, og der påbegyndes alene en ny periode for jobrettet uddannelse, hvis betingelserne i § 48, stk. 4, er opfyldt.

Dermed regnes perioden for, hvornår ledighedsydelsesmodtagere kan deltage i jobrettet uddannelse efter lovforslagets § 48, stk. 2, i kapitel 9 som en sammenlagt periode med ledighedsydelse, og der påbegyndes alene en ny periode for jobrettet uddannelse, hvis betingelserne i lovforslagets § 48, stk. 4, er opfyldt.

For en nærmere beskrivelse af reglerne for jobrettet uddannelse henvises til lovforslagets § 48 med tilhørende bemærkninger.

Efter den gældende regel i § 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren regler om opgørelse af sammenlagt ledighed efter loven for dagpengemodtagere og regler om opgørelse af en sammenhængende periode med kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp efter loven for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Efter den gældende lovs § 21 fastsætter beskæftigelsesministeren regler om opgørelse af tidsperioder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og revalidender, herunder hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser.

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om

– ansættelse med løntilskud efter kapitel 12,

– ansættelse som vikar i jobrotation efter kapitel 18,

– ansættelse som voksenlærling efter kapitel 18, og

– opkvalificering ved ansættelse uden tilskud efter kapitel 18,

stilles der som hovedregel krav om, at personer i lovens målgrupper, har haft en forudgående periode på 6 måneder med ledighed/visse forsørgelsesydelser, før der kan etableres en ansættelse med tilskud til arbejdsgiveren eller ydes tilskud til arbejdsgiverens udgifter til opkvalificering af personen i forbindelse med en ansættelse uden tilskud.

Opgørelsen af den forudgående periode fremgår af reglerne i de enkelte kapitler i loven.

Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om opgørelsen af sammenlagt ledighed og opgørelsen af sammenhængende perioder, herunder opgørelsen af tidsperioder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud, og om hvilke ydelser, der medregnes i opgørelsen.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.3.1.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af henholdsvis sammenlagte og sammenhængende perioder i § 9, stk. 1, herunder om medregning af perioder med ansættelse med løntilskud, og om hvornår en sammenhængende periode anses for afbrudt.

Med hjemmel i bestemmelsen er det hensigten, at der fastsættes bekendtgørelsesregler om, hvordan sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere opgøres, og om opgørelsen af sammenhængende perioder med offentlige forsørgelsesydelser for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og personer i revalidering. Der forventes videre fastsat regler om medregning af perioder med ansættelse med løntilskud, og om hvornår en sammenhængende periode anses for afbrudt.

Der forventes fastsat regler svarende til de gældende om bl.a., at sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere opgøres som timer med dagpenge og løntilskudsansættelse, og om at en sammenhængende periode med en offentlig forsørgelsesydelse for de øvrige persongrupper vil blive anset for afbrudt, når en person i en kalendermåned hverken har fået udbetalt sin offentlige forsørgelsesydelse eller har været i ansættelse med løntilskud.

For dagpengemodtagere, hvor perioden opgøres som sammenlagt ledighed, betyder dette, at når de efter et afbrud, fx på 2 kalendermåneder, igen anmoder og får udbetalt dagpenge, så fortsætter deres ledighedsforløb. I forhold til fx kontaktforløbet vil dette betyde, at en dagpengemodtager fortsætter sit kontaktforløb derfra, hvor personen var kommet til inden afbruddet. Det samme vil gælde i forhold til perioden, inden for hvilken personen kan deltage i jobrettet uddannelse, og i forhold til ret og pligt til tilbud.

For personer, hvor perioderne opgøres som sammenhængende, betyder et afbrud på en kalendermåned eller mere i deres ydelsesperiode derimod, at når de på ny henvender sig om indsats og forsørgelsesydelse, så påbegyndes en ny sammenhængende periode.

Det betyder, at hvis fx en kontanthjælpsmodtager, har et afbrud på en kalendermåned eller mere uden kontanthjælp, fx fordi personen har haft fuldtidsjob, vil personen ved fornyet anmodning om kontanthjælp efter afbruddet påbegynde en ny sammenhængende periode. I forhold til kontaktforløbet vil det således betyde, at kontanthjælpsmodtageren igen skal have 4 samtaler inden for 6 måneder. Ligeledes vil der igen være ret og pligt til et tilbud inden for 6 måneder.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvad der medregnes til kravene om forudgående perioder med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. for personer i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, som jobrotationsvikar efter kapitel 22, som voksenlærling efter kapitel 23 eller ved opkvalificering ved ansættelse efter kapitel 24.

Det foreslås således, at disse regler i forhold til de virksomhedsrettede ordninger fremover fastsættes i en bekendtgørelse fremfor i loven.

Der forventes fastsat bekendtgørelsesregler svarende til reglerne i den gældende lov med visse præciseringer og tilretninger. Reglerne om, hvilke offentlige forsørgelsesydelser, tilbudsperioder og perioder som ledig selvforsørgende, der kan medregnes for den enkelte målgruppe, som i dag fremgår af loven, vil således fremover fremgå af bekendtgørelsesregler og forventes at omfatte de samme perioder som i dag med visse præciseringer og tilretninger.

Der forventes fastsat regler om, at for dagpengemodtagere opgøres den forudgående periode som sammenlagt ledighed, og for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb som en sammenlagt periode med dagpenge, sygedagpenge, løntilskudsansættelse og for personer i jobafklaringsforløb tillige ressourceforløbsydelse. For øvrige målgrupper vil der som i dag skulle være tale om en sammenhængende periode med ydelser og tilbud i en tidligere eller i den nuværende målgruppe, dvs. ydelser, de har modtaget, og perioder med løntilskudsansættelse i en tidligere og i den nuværende målgruppe.

Endelig forventes der fastsat nye regler om forudgående periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. i forbindelse med bl.a. jobrotationsordningen efter kapitel 22 og voksenlærlingeordning efter kapitel 23 for persongrupper, hvor der i dag ikke er regler herom. Der forventes fastsat regler om, at disse persongrupper kan medregne forudgående sammenhængende ydelsesperioder og perioder med løntilskudsansættelse, som de har haft i en tidligere ogi den nuværende målgruppe.

Der forventes præciseret i bekendtgørelsesreglerne, at sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb skal være udbetalt i en periode, hvor personen ikke var beskæftiget i job eller drev selvstændig virksomhed, dvs. være udbetalt i en ledighedsperiode for at kunne medregnes. Ligeledes forventes reglerne tilrettet således, at perioder med ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12 vil kunne medregnes for alle målgrupper, da tilbud om ansættelse med løntilskud for alle målgrupper må anses for en ledighedsperiode.

Bekendtgørelsesreglerne forventes endelig at være tilrettet, så ydelser fra ophørte ordninger fremover ikke medregnes. Det gælder midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse, hvor det ved lovens ikrafttræden er 1 år eller mere siden, at ydelserne blev udbetalt.

Efter den gældende § 5, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med rekruttering og formidling.

Bistanden kan bl.a. ske, ved at

1. en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret job,

2. opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger,

3. der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende, eller

4. råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.

Efter den gældende § 5, stk. 3, kan arbejdsløshedskasserne bistå egne ledige medlemmer med at finde arbejde.

Af den gældende § 73 e fremgår det, at en fleksjobvisiteret, der modtager ledighedsydelse, kan pålægges at søge relevante konkrete fleksjob.

Det fremgår af den gældende § 8, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, kan pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.

Det fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret kan pålægge ovennævnte personer at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at jobcenteret har til opgave at bistå jobsøgende med at finde job.

Forslaget betyder, at alle jobsøgende kan henvende sig i jobcenteret og anmode om bistand til at finde et job.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at bistanden bl.a. kan bestå af, at jobcenteret:

Vejleder jobsøgende til selv at søge job ved fx. at anvende funktionerne på Jobnet og Workindenmark.

Forslagets stk. 2, nr. 1, indebærer, at jobcenteret fx kan vejlede om, at den jobsøgende på Jobnet og job- og cv-banken Workindenmark kan benytte de funktioner, der er på hjemmesiderne til fx selv at finde stillingsopslag, oprette et cv og finde relevante virksomheder, der kan kontaktes med henblik på at komme i job.

Forslaget svarer til den gældende § 5, stk. 2, nr. 4, for jobsøgende.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at bistanden endvidere bl.a. kan bestå af, at jobcenteret understøtter målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere.

Forslaget indebærer, at fokus på at matche ledige og arbejdsgivere øges ved, at det fremhæves i lovteksten, at jobcenterets bistand bl.a. kan bestå af understøttelse af målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere.

Der indføres ikke nye krav til, hvordan jobcenteret skal arbejde med den enkelte lediges match med konkrete jobmuligheder og arbejdsgivere.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at bistanden endvidere bl.a. kan bestå af, at jobcenteret henviser ledige til et konkret job efter aftale med en arbejdsgiver.

Forslaget indebærer, at jobcenteret direkte kan henvise en eller flere ledige til et konkret job hos en privat eller offentlig arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft, hvis det sker efter aftale med en arbejdsgiver.

Forslaget svarer til den gældende § 5, stk. 2, nr. 1.

Dvs., at jobcenteret henviser en person til et konkret job hos en arbejdsgiver, der har bedt om at få henvist arbejdskraft.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at bistanden endvidere bl.a. kan bestå af, at jobcenteret indhenter og videregiver information om beskæftigelsesmuligheder.

Med forslaget til stk. 2 præciseres det, at når jobcenteret yder en håndholdt bistand i form af fx bistand til at understøtte et målrettet og effektivt match eller henvisning til konkrete job, er der tale om bistand til ledige, og at den mere overordnede bistand fx i form af vejledning om anvendelsen af Jobnet kan gives til alle jobsøgende, som ikke nødvendigvis er ledige.

Forslaget til stk. 2 er foruden denne præcisering indholdsmæssigt en videreførelse af den gældende § 5, stk. 1 og 2, for så vidt angår bistand til job- og uddannelsessøgende.

For reglerne om bistand til private og offentlige arbejdsgivere henvises til forslagets §§ 13 og 14.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at jobcenteret kan pålægge personer omfattet af § 6, nr. 1, 2 og nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af jobsøgende.

Forslaget er en videreførelse af de gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås dermed at videreføre de gældende regler om, at jobcenteret kan pålægge dagpenge-, jobparate kontanthjælps-, og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, at søge konkrete job.

Det betyder, at de overordnede regler om, at jobcenteret kan pålægge jobsøgning, foreslås fastsat på lovniveau.

De nærmere regler for pålagt jobsøgning forventes fastsat ligesom i dag på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i forslagets § 18.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at jobcenteret kan pålægge personer omfattet § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, at søge relevante konkrete fleksjob.

Det foreslås dermed at videreføre de gældende regler om, at jobcenteret kan pålægge ledige fleksjobvisiterede at søge relevante konkrete fleksjob.

Ved vurderingen af, om der er tale om et relevant fleksjob lægges der vægt på personens kompetencer og på efterspørgslen af kompetencer i et konkret job.

De nærmere regler for pålagt jobsøgning forventes fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i forslagets § 18.

Forslaget er en videreførelse af de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 73 e, stk. 1, 3. pkt., 2. led.

Det foreslås i stk. 4, at arbejdsløshedskassen kan bistå egne ledige medlemmer med at finde job.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskasserne i forhold til egne medlemmer har samme muligheder som jobcenteret med hensyn til at bistå deres medlemmer med at finde job.

Arbejdsløshedskassen kan således vejlede medlemmet om jobsøgning, herunder om udformning af jobansøgninger, og videregive information om beskæftigelsesmuligheder, herunder om hvor medlemmet kan finde opslåede ledige job. Arbejdsløshedskassen kan også pålægge medlemmet at søge konkrete opslåede job og henvise medlemmet til et konkret job.

Når arbejdsløshedskassen henviser et medlem til et konkret job, er det en forudsætning (ligesom når jobcentrene henviser en dagpengemodtager til et konkret job), at henvisningen sker i overensstemmelse med reglerne om arbejde, som dagpengemodtagere har pligt til at overtage, og om transporttid i bekendtgørelse om rådighed.

Forslaget er en videreførelse af den gældende § 5, stk. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.

Efter den gældende § 9 kan arbejds- og uddannelsessøgende af jobcenteret få

1. information og vejledning om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse,

2. information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet og

3. information om andre aktiviteter efter denne lov.

Det foreslås i § 12, nr. 1, at jobcenteret kan tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning:

Mulighederne for job og uddannelse.

Forslaget indebærer, at jobcenteret fx kan give information og vejledning om, hvordan arbejdsmarkedsbalancen kan give den job- og uddannelsessøgende et overblik inden for hvilke stillinger og hvorhenne i landet, der er gode jobmuligheder. Jobcenteret kan endvidere fx give vejledning om de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås i nr. 2, at jobcenteret kan tilbyde information og vejledning om indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 22.

Forslaget betyder, at jobcenteret fx kan vejlede om, hvordan den jobsøgende på Jobnet indlægger cv-oplysninger.

Med henvisningen til § 22 henvises der til, hvor der kan findes nærmere regler om indholdet af cv-oplysningerne.

Det foreslås i nr. 3, at jobcenteret kan tilbyde information og vejledning om andre aktiviteter efter denne lov.

Det kan fx være om muligheden for jobrotation, voksenlærlinge og om muligheden for at få tilskud til hjælpemidler efter denne lov.

Forslaget til § 12 er med sproglige justeringer en videreførelse af den gældende § 9.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.

Efter den gældende § 5, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med rekruttering og formidling.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 2, at bistanden bl.a. kan ske, ved at

1. en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret job,

2. opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger,

3. der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende, eller

4. råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.

Det foreslås i § 13, stk. 1, at jobcenteret har til opgave at bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering af jobsøgende og formidling af ledige.

Forslaget betyder, at arbejdsgivere kan henvende sig til jobcenteret for at få bistand. I stk. 2 foreslås det, hvad bistanden bl.a. kan bestå af.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at bistanden bl.a. kan bestå af, at jobcenteret:

Vejleder arbejdsgivere om mulighederne for at etablere kontakt til jobsøgende ved fx at anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.

Forslaget indebærer, at jobcenteret fx kan vejlede arbejdsgiveren om muligheden for fx at opslå jobannoncer på Jobnet for Arbejdsgivere eller søge i cv-oplysninger. På Jobnet for Arbejdsgivere kan arbejdsgivere selv søge efter cv-oplysninger, sende en digital jobordre eller annoncere efter nye medarbejdere.

Forslaget svarer til den gældende § 5, stk. 2, nr. 4, for arbejdsgivere.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at bistanden bl.a. kan bestå af, at understøtte målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige.

Forslaget indebærer, at fokus på at matche ledige og arbejdsgivere øges ved at det fremhæves i lovteksten, at jobcenterets bistand bl.a. kan bestå af understøttelse af målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige. Der indføres ikke nye krav til, hvordan jobcenteret skal arbejde med den enkelte lediges match med konkrete jobmuligheder og arbejdsgivere.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at bistanden bl.a. kan bestå af, at jobcenteret aftaler med en arbejdsgiver, at jobcenteret henviser en eller flere ledige til et konkret job.

Forslaget indebærer, at jobcenteret kan aftale med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft, at der direkte henvises en eller flere ledige til et konkret job hos arbejdsgiveren.

Forslagets svarer til den gældende § 5, stk. 2, nr. 1, for så vidt angår bistand til arbejdsgivere.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at bistanden bl.a. kan bestå af, at jobcenteret opsøger arbejdsgivere og tilbyder bistand til at udsøge og screene ledige og formidle relevante ledige.

Forslaget indebærer bl.a., at jobcenteret kan tilbyde bistand til udsøgning, screening og formidling af relevante stillinger. Det kan fx foregå ved, at jobcenteret forhører sig om virksomhedens behov for arbejdskraft. Jobcenteret kan i den forbindelse i databasen på Jobnet udsøge ledige kandidater, der matcher virksomhedens behov. Screeningen kan foregå ved, at jobcenteret afholder et møde med den ledige, hvor jobcenteret undersøger, om den ledige har kompetencerne og motivationen til at varetage det konkrete job, før den ledige kandidat henvises til en arbejdsgiver.

Med forslaget præciseres det, at når jobcenteret yder en håndholdt bistand i form af fx bistand til at understøtte et målrettet og effektivt match eller henvisning til konkrete job, er der tale om henvisning af ledige. Når jobcenteret yder en mere overordnet bistand til arbejdsgivere til at etablere kontakt til jobsøgende, der ikke nødvendigvis er ledige, kan jobcenteret vejlede arbejdsgivere i fx at anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.

Forslaget til § 13 er foruden denne præcisering indholdsmæssigt en videreførelse af den gældende § 5, stk. 1 og 2, for så vidt angår bistand til arbejdsgivere.

For reglerne om bistand til job- og uddannelsessøgende henvises til forslagets §§ 11 og 12.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.

Af den gældende § 10, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at private og offentlige arbejdsgivere af jobcenteret kan få

1. information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold og

2. information og vejledning om indlæggelse af job i Jobnet.

Af den gældende § 10, stk. 2, fremgår det, at jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for ledige og personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Denne service tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etablering og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med en ansættelse.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 1, at jobcenteret kan tilbyde arbejdsgivere information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold.

Forslaget indebærer, at jobcenteret ligesom efter gældende ret kan give information om vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold, herunder fx om områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at jobcenteret kan tilbyde information og vejledning om indlæggelse af job på Jobnet for Arbejdsgivere.

Forslaget indebærer, at jobcenteret ligesom efter gældende ret kan vejlede arbejdsgivere om fx at indlægge jobannoncer på Jobnet for Arbejdsgivere. Arbejdsgivere kan endvidere på Jobnet for Arbejdsgivere se de serviceydelser, som landets jobcentre tilbyder, arbejdsgivere kan selv søge efter cv-oplysninger, oprette en digital jobordre eller annoncere efter nye medarbejdere. Forslaget svarer til den gældende § 10, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at jobcenteret kan tilbyde information og vejledning om mulighederne for etablering af fx virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, jobrotation efter kapitel 22, voksenlærlingetilskud efter kapitel 23 og opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 24. Dermed fremhæves, at jobcenteret kan vejlede arbejdsgivere om mulighed for etablering af de nævnte ordninger.

Forslaget til § 14, stk. 1, er med ovennævnte fremhævelse i forslagets stk. 1, nr. 3, materielt en videreførelse af den gældende § 10, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for ledige og personer, som har problemer med at fastholde job.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at denne service tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etablering og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

Forslaget medfører, at jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der vil kunne dække et evt. behov for bistand på den enkelte virksomhed. Det er ikke en ret for virksomhederne at få denne service, men jobcenteret har mulighed for at yde servicen.

Målgruppen for indsatsen er alle ledige - det vil sige både ledige, som ikke har andre problemer end ledighed og andre ledige - samt personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse kan fx omfatte beskæftigede sygemeldte, ansatte fleksjobbere, etc.

Ud over de nævnte eksempler på bistand i forslaget til stk. 1 kan eksempler på virksomhedsservice også være:

– Virksomhedsbesøg

– Fast kontaktperson

– Service- og samarbejdsaftaler

– Håndholdt hjælp til rekruttering af ledige

– Afholdelse af jobmesser

– Facilitering af virksomhedsnetværk

Forslaget til § 14, stk. 2, er med sproglige justeringer en videreførelse af den gældende § 10, stk. 2.

Efter den gældende § 81 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan en virksomhed og jobcenteret indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter kapitel 11.

Det fremgår af den gældende § 81 a, stk. 2, at virksomheden inden for rammerne af partnerskabsaftalen kan iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 10 og tilknytte en mentor efter kapitel 9 b.

Efter den gældende § 81 a, stk. 3, kan virksomheden få tilskud til faktisk afholdte udgifter i forbindelse med iværksættelse af opkvalificeringsforløb efter lovens kapitel 10, og mentor efter kapitel 9 b samt til faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen.

Det fremgår af den gældende § 81 a, stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilskud til virksomheder efter stk. 3.

Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om, at virksomheder skal dokumentere de faktiske udgifter til uddannelse og til administration som grundlag for udbetaling af tilskud.

Der vil alene kunne ydes tilskud til faktisk afholdte udgifter, som kan dokumenteres af virksomheden.

Dokumentation kan fx ske i form af en kopi af faktura for køb af uddannelse i forbindelse med et rekrutteringsforløb. Afholdte lønudgifter til virksomhedens egne ansatte, der fx har afholdt et kursus i forbindelse med et rekrutteringsforløb og afholde udgifter til administration under en partnerskabsaftale skal kunne dokumenteres ved oplysning om anvendt tid og lønudgift.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit 2.4.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at jobcenteret og en arbejdsgiver kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter kapitel 11.

Partnerskabsaftaler er samarbejdsaftaler mellem arbejdsgivere og jobcenteret om tilrettelæggelsen af rekrutteringsforløb med henblik på at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet for ledige med begrænsede beskæftigelsesmuligheder. Indsatsen under en partnerskabsaftale kan ske i form af virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11. Dette indebærer bl.a., at reglerne om inddragelse af repræsentanter for medarbejderne også gælder, når ledige skal deltage i et rekrutteringsforløb i virksomheden.

Det foreslås i stk. 2 at inden for rammerne af partnerskabsaftalen kan arbejdsgiveren iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 14 og tilknytte en mentor efter kapitel 26.

Forslaget indebærer, at de overordnede rammer for indsatsen fastsættes i partnerskabsaftalen, herunder de økonomiske rammer og rammerne for køb af uddannelse i form af vejlednings- og opkvalificeringsforløb og mentorstøtte for de aftalte forløb. Arbejdsgiverne vil selv kunne tilrettelægge en målrettet og fleksibel indsats for de ledige i virksomhedspraktik. Det er arbejdsgiverne selv, der afgør, hvornår vejlednings- og opkvalificeringsforløb kan indgå i praktikforløbet, og vælger, om og i givet fald hvornår den enkelte ledige skal have tilknyttet en mentor.

Arbejdsgiverne skræddersyer aktiveringen, så den vil kunne opfylde virksomhedens behov for kvalifikationer hos medarbejderne samt medarbejderens behov for uddannelse i form af opkvalificering eller mentor. Arbejdsgiverne vil således som en del af forløbet kunne afholde forskellige former for korte interne kurser, herunder fx introduktionskurser og korte faglige kurser.

Det foreslås endvidere i stk. 3, 1. pkt., at arbejdsgiveren vil kunne få tilskud til faktisk afholdte udgifter efter stk. 2, dvs. udgifter til vejlednings- og opkvalificeringsforløb og mentor. Arbejdsgiveren vil ligeledes kunne få tilskud til faktisk afholdte udgifter til administration. Det er en betingelse, at det er aftalt i partnerskabsaftalen.

Administrationsudgifter ved en partnerskabsaftale kan fx være udgifter i forbindelse med tilrettelæggelse af forløbene, etablering af eksterne og interne kurser og opkvalificeringsforløb og løbende opfølgning og kontakt med jobcenteret m.v.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at arbejdsgiveren skal dokumentere de faktiske afholdte udgifter. Der kan således ikke gives tilskud til anslåede udgifter.

Dokumentation for udgifterne kan fx være i form af en kvittering fra et uddannelsessted.

Af de gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at arbejdsgiveren skal dokumentere de faktiske udgifter til uddannelse og til administration. For at samle reglerne om partnerskabsaftaler på lovniveau foreslås det, at dette fastsættes i loven.

Forslaget betyder, at de gældende regler om partnerskabsaftaler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, vil fremgå af loven.

Virkningen af forslaget til § 15 er, at indholdet af de gældende regler videreføres med enkelte sproglige justeringer.

Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Af den gældende § 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, må der ikke ydes bistand med at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

Det foreslås i § 16, at når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, må der ikke ydes bistand med at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

Forslaget medfører, at jobcentrene ikke selvstændigt skal undersøge, om der er tale om en overenskomstmæssig konflikt. Hvis der er tvister, fx om hvorvidt reglerne for varsling af konflikten er overholdt, skal de afgøres i det fagretlige system.

Det er en forudsætning, at jobcentrene orienterer andre aktører, der efter aftale med jobcentrene udfører henvisningsvirksomhed, om konflikten.

Jobcenteret skal være neutralt under en overenskomstmæssig konflikt (strejke og blokade fra arbejdstagernes side og lockout og boykot fra arbejdsgivernes side iværksat i overensstemmelse med de fagretlige regler). Det er baggrunden for, at der ikke må henvises til konfliktramt arbejde, afgives tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, sendes ledige i jobrotation eller gives tilskud til voksenlærlinge hos arbejdsgivere omfattet af konflikt, før konflikten er hævet, kendt overenskomststridig eller på anden måde kendt retsstridig.

Det vil sige, at jobcentrene fra iværksættelsen af konflikten skal stoppe henvisningen m.v. til alle stillinger hos arbejdsgivere, der er omfattet af konflikten. Forbuddet mod henvisning gælder dog ikke de stillinger, der ikke er omfattet af konflikten.

Eksempel: Visse stillinger omfattet af konflikten

Hvis en konflikt på et sygehus alene omfatter sygeplejersker, skal jobcenteret som normalt henvise fx køkkenpersonale og portører.

Ved afgrænsning af hvilke stillinger, der er ramt af konflikt, vil konfliktens omfang skulle fremgå af det lovlige konfliktvarsel, der er sendt til virksomheden, og den orientering som måtte være sendt til jobcenteret. I nogle tilfælde kan varslet indeholde en liste over navne på de medlemmer, som rammes af konflikten. Konflikten vil angå de medarbejdere, som er medlemmer af den organisation, der varsler konflikt.

Det er en forudsætning, at der heller ikke må ske henvisning til konfliktramte stillinger, selv om den arbejdssøgende er uorganiseret eller hører til en anden faglig organisation end den, der har iværksat konflikten.

Der henvises til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings skrivelse nr. 9229 af 16. april 2018 om, hvordan jobcentrene skal forholde sig under konflikt.

Forslaget til § 16 indebærer, at de gældende regler videreføres.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit 2.4.

Efter den gældende § 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret for at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft.

Det foreslås i § 17, stk. 1, at for at fremme beskæftigelse og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan jobcenteret tilbyde økonomisk støtte til jobsøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige aktiviteter, der medvirker til, at jobsøgende finder job, og arbejdsgivere rekrutterer arbejdskraft.

Det foreslås i stk. 2, at aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder, jobsøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

Der kan fx være tale om informationsarrangementer i form af:

– Jobmesser

– Informationsarrangementer om forskellige tilbud fra jobcenteret

– Informationsarrangementer om ny lovgivning

– Facilitering af virksomhedsnetværk

Virkningen af forslaget er, at indholdet af de gældende regler videreføres. Indholdet af bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 8 foreslås videreført i forslaget til § 18.

Efter de gældende regler i lovens § 8 fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, herunder henvisning til tilbud efter kapitel 10-12 om støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft, og om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, kan pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.

Efter de gældende regler i § 81 a, stk. 4, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler. Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om, at virksomheden i forbindelse med partnerskabsaftaler kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter til iværksættelse af vejlednings- og opkvalificeringsforløb og mentor samt til faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt.

Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i den gældende § 8 fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft. Det er udmøntet i den gældende bekendtgørelse i § 33, stk. 1, at jobcenteret kan iværksætte særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft. Særlige aktiviteter er aktiviteter, der er rettet mod de arbejdssøgende, herunder enkeltpersoner eller grupper af ledige, hvor der er behov for en særlig indsats. Af den gældende § 33, stk. 2, i bekendtgørelsen, fremgår det, at aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

Det fremgår endvidere af den gældende bekendtgørelses § 33, stk. 3, at dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har pligt til at møde til særlige aktiviteter på eller arrangeret af jobcenteret, hvis jobcenteret indkalder vedkommende skriftligt og personligt.

Efter bekendtgørelsens § 33, stk. 4, fastsætter kommunen nærmere retningslinjer for muligheden for støtte til befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning.

Det foreslås i § 18, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om henvisning til et konkret job, pålagt jobsøgning, støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde job og arbejdskraft og om støtte til jobsøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af job.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren ligesom i gældende ret vil fastsætte regler om henvisning af jobsøgende til konkrete job, herunder at henvisningen skal være i overensstemmelse med den lediges kvalifikationer og jobprofilen og betingelser til henvisningens form, og at henvisningen af dagpengemodtagere skal ske i overensstemmelse med rådighedsreglerne.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om pålagt jobsøgning, herunder fx om, at pålæg om jobsøgning som udgangspunkt skal være skriftlig. Derudover forventes det, at der bliver fastsat nærmere regler om særlige aktiviteter efter forslagets § 17, herunder at visse målgrupper har pligt til at møde til særlige aktiviteter.

Efter de gældende regler i § 11, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan en person tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret.

Visse persongrupper skal tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret. Det gælder:

– Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne lov gælder der regler om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Personerne skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag.

– Personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som kommunen vurderer, er henholdsvis jobparate og åbenlyst uddannelsesparate. Personerne skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker. For jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere skal det ske ved første henvendelse til kommunen om hjælp, og for åbenlyst uddannelsesparate skal det ske senest efter 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Efter gældende regler skal en person omfattet af disse persongrupper mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.5.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 19, stk. 1, at en person kan registrere sig som jobsøgende i jobcenteret.

Dermed vil alle, der ønsker det, kunne blive registreret som jobsøgende med henblik på at få bistand til at finde arbejde. Registreringen sker ved, at personen registrerer sit cv på Jobnet, og gør det søgbart for sagsbehandlere og arbejdsgivere.

Det foreslås i stk. 2, at ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal dermed tilmelde sig på den første ledighedsdag. De kan enten tilmelde sig ved at henvende sig i jobcenteret eller ved at tilmelde sig på Jobnet. Hvis personen henvender sig i jobcenteret for at blive tilmeldt, er det jobcenteret, der sørger for, at personen bliver tilmeldt. Det sker ved, at jobcenteret registrerer tilmeldingen i det fælles datagrundlag (DFDG). De nærmere regler om tilmelding forventes fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovforslagets § 21. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til lovforslagets § 21 med tilhørende bemærkninger.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan også henvende sig i deres arbejdsløshedskasse for at blive tilmeldt, hvis den enkelte arbejdsløshedskasse tilbyder denne service til sine medlemmer. Tilmeldingen sker ved, at arbejdsløshedskassen registrerer tilmeldingen i det fælles datagrundlag (DFDG).

Med forslaget vil et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse blive tilmeldt som jobsøgende allerede ved ledighedens indtræden, og ikke først når arbejdsløshedskassen efterfølgende har truffet afgørelse om personens ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i stk. 3, at personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som jobcenteret vurderer er jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, skal tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret. For jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere skal det ske ved første henvendelse om hjælp, og for åbenlyst uddannelsesparate skal det ske senest efter 1 uge fra første henvendelse om hjælp.

Jobparate ansøgere eller modtagere af kontanthjælps- og overgangsydelse skal dermed tilmeldes ved første henvendelse om hjælp, og åbenlyst uddannelsesparate skal tilmeldes senest efter 1 uge fra første henvendelse om hjælp. De kan søge om hjælp eller tilmelde sig enten ved at henvende sig i jobcenteret eller på Jobnet. Hvis personen henvender sig i jobcenteret eller på Jobnet om hjælp, skal jobcenteret sørge for, at personen bliver tilmeldt. Det sker ved, at jobcenteret registrerer tilmeldingen i det fælles datagrundlag (DFDG). De nærmere regler om tilmelding forventes fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovforslagets § 21. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til lovforslagets § 21 med tilhørende bemærkninger. Med forslaget vil personen blive tilmeldt som jobsøgende samtidig med eller kort tid efter henvendelsen om hjælp, og ikke først når kommunen efterfølgende har truffet afgørelse om ret til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget afskaffes det i dag gældende krav om, at ledige, der er tilmeldt, mindst hver syvende dag skal gå på Jobnet for at tjekke jobforslag.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om tilmelding med sproglige justeringer samt ovenstående ændring, hvor kravet om at tjekke jobforslag på Jobnet afskaffes.

Efter den gældende regel i § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere være aktivt jobsøgende. Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i en joblog på »Min side« på Jobnet. Dagpengemodtagere kan også dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog.

Fleksjobvisiterede, som er ledige, skal ligeledes løbende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på »Min side« på Jobnet, medmindre de er undtaget fra dette efter § 75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.5.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 20, stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, skal være aktivt jobsøgende.

Forslaget omfatter dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse.

Med forslaget stilles der krav om, at disse personer skal være aktivt jobsøgende.

Reglerne om hvilke krav, der stilles til den enkeltes jobsøgning, fremgår af ydelsesreglerne, dvs. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for dagpengemodtagere og lov om aktiv socialpolitik for jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at jobsøgningsaktiviteter løbende skal dokumenteres i en joblog på Jobnet.

Med forslaget angives det, at personerne, som efter stk. 1 skal være aktivt jobsøgende, skal dokumentere jobsøgningen i jobloggen på Jobnet.

Formålet med jobloggen er at give den enkelte overblik over egen jobsøgning. Samtidig giver registreringen i jobloggen et grundlag for jobcenteret og arbejdsløshedskassen til at forbedre vejledningen til den ledige om jobsøgning. Dermed kan anvendelsen af jobloggen og vejledningen sikre det rigtige match mellem de ledige og virksomhederne samt understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Formålet med jobloggen er endvidere, at personen skal dokumentere sin jobsøgning i jobloggen, og at arbejdsløshedskasserne og jobcentrene dermed kan bruge jobloggen til at vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at den enkelte ledige lever op til rådighedskravet om aktiv jobsøgning i henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at personer omfattet af § 6, nr. 1, også kan dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog.

Med forslaget kan dagpengemodtagere tillige dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Dagpengemodtagere kan således vælge, om de vil dokumentere jobsøgningsaktiviteterne i jobloggen på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Uanset hvilken joblog, en dagpengemodtager vælger at dokumentere jobsøgningsaktiviteterne i, vil både dagpengemodtageren, jobcentreret og arbejdsløshedskassen kunne se de registrerede jobsøgningsaktiviteter.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, kan være fritaget for at dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog efter § 75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Med bestemmelsen henvises der til, at jobcenteret efter § 75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik kan fritage personen for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcenteret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

Efter den gældende regel i § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om tilmelding, jobsøgning og joblog m.v. og om afmelding som arbejdssøgende.

Der er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om tilmelding, afmelding, jobsøgning og joblog.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.5.1.1. og 2.5.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 21, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om registrering, tilmelding og afmelding som jobsøgende, jobsøgning og joblog.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes der fastsat bekendtgørelsesregler svarende til gældende regler om bl.a. mulighed for registrering og tilmelding i alle landets jobcentre og tilmelding hos arbejdsløshedskassen (for egne ledige medlemmer), digital tilmelding via selvbetjening på Jobnet, om hvornår og i hvilken kommune en person anses for tilmeldt, om telefonisk tilmelding, tilmelding i forbindelse med arbejdsfordeling og ved ledighed under virksomhedslukning mellem jul og nytår eller på en søgnehelligdag.

Der forventes videre fastsat regler om afmelding, herunder om tilfælde hvor henholdsvis jobcenteret skal afmelde en arbejdssøgende og en arbejdsløshedskasse skal afmelde egne medlemmer, om automatisk afmelding samt om underretning af en person, der er blevet afmeldt.

Der forventes endelig fastsat regler om brug af joblog, herunder om den løbende dokumentation og om oplysninger, der skal registreres, og regler om, at dagpengemodtagere kan registrere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens selvbetjeningsløsning i stedet for i jobloggen på Jobnet.

Der er tale om en videreførelse af den gældende bemyndigelsesbestemmelse uden indholdsmæssige ændringer.

Efter den gældende § 13, stk. 1, og § 73 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer, der vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og personer, som er visiteret til fleksjob, og som er ledige, give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. De nævnte personer skal endvidere angive mindst et beskæftigelsesmål.

Efter de gældende §§ 12 og 73 d, stk. 1, indlægges oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv’er) i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).

For de øvrige målgrupper er der ikke krav om, at de skal oprette et cv.

Der henvises til afsnit 2.6.1.1. og afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 22, stk. 1, 1. pkt., at personer omfattet af § 6, nr. 1-5, nr. 6 og 7, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, nr. 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Når begrebet cv-oplysninger foreslås anvendt frem for begrebet cv, skyldes det, at der hermed fokuseres på indholdet i oplysningerne i stedet for et format, som cv kan være forbundet med. Dermed vil der være friere rammer i forhold til det format, som cv-oplysninger registreres i. Den type cv-oplysninger, der registreres under cv-oplysninger, kan være forskellig afhængig af, hvilken målgruppe, der er tale om.

Forslaget omfatter således:

– Dagpengemodtagere (§ 6, nr. 1),

– Job- og aktivitetsparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet (§ 6, nr. 2 og 3).

– Uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet (§ 6, nr. 4 og 5).

– Sygedagpengemodtagere, der ikke er i et job eller driver selvstændig virksomhed (§ 6, nr. 6).

– Personer i jobafklaringsforløb, der ikke er i job eller driver virksomhed (§ 6, nr. 7).

– Personer i ressourceforløb (§ 6, nr. 8).

– Fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse (§ 6, nr. 9).

– Personer i revalidering (§ 6, nr. 10).

Det forhold, at det er sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som ikke er i job eller driver virksomhed, der er i målgruppen for at registrere cv-oplysninger, betyder, at det kun er personer, som er ledige ved raskmelding, der skal registrere cv-oplysninger. Det skyldes, at personer i job eller som driver selvstændig virksomhed vender tilbage til deres job eller selvstændige virksomhed ved hel eller delvis raskmelding.

Cv-oplysninger skal registreres for at understøtte jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde job og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater til en stilling. For de øvrige målgrupper længere væk fra arbejdsmarkedet er cv-oplysningerne også et dialogværktøj, der skal fungere som et skridt på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening, at cv-oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere. Alle skal derfor så vidt muligt have fokus på job og ordinære arbejdstimer, også selvom det er få timer.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende § 13, stk. 1, 1. pkt., og § 73 d, stk. 2, 1. pkt., for de målgrupper, der er omfattet af disse bestemmelser, det vil sige dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate, og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse.

Det foreslås, at personer længere væk fra arbejdsmarkedet fremover også skal registrere cv-oplysninger. Det drejer sig om personer, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate, sygedagpengemodtagere, der ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, personer i jobafklaringsforløb, der ikke er i et ansættelsesforhold eller driver virksomhed, personer i ressourceforløb og personer i revalidering.

Det foreslås også, at aktivitetsparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og aktivitetsparate uddannelseshjælps- eller overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet skal registrere cv-oplysninger.

Baggrunden for forslaget er, at personer længere væk fra arbejdsmarkedet også kan have gavn af at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Erfaringerne viser, at arbejdet med cv-oplysninger fremmer et beskæftigelsesrettet fokus i den enkeltes forløb. Det vil sige, at det kan gøre det lettere at søge småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhederne selv kan rekruttere personer længere væk fra arbejdsmarkedet. Desuden kan dialogen omkring cv-oplysninger sætte fokus på erfaringer og kvalifikationer, og bidrage til at fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for, at komme i arbejde eller uddannelse.

For personer i revalidering er der med pligten til at registrere cv-oplysninger ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler om, at en revalidend som udgangspunkt ikke må have arbejde, når personen er i gang med en revalidering.

Det foreslås i 2. pkt., at det samme skal gælde for personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, og § 164, som får en indsats efter loven.

Forslaget omfatter således:

– Ledige selvforsørgende, som får en indsats efter loven (§ 6, nr. 12).

– Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, som får en indsats efter loven (§ 6, nr. 13).

– Beskæftigede, som er omfattet af forslaget til § 164 om mulighed for opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser, og som får en indsats efter loven (§ 7).

For ledige selvforsørgende efter § 6, nr. 12, unge under 18 år uden ydelse, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats efter § 6, nr. 13, og beskæftigede, som har været omfattet af større afskedigelser, og som får en indsats efter § 164, foreslås det, at de fremover skal registrere cv-oplysninger. For disse personer vil det være afgørende for, at de skal registrere cv-oplysninger, at de får en aktiv indsats. Det er personer, som hidtil ikke har haft pligt til at registrere cv-oplysninger, men fordi de får et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som skal medvirke til at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet eller i job, stilles der fremover krav om, at de skal registrere cv-oplysninger.

Cv-oplysningerne skal registreres for at understøtte jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde job og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater til en stilling.

Det foreslås i stk. 2, at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.

De målgrupper, der efter gældende regler har pligt til at registrere cv-oplysninger, vil fortsat skulle give korrekte og fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde. Der henvises til bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 26.

Hensigten med formuleringen af bestemmelsen er, at cv-oplysninger, som personer længere væk fra arbejdsmarkedet registrerer, også skal kunne rummes i formuleringen af bestemmelsen. Disse personer vil kunne have behov for at registrere kompetencer, som ikke nødvendigvis knytter sig til en konkret uddannelse eller stilling, og som ikke i alle tilfælde skal være søgbare eller oprettes med det formål at understøtte jobcenterets bistand til at finde arbejde.

De cv-oplysninger, som de jobparate ledige, det vil sige dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, skal registrere, skal primært have fokus på erhvervserfaring, job og uddannelse. Denne form for cv-oplysninger er mindre egnede for personer længere væk fra arbejdsmarkedet, hvis kompetencer ikke nødvendigvis knytter sig til en konkret uddannelse, erhvervserfaring eller job.

Ordlyden af krav til indhold i cv-oplysningerne foreslås ændret for, at den skal kunne rumme registreringer af flere typer af cv-oplysninger afhængig af målgruppe.

Der er ikke med ordlyden af bestemmelsen tilsigtet indholdsmæssige ændringer i registrering af cv-oplysninger for de målgrupper, der efter de gældende regler har pligt til at registrere cv-oplysninger.

Det foreslås i stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, skal angive mindst et jobmål i forbindelse med registrering af cv-oplysninger.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse.

Som jobmål forudsættes det, at der skal angives stillingsbetegnelser, som kan bruges til udsøgning til job. Det eller de angivne jobmål skal være realistiske og kunne bestrides af den ledige.

Om jobmål henvises til bemærkningerne til forslaget til § 41.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 73 d, stk. 2, 2. pkt., med sproglige justeringer, fx er beskæftigelsesmål ændret til jobmål.

Efter de gældende § 13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal en person, der har pligt til at oprette et cv, indlægge oplysninger i Jobnet hurtigst muligt og senest:

– 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge.

– 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende for jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

– 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

– 3 uger efter, at en fleksjobvisiteret har opnået ret til ledighedsydelse.

Efter de gældende § 13, stk. 2, 4. pkt., og § 73 d, stk. 3, 2. pkt., skal personen løbende opdatere oplysningerne i cv’et på Jobnet.

Efter de gældende § 13, stk. 3, og § 73 d, stk. 4, skal en person, som har pligt til at oprette et cv, og som tidligere har oprettet et cv, straks gøre cv’et tilgængeligt igen, hvis personen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp på ny.

Der henvises til afsnit 2.6.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 23, stk. 1, at cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest:

– 2 uger efter tilmelding som jobsøgende for dagpengemodtagere.

– 3 uger efter tilmelding som jobsøgende for jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

– 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp for personer, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

– 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for fleksjobvisiterede.

Forslaget betyder, at der bliver klare frister for, hvor hurtigt personer, der er jobparate, skal registrere cv-oplysninger med henblik på, at de opnår job hurtigst muligt.

Fra den dag dagpengemodtagere tilmelder sig som jobsøgende, har de en frist på 2 uger til at registrere cv-oplysninger. Det skyldes, at arbejdsløshedskassen skal holde en cv-samtale med et medlem, som tilmelder sig som jobsøgende om de registrerede cv-oplysninger senest 2 uger efter medlemmets tilmelding. Arbejdsløshedskassen skal i umiddelbar forbindelse med cv-samtalen godkende cv-oplysningerne. Efter arbejdsløshedskassens godkendelse overgår ansvaret for at påse, at cv-oplysningerne er fyldestgørende til jobcenteret. Om jobcenterets ansvar i forhold til cv-oplysninger henvises til forslaget til § 23, stk. 4.

For jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet i målgrupperne og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet er fristen for at registrere cv-oplysninger 3 uger efter tilmelding som jobsøgende. For fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, gælder, at de skal registrere cv-oplysninger senest 3 uger efter overgang til ledighedsydelse. 3 uger er anset som en rimelig frist til at få registreret cv-oplysninger for disse målgrupper.

Forslaget har den virkning, at målgrupperne for forslaget hurtigt får registreret cv-oplysninger således, at arbejdsgivere vil kunne udsøge dem til ledige job.

Jobcenteret har pligt til løbende at påse, at de registrerede cv-oplysninger er fyldestgørende, jf. forslaget til § 23, stk. 4.

Jobcenteret kan under jobsamtaler i kontaktforløbet drøfte cv-oplysningerne med personer i målgruppen. Om jobsamtaler inden for de første 6 måneder henvises til forslaget til § 31.

For de nævnte målgrupper kan det være forbundet med ydelsesmæssige konsekvenser, hvis registreringen af fyldestgørende cv-oplysninger ikke sker inden for den angivne frist for den enkelte målgruppe, herunder at cv-oplysningerne er søgbare for arbejdsgivere.

Forslaget er med sproglige justeringer og præciseringer en videreførelse af de gældende § 13, stk. 2, 1.-3. pkt., og § 73 d, stk. 3, 1. pkt. Dog foreslås det som noget nyt, at det eksplicit skal fremgå af bestemmelsen, at cv-oplysningerne skal gøres tilgængelige for arbejdsgivere.

Det foreslås i stk. 2, at cv-oplysningerne for personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, og § 164, som får en indsats efter loven, skal registreres umiddelbart i forbindelse med, at de får indsatsen.

Bestemmelsen vedrører ledige selvforsørgende, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats og personer omfattet af reglerne om en indsats efter varslingsreglerne.

Det betyder, at der ikke bliver noget fast tidspunkt for registrering af cv-oplysninger for disse målgrupper. Registreringen skal blot ske umiddelbart i forbindelse med, at de får indsatsen. Jobcenteret får pligt til at bede personer i målgruppen om at registrere cv-oplysninger. Det foreslås, at det ikke skal have konsekvenser for personen, hvis personen undlader at foretage registreringen.

Det foreslås i stk. 3, at arbejdet med cv-oplysninger for personer omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5, nr. 6 og 7, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, nr. 8 og 10, begynder i forbindelse med kontaktforløbet eller opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge, og at registrering af oplysningerne sker hurtigst muligt.

Bestemmelsen vedrører aktivitetsparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, personer i jobafklaringsforløb, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, personer i ressourceforløb og personer i revalidering,

Forslaget betyder, at de omfattede målgrupper, for hvem der ikke er faste krav til registrering af cv-oplysninger på Jobnet, ikke skal underlægges de samme proces- og tidskrav for registrering af cv-oplysninger, som gælder for de øvrige målgrupper. For disse grupper vil det afhænge af en konkret vurdering fra jobcenteret sammen med personen, hvornår der skal registreres cv-oplysninger. Registrering af cv-oplysninger skal som udgangspunkt ske, så snart jobcenteret sammen med personen har afdækket konkrete kompetencer. Jobcenteret kan dog fx vurdere, at en person, der er alvorligt syg, ikke skal registrere cv-oplysninger.

Det er dog forudsat, at jobcenteret skal begynde processen med arbejdet med cv-oplysninger sammen med personen allerede i begyndelsen af kontaktforløbet eller opfølgningsforløbet efter reglerne om sygedagpenge.

Forslaget medfører ikke yderligere krav i forhold til kravene til de omfattede målgruppers rådighed.

Det foreslås, at der for de omhandlede målgrupper ikke skal være ydelsesmæssige konsekvenser forbundet med ikke at registrere cv-oplysninger.

Det foreslås i stk. 4, at personer omfattet af stk. 1 løbende skal opdatere cv-oplysningerne, og at jobcenteret løbende skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende.

Forslaget betyder, at det alene vil være dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, der altid har pligt til gøre cv-oplysningerne tilgængelige for søgning.

Der vil dermed ikke længere være et proceskrav om, at jobcenteret i forbindelse med hver jobsamtale skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende.

Ved »fyldestgørende« forstås, at jobcenteret skal påse, at personen har oplyst alle relevante kompetencer m.v., at oplysningerne er korrekte, og at oplysningerne har den fornødne kvalitet. For dagpengemodtagere skal jobcenteret også påse, at oplysningerne er i overensstemmelse med dagpengemodtagerens rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endelig skal jobcenteret påse, at personen i øvrigt løbende opdaterer oplysningerne om ny uddannelse, kurser eller erhvervserfaring.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 2 og 3 løbende skal opdateres, og at jobcenteret løbende skal følge op på, om oplysningerne er fyldestgørende.

Forslaget betyder, at jobcenteret kan aftale med den enkelte person i forbindelse med kontaktforløbet eller i forbindelse med opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge, at cv-oplysninger skal registreres i en form, der er søgbare for arbejdsgivere. Jobcenteret kan aftale tidspunktet med den enkelte for, hvornår cv-oplysningerne gøres søgbare.

Det foreslås i 2. pkt., at cv-oplysningerne efter aftale mellem jobcenteret og personen vil kunne gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere.

Det foreslås, at undladelse af at gøre cv-oplysningerne søgbare ikke skal have ydelsesmæssige konsekvenser for personer omfattet af det foreslåede stk. 2, som er unge under 18 år, ledige selvforsørgende og personer omfattet af en varslingsindsats, der får indsats. Derudover foreslås, at det ikke skal have ydelsesmæssige konsekvenser for personer omfattet af stk. 3, som er personer, der er lidt længere væk fra arbejdsmarkedet.

Det foreslås i stk. 6, at cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, straks på ny skal gøres tilgængelige for søgning, hvis personer omfattet af § 6, nr. 1, 2 og nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, samt personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, efter afmelding på ny tilmelder sig som arbejdssøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse.

Personerne skal have søgbare cv-oplysninger således, at jobcenteret har mulighed for at bistå personen med at yde den rette indsats og finde arbejde og således, at cv-oplysningerne kan udsøges af arbejdsgivere.

Bestemmelsen er med sproglige justeringer en videreførelse af de gældende § 13, stk. 3, og § 73 d, stk. 4.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 4, og § 73, d, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret hjælpe en person med at indlægge oplysninger i Jobnet, hvis personen anmoder herom. Arbejdsløshedskasserne har samme forpligtelse over for egne medlemmer.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 5, og § 73 d, stk. 6, har staten, kommunen og arbejdsløshedskassen (for egne medlemmer) adgang til de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet.

Der henvises til afsnit 2.6.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 24, stk. 1, at når en person skal registrere cv-oplysninger, skal jobcenteret yde bistand, hvis personen anmoder herom. Samme pligt får arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.

Jobcenteret skal ikke kunne afvise at yde medbetjening over for personer, som mangler hjælp til at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Samme pligt får arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.

Ved medbetjening forstås, at jobcenterets medarbejdere skal støtte personen i at bruge digital selvbetjening.

Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af den gældende lovs § 13, stk. 4 og § 73 d, stk. 5. Forslaget indebærer dog også, at pligten til at yde bistand udvides til også at omfatte de målgrupper, som ikke tidligere har haft pligt til at registrere cv-oplysningerne. Der henvises til forslagets § 23 og dertil hørende bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2, at staten og kommunen skal have adgang til de oplysninger, som personen har oplyst på Jobnet. Arbejdsløshedskassen får adgang til cv-oplysningerne for egne medlemmer.

Staten, kommunen og arbejdsløshedskassen (for egne medlemmer) får adgang til samtlige registrerede cv-oplysninger, det vil sige også til oplysninger, som den ledige har valgt ikke skal være synlige ved en søgning.

Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af de gældende § 13, stk. 5, og § 73 d, stk. 6.

Efter den gældende § 14, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding afholde en samtale med dagpengemodtageren, hvor det sikres, at de oplysninger, som dagpengemodtageren indlægger i Jobnet er fyldestgørende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde, medmindre personen er omfattet af mindre intensiv indsats. Arbejdsløshedskassen påbegynder sammen med personen at udarbejde personens »Min Plan«.

Efter den gældende § 14, stk. 2, skal der ikke afholdes samtale, hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen har været holdt en samtale om dagpengemodtagerens cv.

Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.6.1.2 om indhold, frister og cv-samtale.

Det foreslås i § 25, stk. 1, 1. pkt., at for personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende holde en samtale med personen, hvor det sikres, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, jf. dog § 106.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere.

Samtalen, som arbejdsløshedskassen skal holde, handler om cv-oplysningerne på Jobnet, og hvorvidt de oplysninger om bl.a. tidligere beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer, som personen registrerer, er fyldestgørende. Samtalen skal holdes ved personligt fremmøde.

Samtalen skal ikke holdes, hvis personen er omfattet af mindre intensiv indsats, jf. forslaget til § 106, hvortil der henvises.

Bestemmelsen svarer med sproglige justeringer til den gældende lovs § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Det foreslås i 2. pkt., at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde.

Cv-samtaler holdes som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Der lægges med forslaget vægt på, at personen og medarbejderen i arbejdsløshedskassen begge er fysisk tilstede.

Det foreslås i 3. pkt., at samtalen dog ikke skal holdes, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra afmelding som jobsøgende.

Den foreslåede ændring af den gældende lovs § 14, stk. 2, er en konsekvens af forslaget om, at der ikke skal være minimumskrav til indhold i jobsamtaler, herunder om, at cv’et påses i forbindelse med jobsamtaler. I stedet skal det løbende påses, at de registrerede cv-oplysninger er fyldestgørende. Dermed er det forudsat, at cv-oplysningerne under ledighed vil være ajourført helt frem til afmeldingen. Det foreslås at få den konsekvens, at cv-samtalen ikke skal holdes, hvis der ved gentilmelding som arbejdssøgende er forløbet mindre end 3 måneder fra afmeldingen.

Det foreslås i stk. 2, at arbejdsløshedskassen sammen med personen ved samtalen skal begynde at udarbejde forslag til indhold i personens »Min Plan« efter kapitel 8 om planer m.v. og aftaler med personen, hvordan jobsøgningen kan understøttes.

Om »Min Plan« henvises til bemærkninger til forslaget til § 41.

Det fremgår af forslaget til § 18, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsløshedskassen kan pålægge personen at søge relevante konkrete job.

Det er således jobcenteret, der udarbejder »Min Plan« sammen med personen, men arbejdsløshedskassen kommer med forslag til indhold for egne medlemmer.

Efter den gældende § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og om pligt til digital kommunikation via Jobnet.

Der er i de gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om, hvilke cv-oplysninger og øvrige beskæftigelsesrelevante oplysninger for tilmeldte, der skal registreres, og om formen på cv-samtalen. Der er herunder fastsat regler om, at de cv-oplysninger, der registreres, skal følge anvisningen på Jobnet.

Det foreslås i § 26, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold i cv-oplysningerne, hvordan de skal registreres og om cv-samtaler.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes der at blive fastsat nærmere regler om indhold i cv-oplysninger for personer, der inden for en frist har pligt til at registrere cv-oplysninger, og for målgrupper, som skal registrere cv-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet. Derudover forventes det, at der vil blive fastsat regler svarende til de gældende regler om, at registrering af cv-oplysninger skal følge anvisningen på Jobnet.

For personer, der har pligt til at registrere cv-oplysninger inden for en frist, vil det betyde, at de får pligt til at registrere tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde. Der forventes at blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at disse målgrupper skal angive postnummer og kontaktoplysninger som minimum i form af telefonnummer eller mailadresse.

For målgrupper, som i forbindelse med kontaktforløbet skal arbejde med cv-oplysninger vil det være kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, der skal registreres.

Endelig forventes det, at der fastsættes regler om, at arbejdsløshedskassen kan holde cv-samtalen telefonisk, hvis personen alene skal ajourføre sine cv-oplysninger, og om, at ansvaret for at sikre, at den ledige løbende ajourfører sine cv-oplysninger, overgår til jobcenteret efter cv-samtalen.

Dermed vil det være klart, hvilke retningslinjer for cv-oplysninger, der skal følges for de enkelte målgrupper, og hvilke krav der som minimum stilles i forhold til oplysninger om, hvor i landet personen bor og personens kontaktoplysninger, hvis det er en person, der har pligt til at registrere cv-oplysninger. På denne måde har arbejdsgivere mulighed for at tage stilling til kontakt til personen.

For dagpengemodtagere og arbejdsløshedskasser betyder det, at kravet til personligt fremmøde ved cv-samtaler lempes på bekendtgørelsesniveau med den virkning, at det administrativt bliver lettere af få holdt cv-samtalen, når den kan foregå telefonisk.

Der er tale om videreførelse af bemyndigelser i den gældende lovs § 10 a om digital kommunikation.

Efter gældende § 15, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Det gælder for dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere i målgruppen, revalidender, personer i ressourceforløb, uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere i målgruppen, samt personer i jobafklaring.

Efter den gældende lovs § 73 a, stk. 1, tilrettelægges og gennemføres der et individuelt kontaktforløb for personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

En person, der er omfattet af den gældende lovs § 21 f om mindre intensiv indsats er fritaget for pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv og jobsamtaler. Kontakten holdes i stedet telefonisk, digitalt eller ved brev.

Efter den gældende lovs § 20 b skal jobcenteret tilbyde en samtale til visse personer, som er på barsel, og som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 7, nr. 4. Det gælder for job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. Samtalen skal foregå inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning.

Efter den gældende lovs § 15, stk. 2, har førtidspensionister ret til mindst tre samtaler i jobcenteret.

Samtalerne har til formål at afklare, hvilke muligheder personen måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse.

Det foreslås i § 27, stk. 1, 1. pkt., at for personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 7-10, skal jobcenteret tilrettelægge og gennemføre et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, jf. dog § 106.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og job- og aktivitetsparate overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, revalidender, fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, personer i ressourceforløb, uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og personer i jobafklaringsforløb.

Med fleksibelt menes, at jobcentrene vil få mulighed for at tilrettelægge, hvornår samtalerne inden for de første 6 måneder skal placeres, ligesom flere af målgrupperne selv skal booke samtaler, jf. forslaget til § 34.

Efter 6 måneder tilrettelægges kontaktforløbet individuelt efter behov. Derudover vil indholdet i jobsamtalerne kunne tilrettelægges fleksibelt.

Det foreslås, at jobsamtaler skal være individuelle. Jobcentrene kan holde gruppesamtaler, men i sådanne tilfælde vil der ikke være tale om jobsamtaler efter forslaget til § 27.

Det foreslås, at samtaler i kontaktforløbet benævnes jobsamtaler. Hermed menes, at det er de samtaler, som jobcenteret skal holde med personer i målgruppen for et individuelt og fleksibelt kontaktforløb, og som er omfattet af lovforslagets kapitel 7 om kontaktforløb, og som skal holdes under hensyn til formålet med kontaktforløbet.

Med forslaget fremgår det klart af bestemmelsen, at det er jobcenteret, der tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet, ligesom reglerne om kontaktforløb for ledige fleksjobvisiterede samles med reglerne om kontaktforløb for de øvrige målgrupper i § 6. Derudover videreføres det, at kontaktforløbet tilrettelægges individuelt og ud fra arbejdsmarkedets behov for dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet i målgruppen, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse samt personer i revalidering. Endvidere videreføres det, at kontaktforløbet skal tilrettelægges ud fra personens forudsætninger. Det betyder bl.a., at forløbet skal tilrettelægges under hensyntagen til personens helbredstilstand og for unge under hensyn til et uddannelsesmål.

Det betyder, at for personer med et beskæftigelsesmål tilrettelægges kontaktforløbet individuelt under hensyn til den enkeltes ønsker og forudsætninger ud fra arbejdsmarkedets behov.

Derudover følger det af lovforslagets § 106, at personer, der er omfattet af en mindre intensiv indsats, fremover ikke skal deltage i jobsamtaler, mens de er omfattet af en mindre intensiv indsats. Med henvisningen til lovforslagets § 106 fremgår det dermed klart af kontaktforløbet, at der ikke skal holdes jobsamtaler for personer omfattet af mindre intensiv indsats.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at for personer, der skal have et uddannelsespålæg skal jobcenteret tilrettelægge og gennemføre det fleksible kontaktforløb efter 1. pkt. under hensyn til et uddannelsesmål, jf. § 30.

For personer omfattet af et uddannelsespålæg skal kontaktforløbet tilrettelægges individuelt samt ud fra arbejdsmarkedets behov og under hensyn til et uddannelsesmål for uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet i målgruppen.

Det foreslåede 1. og 2. pkt. er en videreførelse af den gældende lovs § 15, stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at personer omfattet af § 6, nr. 6, fremover skal have et opfølgningsforløb efter lov om sygedagpenge.

Med henvisningen vil det klart fremgå af loven, hvor reglerne om kontaktforløbet for en sygedagpengemodtager kan findes. Den foreslåede bestemmelse medvirker til at skabe et samlet overblik over kontaktforløbet for alle målgrupperne i den foreslåede bestemmelse i § 6.

For så vidt angår opfølgningsforløbet for sygedagpengemodtagere henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en jobsamtale.

Forslaget vedrører job- eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet i de nævnte målgrupper. Derudover vedrører forslaget uddannelses- eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere eller overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet i de nævnte målgrupper.

Forslaget viderefører, at jobcenteret skal tilbyde en jobsamtale til personer i målgruppen, som er på barsel, inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning.

Formålet er at drøfte personens tilknytning til arbejdsmarkedet og for personer, der skal i uddannelse, er formålet at drøfte personens uddannelsesønsker og uddannelsesmuligheder.

Dermed videreføres hensigten om at understøtte, at kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som er på barsel har fokus på at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, og at uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet har fokus på uddannelse mod barselsperiodens slutning. Dermed vil fodfæstet på uddannelsesvejen blive understøttet tidligere.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 20 b, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 11, har ret til mindst tre jobsamtaler med jobcenteret.

Forslaget vedrører førtidspensionister og er en videreførelse af den gældende lovs § 15, stk. 2, og forslaget indebærer derfor ikke indholdsmæssige ændringer. Det betyder, at personer, der modtager førtidspension, med forslaget fortsat vil have ret til mindst 3 jobsamtaler med jobcenteret.

Om jobsamtalens form henvises til bemærkninger til den foreslåede § 33.

Efter den gældende § 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb. Kontaktforløbet tilrettelægges under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bringes tættere på arbejdsmarkedet. For uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet tilrettelægges og gennemføres kontaktforløbet med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Er opnåelse af dette ikke umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bliver parat til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.

Efter den gældende lovs § 73 a tilrettelægges og gennemføres der et individuelt kontaktforløb for personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, med henblik på at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Efter den gældende lovs § 15, stk. 2, er formålet for en førtidspensionist at afklare, hvilke muligheder personen måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse.

Det foreslås i § 28, stk. 1, nr. 1, at formålet med kontaktforløbet er, at personer omfattet af § 6, nr. 1, 2 og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, opnår henholdsvis ordinært job eller ansættelse i fleksjob hurtigst muligt.

Forslaget vedrører dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse.

Det betyder, at der ikke er foretaget materielle ændringer af reglerne om formålet med kontaktforløbet for disse målgrupper, som hurtigst muligt skal opnå ordinært job eller ansættelse i fleksjob, hvis personen er ledig fleksjobvisiteret, jobsamtalernes tilrettelæggelse og indhold skal understøtte, at formålet hurtigst muligt opnås. Det kan fx ske med udgangspunkt i cv-oplysningerne at drøfte jobsøgning og den videre jobsøgning og behovet for indsats.

Forslaget er en omskrivning og videreførelse af formålet med kontaktforløbet i den gældende lovs § 15, stk. 1, for dagpengemodtagere og af den gældende lovs § 73 a, stk. 1, for så vidt angår formålet med kontaktforløbet for fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at formålet med kontaktforløbet for personer omfattet af § 6, nr. 3, 7, 8 og 10, er, at de opnår ordinært job hurtigst muligt, eller hvis dette ikke er umiddelbart realistisk med henblik på at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet evt. i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Forslaget vedrører aktivitetsparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, samt personer i revalidering.

Formålet med kontaktforløbet for disse målgrupper er at opnå ordinært job hurtigst muligt, og hvis det ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet evt. i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Aktivitetsparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet vil som oftest have barrierer for at opnå tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, og formålet med kontaktforløbet for målgruppen kan i de tilfælde være, at der målrettet sættes ind for at nedbryde de barrierer, der kan gøre sig gældende for den enkelte og for at udvikle den enkeltes ressourcer for derigennem at bane vejen til selvforsørgelse og dermed bringe personen tættere på arbejdsmarkedet. Det kan fx være via støtte til at mestre de barrierer, borgeren selv oplever står i vejen for job fx ved at vejlede om hjælp til transport, økonomisk rådgivning eller støtte til at deltage i parallelle social-/sundhedstilbud, og hjælp til at synliggøre borgerens kompetencer og ressourcer i forhold til borgerens eget jobmål for at sikre det rette match med en virksomhed.

Målet om at opnå ordinært job vil for udsatte personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb ofte være et mål om i første omgang at opnå ordinært job i få timer om ugen. For de personer i jobafklaringsforløb, der er i et ansættelsesforhold, vil målet i første omgang være en gradvis tilbagevenden til jobbet.

Forslaget er en omskrivning og videreførelse af indholdet af den gældende lovs § 15, stk. 1. Det betyder, at der ikke er foretaget materielle ændringer af reglerne om formålet med kontaktforløbet for målgrupperne i den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at formålet med kontaktforløbet for personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, er, at de hurtigst muligt begynder på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. og hvis det ikke er umiddelbart realistisk er formålet, at personen bliver klar til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.

Forslaget vedrører uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Kontaktforløbet skal sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget, herunder følge op på, at den unge overholder de indgåede aftaler i forbindelse med de 3 trin i uddannelsespålægget, og om de igangsatte indsatser understøtter det relevante trin i uddannelsespålægget.

Jobcenteret gennemfører kontaktforløbet for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet med henblik på at sikre, at der tages højde for personens udfordringer og behov, og at den uddannelsesrettede indsats løbende kan ændres og justeres for at understøtte personens fremdrift frem mod at blive uddannelsesparat.

Forslaget er en videreførelse af den gældende lovs § 15, stk. 3, og forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i stk. 2, at formålet med retten til jobsamtaler for personer omfattet af § 6, nr. 11, er at afklare mulighederne for at vende tilbage i ordinært eller støttet job.

Forslaget vedrører førtidspensionister og er en videreførelse af formålet i den gældende lovs § 15, stk. 2, for de mindst 3 jobsamtaler, som førtidspensionister har ret til efter forslaget til § 27, stk. 3.

Efter gældende § 16, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der for personer omfattet af § 2, nr. 1-3, under kontaktforløbet holdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Under samtalen fastlægges indholdet i beskæftigelsesindsatsen, det individuelle kontaktforløb for personen fastlægges, og der følges op på indgåede aftaler.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Formålet med kontaktforløbet for disse målgrupper er primært at understøtte jobsøgning, og der skal for en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager og integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet efter bestemmelsens stk. 3 også ske en vurdering af, om der skal iværksættes beskæftigelsesfremmende aktiviteter for den pågældende, ligesom der skal ske en vurdering af, om pågældende har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed skal tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret.

Efter den gældende lovs § 73 a, stk. 2, skal der for en fleksjobvisiteret, der modtager ledighedsydelse under jobsamtalen følges op på, om personen er aktivt arbejdssøgende.

Efter den gældende lovs § 16, stk. 6, skal kontaktforløbet for uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet understøtte uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget.

Efter den gældende lovs § 16, stk. 2 og 7, skal der som led i kontaktforløbet for helt eller delvis sygemeldte tilrettelægges en indsats og opfølgning herpå for personer, der har behov for en særlig indsats for at sikre, at de får den nødvendige hjælp til henholdsvis at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet eller nødvendig hjælp til at opnå eller genvinde fodfæste på uddannelsesvejen.

Efter den gældende lovs § 16, stk. 4, er formålet med individuelle jobsamtaler for personer, der er under revalidering at følge op på personens deltagelse i tilbud efter kapitel 9 b-12. Der skal således ske en opfølgning på, om personen følger det aftalte i »Min Plan«.

Af de gældende regler i lovens § 16, stk. 5, 1. pkt., fremgår det, at for personer i ressourceforløb, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a.

Af de gældende regler i § 16, stk. 8, fremgår det, at for personer i jobafklaringsforløb, skal der under kontaktforløbet holdes individuelle samtaler med henblik på at vurdere, om personen har mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, jf. § 68 d, og om personen skal fortsætte i jobafklaringsforløbet. Herudover skal kommunen følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter den rehabiliteringsplan, der udarbejdes efter § 30 a, og på at personens vej tilbage til arbejdsmarkedet fremmes. I kontaktforløbet skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.

Efter den gældende lovs § 73 a, stk. 3, gælder reglerne i § 16, stk. 2, om en særlig indsats over for sygemeldte tilsvarende for personer, som modtager ledighedsydelse.

Det foreslås i § 29, stk. 1, at indholdet i jobsamtalerne til enhver tid skal understøtte formålet med kontaktforløbet, jf. § 28, herunder at personen får den indsats, der er behov for.

Forslaget skal understøtte, at det er jobcentrene, der vurderer, hvilke emner, der er relevante at drøfte under jobsamtalerne i kontaktforløbet i forhold til formålet med kontaktforløbet og det behov, den enkelte har.

Forslaget forenkler således kravene til indhold i jobsamtalerne, idet det forventes, at der alene vil blive fastsat nogle få særlige regler om krav til indhold i kontaktforløbet. Se herom under bemærkningerne til § 39.

For personer, der hurtigst muligt skal i job, vil det være i overensstemmelse med formålet med kontaktforløbet og behovet for den enkelte, at den enkeltes jobsøgning drøftes ved jobsamtalerne. Det er jobcenteret, der ud fra formålet vurderer, hvornår der i den enkelte jobsamtale er behov for at drøfte iværksættelse af tilbud.

Er en jobparat kontanthjælpsmodtager fx helt eller delvist sygemeldt og har behov for en særlig indsats for at understøtte, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, er det jobcenterets ansvar at tilrettelægge den indsats, der er behov for som led i det individuelle kontaktforløb. Tilsvarende gælder i forhold til fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, og for uddannelseshjælpsmodtagere, der er helt eller delvist sygemeldte og har behov for en fokuseret indsats for at sikre, at de har den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde fodfæste på uddannelsesvejen.

Det fremgår af Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at reglerne om indholdet i samtaler, der knytter sig til uddannelsespålægget til uddannelseshjælpsmodtagere, bibeholdes, da der skal gennemføres en samlet analyse af ungeområdet. Derfor videreføres gældende regler om indholdet til samtaler til denne målgruppe.

Er der tale om andre målgrupper, eksempelvis personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, tilrettelægges indholdet i kontaktforløbet på tilsvarende måde i forhold til det behov, den enkelte har i forhold til at opfylde formålet med kontaktforløbet.

Jobcenteret har fx også under hensyn til formålet med kontaktforløbet pligt til at vurdere, om der for en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, herunder overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet, skal iværksættes beskæftigelsesfremmende aktiviteter, samt om personen har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed skal omvisiteres til jobparat.

I kontaktforløbet skal der endvidere tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.

Forslaget er en forenkling af de i gældende lov fastsatte krav til indholdet i beskæftigelsesindsatsen. Det vil dermed i langt højere grad være op til det enkelte jobcenter – sammen med personen – at vurdere, hvad den enkelte person har behov for på et givet tidspunkt i kontaktforløbet. Der vil fortsat være enkelte minimumskrav for nogle målgrupper. Disse fremgår af forslaget til bestemmelsens stk. 2. Om ret og pligt se bemærkninger til forslaget til §§ 100-105.

Det foreslås i stk. 2, at for personer, omfattet af § 6, nr. 1-3, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, skal indholdet i jobsamtalerne have fokus på konkrete job og jobsøgning.

Forslaget vedrører dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse. For disse skal indholdet i jobsamtaler have fokus på konkrete job og jobsøgning.

Det foreslåede stk. 2 er med sproglige tilretninger en videreførelse og sammenskrivning af den gældende lovs § 16, stk. 1, og § 73 a, stk. 2, og understøtter, at der i de individuelle jobsamtaler er fokus på job og jobsøgning.

Efter de gældende regler i § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om dagpengemodtagere under 25 år, uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Hvis det er tilfældet, skal jobcenteret give dem et uddannelsespålæg.

Jobcenteret skal endvidere give uddannelsespålæg til alle uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet under 30 år som led i det individuelle kontaktforløb.

Bestemmelsen indeholder herudover en række nærmere regler om konsekvenserne ved uddannelsespålæg.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.7.1.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 30, stk. 1, at jobcenteret som led i det individuelle kontaktforløb skal vurdere, om personer under 25 år, der er omfattet af § 6, nr. 1, ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere og indebærer, at jobcenteret skal vurdere, om dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

For nærmere om, hvad der skal forstås ved, at uddannelse skal kunne gennemføres på almindelige vilkår, henvises til bemærkningerne til forslaget til § 1, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 21 b, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at dagpengemodtageren kan gennemføre en uddannelse, skal jobcenteret pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse på.

Det forudsættes, at fristen for at komme med forslag vil blive fastsat under hensyn til den enkeltes ressourcer og behov for supplerende støtte. For nogle unge dagpengemodtagere vil fristen være kort eller unødvendig, fordi uddannelsesudvalget allerede er kendt. For andre unge dagpengemodtagere vil fristen være længere, hvis fx uddannelsesønskerne skal afklares.

Endvidere foreslås det i stk. 2, 2. pkt., at det skal være en betingelse, at dagpengemodtageren under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende.

Der kan også være tale om fx praktikløn eller skoleydelse.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 21 b, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at jobcenteret ved første jobsamtale efter lovens § 31, stk. 3, skal pålægge en person, omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde og gennemføre på almindelige vilkår.

Bestemmelsen vedrører uddannelsespålæg til uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, der er under 30 år.

Det forudsættes, at fristen for at komme med forslag vil blive fastsat under hensyn til den enkeltes ressourcer og behov for supplerende støtte. For nogle uddannelsesparate vil fristen være kort eller unødvendig, fordi uddannelsesvalget allerede er kendt. For andre unge med betydelige udfordringer kan fristen være lang.

Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at jobcenteret skal kunne iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14 for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Jobcenteret skal således overveje understøttende indsatser for at få personen i gang med aktiviteter, tilbud eller uddannelse. Det kan fx være i form af et tilbud om virksomhedspraktik, hvor den unge kan afprøve de jobmuligheder, der er efter endt uddannelse, eller en understøttende indsats som mentorstøtte, hvor personen fx støttes i at afprøve og afklare ressourcer og barrierer, herunder matche personen til virksomheden, afklare fremtidige job- og uddannelsesmuligheder samt afklare eventuelle skånebehov m.v.

Herudover foreslås det i stk. 3, 3. pkt., at det skal være en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende.

Der kan også være tale om fx praktikløn eller skoleydelse.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 21 b, stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, at jobcenteret ud fra en vurdering af den pågældendes forudsætninger skal pålægge en person omfattet af stk. 2 eller 3 inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Bestemmelsen vedrører uddannelsespålæg til uddannelsesparate dagpengemodtagere under 25 år samt til uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet under 30 år.

Fristens længde beror på kommunens konkrete skøn, hvor der bl.a. bør tages hensyn til, at personen skal have rimelig tid til at træffe uddannelsesvalg, optagelsestidspunkter for uddannelserne m.v. Fristens længde bør også afhænge af en konkret vurdering af fx personens motivation for at påbegynde uddannelse, personens generelle trivsel, selvtillid og selvværd, personens faglige baggrund, herunder om den unge tidligere er frafaldet påbegyndte uddannelser, personens boligsituation og afstand til den påtænkte uddannelse og den unges helbredsmæssige situation.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 21 b, stk. 4.

Det foreslås i stk. 5, at en person omfattet af stk. 2 eller 3, som optages på en uddannelse, er forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Bestemmelsen indebærer, at hvis personen opgiver eller ophører i uddannelsen uden rimelig grund, eller hvis uddannelsesstedet træffer beslutning om, at personen fx på grund af stort fravær er ophørt med uddannelsen, og der ikke længere er mulighed for at genoptage uddannelsen, skal kommunen i forbindelse med personens henvendelse til kommunen og anmodning om hjælp træffe afgørelse om sanktion efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

De rimelige grunde til ophør i en uddannelse fremgår af § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik og er bl.a. sygdom, barsel eller transporttid.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 21 b, stk. 5.

Det foreslås i stk. 6, at test- og prøveresultater vedrørende Forberedende Voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14, der skal iværksættes for, at en person omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, når sit uddannelsesmål, skal fremgå af uddannelsespålægget.

Bestemmelsen vedrører uddannelsespålæg for uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og indebærer, at uddannelsespålægget for disse grupper skal omfatte oplysninger om testresultaterne fra vejledende læsetests for voksne, prøveresultater i forbindelse med de enkelte trin i forberedende voksenundervisning og de aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14, der iværksættes for, at de pågældende kan nå deres uddannelsesmål.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at en person er pålagt at begynde og gennemføre en uddannelse, jf. stk. 5, herunder oplyse uddannelsesinstitutionen om de aktiviteter og indsatser, personen har fået af jobcenteret, og eventuelle test- og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen.

Bestemmelsen indebærer, at uddannelsesinstitutionen får besked om, at personen påbegynder uddannelsen på baggrund af et uddannelsespålæg, og at uddannelsesinstitutionen dermed får bedre mulighed for at tage hånd om personen i uddannelsesforløbet.

Det foreslås endvidere i stk. 7, 2. pkt., at uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, samt hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Denne underretning kan som hidtil ske uden samtykke fra personen således, at kommunen kan iværksætte mentorstøtte, hvis der er behov for dette. Underretningerne mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner sker digitalt for at minimere administrationen, jf. forslaget til stk. 9.

Bestemmelsen indebærer, at jobcenteret får besked, når personen optages på en uddannelse, og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at personen er frafaldstruet. På den måde får kommunen eksempelvis mulighed for at iværksætte mentorstøtte, der kan understøtte personen i at gennemføre uddannelsen.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 21 b, stk. 7. Det fremgår dog ikke af den foreslåede bestemmelse, at underretningen kan finde sted uden samtykke fra den unge. Dette skyldes, at behandlingen (videregivelsen) af oplysninger skal finde sted i overensstemmelse med behandlingsreglerne i databeskyttelsesforordningen, herunder dennes artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af oplysninger kan ske, hvis det er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Forslaget regulerer jobcentrenes og uddannelsesinstitutionernes behandling af oplysninger om unge med uddannelsespålæg, men fastsætter ikke betingelser for indsamling og behandling af oplysninger.

Det foreslås i stk. 8, at jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for en måned efter uddannelseshjælpens eller overgangsydelsens ophør helt frem til uddannelsesstart.

Det betyder, at den unge vil opleve overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse som et ubrudt forløb.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 21 b, stk. 8.

Det foreslås i stk. 9, at uddannelsespålægget, jf. stk. 2-6, indgår i personens »Min Plan«.

I »Min Plan« kan jobcenteret og den unge kommunikere om bl.a. uddannelsesønsker, aftaler om konkrete uddannelser, den unge skal søge om optagelse på, og om den unge er optaget på en given uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 21 b, stk. 10.

Efter gældende § 16 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der for dagpengemodtagere i de første 6 måneders sammenlagt ledighed holdes individuelle jobsamtaler hver gang, personen har været ledig i sammenlagt en måned.

Jobsamtaler for dagpengemodtagere kan efter stk. 4 i bestemmelsen afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. I de første 6 måneders sammenlagt ledighed skal der holdes 6 jobsamtaler.

Inden for de første 6 måneders ledighed er der to samtaler, som er fælles med arbejdsløshedskassen. Den ene samtale holdes mellem 3-6 ugers sammenlagt ledighed og den anden er tidligst, når dagpengemodtageren har været ledig i 4 måneder. Arbejdsløshedskassen deltager kun i første fællessamtale, hvis den ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager, jf. den gældende lovs § 16 b, stk. 1, nr. 1.

Efter den gældende lovs § 20 skal den første jobsamtale for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Det følger af § 20, stk. 2, at der for jobparate kontanthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal der efter den første jobsamtale, afholdes jobsamtaler mindst 2 gange inden for de første kalendermåneder fra første henvendelse om hjælp.

Efter gældende § 20 a skal første samtale for uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden for integrationsprogrammet, afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

For uddannelseshjælpsmodtagere skal der herefter holdes 2 yderligere samtaler inden for de 3 første kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp med henblik på endelig visitation 3 måneder efter første henvendelse til kommunen om hjælp. Dette gælder ikke for uddannelseshjælpsmodtagere, som er vurderet åbenlyst uddannelsesparate ved den første samtale med kommunen. I helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale vurderer, at en person er aktivitetsparat og har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer, kan visitationen ske ved den første samtale. Denne mulighed er begrænset til situationer, hvor der ikke er den mindste tvivl om, at den unge er aktivitetsparat, og der ikke er brug for en grundigere visitationsperiode på 3 måneder.

For uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere under 30 år uden for integrationsprogrammet og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse følger det af den gældende lovs § 18, stk. 3, at der, efter at samtalerne i den gældende lovs § 20 a er holdt, skal holdes samtaler i det omfang, det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet med uddannelsespålægget, jf. gældende § 21 b.

For aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere fremgår det af gældende § 18, stk. 4, at efter at samtalen efter § 20 a er afholdt, skal de individuelle samtaler afholdes senest hver gang personen i sammenhængende 2 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelse eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud.

Af de gældende regler i § 18, stk. 1, fremgår det, at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal den individuelle jobsamtale efter § 16 afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10–12.

Af de gældende regler i § 18, stk. 2, fremgår det, at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 11 og 14, skal den individuelle samtale efter § 16, stk. 5 og 8, afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst seks gange inden for 12 kalendermåneder. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 14, og af § 68 e, stk. 3, skal de individuelle samtaler afholdes løbende og mindst seks gange inden for 6 kalendermåneder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere.

Af de gældende regler i § 73 a, stk. 2, fremgår det, at der under kontaktforløbet skal afholdes individuelle jobsamtaler med personen, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse regnet første gang fra visitationen til fleksjob.

Det foreslås i § 31, stk. 1, at for personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10, holder jobcenteret mindst 4 individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9.

Forslaget vedrører dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse og personer i revalidering.

Forslaget medvirker til, at reglerne forenkles for jobsamtaler på tværs af målgrupper, fordi personerne får det samme antal jobsamtaler med jobcenteret i begyndelsen af perioden.

Begrundelsen for forslaget er, at der er evidens for, at tidlig og intensiv opfølgning får personer i job. Samtidig gøres der op med proceskrav, fordi der - bortset fra første jobsamtale for nogle målgrupper - ikke længere stilles krav til, præcis hvornår jobsamtalerne skal foregå, men alene at de skal foregå løbende.

Dermed bliver det i højere grad op til sagsbehandleren og personen at fastlægge et kontaktforløb, der understøtter, at kontakten med jobcenteret er meningsfuld og tilpasset den enkeltes behov.

Forslaget betyder, at de målgrupper, der i dag skal have jobsamtaler, skal have mindst 4 jobsamtaler i løbet af de første 6 måneder. Hvornår en person starter forfra i forløbet, og hvor der derfor skal tælles forfra, afhænger af, hvordan ledigheden opgøres, og hvilken betydning et ydelsesskift har. Det vil sige, om de første 6 måneder tæller som sammenlagt eller som sammenhængende ledighed og om skift af ydelse betyder, at kontaktforløbet starter forfra i den nye målgruppe. I den forbindelse henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit 2.3.2.

Forslaget betyder endvidere, at der ikke længere er proceskrav med en fast kadence for, hvornår jobsamtalerne skal holdes, men alene krav om, at der skal holdes mindst 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder. Dermed ensrettes reglerne for kontaktforløbet i starten af perioden på tværs af målgrupper samtidig med, at det fastholdes, at der skal være en løbende og tæt kontakt i starten.

Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager arbejdsløshedskassen i mindst 2 jobsamtaler, som holdes ud over jobsamtalerne efter stk. 1, medmindre personen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager. En som holdes senest, når personen har været ledig i 3 måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder herom. En som holdes tidligst, når personen har været ledig i 3 måneder, og senest når personen har været ledig i 6 måneder.

Forslaget vedrører dagpengemodtagere.

Forslaget viderefører de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen som udgangspunkt deltager i mindst 2 jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed, og at der dermed skal holdes i alt 6 jobsamtaler med dagpengemodtagere i denne periode, men forslaget betyder, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne inden for 3-måneders intervaller får frie rammer til at aftale, hvornår fælles jobsamtaler skal foregå. Ligeledes videreføres, at det er jobcenteret, der indkalder til fælles jobsamtaler. De friere rammer stiller krav til, at jobcentre og arbejdsløshedskasser er i dialog om tilrettelæggelsen af kontaktforløbet med henblik på i fællesskab at skabe de bedst mulige betingelser for gennemførelsen for begge parter.

Forslaget svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 16 b, stk. 2, i forhold til, at personen kan fravælge arbejdsløshedskassens deltagelse.

Det foreslås i stk. 3, at for personer, som er omfattet af § 6, nr. 2-5, skal første jobsamtale afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Forslaget vedrører kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. Forslaget betyder, at de gældende regler om, at kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet skal have første jobsamtale inden for en uge efter henvendelse til kommunen om hjælp med henblik på visitation, videreføres. Om visitation se almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2.2.

For kontanthjælpsmodtagere betyder det, at den første jobsamtale er en visitationssamtale, hvor kommunen sammen med kontanthjælpsmodtageren igangsætter en plan for den enkeltes vej mod job med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og behov. Kommunen skal ved jobsamtalen også vurdere, hvorvidt personen er jobparat elle aktivitetsparat.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs §§ 20 og 20 a for første samtale.

Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om visitation for uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere i målgruppen med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lovens 39. Forslaget ændrer ikke ved, at alle modtagere af uddannelseshjælp som udgangspunkt skal mødes som uddannelsesparate i de første 3 måneder, således at der sker en videreførelse af, at visitationsperioden fortsat er 3 måneder fra henvendelsen til kommunen om hjælp.

Efter § 16 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der for dagpengemodtagere efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed holdes jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder. Samtalerne kan holdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter.

Efter stk. 3 i bestemmelsen, skal der ud over en samtale hver tredje måned holdes en supplerende fællessamtale med arbejdsløshedskassen senest, når personen har været ledig i sammenlagt 16 måneder.

Efter den gældende lovs § 17 skal der for jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet efter de første samtaler, holdes samtaler løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst fire gange inden for 12 kalendermåneder. Det samme gælder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet efter den første samtale.

Af de gældende regler i § 18, stk. 1, fremgår det, at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal den individuelle jobsamtale efter § 16 afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlig forsørgelsesydelse eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10 – 12.

Af de gældende regler i § 18, stk. 2, fremgår det, at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 11 og 14, skal den individuelle samtale efter § 16, stk. 5 og 8, afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst seks gange inden for 12 kalendermåneder. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 14, og af § 68 e, stk. 3, skal de individuelle samtaler afholdes løbende og mindst seks gange inden for 6 kalendermåneder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere.

Efter den gældende lovs § 18, stk. 3, skal der for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet efter de første samtaler holdes samtaler i det omfang, det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet med uddannelsespålægget.

Efter § 18, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der efter første samtale for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet holdes samtaler senest hver gang personen i sammenhængende 2 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har været i ansættelse med løntilskud.

Af de gældende regler i § 73 a, stk. 2, fremgår det, at der under kontaktforløbet skal afholdes individuelle jobsamtaler med personen, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse regnet første gang fra visitationen til fleksjob.

Det foreslås i § 32, stk. 1, at efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen ønsker det.

Formålet med forslaget er at ensrette kontaktforløbet på tværs af målgrupper, og at der skal være færre og mere enkle proceskrav til kontaktforløbet, så det i højere grad bliver op til den enkelte sagsbehandler og personen at fastlægge et kontaktforløb, der understøtter, at kontakten med jobcenteret er meningsfuld og tilpasset personens behov, så den enkelte kan få hjælp til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse.

Forslaget betyder, at personer med en periode på mere end 6 måneder på den aktuelle ydelse får et kontaktforløb efter behov, som aftales individuelt mellem jobcenteret og personen. Personen har ret til jobsamtaler, hvis pågældende ønsker det. Samtidig skal jobcenteret holde jobsamtaler med vedkommende, når jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Det kan fx være, at jobcenteret har modtaget en jobordre, som vil være oplagt for borgeren at søge, eller at jobcenteret konstaterer, at der ikke bliver søgt job i henhold til det aftalte om jobsøgning.

Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Om indholdet i jobsamtalerne henvises til de specielle bemærkninger til § 29, og om ret og pligt henvises til de specielle bemærkninger til kapitel 15 og 16.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 9 i forhold til jobsamtaler ved skift af ydelse.

Det foreslås i stk. 2, at for personer omfatte af § 6, nr. 1, deltager arbejdsløshedskassen i en jobsamtale om en intensiveret indsats, senest når personen har været ledig i 16 måneder, medmindre personen ønsker, at arbejdsløshedskassen ikke deltager. Ved jobsamtalen skal jobcenteret tilbyde en obligatorisk intensiveret indsats.

Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat nærmere regler svarende til de gældende om den intensiverede indsats, som dagpengemodtagere skal tilbydes sidst i ledighedsperioden. Det kan fx være, at jobcenteret tilbyder personen en personlig jobformidler, som hjælper personen med jobsøgningen.

Forslaget vedrører dagpengemodtagere.

Der skal således holdes en jobsamtale med en dagpengemodtager om en intensiveret indsats senest, når dagpengemodtageren har været ledig i 16 måneder. Det foreslås videreført, at jobcenteret ved jobsamtalen, som holdes senest efter 16 måneders ledighed, tilbyder en intensiveret indsats til dagpengemodtageren. Det foreslåede har den virkning, at jobsamtalen skal holdes således, at den har en vis tidmæssig sammenhæng med den intensiverede indsats, som dagpengemodtageren skal have i slutningen af dagpengeperioden. For en person, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft efter forslaget til § 95, skal der under samtalen være fokus på mulighederne for job efter endt uddannelse. Arbejdsløshedskassen deltager i samtalen, medmindre personen ikke ønsker det.

I forslaget præciseres, at jobcenteret skal tilbyde en intensiveret indsats, og at det er obligatorisk, at personen får en intensiveret indsats.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af den gældende lovs § 16 a, stk. 3, § 16 b, stk. 1, nr. 3, og § 16 b, stk. 2.

For dagpengemodtagere, samt job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet fremgår det af gældende § 16, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at samtalen holdes ved personligt fremmøde.

Efter den gældende lovs § 16, stk. 6, skal der for uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet under kontaktforløbet holdes individuelle samtaler med henblik på at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget. Det fremgår videre af bestemmelsen, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde for aktivitetsparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Betingelsen om personligt fremmøde gælder ikke uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, da denne målgruppe ikke nævnes i bestemmelsen.

Efter gældende regler § 16, stk. 4, skal der for revalidender under kontaktforløbet holdes individuelle jobsamtaler. Der er dog ikke noget krav om, at det sker ved personligt fremmøde.

For personer i ressourceforløb fremgår det af den gældende lovs § 16, stk. 5, at samtaler holdes ved personligt fremmøde. For personer i jobafklaringsforløb fremgår det af den gældende lovs § 16, stk. 8, og for fleksjobvisiterede ledighedsydelsesmodtagere fremgår det af den gældende lovs § 73 a, stk. 2, at samtalerne holdes ved personligt fremmøde.

Efter den gældende lovs § 16 a, stk. 5, kan jobsamtaler for dagpengemodtagere ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

Efter den gældende lovs § 17, stk. 2, kan jobsamtaler efter den første samtale for job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

Efter den gældende lovs § 18, stk. 5, kan samtaler for revalidender, personer i ressourceforløb, jobafklaringsforløb, uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

Efter den gældende lovs § 73 a, stk. 4, kan jobsamtaler for ledige fleksjobvisiterede ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11.

Efter den gældende lovs § 20 b skal jobcenteret tilbyde en samtale til visse personer, som er på barsel, og som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 7, nr. 4. Samtalen skal ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen anmoder herom.

Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 18, stk. 6, at opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte personer. Det gælder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og personer i jobafklaringsforløb.

Det samme gælder for ledige fleksjobvisiterede, jf. § 73 a, stk. 5.

Opfølgning uden kontakt kan foregå, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager arbejdsløshedskassen personligt i fællessamtalerne med jobcenteret.

Efter § 16 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager arbejdsløshedskassen ikke i fællessamtalerne i kontaktforløbet for dagpengemodtagere, hvis personen ikke ønsker det. Det gælder således samtalen mellem 3-6 ugers ledighed, samtalen, der skal holdes tidligst efter 4 måneders og senest efter 6 måneders ledighed samt samtalen efter senest 16 måneders ledighed.

Dagpengemodtageren skal selv orientere jobcenteret, hvis vedkommende ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager i en eller flere samtaler.

Det foreslås i § 33, stk. 1, at jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde, jf. dog stk. 2-5.

Det betyder, at det er udgangspunktet, at jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde. Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved personligt fremmøde med en ansat fra jobcenteret. Der er ikke herved taget stilling til, hvor jobsamtalen holdes.

Forslaget er en sammenskrivning og videreførelse af bestemmelserne om personligt fremmøde i den gældende lovs § 16, stk. 1, 5-6 og 8, samt § 73 a, stk. 2, med den ændring, at henvisningen til den foreslåede § 106 om mindre intensiv indsats udgår, idet der fremover ikke skal holdes jobsamtaler, mens en person er omfattet af en mindre intensiv indsats. Der henvises til bemærkninger til § 106.

Forslaget fastholder princippet om, at jobsamtaler som udgangspunkt foregår ved personligt fremmøde.

Forslaget betyder, at jobsamtaler, der holdes som led i kontaktforløbet, skal holdes ved personligt fremmøde på samme måde som efter reglerne i den gældende lovs § 16, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 5, 2. pkt., § 16, stk. 6, 2. pkt., § 16, stk. 8, 3. pkt. og § 73 a, stk. 2, 4. pkt.

Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11, kan jobcenteret beslutte, at jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt.

Forslaget vedrører personer i revalidering og førtidspensionister.

Det foreslås i bestemmelsen, at der ikke vil være krav om personligt fremmøde ved jobsamtaler med personer i revalidering og førtidspensionister. Jobsamtaler kan holdes telefonisk eller digitalt.

Forslaget er en videreførelse og tydeliggørelse af de gældende regler, idet de gældende regler ikke indeholder en beskrivelse af jobsamtalens form.

Det foreslås i stk. 3, at når personer deltager i tilbud efter kapitel 11-14, kan jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev. Tilsvarende gælder for personer, der er i job eller driver selvstændig virksomhed, og som er omfattet af § 6, nr. 7, er vendt delvist tilbage til jobbet eller virksomheden.

Det er jobcenteret, der vurderer, om det er hensigtsmæssigt, at jobsamtalen foregår på anden måde end ved personligt fremmøde. Forslaget svarer til de gældende regler.

Forslaget betyder, at jobsamtalen kan holdes på anden måde end ved personligt fremmøde, når personen deltager i tilbud på samme måde som efter den gældende i lovs § 16, stk. 5, 2. pkt., § 16, stk. 8, 3. pkt., § 16 a, stk. 5, § 17, stk. 2, og § 73 a, stk. 2, 4. pkt.

Det foreslås i stk. 4, at jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.

Det betyder, at det er personen på barsel, der afgør formen på samtalen, men at jobsamtalen som udgangspunkt holdes ved personligt fremmøde.

Forslaget svarer til den gældende lovs § 20 b for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet i målgrupperne.

Det foreslås i stk. 5, at opfølgning kan foregå uden kontakt til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig

sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er

livstruende.

Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede situation, der lægges til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby. Sygemeldtes psykiske tilstand skal således også indgå i vurderingen. Kontakt på anden måde kan fx ske ved kontakt til sygehus.

En person, der bliver syg korterevarende, eller hvor der ikke er tale om livstruende sygdom, er som udgangspunkt ikke fritaget fra kontaktforløbet, men kan have en rimelig grund til ikke at deltage i en jobsamtale på grund af sygdom eller risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, jf. § 13, stk. 7, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Dagpengemodtagere vil ikke blive omfattet af forslaget, da de ved sygdom overgår til sygedagpenge og dermed vil blive omfattet af den særlige standbyordning for sygedagpengemodtagere, der findes i lov om sygedagpenge.

Forslaget er en udvidelse af målgruppen for standbyordningen. Derudover er bestemmelsen en videreførelse af den gældende § 18, stk. 6.

Forslaget betyder, at alle målgrupper omfattet af kontaktforløbet bortset fra dagpengemodtagere omfattes af standbyordningen. Endvidere betyder forslaget, at opfølgningen i sager, der er på standby, sker uden kontakt til personen, og at personen heller ikke får en beskæftigelsesrettet indsats.

Det foreslås i stk. 6, at arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler med dagpengemodtagere efter § 31, stk. 2 og § 32, stk. 2, medmindre personen anmoder arbejdsløshedskassen om at deltage ved personligt fremmøde.

Det vil sige, at det gælder for jobsamtalen, som skal holdes senest efter 3 måneders ledighed, jobsamtalen senest efter 6 måneders ledighed og jobsamtalen senest efter 16 måneders ledighed. Den enkelte person kan anmode arbejdsløshedskassen om at deltage ved personligt fremmøde. Den enkelte person kan også helt fravælge arbejdsløshedskassens deltagelse, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.

Forslaget medvirker til at imødekomme dele af arbejdsløshedskassers og kommuners efterspørgsel af færre formkrav til jobsamtaler. Muligheden for digital deltagelse fra arbejdsløshedskasser forventes at give en ressourcemæssig besparelse for arbejdsløshedskasserne, der skal bruge mindre tid på transport og logistik. At arbejdsløshedskasserne får mulighed for at deltage ved personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne forventes at skulle bruge færre ressourcer på planlægning og koordinering af samtaletidspunkter.

Det fremgår af § 16 a, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en dagpengemodtager selv skal booke jobsamtaler på Min side på Jobnet, bortset fra fællessamtaler, hvor det er forudsat, at arbejdsløshedskassen deltager. Jobcenteret indkalder til fællessamtalerne.

Bestemmelsen er indført for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give dagpengemodtageren et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke pågældendes muligheder for at komme i job. Hensigten er, at dagpengemodtagere skal tage ansvar for eget ledighedsforløb.

Efter gældende regler fastsat med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det jobcentrene, der indkalder jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og personer i jobafklaringsforløb. Personer i jobafklaringsforløb har mulighed for selv at booke samtaler. Hvis de udebliver fra en selvbooket samtale, har det ikke konsekvenser for ydelsen. For jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet gælder, at de efter § 42, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats har mulighed for selv at booke samtaler, og når de gør det, sidestilles bookingen med en indkaldelse fra jobcenteret med de konsekvenser, det har i forhold til udeblivelse m.v.

Jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har således i dag mulighed for, men ikke pligt til at selvbooke samtaler således, at en selvbooking af en jobsamtale har samme virkning som en indkaldelse til samtale. Sygemeldte, som er overgået til jobafklaringsforløb, har ikke mulighed for selv at booke samtaler med samme virkning som en indkaldelse.

Det foreslås i § 34, stk. 1, 1. pkt., at personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 7, selv skal booke jobsamtaler digitalt.

Forslaget vedrører dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate samt personer i jobafklaringsforløb.

Ved selvbooking får personerne i målgruppen for bestemmelsen ansvar for eget ledighedsforløb og får medindflydelse på, hvornår jobsamtalerne skal foregå.

Forslaget medvirker til, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate samt personer i jobafklaringsforløb får mulighed for i højere grad at have indflydelse på og tage ansvar for eget forløb, som i sidste ende skal styrke personens muligheder for at komme i job.

Videre foreslås, at det fremgår af bestemmelsen, at selvbooking skal ske digitalt, men ikke at selvbooking skal foregå på Jobnet således, som det er tilfældet efter de gældende regler. En binding til Jobnet kan fastlåse en arbejdsdeling mellem digitale løsninger og aktørerne, der med tiden måtte vise sig ikke at være hensigtsmæssig.

Forslaget om ændring af ordlyden til digitalt medfører, at selvbooking fortsat kan foregå via Jobnet, men at det også kan være muligt via andre løsninger. Det vil således kunne være muligt for kommuner at tilbyde dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaring m.v. mulighed for at selvbooke møder i jobcenteret fx via kommunens egen hjemmeside eller fremmødestandere.

Det vurderes, at kommunerne kan tilbyde personerne en bedre service, når de forskellige målgrupper i jobcenteret får mulighed for at booke møder ad flere kanaler end Jobnet.

For dagpengemodtagere er forslaget en videreførelse af gældende regler, mens det foreslås indført for jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate samt personer i jobafklaringsforløb. Bestemmelsen viderefører således bestemmelsen om pligten for dagpengemodtagere til at selvbooke i den gældende lovs § 16 a, stk. 6.

Der vil i medfør af den foreslåede § 39, stk. 2, og § 184 i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kunne fastsættes regler om, at selvbooking af samtaler i jobcenteret skal ske via Jobnet. Der vil også kunne fastsættes regler om, at selvbooking kan ske via andre kanaler, som jobcenteret stiller til rådighed og om, hvornår en person ikke skal selvbooke.

Om de nærmere regler om selvbooking inden for en frist til selvbooking, som jobcenteret har fastsat, foreslås, at der fastættes regler på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i den foreslåede § 39, ligesom der i ydelseslovgivningen foreslås fastsat regler om konsekvensen af manglende selvbooking. For ændringer i ydelseslovgivningen som følge af pligt til selvbooking henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Om pligt til selvbooking for sygedagpengemodtagere henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Om fratagelse af retten til selvbooking henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., jobcenteret skal indkalde personer omfattet af § 6, nr. 1, til jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.

Forslaget indebærer, at jobcenteret indkalder dagpengemodtagere til de jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager. En dagpengemodtager skal heller ikke selv booke en jobsamtale, hvis vedkommende er frataget retten til selvbooking eller fritaget efter de bestemmelser, der med hjemmel i forslaget til § 39 vil blive fastsat regler om.

Om arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtaler og om fratagelse af retten til selvbooking henvises til bemærkninger til forslaget til § 31, stk. 2, § 32, stk. 2, og § 35.

Forslaget er en videreførelse af den gældende lovs § 16 b.

Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5, 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10, selv skal booke jobsamtaler digitalt.

Forslaget vedrører aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate bortset fra åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, samt revalidender.

Forslaget medvirker til, at også personer, som er længere væk fra arbejdsmarkedet, får mulighed for i højere grad at have indflydelse på og tage ansvar for eget forløb, som i sidste ende skal styrke personens muligheder for at komme i job.

Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af pligt til selvbooking for de enkelte målgrupper i forslaget til § 34, stk. 2. Det er forudsat, at udvidelsen af selvbooking med yderligere målgrupper kommer til at ske fra 2021. Der henvises til forslaget til § 208, stk. 2.

Om fratagelse af retten til selvbooking henvises til bemærkninger til forslaget til § 35.

Efter den gældende § 16, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som jobcenteret vurderer, vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

Fratagelse af ret til selvbooking kan fx være i tilfælde, hvor dagpengemodtageren booker mange samtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker samtaler.

Det foreslås i § 35, at jobcenteret efter en konkret vurdering kan fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

Det kan fx være i tilfælde, hvor personen booker mange jobsamtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker jobsamtaler.

Dermed har jobcenteret fortsat mulighed for at indkalde personer til jobsamtaler, hvor jobcenteret har vurderet, at de ikke skal have mulighed for selvbooking og derfor har frataget dem retten hertil, fx fordi personen booker mange jobsamtaler ud over det aftalte, booker flere jobsamtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker jobsamtaler.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 34 om målgrupper for pligt til selvbooking og § 39 om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om selvbooking.

Det fremgår af den gældende § 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der er aktivitetsparate kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet i målgruppen, har ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Det fremgår af § 6, stk. 6, i organiseringsloven, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

Efter den gældende § 18 a, stk. 2, skal kommunen tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når den pågældende vurderes som aktivitetsparat.

Af den gældende § 68 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb efter § 68 a eller § 68 b.

Af den gældende § 68 c, stk. 2, fremgår det, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 5, i organiseringsloven.

Af den gældende § 68 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb.

Af den gældende § 68 g, stk. 3, fremgår det, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 5, i organiseringsloven.

Af den gældende § 6, stk. 5, i organiseringsloven fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for personer i jobafklarings- og ressourceforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret.

Det foreslås i § 36, stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr. 3 og 5, har ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Forslaget vedrører aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Forslaget betyder, at aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som netop kan have kontakt til flere forskellige forvaltninger og til en række forskellige sagsbehandlere, sikres en helhedsorienteret indsats, som skal koordineres på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for at varetage sagsbehandlingen i samarbejde med personen, herunder løbende at følge op på indsatsen og løbende at koordinere indsatsen i den enkelte sag samt bistå personen med at realisere sit uddannelses- eller jobmål. Forslaget skal sikre, at personen oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen.

Som det gælder i dag, indebærer forslaget også, at kommunen kan vælge at udpege en koordinerende sagsbehandler fra en anden kommunal enhed end jobcenteret efter § 6, stk. 6, i organiseringsloven. Det indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan være koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan fx være tale om at udarbejde »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan, varetage kontaktforløbet og understøtte, at personen følger jobplanen og når målet i planen. Dette kan fx være relevant, hvis hovedvægten af personens problemer skal løses af en anden forvaltning. Forslaget indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan være koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan fx være tale om at foretage opfølgning og understøtte, at personen når målet. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelse efter beskæftigelseslovgivningen.

Forslaget er en videreførelse af den gældende § 18 a, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at jobcenteret skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når den pågældende vurderes som aktivitetsparat.

Det betyder, at aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet skal have tilbudt en koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når den pågældende vurderes som aktivitetsparat. Det er jobcenteret, der vurderer, om personen er aktivitetsparat, og dermed er det jobcenteret, der skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler.

På den måde sikres det, at aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet får tilbudt en koordinerende sagsbehandler så tidligt i forløbet som muligt, og at der således vil være kontinuitet og sammenhæng i personens indsats fra start.

Forslaget får den virkning, at jobcenteret skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når personen vurderes aktivitetsparat. Det forventes, at der med hjemmel i forslaget til § 8, hvortil der henvises, vil blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, hvornår en person anses for aktivitetsparat.

Forslaget er en videreførelse af den gældende lovs § 18 a, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at jobcenteret skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb efter § 107, eller som deltager i et ressourceforløb efter § 112.

Forslaget er en omskrivning og videreførelse af indholdet af den gældende lovs § 68 c og § 68 g med få sproglige ændringer. Det betyder, at der ikke er foretaget indholdsmæssige ændringer af reglerne om en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer i jobafklarings- og ressourceforløb.

Forslaget betyder, at kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer i ressourceforløb på samme måde som efter den gældende § 68 c og til personer i jobafklaringsforløb efter den gældende § 68 g. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for personer i ressourceforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 5, i organiseringsloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 43-45 om rehabiliteringsplanen.

Der kan undervejs opstå behov for, at der udpeges en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler.

Det kan fx ske, hvis personen i den første periode har haft en sagsbehandler fra socialforvaltningen, fordi hovedvægten i indsatsen var af social karakter. Her kan det være hensigtsmæssigt at udpege en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler, når hovedvægten i indsatsen overgår til at være beskæftigelsesrettet. Personen inddrages, inden der udpeges en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler.

Forslaget om en gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sikre, at personen oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen, og at personens faste sagsbehandler bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Efter den gældende § 73 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer, der er visiteret til fleksjob, ret til at blive henvist til anden aktør med henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.

Efter den gældende bestemmelses stk. 2. fremgår det, at personer, der er visiteret til fleksjob, og som jobcenteret har vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, skal henvises til anden aktør med henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.

Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører, og jobcenteret skal vejlede om retten til at blive henvist til anden aktør efter stk. 1 og om henvisningen til anden aktør efter stk. 2. Dette fremgår af den gældende bestemmelses stk. 3 og 4.

Det foreslås i § 37 stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, vil have ret til at blive henvist til anden aktør med henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme vil gælde, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.

Forslaget vedrører ledige fleksjobvisiterede og deres ret til at blive henvist til anden aktør efter en periode med ledighedsydelse.

Forslaget betyder, at en person, der er visiteret til fleksjob, kan bede jobcenteret om at blive henvist til anden aktør, der varetager indsatsen med at få etableret et fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder.

Forslaget om brug af anden aktør er rettet mod personer, der ikke ved egen eller jobcenterets indsats er kommet i fleksjob.

Retten til at blive henvist til anden aktør indtræder på ny, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og har haft en ny ledighedsperiode på 6 måneder inden for 9 måneder.

Perioder med barsel medregnes ikke i opgørelsen.

Der er tale om en videreførelse af den gældende lovs § 73 c, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og som jobcenteret i medfør af § 74 c i lov om aktiv socialpolitik har vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 116, vil skulle henvises til anden aktør med henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme vil gælde, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.

Forslaget vedrører jobcenterets pligt til at henvise en ledig fleksjobvisiteret til anden aktør efter en periode med ledighedsydelse. Forslaget betyder, at jobcenteret får pligt til at henvise personen til anden aktør, når personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, hvis jobcenteret efter en vurdering efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik finder, at personen fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

Jobcenteret skal igen henvise til anden aktør, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og har haft 12 måneders ledighed inden for 18 måneder.

Perioder med barsel medregnes ikke i opgørelsen.

Den indsats, der skal varetages af anden aktør, omfatter som minimum etablering af fleksjob, men kan også indeholde fx etablering af en virksomhedspraktik. Det er jobcenteret, der beslutter, hvor længe indsatsen skal varetages af anden aktør.

Der er tale om en videreførelse af den gældende lovs § 73 c, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

Forslaget betyder, at jobcenteret ikke kan nøjes med at henvise til en bestemt aktør. Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører. Jobcenteret skal tilstræbe en så varieret og kvalificeret kreds af andre aktører som muligt og indgå aftaler med disse.

Der er tale om en videreførelse af den gældende lovs § 73 c, stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, at jobcenteret skal vejlede om henvisning til anden aktør efter stk. 1 og 2.

Forslaget betyder, at jobcenteret har pligt til at oplyse og vejlede personen om henholdsvis retten til og pligten til at blive henvist til en anden aktør. Det kan ske i forbindelse med kontaktforløbet.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 73 c, stk. 4.

Efter den gældende § 21 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret for personer omfattet af § 2, nr. 1, og kommunen for personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, inden for en uge have afholdt en individuel samtale efter at have modtaget meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed.

Skyldes tvivlen om den generelle rådighed, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter afholde en individuel samtale hver 14. dag med den pågældende indtil 3 måneder efter første samtale.

Jobcenteret skal efter bestemmelsens stk. 3 inden for 2 uger efter jobsamtalen sørge for, at de pågældende personer får et tilbud efter gældende kapitel 10-12.

Det foreslås i § 38, stk. 1, at jobcenteret straks skal indkalde en person, der er omfattet af § 6, nr. 1-3, til en jobsamtale, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om personens generelle rådighed.

Jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra det tidspunkt, hvor meddelelsen fra en anden myndighed er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale.

Forslaget vedrører dagpengemodtagere og job- eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og betyder, at jobcenteret skal holde jobsamtaler med personer, hvor der ved kontrolaktion er rejst tvivl om rådigheden. Det kan fx være en person, der modtager ydelse, der er antruffet i arbejde ved en kontrolaktion, og hvor der derfor er tvivl om, hvorvidt personen er ledig.

Det foreslås i stk. 2, at jobcenteret inden for to uger efter jobsamtalen skal sørge for, at der gives et tilbud efter det foreslåede kapitel 11-14 til en person, hvor der er rejst tvivl om rådigheden.

Forslaget betyder, at jobcenteret hurtigt skal give en aktiv indsats i form af et tilbud, som personen har pligt til at deltage i til en person, hvor der er rejst tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrol.

Forslaget er med sproglige tilretninger en videreførelse af den gældende lovs § 21 a.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.1.9. og 2.7.2.9.

Det fremgår af § 16 a, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om selvbooking og om afmelding som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler.

Det fremgår af den gældende lovs § 21, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af tidsperioder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, 12 og 13, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det individuelle kontaktforløb, herunder at persongrupper kan undtages fra det individuelle kontaktforløb, fordi de på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigelsesrettet indsats. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer i forbindelse med det individuelle kontaktforløb skal deltage i bestemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at personer, der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a, ikke er omfattet af det individuelle kontaktforløb.

Videre fremgår det af bestemmelsens stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet.

Derudover fremgår det af den gældende lovs § 21 b, stk. 9, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsespålægget, herunder om digitalisering, udformning og procedurer for udarbejdelse af pålægget. Der er efter de gældende regler fastsat nærmere regler herom i kapitel 6 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og i kapitel 19 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Det foreslås at samle bemyndigelsesbestemmelserne om kontaktforløbet i en bestemmelse i slutningen af kapitlet om kontaktforløbet.

Det foreslås således i § 39, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om repatriering og 225-timersreglen, og hvis personen efterspørger det om 6 ugers jobrettet uddannelse. Derudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om undtagelse af persongrupper fra kontaktforløbet, fordi de på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigelsesrettet indsats, om pligt til i forbindelse med kontaktforløbet at deltage i bestemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter, om uddannelsespålægget, herunder om udformning, digitalisering og procedurer for udarbejdelse af pålægget, ret til læse-, skrive- og regnetest, jobcenterets mulighed for at fastlægge jobsøgning, om obligatorisk intensiveret indsats, om oplysningspligt ved ferie og sygdom m.v., og om arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet. Endelig foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om selvbooking og om afmelding som jobsøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler svarende til de gældende i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, pligt til under jobsamtaler at vejlede om repatriering som led i jobcentrenes systematiske vejledningspligt og om 225-timersreglen for målgrupper, som kan blive omfattet af disse regler. Bemyndigelsesbestemmelsen forventes også at blive anvendt til at fastsætte regler om, at visse persongrupper ikke er omfattet af reglerne om kontaktforløb. Det gælder for ældre, som modtager kontanthjælp, fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne for at få folkepension, personer, som modtager kontanthjælp og overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet, fordi de i forhold til førtidspension ikke opfylder optjeningsbetingelserne, unge under 18 år, som ikke har forældre, der har pligt til at forsørge dem, og som derfor modtager kontanthjælp eller overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet, kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere på barsel, som herved sidestilles med modtagere af barselsdagpenge, revalidender med en ansættelseskontrakt, hvor ansættelsen begynder inden for 4 uger, og revalidender som skal på barsel inden for 4 uger. Derudover forventes fastsat regler om, at personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), ikke er omfattet af kontaktforløbet.

Der forventes fastsat regler om jobcenterets pligt til for visse persongrupper, som er helt eller delvist sygemeldte at vurdere behovet for en særlig indsats i form af sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Pligt til at vejlede om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger det, er fastsat i gældende lov, hvorefter en dagpengemodtager i målgruppen skal have vejledning i jobcenteret om valg af uddannelse efter positivlisten ved første jobsamtale. Denne bestemmelse foreslås flyttet til bekendtgørelse, og det forventes, at bestemmelsen ikke alene vil komme til at gælde i forbindelse med den første jobsamtale. Flytningen af bestemmelsen skyldes, at de øvrige nævnte regler om pligt til vejledning vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau således, som det er tilfældet efter gældende regler.

Selv om der forventes at blive fastsat regler om vejledning om bl.a. 225-timersreglen på bekendtgørelsesniveau betyder det ikke, at forvaltningslovens § 7 om en myndigheds pligt til at yde vejledning inden for sit myndighedsområde sættes ud af kraft. Jobcentrene har således pligt til at sikre, at den enkelte får tilstrækkelig orientering om de regler, der gælder for personen.

Bestemmelsen skal således ikke forstås som en begrænsning i den vejledningspligt, som jobcentrene har.

Det forventes, at bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler svarende til gældende regler om tidspunktet for vurdering af, om uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet er uddannelsesparate.

Det foreslås derudover, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om læse-, skrive-, regnetest. Intentionen med forslaget er, at alle ledige uanset uddannelsesbaggrund får ret til en læse-, skrive-, og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov.

Der vil blive fastsat regler om, at dagpengemodtagere under 25 år uden en ungdomsuddannelse med et uddannelsespålæg, ligesom uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet uden en ungdomsuddannelse i målgruppen, skal testes inden for 1 måned.

Jobcenteret iværksætter således en test, men har mulighed for konkret at vurdere, at en person ikke har behov for en test. Jobcenteret skal dog kunne redegøre for, på hvilket grundlag, man evt. afviser at give en ledig en test. Tid og sted for testen aftales med jobcenteret.

Hvis testen viser, at der er behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, får den ledige ret til tilbud om kursus og personen skal have et sådant tilbud. Ændringen gælder dog ikke uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet i målgruppen og dagpengemodtagere med et uddannelsespålæg, hvis de ikke har en ungdomsuddannelse. Disse grupper skal fortsat testes inden for en måned.

Det forventes, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil blive fastsat regler om, at jobcenteret inden for en uge skal sikre sig, at personen er startet på uddannelsesinstitutionen og derefter er godt på vej til at tage uddannelsen. Der vil endvidere blive fastsat regler om underretningerne mellem jobcenter og uddannelsesinstitution, herunder, at de kan foregå digitalt, når den digitale understøtning er i drift.

Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om jobcenterets mulighed for at følge op på og fastlægge den videre jobsøgning for bl.a. dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, og åbenlyst uddannelsesparate. Det forhold, at jobcenteret har mulighed for i forbindelse med kontaktforløbet at drøfte den videre jobsøgning, ændrer ikke ved, at det er arbejdsløshedskassen, der fastlægger krav til jobsøgning og træffer afgørelse om rådighed for dagpengemodtagere. Det forventes, at bestemmelsen vil blive udformet generelt således, at det ikke som efter de gældende regler vil være minimumskrav til indhold i en jobsamtale, men således at jobcenteret får mulighed for at vurdere i det enkelte tilfælde, hvornår det er hensigtsmæssigt i forhold til at opfylde formålet med kontaktforløbet.

Der forventes fastsat regler om jobcenterets mulighed for at tilbyde en jobformidler i forbindelse med den intensiverede indsats, som jobcenteret skal tilbyde dagpengemodtagere senest ved 16 måneders ledighed, og om dennes opgaver.

Bemyndigelsesbestemmelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om pligt til at give jobcenteret besked fx i forbindelse med pasningsproblemer, ferie og sygdom m.v.

Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsløshedskassen ikke skal deltage i en fælles jobsamtale, hvis personen ikke deltager ved personligt fremmøde. Det kan være i en situation, hvor personen er i tilbud, og hvor en jobsamtale derfor kan holdes telefonisk eller på anden måde. I et sådant tilfælde er der ikke krav om, at arbejdsløshedskassen møder personligt i jobcenteret til en fælles jobsamtale, når personen ikke selv er til stede.

Bemyndigelsen i nr. 10 om selvbooking forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at hvis dagpengemodtageren ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som pågældende har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bliver pågældende automatisk afmeldt som jobsøgende i jobcenteret.

Konsekvensen af manglende tilmelding som arbejdssøgende er, at pågældende ikke kan få udbetalt dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal - før den trækker pågældende i dagpengene - partshøre personen om den manglende tilmelding.

Jobcenteret og arbejdsløshedskassen for egne medlemmer skal inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse yde hjælp til personer, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet, så de ikke bliver afmeldt, fordi de ikke får booket jobsamtalerne på grund af manglende it-kundskaber.

Det forventes endvidere, at der fastsættes regler om, at hvis de øvrige målgrupper, der vil blive omfattet af pligten til selvbooking, når beskæftigelsesministeren sætter forslaget til § 34, stk. 2, i kraft, ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som personen har fået af jobcenteret, er konsekvensen, at kommunen skal tage stilling til, om personen fortsat har ret til at modtage den ydelse, som personen modtager eksempelvis efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpengeloven. Jobcenteret skal også for disse grupper yde hjælp til personer, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet. De yderligere målgrupper er jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate og personer i jobafklaring.

Derudover foreslås, at personer i målgrupperne i visse situationer kan blive frataget retten til selvbooking hvis personens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat nærmere regler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er en samling og præcisering af bemyndigelserne i den gældende lovs § 16 a, stk. 8, § 21, stk. 2, og § 21 b, stk. 9. Det betyder, at bemyndigelsesbestemmelsen er indsnævret og konkretiseret i forhold til gældende bemyndigelser.

Forslaget får den virkning, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler i henhold til bemyndigelsen.

Efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal personer omfattet af lovens § 2, der kan få en indsats efter loven, have en plan for indsatsen, »Min Plan«, inden indsatsen iværksættes.

Efter den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 1, 1. pkt., skal personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 2 i organiseringsloven, have en rehabiliteringsplan.

Efter den gældende bestemmelse i § 30 b, kan der for personer omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, med personens samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes en helhedsorienteret plan.

For unge modtagere af uddannelseshjælp, dagpengemodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, som er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der skal have et uddannelsespålæg, fremgår uddannelsespålægget som en del af »Min Plan« efter den gældende bestemmelse i § 21 b, stk. 10.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 2.8.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 40, stk. 1, at personer omfattet af forslaget til § 6, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en »Min Plan« for indsatsen.

Forslaget medfører, at alle personer omfattet af lovens målgrupper, som kan få en indsats efter forslaget til denne lov, skal have en »Min Plan«. Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitets- og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, personer i revalidering, førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Det betyder bl.a., at sygedagpengemodtagere også skal have »Min Plan« i forbindelse med opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge, uanset at de ikke får tilbud efter forslaget til kapitel 11, 12 og 14, jf. også forslaget til § 13 c, stk. 2, i det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats. Aftalen om opfølgning i sygedagpengesagen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan«.

Ligeledes skal personer ansat i fleksjob også have »Min Plan«, uanset de ikke deltager i et tilbud efter denne lov. Det skyldes, at fleksjobbet som udgangspunkt er midlertidigt, og at jobcenteret løbende skal følge op på fleksjobbet.

»Min Plan« skal medvirke til, at understøtte personens aktive deltagelse i egen sag. »Min Plan« er ikke et sagsbehandlingssystem, men et værktøj, der anvendes i dialogen med borgeren. »Min Plan« skal give personen et overblik over, hvilken indsats, aktivitet m.v. personen skal deltage i, med henblik på at forbedre personens muligheder for at opnå varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. For sagsbehandleren skal »Min Plan« understøtte indsatsen med at hjælpe personen i job eller tættere på job og sikre koordinering på tværs af jobcentre, arbejdsløshedskasser og evt. andre forvaltninger.

Anvendelsen af »Min Plan« bliver målrettet, så den fremover understøtter en klar arbejdsdeling mellem stat og kommuner og arbejdsløshedskasser. Det er kommunerne og arbejdsløshedskasserne, der har kompetencen til og ansvaret for at vejlede personen fx i forbindelse med afgivelse af et tilbud.

Fremover vil »Min Plan« derfor alene indeholde en beskrivelse af de aftaler, aktiviteter og tilbud, som personen har aftalt sammen med sagsbehandleren. Det betyder, at staten (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) ikke længere vil it-understøtte, at »Min Plan« skal kunne bruges som en afgørelse og der vil således ikke længere være supplerende vejledningstekster i »Min Plan«.

Det foreslås i stk. 2, at personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 2 i organiseringsloven, skal have en rehabiliteringsplan.

Forslaget betyder, at rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i alle de sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Det vil sige i sager om jobafklaringsforløb, sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension samt i sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Herudover udarbejdes rehabiliteringsplanens indsatsdel i sager om jobafklarings- og ressourceforløb samt i sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Forslaget er en videreførelse af den gældende lovs § 30 a, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 3, at for personer omfattet af § 6, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan, eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke, udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Komplekse og sammensatte problemer kan fx dække over, at personen har flere samtidige udfordringer, som fx sygdom eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed eller misbrugsproblemer, der vil skulle tages højde for ved tilrettelæggelsen af indsatser over for personen. Hertil kan personen have flere planer for indsatserne, i form af fx et krav om »Min Plan« eller en rehabiliteringsplans indsatsdel på beskæftigelsesområdet eller forældre, der kan eller skal have tilbud om at få udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 141.

Ved koordinationsbehov forstås, at der er tale om udfordringer, som har betydning for flere områder af personens tilværelse, fx i forhold til familielivet, beskæftigelse eller uddannelse, og at disse udfordringer medfører kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud, og at der er et behov for koordination mellem disse.

Kommunens vurdering af, om personen med fordel kan tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt på en konkret vurdering og vil bl.a. baseres på, om personen vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret plan.

Det kan tillige indgå i vurderingen, om personens familie har komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan understøttes gennem en helhedsorienteret plan for familien. Derudover kan andre personlige forhold for personen, fx personens motivation, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer m.v. indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt personen bør tilbydes en helhedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om personen kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen vil ikke give personen et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan.

Den helhedsorienterede plan udarbejdes med personens samtykke. Med samtykket igangsættes en dialog med personen, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og personen om den helhedsorienterede plan. Personens samtykke til udarbejdelse af en helhedsorienteret plan skal ske i ovrensstemmelse med definitionen af samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11 og betingelserne for samtykke i forordningens artikel 7.

I det tilfælde, at personen ikke ønsker at samtykke til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan, vil personen fortsat være berettiget til planer efter den sektorspecifikke lovgivning, som fx »Min Plan«.

Jobcenterets beslutning om at udarbejde en helhedsorienteret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke de tilbud og indsatser, som personen vil have ret til efter de gældende regler. Beslutningen om at udarbejde en helhedsorienteret plan vil således ikke være en forvaltningsretlig afgørelse, og personen kan ikke klage over jobcenterets beslutning. Personen kan dog godt klage over de tilbud, der indgår i en helhedsorienteret plan.

Kommunen har fortsat pligt til at registrere og indberette oplysninger om indsatser m.v. i overensstemmelse med kapitel 10 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Dog fritages kommunerne fra at indberette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9, i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet i en helhedsorienteret plan.

Forslaget er med sproglige ændringer en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 30 b, stk. 1, og der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Efter gældende regler i § 27, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal »Min Plan« beskrive, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres. »Min Plan« skal indeholde en beskrivelse af personens beskæftigelsesmål- eller uddannelsesmål og personens beskæftigelsesmål, skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 5, 1. pkt., skal alle de tilbud, der kan gives efter de gældende §§ 22 og 23, angives i »Min Plan«. Efter den gældende bestemmelse i § 28, kan planen også indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter loven. For personer, som skal bevilges revalidering efter § 51 i lov om aktiv socialpolitik skal »Min Plan« tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering.

Efter den gældende § 53, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret udarbejde en »Min Plan« sammen med personen. »Min Plan« skal være drøftet med personen ved en samtale.

»Min Plan« skal efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 7, revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.

Efter den gældende § 53, stk. 7 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret gøre planen og tilbud samt eventuelle test og andre aktiviteter heri tilgængelige for personen digitalt via Jobnet, når der er udarbejdet eller revideret en »Min Plan«.

Efter den gældende bestemmelse i § 31 a, stk. 1, skal kommunen for personer, der har fået eller skal have en integrationskontrakt efter integrationsloven, og som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., supplere kontrakten med oplysninger om indholdet i den beskæftigelsesrettede indsats, som skal fastlægges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For nærmere beskrivelse af gældende ret, henvises til afsnit 2.8.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 41, stk.1, 1. pkt., at »Min Plan« skal beskrive den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få varigt job, evt. med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked.

Forslaget betyder, at »Min Plan« skal indeholde en beskrivelse af den indsats, der skal hjælpe personen med at få et varigt job på det ordinære arbejdsmarked. Vejen til varigt job kan eventuelt gå via kortvarige ansættelser med få ugentlige timer, som kan understøtte, at personen opnår varig arbejdsmarkedstilknytning. Ved det ordinære arbejdsmarked forstås en ansættelse, hvor den ansatte får løn fra arbejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren ikke modtager tilskud til lønnen fx efter reglerne om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets kapitel 12.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at for personer, der har et uddannelsespålæg efter § 30, skal planen beskrive den uddannelsesrettede indsats.

Forslaget betyder, at »Min Plan« skal indeholde en beskrivelse af den indsats, der skal hjælpe personen med at påbegynde og gennemføre en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 30 med tilhørende bemærkninger om uddannelsespålæg.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om jobmål for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10.

Forslaget betyder, at for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, ledige fleksjobvisiterede og revalideringsydelsesmodtagere skal »Min Plan« beskrive personens jobmål.

Jobmålet skal så vidt muligt være rettet mod job inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft jf. forslaget til stk. 3. Der er intet krav om, at jobmålet skal kunne rummes inden for den lediges nuværende kompetencer, men målet skal være konkret og realiserbart for personen - også selvom job ligger langt ude i fremtiden. Jobmålet skal sikre fokus i indsatsen og motivere den ledige.

En aktiv og bevidst målretning af jobmålene skal bidrage til at gøre de enkelte ledighedsforløb kortere og samtidig hermed, kanalisere den lediges arbejdskraft ud i områder af arbejdsmarkedet, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Med forslaget bliver det muligt at have flere jobmål og delmål i »Min Plan«, så det bliver nemmere at hjælpe personerne til at søge job inden for de områder, hvor der er størst sandsynlighed for job.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om job- og uddannelsesmål for personer omfattet af § 6, nr. 1, som har et uddannelsespålæg efter § 30, og personer omfattet af nr. 4-8 og nr. 11-13.

Forslaget betyder, at for dagpengemodtagere, der har et uddannelsespålæg efter forslaget til § 30, uddannelseshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i ressourceforløb, personer i jobafklaringsforløb, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, førtidspensionister og ledige selvforsørgende personer skal »Min Plan« beskrive personens job- og uddannelsesmål.

Ikke alle målgrupper skal have både et job- og uddannelsesmål. En uddannelseshjælpsmodtager skal fx have et uddannelsesmål, mens en person i jobafklarings- eller ressourceforløb altid skal have et jobmål. For personer i jobafklarings- eller ressourceforløb kan det være relevant, at vejen til job går via uddannelse, og personen kan derfor have både et job- og et uddannelsesmål. Det vil typisk være personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

Forslaget betyder videre, at for personer i jobafklarings- og ressourceforløb skal »Min Plan« indeholde et jobmål. For at nå jobmålet kan det være nødvendigt for personen at deltage i uddannelsesforløb. Disse personer kan derfor have et uddannelsesmål som delmål på vejen frem mod deres jobmål.

For nærmere beskrivelse af jobmål henvises til de specielle bemærkninger til § 41, stk. 2, nr. 1.

Forslaget er med sproglige ændringer en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 3, og der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om aftaler om og krav til jobsøgning.

Forslaget betyder, at »Min Plan« skal indeholde en beskrivelse af forventningerne til personens jobsøgning, herunder hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Dette omfatter både de individuelle krav, der fastsættes til personens jobsøgning af henholdsvis jobcenter eller arbejdsløshedskasse, og de aftaler, som personen løbende indgår med jobcenteret om sin jobsøgning.

En jobparat kontanthjælps- eller overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet, som modtager hjælp efter lov om aktiv social politik, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal overholde de aftaler, som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job.

For dagpengemodtagere betyder det, at »Min Plan« både skal indeholde de individuelle krav, der fastsættes til personens jobsøgning af arbejdsløshedskassen, og de aftaler, som personen løbende indgår med jobcenteret om sin jobsøgning. Det er alene en dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse, der kan fastlægge krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamtalerne i »Min Plan«. Arbejdsløshedskassen kan se indholdet i dagpengemodtagerens »Min Plan«.

Af ”Krav til jobsøgning” skal bl.a. fremgå nærmere om de faglige områder og det geografiske område, den ledige skal søge inden for. Omfanget af jobsøgningen (antal søgte job) skal også fremgå af ”Krav til jobsøgning”.

Dagpengemodtagere skal søge arbejde i det omfang, det er fastlagt i ”Krav til jobsøgning”. Inden for de rammer, som er fastlagt i ”Krav til jobsøgning”, tilrettelægger dagpengemodtageren selv sin jobsøgning. Jobsøgningen skal dog være seriøs og målrettet relevante job.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om tilbud efter kapitel 11-14.

Forslaget betyder, at »Min Plan« skal indeholde en beskrivelse af de tilbud, der gives efter forslaget til kapitel 11 om virksomhedspraktik, kapitel 12 om ansættelse med løntilskud, kapitel 13 om nytteindsats og kapitel 14 om vejledning og opkvalificering.

I »Min Plan« skal jobcenteret indsætte en beskrivelse af, hvilke tilbud personen skal deltage i, hvor og hvornår det afholdes, samt hvorfor personen skal deltage i tilbuddet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov, for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 11.

Forslaget betyder, at for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, aktivitetsparate og uddannelsesparate overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelsesmodtagere, fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse og førtidspensionister, skal planen tillige indeholde en beskrivelse af de aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter forslaget til denne lov.

Aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov, kan fx være personlig assistance efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Forslaget er med sproglige ændringer en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 28, stk. 1, og der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om øvrige aftalte indsatser.

Forslaget betyder, at »Min Plan« skal indeholde en beskrivelse af øvrige aftalte indsatser. Øvrige indsatser kan fx være jobrettet uddannelse eller virksomhedsrettede indsatser som fx jobrotation og voksenlærlingeforløb.

Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser.

Forslaget betyder, at »Min Plan« også skal indeholde en status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser, så personen kan få en pejling af, hvordan de aftalte initiativer gik, og om personen er rykket tættere på målet. Det gælder fx i forhold til de beskæftigelsesrettede tilbud og evaluering og opfølgning på mentorforløb, jf. nærmere i forslaget til kapitel 29 om mentorstøtte.

En status på igangværende indsatser skal indsættes efter personens aktuelle situation og behov. Hensigten er, at personen løbende skal kunne følge sin progression.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at jobmål så vidt muligt skal være rettet mod job inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

I vurderingen af jobmulighederne skal Beskæftigelsesministeriets oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes.

Arbejdsmarkedsbalancen viser jobmulighederne fordelt på stillingsbetegnelser. Den viser fx om der er gode eller mindre gode jobmuligheder for sygeplejersker, tømrere, it-medarbejdere m.v. i hvert enkelt af de 8 regionale områder.

Arbejdsmarkedsbalancen er baseret på statistik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt surveys med svar fra afsluttede rekrutteringsforsøg, der belyser evt. rekrutteringsvanskeligheder. Arbejdsmarkedsbalancen opdateres hver år i januar og juli og viser situationen på arbejdsmarkedet for et halvår ad gangen. Den er ikke en vurdering af den fremtidige udvikling i efterspørgslen eller udbuddet i de enkelte fag, men beskriver situationen, som den er her og nu.

Forslaget er med sproglige ændringer en videreførelse af gældende regler i § 27, stk. 2 og 3, og der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at for personer, der modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb, og som er i et job eller driver selvstændig virksomhed, skal jobmålet være rettet mod tilbagevenden til jobbet.

Forslaget betyder, at for personer i job og personer, der driver selvstændig virksomhed, skal fokus i indsats og plan altid være på hurtigst mulig tilbagevenden til job eller virksomhed, evt. i form af en gradvis tilbagevenden, indtil personen igen kan vende fuldt ud tilbage.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at jobcenteret løbende skal udarbejde og opdatere »Min Plan« efter personens aktuelle situation og behov i forbindelse med afgivelse af tilbud, samt ved væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet.

Forslaget medfører, at jobcenteret løbende skal opdatere »Min Plan« efter personens aktuelle situation og behov. Planen skal opdateres, så personen altid har en opdateret og aktuel udgave af »Min Plan« tilgængelig på Jobnet. Jobcenteret skal også opdatere »Min Plan«, hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig. Det kan fx være hvis personen har et jobmål, der ikke længere er tidssvarende, eller ikke retter sig mod et område, hvor der er behov for arbejdskraft.

Forslaget er med sproglige ændringer en videreførelse af gældende regler i § 27, stk. 7, og der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at jobcenteret skal gøre planen tilgængelig for personen digitalt på Jobnet.

Forslaget indebærer, at det bliver obligatorisk for alle, der modtager en indsats i jobcenteret at modtage »Min Plan« digitalt på Jobnet.

Personer, der er undtaget fra digital post og/eller digital selvbetjening, skal fortsat have »Min Plan« i et fysisk brev, og jobcenteret kan efter konkret individuel vurdering også undtage personer, som ikke kan mestre brugen af den digitale »Min Plan« på Jobnet.

Det vil dog ikke være muligt, at undtage personer, som allerede i dag har pligt til at modtage »Min Plan« med en oversigt over tilbud, aktiviteter, aftaler m.v. digitalt på Jobnet.

Der henvises til forslaget om digital kommunikation i § 184, med tilhørende bemærkninger.

Det foreslås i stk. 5, at personer, der har en integrationskontakt efter integrationsloven, kan tilgå kontrakten i »Min Plan«.

Forslaget omfatter personer, som er omfattet af forslaget til denne lovs § 6, dvs. dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitets- og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, personer i revalidering, førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, som har en kontrakt efter integrationsloven.

En kontrakt efter integrationsloven gælder, indtil personen får tidsubegrænset opholdstilladelse. Kontrakten kan derfor godt gælde, selvom personen ikke længere er omfattet af hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet (tidligere integrationsprogrammet).

Hvis en person har en kontrakt efter integrationsloven – efter udløbet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet – og får en indsats efter forslaget til denne lov, skal kontrakten suppleres med oplysninger om den beskæftigelsesrettede indsats.

Forslaget betyder, at personer omfattet af forslaget til § 6, som har en kontrakt efter integrationsloven, kan tilgå kontrakten i »Min Plan«, hvor kontrakten vil blive suppleret med oplysninger om den beskæftigelsesrettede indsats.

For borgere omfattet af integrationsloven, er det fortsat valgfrit for kommunen, om kontrakten skal udarbejdes digitalt i »Min Plan« eller i papirform jf. integrationslovens § 20 a.

Forslaget er med sproglige ændringer en videreførelse af de gældende regler i kapitel 9 a om integrationskontrakt, og der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Efter den gældende bestemmelse i § 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-samtalen for dagpengemodtagere – senest 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende – komme med forslag til indholdet i »Min Plan« sammen med personen.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 2.8.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 42, at for personer omfattet af forslaget til § 6, nr. 1, skal udarbejdelsen af personens »Min Plan« påbegyndes ved den første jobsamtale, bl.a. på baggrund af de forslag, som den ledige har drøftet med arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-samtalen, jf. forslaget til § 25.

Bestemmelsen er flyttet fra gældende regler i kapitel 7, om fastlæggelse af det individuelle kontaktforløb, til det foreslåede kapitel 8 om planer m.v., for at samle bestemmelserne om planer.

Forslaget medfører, at for dagpengemodtagere skal arbejdsløshedskassen lave et forslag til indholdet i »Min Plan« sammen med personen i forbindelse med cv-samtalen – senest 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende. Forslaget registreres i Det Fælles Datagrundlag (DFDG), så jobcenteret kan arbejde videre med planen i samarbejde med personen.

Efter gældende regler i § 30 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats består rehabiliteringsplanen dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. kapitel 12 a, eller et jobafklaringsforløb, jf. kapitel 12 b, og for sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.

Efter gældende regler i § 30 a, stk. 2, udarbejder kommunen den forberedende del, som danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet.

Efter de gældende regler i § 46, stk. 2, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, skal rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering.

Det foreslås i § 43, at rehabiliteringsplanen skal bestå af dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle jf. § 40, stk. 2 og danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer omfattet af § 6, nr. 6, som er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, og personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8.

Bestemmelsen omfatter sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 3 i lov om sygedagpenge, og personer i jobafklarings- eller ressourceforløb.

Forslaget betyder, at rehabiliteringsplanen består af to dele en forberedende del og en indsatsdel. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Det vil sige i sager om jobafklaringsforløb, sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension samt i sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal danne grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Herudover skal der udarbejdes en indsatsdel i sager om jobafklarings- og ressourceforløb, samt i sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Indsatsdelen skal beskrive indsatsatsen i forløbet.

Herudover skal rehabiliteringsplanens forberedende del anvendes i sager om revalidering, til brug for vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at personen skal tilbydes revalidering. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 142, stk. 3, i kapitel 21.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 1, 2. pkt., om rehabiliteringsplanen, og der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af retstilstanden.

Efter gældende regler i § 30 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet.

Efter den gældende regel i § 30 a, stk. 3, skal den forberedende del indeholde

1. personens uddannelses- og beskæftigelsesmål,

2. en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder, og

3. den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.

Efter gældende regler i § 30 a, stk. 1, 3. pkt., udarbejdes rehabiliteringsplanen i samarbejde med personen.

Efter gældende regler i § 68 g, stk. 2, skal den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sammen med personen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. § 30 a, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 2.8.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 44, stk. 1, nr. 1, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde personens job- og uddannelsesmål.

Forslaget betyder, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde personens job- og uddannelsesmål. Uddannelsesmålet vil som udgangspunkt være et delmål på vejen frem mod jobmålet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder.

Forslaget betyder, at der skal redegøres for, hvilke barrierer personen og sagsbehandleren ser i forhold til, at personen kan opnå job eller påbegynde en uddannelse. Det er bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen opfatter sin situation og muligheder for at arbejde. Der vil således skulle udarbejdes en systematisk beskrivelse af den enkelte persons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, hvor der også vil skulle tages udgangspunkt i den forudgående indsats.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.

Forslaget betyder, at den forberedende del skal indeholde en lægeattest fra personens praktiserende læge om personens muligheder for at arbejde.

Den forberedende del af planen vil skulle beskrive og dokumentere sagen. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Det tilkendegives således heller ikke, om det er kommunens vurdering, at personen skal indstilles til fx ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. I sygedagpengesager og i sager om jobafklaringsforløb vil rehabiliteringsteamet ved forelæggelsen dog skulle oplyses, om der er tale om en sag om jobafklaringsforløb.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende regler i § 30 a, stk. 3, om indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del og indeholder ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i stk. 2, at rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen.

Forslaget betyder, at personen skal inddrages og medvirke i udarbejdelse af planen sammen med sagsbehandleren.

Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende regler i § 30 a, stk. 1, 3. pkt., og § 68 g, stk. 2, om at udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del skal ske i samarbejde med personen. Der er ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i stk. 3, at kommunen skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del for personer omfattet af § 6, nr. 7.

Forslaget betyder, at kommunen skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del. Det vil typisk være jobcenteret, der udarbejder den forberedende del og forelægger sagen for rehabiliteringsteamet. I sager, hvor der fx overvejende er sociale problemstillinger, vil det dog kunne være den sociale forvaltning, der udarbejder den forberedende del og forelægger sagen for rehabiliteringsteamet.

Forslaget betyder endvidere, at for personer, der har ret til jobafklaringsforløb vil den forberedendes del skulle udarbejdes af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler. For personer, der allerede er i ressourceforløb, vil den forberedendes del ligeledes skulle udarbejdes af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler. For personer, der er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, er der ikke regler om hvilken sagsbehandler, der skal udarbejde den forberedende plan.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende regler i § 30 a, stk. 2 og § 68 g, stk. 2 om udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del, og der er ikke indholdsmæssige ændringer.

Efter gældende regler i § 30 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udarbejder den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g, rehabiliteringsplanens indsatsdel, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling. Herudover fremgår det af gældende regler i § 30 a, stk. 1, 3. pkt., at rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen.

Det fremgår af gældende regler i § 30 a, stk. 5, at indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at bringe den enkelte person i et ressourceforløb tættere på arbejdsmarkedet.

Efter gældende regler i § 68 c, stk. 1 og § 68 g, stk. 1 og 2, skal kommunen udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler for personer i ressourceforløb og for personer, der har ret til et jobafklaringsforløb. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Der henvises til afsnit 2.8.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 45, stk. 1, at rehabiliteringsplanens indsatsdel, udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling og skal indgå i personens »Min Plan«.

Forslaget betyder, at rehabiliteringsplanens indsatsdel skal indgå i personens »Min Plan« på Jobnet. Det betyder, at personen vil kunne se alle de indsatser, der indgår i jobafklarings- eller ressourceforløbet, i »Min Plan« på Jobnet, det vil sige både den beskæftigelsesrettede indsats og indsatser efter fx social- og sundhedslovgivningen.

Forslaget understøtter, at alle skal have »Min Plan« på Jobnet, der kan give personen det samlede overblik over egen situation.

Det forventes på bekendtgørelsesniveau, med hjemmel i forslaget til § 47, stk. 1, at blive fastsat nærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanenes indsatsdel skal indgå i »Min Plan«.

Det foreslås i stk. 2, at indsatsdelen skal indeholde personens job- og uddannelsesmål samt en beskrivelse af, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Forslaget betyder, at en person i jobafklarings- eller ressourceforløb altid vil skulle have et jobmål. For personer i jobafklarings- eller ressourceforløb kan det være relevant, at vejen til beskæftigelse går via uddannelse, og personen kan derfor have både et job- og et uddannelsesmål. Det vil typisk være personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

Forslaget betyder endvidere, at indsatsdelen skal udarbejdes på baggrund af de respektive forvaltningers beslutning om konkret indsats til personen. Forvaltningernes beslutninger træffes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling i den konkrete sag. Det skal fremgå af planen, hvilken forvaltning der yder indsatsen.

Målet om at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet vil for personer i jobafklarings- og ressourceforløb ofte være et mål om i første omgang at opnå ordinært job i få timer om ugen. For de personer i jobafklaringsforløb, der er i et ansættelsesforhold, vil målet i første omgang være en gradvis tilbagevenden til jobbet.

Forslaget er en videreførelse af den gældende regel i § 30 a, stk. 5, om indholdet i rehabiliteringsplanens indsatsdel med en præcisering af, at målet om at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet ofte vil være, at personen opnår timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Det foreslås i stk. 3, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. forslaget til § 36, stk. 3, skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen.

Forslaget betyder, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal inddrage personen, således at personen får ejerskab og indflydelse på sit forløb. Samarbejdet mellem kommunen og personen er derfor centralt både ved udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen, i mødet med rehabiliteringsteamet og i tilrettelæggelsen af forløbet.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende regler i § 30 a, stk. 1 og 4, om udarbejdelse af rehabiliteringsplanens indsatsdel og der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af retstilstanden.

Det foreslås i stk. 4, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. forslaget til § 36, stk. 3, skal varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen opdateres efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- og uddannelsesmål.

Det betyder, at opfølgningen typisk vil medføre et løbende samarbejde mellem jobcenteret, sundheds- og socialforvaltningen og evt. også med undervisningsforvaltningen. Det vil sige, at den koordinerende sagsbehandler vil have rollen som den gennemgående myndighedsperson, der vil have ansvaret for at varetage personens sag på tværs af sektorer, forvaltninger og lovgivningsområder. Ved ændringer i forløbet vil den gennemgående og koordinerende sagsbehandler være ansvarlig for at sørge for, at planen justeres efter personens aktuelle situation og behov. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sikre, at personen er inddraget undervejs, samt løbende bistå personen i at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel og nå jobmålet.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende regler i § 68 c, stk. 1 og § 68 g, stk. 2, om udarbejdelse, opfølgning m.v. i sager om ressource- og jobafklaringsforløb, og der er ikke indholdsmæssige ændringer.

Efter de gældende regler i § 30 b, stk. 2, skal den helhedsorienterede plan indeholde personens beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser.

Efter de gældende regler i § 30 b, stk. 3, fraviges §§ 27-30, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«. Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 30 a, stk. 1 og 5, for så vidt angår rehabiliteringsdelens indsatsdel.

Det følger af de gældende regler i § 30 b, stk. 4, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g, udarbejder den helhedsorienteret plan for personer, der deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.

Det foreslås i stk. 1, at den helhedsorienterede plan skal indeholde personens beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser fra andre forvaltninger og myndigheder.

Forslaget betyder, at den helhedsorienterede plan, ud over den beskæftigelsesrettede indsats, skal indeholde andre øvrige relevante indsatser, afhængigt af personens konkrete forhold, som fx sociale indsatser efter serviceloven.

Udarbejdes den helhedsorienterede plan i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, eller rehabiliteringsplanens indsatsdel, vil de tilbud og indsatser, som personen vil skulle deltage i som led i den beskæftigelsesrettede indsats, fremgå af personens helhedsorienterede plan sammen med de indsatser, som vil blive givet i regi af de øvrige sektorlovgivninger.

Udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan vil ikke ændre på, at tilbud og indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil skulle gives med et beskæftigelses- eller uddannelsesrettet sigte.

Det foreslås i stk. 2, at når der udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, fraviges § 41. Udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 45.

Forslaget betyder, at Jobcenteret skal fravige de krav, der stilles i forslaget til reglerne om udarbejdelse og revision af »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, hvis jobcenteret i stedet udarbejder en helhedsorienteret plan for personen. Det gælder bl.a. reglerne om indhold i »Min Plan«, fx at planen skal angive de tilbud, som personen skal have efter loven, og om, at tilbud skal begrundes.

Oplysninger om personens indsats vil derfor skulle indgå i den helhedsorienterede plan i stedet for »Min Plan«, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Jobcenteret kan dermed give personer, som har komplekse og sammensatte problemer en helhedsorienteret plan, som indeholder personens indsatser efter loven.

Personer i revalidering, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb samt sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3, vil fortsat skulle have udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del. Det er således alene reglerne for udarbejdelse og revision af rehabiliteringsplanens indsatsdel, der fraviges, hvis jobcenteret udarbejder en helhedsorienteret plan for personen.

Det foreslås i stk. 3, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, skal udarbejde den helhedsorienterede plan for personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8, i samarbejde med personen.

Forslaget betyder, at for personer i jobafklaring- og ressourceforløb skal den gennemgående og koordinerende sagsbehandler udarbejde den helhedsorienterede plan sammen med personen, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for at den helhedsorienterede plan justeres efter personens aktuelle situation og behov samt bistå personen med at gennemføre en helhedsorienteret plan, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Den koordinerende sagsbehandler vil kunne inddrage faglig kompetence fra øvrige forvaltninger i forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan. Kommunen vil skulle oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang.

Den foreslåede bestemmelse er med sproglige justeringer en videreførelse af gældende § 30 b, stk. 2 – 4.

Der henvises til afsnit 2.8.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler, herunder om indhold og udformning af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, herunder hvordan rehabiliteringsplanen indgår i personens »Min Plan« på Jobnet, samt procedurer for udarbejdelse af disse planer og om, hvordan planerne skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne, og om muligheden for at fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Efter gældende regler i § 31, stk. 1, 2-4. pkt., kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor personen søger om førtidspension. Desuden kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og i kommunens vurdering af

1. personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 13,

2. retten til revalidering efter kapitel 21 og

3. personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter lov om social pension.

Efter gældende regler i § 31, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, at der i »Min Plan« kan vises oversigt over og oplysninger om øvrige indsatser og aktiviteter m.v., herunder kravene til jobsøgning for personer omfattet af § 2, nr. 1, som er fastlagt af personens arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter gældende regler i § 31 a, stk. 6, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i integrationskontrakten, herunder om opfølgning.

Med hjemmel i bestemmelserne er der fastsat nærmere regler om bl.a. indhold og udformning af »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanen, herunder om indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Det foreslås i § 47, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold og udformning af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, hvilke oplysninger om mentorstøtte, der skal fremgå i »Min Plan«, hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel skal indgå i personens »Min Plan«, og muligheden for at fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Der forventes med hjemmel i bestemmelsen at blive fastsat regler om, at personer omfattet af forslaget til denne lov har pligt til at gøre sig bekendt med »Min Plan«, beskeder m.m., som er gjort tilgængelige for dem digitalt på Jobnet.

Der forventes videre, at blive fastsat nærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel skal indgå i personens »Min Plan« og nærmere regler om, hvilke oplysninger om mentorstøtte der skal fremgå af »Min Plan«.

Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af de gældende regler i § 31, stk. 1, 1. pkt. Med forslaget er det dog præciseret, at beskæftigelsesministeren alene kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udformningen af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, hvilke oplysninger om mentorstøtte, der skal fremgå i »Min Plan«, hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel skal indgå i personens »Min Plan«, og muligheden for at fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. forslaget til § 44, stk. 1, i sager, hvor

1. det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen,

2. personen søger om førtidspension,

3. personen overgår til jobafklaringsforløb eller

4. en sygedagpengemodtager er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.

Forslaget betyder, at der i visse sager kan fastsættes regler om fravigelse af kravene til indholdet i rehabiliteringsplanens forberedende del. Det drejer sig om sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, hvor personen søger førtidspension, hvor personen overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3.

Sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, kan for eksempel være sager med personer med betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, med personer med en alvorlig hjerneskade eller med personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognose er kort levetid, eller sygdommen er hastigt accelererende.

Med hjemmel heri forventes der at blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at indholdskravene til rehabiliteringsplanens forberedende del i særlige tilfælde kan fraviges. Der forventes således fastsat regler om muligheden for at fravige kravet om at indhente den praktiserende læges vurdering i visse sager om jobafklaringsforløb og førtidspension samt visse sygedagpengesager visiteret til kategori 3.

Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af de gældende regler i § 31, stk. 1, 2-3. pkt. Der er ikke indholdsmæssige ændringer. Der henvises til afsnit 2.8.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om rehabiliteringsplan.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb, jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager.

Der forventes med hjemmel i bestemmelsen, at blive fastsat regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling, skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb, jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i forbindelse med visitation til fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter forslaget til kapitel 20 eller i sager om førtidspension efter lov om social pension.

Der forventes med hjemmel i bestemmelsen, at blive fastsat regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i forbindelse med visitation til fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller i sager om førtidspension efter lov om social pension.

Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af de gældende regler i § 31, stk. 1, 4 pkt. Der henvises til afsnit 2.8.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om rehabiliteringsplan.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del, skal indgå i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i sager om revalidering efter forslaget til kapitel 21.

Der forventes med hjemmel i bestemmelsen, at blive fastsat nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del skal indgå i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i sager om revalidering.

Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af de gældende regler i § 31, stk. 1, 4 pkt. Der henvises til afsnit 2.8.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om rehabiliteringsplan.

Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i kontrakten efter integrationsloven, herunder om opfølgning.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes der fastsat nærmere regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i kontrakten efter integrationsloven, herunder regler om indhentning og videregivelse af de oplysninger der fremgår af kontrakten efter integrationsloven.

Efter de gældende regler i §§ 26 a og § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede i op til 6 uger deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en positivliste.

Retten gælder for ufaglærte og faglærte, og personer med en kort videregående uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Efter den gældende lovs § 26 b har personer, der anses for beskæftigede efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte ikke ret til jobrettet uddannelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.9.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 48, stk. 1, 1. pkt., at personer omfattet af § 6, nr. 1, (dagpengemodtagere) og nr. 9, (fleksjobvisiterede), som modtager ledighedsydelse, i op til 6 uger kan deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe.

Målgruppen for forslaget vil være dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede, som får ret til at deltage i op til i alt 6 ugers jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe.

Forslaget om, at retten gælder kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe, skal ses i sammenhæng med forslaget til 2. pkt. Kurser og erhvervsgrupper fastlægges efter bestemmelsen i forslaget til § 49, hvortil der henvises.

Det betyder, at personer i målgruppen kan vælge kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Det er ikke muligt at skifte erhvervsgruppe undervejs. Baggrunden for dette er et ønske om, at den enkelte vælger kurser, der samlet målrettes et bestemt erhverv.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at kurser inden for de mulige erhvervsgrupper skal fremgå af en positivliste, jf. § 49.

Det betyder, at der vil være en landsdækkende positivliste med kurser og erhvervsgrupper, som personer i målgruppen kan vælge imellem.

Formålet er at give den enkelte person mulighed for frit at kombinere relevante arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser) fra en positivliste individuelt, men inden for en bestemt erhvervsgruppe. Det er ikke muligt at skifte erhvervsgruppe undervejs. Personen kan tilmelde sig de relevante kurser inden for den valgte erhvervsgruppe løbende – kurserne kan samlet set have en varighed på op til 6 uger og skal gennemføres inden for den gældende referenceperiode for 6 ugers jobrettet uddannelse.

En person kan fx vælge et kursus på erhvervsakademiniveau og derefter et eller flere kurser på AMU-niveau inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger. En erhvervsgruppe kan fx være Bygge og anlæg.

Det foreslås, at det er muligt at vælge enkeltfagskurser på erhvervsuddannelserne, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i øvrigt lever op til kriterierne om relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Erhvervsuddannelsesfagene skal fremgå af positivlisten.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at retten gælder for personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, og personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Det foreslås, at retten til 6 ugers jobrettet uddannelse er målrettet dem, der har størst behov, og at ordningen derfor kun gælder for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede samt dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede med korte videregående uddannelser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Det medfører, at dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse ikke er omfattet af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse, og for en person med en kort videregående uddannelse er det et krav, at vedkommende også har en erhvervsuddannelse.

Ved uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser, forstås uddannelser, der i niveau og varighed maksimalt svarer til niveauet og varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at retten til uddannelsen tidligst kan påbegyndes efter 5 ugers ledighed, jf. §§ 9 og 10.

Forslaget betyder, at det ikke er muligt at benytte sig af retten til at deltage i kurser under ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse, før personen har haft 5 ugers ledighed. Opgørelsen af ledighed regnes for dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere som sammenlagt ledighed i relation til 6 ugers jobrettet uddannelse.

Der henvises til bestemmelsen i lovforslagets § 9 i forhold til opgørelsen af ledighed.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at uddannelsen for dagpengemodtagere skal være afsluttet inden for de første 6 måneder, når personen er under 25 år, og inden for de første 9 måneder, når personen er fyldt 25 år, og for ledige fleksjobvisiterede skal uddannelsen være afsluttet inden for de første 9 måneder.

Det betyder, at en person, som fx begynder at benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse, mens personen er under 25 år og derfor skal afslutte påbegyndte kurser inden for de første 6 måneder, i stedet vil blive omfattet af bestemmelsen om, at kurser skal være afsluttet inden for de første 9 måneder, hvis personen fylder 25 år i perioden.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende regler og fastsætter, inden for hvilken periode retten til 6 ugers jobrettet uddannelse finder anvendelse.

Videre foreslås i stk. 3, at en person, der er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, kan fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag. Det er en forudsætning, at kurset eller uddannelsesforløbet kan tages som jobrettet uddannelse.

Det betyder, at hvis personen har påbegyndt en uddannelse i opsigelsesperioden og ved ledighedens indtræden ønsker at fortsætte med uddannelsen som jobrettet uddannelse, kan personen fortsætte med et påbegyndt kursus eller uddannelsesforløb ind i ledighedsperioden fra første ledighedsdag. Det er en forudsætning, at kurset eller uddannelsesforløbet og den ledige opfylder betingelserne for jobrettet uddannelse.

Der er i denne situation ikke krav om, at vedkommende skal have henvendt sig i jobcenteret i opsigelsesperioden. Det er forudsat, at en arbejdsløshedsforsikret, der endnu ikke modtager dagpenge, henvender sig til arbejdsløshedskassen for at sikre, at uddannelsen er optaget på positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6 ugers jobrettet uddannelse og tilsvarende, at en fleksjobvisiteret henvender sig i jobcenteret.

Bestemmelsen giver mulighed for, at der allerede i opsigelsesperioden sammensættes et uddannelsesforløb, som kan fortsættes uafbrudt ind i ledighedsperioden, hvis betingelserne i ordningen er opfyldt.

Det foreslås i stk. 4, at en person, der har været i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har ret til jobrettet uddannelse på ny ved ledighed.

Det betyder, at personer, der har været i fleksjob i 9 måneder eller mere inden for de seneste 18 måneder, genoptjener retten til 6 ugers jobrettet uddannelse således, at de får en ny ret til op til 6 ugers jobrettet uddannelse. Er retten ikke fuldt ud udnyttet fra ledighed før genoptjeningen, vil denne ret ikke blive overført. Det vil sige, at det ikke er muligt på noget tidspunkt at have en ret, der overstiger i alt 6 uger.

Dermed videreføres den gældende bestemmelse i den gældende lovs § 73 b, stk. 4, om at en ledig fleksjobvisiteret opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny, når personen har været i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Dagpengemodtagere opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny ved genoptjening af retten til dagpenge.

Det foreslås i stk. 5, at for en person omfattet af § 6, nr. 1, træffer arbejdsløshedskasserne afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at få uddannelse efter dette kapitel er opfyldt.

Det betyder, at det er arbejdsløshedskasserne, der administrerer ordningen for dagpengemodtagere, herunder vejleder om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil sige, at arbejdsløshedskasserne godkender ansøgninger om 6 ugers jobrettet uddannelse og træffer afgørelse herom, ligesom arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse og udbetaler denne, medmindre jobcentrene skal træffe afgørelse, fordi dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

For ledige fleksjobvisiterede foreslås videreført, at det er jobcenteret, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne er opfyldt.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 175 om befordringsgodtgørelse.

Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning og videreførelse af den gældende lovs §§ 26 a og 73 b.

Det foreslås videreført i stk. 6, at personer, der anses for beskæftigede efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte ikke har ret til jobrettet uddannelse.

Det betyder, at disse personer skal søge om VEU-godtgørelse eller SVU-støtte til uddannelse efter reglerne herom.

Som beskæftigede efter reglerne om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller statens voksenuddannelsesstøtte, anses personer i ordinær beskæftigelse som lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende på en arbejdsplads i Danmark. I reglerne for VEU- og SVU-området henvises til skattelovgivningen i forhold til vurderingen af selvstændig virksomhed. En beskæftiget lønmodtager er en person, der har indgået en bindende aftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om løn- og ansættelsesvilkår, som typisk vil foreligge i et ansættelsesbevis el. lign. Det vil sige, at en person, der fx er deltidsansat og modtager supplerende dagpenge, anses for beskæftiget.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 26 b.

Det foreslås i stk. 7, at kursusprisen for videregående uddannelser på positivlisten, jf. § 49, ikke må overstige et prisloft på 162.738,14 kr. eksklusiv moms pr. årselev svarende til 4.068,45 kr. pr. fuldtidsuge (2019-niveau).

Ved udarbejdelsen af positivlisten er det forudsat, at der tages højde for prisloftet således, at positivlisten ikke indeholder kurser for videregående uddannelser, der er dyrere end det prisloft, der er fastsat.

Det foreslåede er en sammenskrivning og videreførelse af den gældende lovs § 26 a, stk. 5, og § 73 b, stk. 3.

Efter gældende regler i § 26 a, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udarbejder Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, en landsdækkende positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP-rådet) og Beskæftigelsesrådet. Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af positivlisten for 6 ugers jobrettet uddannelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.9.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 49, at Beskæftigelsesministeriet udarbejder den landsdækkende positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP-rådet) og Beskæftigelsesrådet. Positivlisten afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte erhvervsgruppe den ledige kan vælge imellem.

Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af positivlisten. Positivlisten for 6 ugers jobrettet uddannelse vil blive offentliggjort på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Kurserne på positivlisten vil blive udvalgt ud fra en vurdering af relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Ved relevans for arbejdsmarkedet forstås, at de faglige kompetencer og kvalifikationer, som kurserne sigter at udvikle hos kursisterne, efterspørges af arbejdsmarkedet, jf. Arbejdsmarkedsbalancen. Ved konkret jobfokus forstås, at kursets indhold har fokus på en konkret jobfunktion således, at kursisten kan anvende de erhvervede kompetencer i jobfunktionen.

Positivlisten vil indeholde kurser på voksen- og efteruddannelsesområdet (AMU-kurser), kurser i taxikørsel godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter bekendtgørelse nr. 1627 af 19. december 2017 om taxikørsel med senere ændringer samt kurser på erhvervsakademiniveau. Derudover indeholder positivlisten enkeltfagskurser på erhvervsuddannelserne, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i øvrigt lever op til kriterierne om relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Det er forudsat, at positivlisten samlet set ikke må overstige 900 unikke enkeltfag på AMU og erhvervsuddannelserne. Listen offentliggøres på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 26 a, stk. 8.

Efter den gældende lovs § 26 a, stk. 6, og § 73 b, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager en dagpengemodtager og en ledig fleksjobvisiteret henholdsvis dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik under deltagelse i uddannelsen.

Efter den gældende lovs § 26 a, stk. 10, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges for personer i jobrettet uddannelse.

Bemyndigelsen er benyttet til på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at dagpengemodtagere under deltagelse i jobrettet uddannelse står til rådighed for henvist arbejde. Jobcenteret kan efter ansøgning fra personen træffe afgørelse om at fravige bestemmelsen om rådighed for henvist arbejde, hvis jobcenteret skønner, at den jobrettede uddannelse medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse, herunder når personen deltager i et særligt målrettet kursus.

Derudover er der fastsat regler om, at en person, der deltager i jobrettet uddannelse på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, ikke er omfattet af reglerne om det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For en fleksjobvisiteret fremgår af den gældende lovs § 73 b, stk. 8, at den ledige står til rådighed for fleksjob under deltagelse i uddannelse.

Det foreslås i stk. 1, at en person omfattet af § 6, nr. 1, under uddannelsen modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og en person omfattet af § 6, nr. 9, modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at en person ikke skifter ydelse under deltagelse i jobrettet uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 26 a, stk. 6 og § 73 b, stk. 4.

Det foreslås i stk. 2, at personen er fritaget fra rådighed, når personen deltager i jobrettet uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse omfatter både dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at der ikke længere vil være krav om, at dagpengemodtagere skal stå til rådighed for henvist arbejde. Ledige fleksjobvisiterede skal heller ikke længere stå til rådighed for fleksjob under perioden med jobrettet uddannelse.

Med fritagelsen for rådighed menes, at de dage, hvor en person deltager i jobrettet uddannelse på fuld tid, vil der ikke være nogen rådighedsforpligtelse. Under deltagelse i jobrettet uddannelse på deltid må jobcenteret tage hensyn hertil ved tilrettelæggelse af indsatsen. Jobcentrene skal ved tilrettelæggelse af indsatsen for en ledig fleksjobvisiteret, der deltager i jobrettet uddannelse, tage hensyn til dennes skånebehov.

Det vil dog være et krav, at dagpengemodtagere er tilmeldt jobcenteret under deltagelse i jobrettet uddannelse, og at såvel dagpengemodtagere som fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, skal have et aktivt cv.

Bestemmelsen har den virkning, at der ikke vil være forskelsbehandling af de to målgrupper for jobrettet uddannelse, idet det foreslås, at begge grupper er fritaget fra rådighed i de timer, hvor de deltager i jobrettet uddannelse.

Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 9 og 10, og § 73 b, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om jobrettet uddannelse for ledige, opgørelse af forbrug af jobrettet uddannelse, administration af ordningen, dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse. Derudover kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges for dagpengemodtagere i jobrettet uddannelse.

Bemyndigelsen har senest været anvendt til at fastsætte nærmere regler for dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede om muligheden for at fortsætte et kursus eller et uddannelsesforløb, som er påbegyndt i opsigelsesperioden, hvorefter der er fastsat regler om, at et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe skal være aftalt i opsigelsesperioden. Aftalen kan være indgået med arbejdsgiver, faglig organisation, jobcenter eller arbejdsløshedskasse. En aftale med en arbejdsgiver eller en faglig organisation vil fx kunne fremgå af en uddannelsesplan i sammenhæng med en ret til uddannelse i opsigelsesperioden i henhold til ansættelsesaftale eller overenskomst på arbejdspladsen. En aftale med et jobcenter kan fx være i forbindelse med iværksættelse af en indsats i forbindelse med større afskedigelser.

Uanset hvem aftalen er indgået med, er det arbejdsløshedskassen, der ved ledighedens indtræden vurderer og træffer afgørelse om dagpengemodtagerens ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Aftalen kan således ikke erstatte en ansøgning om jobrettet uddannelse.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelserne i den gældende lovs § 26 a, stk. 9 og 10, og § 73 b, stk. 7, sammenskrives til én bemyndigelsesbestemmelse for ordningen.

Det foreslås i § 51, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om positivlisten, fjernundervisning, opgørelse af perioden med jobrettet uddannelse, administration af ordningen, dækning af deltagerbetaling og betaling af kost og logi under deltagelse i uddannelse.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at dagpengemodtagere skal stå tilmeldt jobcenteret under deltagelse i jobrettet uddannelse, og at såvel dagpengemodtagere som ledige fleksjobvisiterede skal have et aktivt cv.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen anvendes til at fastsætte nærmere regler om positivlisten, fjernundervisning, uddannelsesforløb aftalt i opsigelsesperioden, ansøgning om jobrettet uddannelse, opgørelse af perioden med jobrettet uddannelse, forbrug, deltagerbetaling, befordringsgodtgørelse, tilskud til kost og logi, samt indberetning fra uddannelsessteder og uddannelsesudbydere.

For dagpengemodtagere er der fastsat regler om opgørelse af perioden med 6 ugers jobrettet uddannelse, som for dagpengemodtagere opgøres i timer. Reglerne for ledige fleksjobvisiterede følger så vidt muligt reglerne for dagpengemodtagere. Der vil derfor blive fastsat regler – svarende til reglerne for dagpengemodtagere – om at opgøre jobrettet uddannelse i timer.

Derudover betyder sammenskrivningen af bemyndigelsesbestemmelserne, at de regler, der bliver fastsat på bekendtgørelsesniveau også omfatter fleksjobvisiterede, hvor det er muligt. Det vil sige, at der vil blive fastsat regler i forhold til emner, hvor administrationen hidtil har foregået ud fra en parallel fortolkning af reglerne for dagpengemodtagere som følge af intentionen om, at ordningen om 6 ugers jobrettet uddannelse gælder begge målgrupper. Der vil således blive fastsat regler for fleksjobvisiterede om opgørelsen af perioden med 6 ugers jobrettet uddannelse.

Det vil medvirke til at øge retssikkerheden, at der fastsættes ens regler.

Den foreslåede bestemmelse er med de beskrevne tilføjelser en videreførelse af den gældende lovs § 26 a, stk. 9 og 10, og § 73 b, stk. 7.

Det fremgår af den gældende § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilke tilbudstyper der findes, og hvilke overordnede krav der gælder for tilbud. Det fremgår, at jobcenteret kan give følgende typer af tilbud:

– Mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b.

– Vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10.

– Virksomhedspraktik og nytteindsats efter lovens kapitel 11.

– Ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.

Det fremgår af den gældende § 22, stk. 3, 2. pkt., at tilbud kan gives hver for sig eller i kombination. Det betyder, at det kan aftales, om en person skal have et enkelt eller evt. flere tilbud, som supplerer hinanden, for at nå sit beskæftigelses- eller uddannelsesmål.

I forslaget til § 52, stk. 1, foreslås en tilbudsvifte bestående af fire typer af aktive tilbud.

Det foreslås i § 52, stk. 1, nr. 1, at jobcenteret kan give tilbud om virksomhedspraktik, jf. kapitel 11.

Virksomhedspraktik vil bestå af ophold hos private eller offentlige arbejdsgivere, hvor personen modtager sin hidtidige ydelse. Der henvises til forslaget til kapitel 11 om virksomhedspraktik og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen indebærer, at virksomhedspraktik på samme måde som hidtil vil være et tilbud i beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås i § 52, stk. 1, nr. 2, at jobcenteret kan give tilbud om ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.

Løntilskudsjob består af ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere, hvor arbejdsgiveren får et tilskud til lønnen. Der henvises til forslaget til kapitel 12 om løntilskud og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen indebærer, at ansættelse med løntilskud på samme måde som hidtil vil være et tilbud i beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås i § 52, stk. 1, nr. 3, at jobcenteret kan give tilbud om nytteindsats, jf. kapitel 13.

Nytteindsats vil bestå af ophold hos offentlige arbejdsgivere, hvor personen modtager sin hidtidige ydelse, og gives med henblik på, at personen skal arbejde for sin ydelse. Arbejdet skal have et indhold, der giver mulighed for at indgå i et arbejdsfælledsskab og udføre samfundsnyttigt arbejde. Der henvises til lovforslagets kapitel 13 og bemærkningerne hertil. Det fremgår, at reglerne for nytteindsats vil fremgå af et selvstændigt kapitel og ikke som hidtil af kapitlet om virksomhedspraktik.

Bestemmelsen indebærer, at ansættelse med nytteindsats på samme måde som hidtil vil være et tilbud i beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås i § 52, stk. 1, nr. 4, at jobcenteret kan give tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 14.

Vejledning og opkvalificering kan være uddannelser og kurser, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Der henvises til forslaget til kapitel 14 og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen indebærer, at vejledning og opkvalificering på samme måde som hidtil vil være et tilbud i beskæftigelsesindsatsen.

Med den foreslåede tilbudsvifte vil mentorstøtte ikke længere være en del af tilbudsviften. Reglerne for mentorstøtte vil i stedet fremgå af afsnittet om understøttelsen af indsatsen, jf. forslaget til kapitel 26 og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede stk. 1 indebærer en anden rækkefølge på tilbuddene i tilbudsviften end hidtil. De virksomhedsrettede tilbud, som generelt set bør have størst fokus, er nævnt først. Herefter nævnes vejledning og opkvalificering. Forslaget til rækkefølgen har dog i sig selv ingen betydning for, hvornår der kan gives de enkelte typer af tilbud.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at tilbud vil kunne gives hver for sig eller i kombination.

Det betyder, at tilbud enten kan gives som en enkeltstående indsats eller kombineres med hinanden, hvilket afhænger af, hvad der bedst hjælper personen tættere på sit beskæftigelses- eller uddannelsesmål.

Det vil fx kunne være et tilbud om virksomhedspraktik på en virksomhed, som kombineres med et kursus i form af vejledning og opkvalificering, der enten finder sted samtidig med eller efter praktikforløbet. Et andet eksempel er en virksomhedspraktik, som kan være en løftestang til en løntilskudsansættelse, hvilket igen vil kunne styrke muligheden for et efterfølgende ordinært job.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilbud ligeledes vil kunne gives i kombination med timer, hvor personen er ordinært ansat som lønmodtager.

Kombination af tilbud med ordinære ugentlige løntimer vil for mange kunne styrke muligheden for varig arbejdstilknytning. For så vidt angår kombinationen af virksomhedspraktik med ordinære løntimer henvises til forslaget i § 59, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at personen ikke vil kunne varetage samme arbejdsfunktioner i tilbud og som ordinært ansat, jf. dog § 59, stk. 2, 2. pkt.

Det betyder, at hvis aktiviteterne i tilbuddet og i de ordinære løntimer foregår sideløbende på en virksomhed, så kan der ikke være tale om samme arbejdsfunktioner. Dette gælder dog ikke sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold, jf. bemærkningerne til § 59, stk. 2, nedenfor.

Bestemmelsen indebærer, at der kommer større fokus på, at tilbud så vidt muligt skal kombineres med eller efterfølges af ordinære timer, således at personen dermed bringes tættere på sit beskæftigelses- eller uddannelsesmål.

Der er tale om en tydeliggørelse af de gældende regler.

Efter den gældende § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal tilbud så vidt muligt være rettet mod områder med behov for arbejdskraft og tage udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Af de gældende § 22, stk. 4-8, fremgår det, at der gælder nogle afvigelser hertil. For en nærmere gennemgang heraf henvises til afsnit 2.10.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Af den gældende § 75 a fremgår det, at ledige selvforsørgende har ret til at få et tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud, med mindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. For en nærmere gennemgang heraf henvises til afsnit 2.10.1.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Af de gældende §§ 75 b og 75 c, fremgår det, at der kan gives tilbud til personer under 18 år, hvis de har behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats. For en nærmere gennemgang heraf henvises til afsnit 2.10.1.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 53, stk. 1, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, jf. dog stk. 2-7 og § 54.

Bestemmelsen indebærer, at det overordnet vil gælde, at når der gives tilbud til lovens målgrupper, skal de som udgangspunkt dels være rettet mod områder med behov for arbejdskraft og dels tage udgangspunkt i den enkeltes ønske og forudsætninger. Tilbud gives med henblik på, at personen, så hurtigt som det efter omstændighederne er muligt, opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 uanset stk. 1 gives, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det drejer sig om dagpengemodtagere, som med forslaget til § 96 vil kunne få tilbud om en erhvervsuddannelse efter puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje. Bestemmelsen indebærer, at der ikke er krav om, at betingelserne i stk. 1 skal være opfyldt, når der gives sådanne tilbud.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, 7, 8 og 12, kan tilbud uanset stk. 1 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, og tilbud efter kapitel 11 om virksomhedspraktik og kapitel 14 om vejledning og opkvalificering kan gives med henblik på, at personen opnår samfundsmæssig forståelse.

Det drejer sig om dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, personer uden for introduktionsprogrammet, der får overgangsydelse i stedet for kontanthjælp, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb samt ledige selvforsørgende.

Bestemmelsen giver mulighed for, at jobcenteret i særlige tilfælde vil kunne vælge at give et tilbud, som ikke umiddelbart falder inden for den lediges ønsker, fx i tilfælde hvor et tilbud retter sig mod et område med gode jobmuligheder, og hvor jobcenteret vurderer, at det netop er det, der skal til for at bringe personen tættere på selvforsørgelse.

Bestemmelsen indebærer for det andet, at jobcenteret vil kunne give et tilbud om virksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering, som har til formål at personen skal opnå samfundsmæssig forståelse.

Det kan være tilfældet, hvis en person mangler grundlæggende forståelse for samfundsmæssige normer, og som følge heraf ikke har arbejdsmarkedstilknytning. I så fald vil der kunne gives tilbud, som giver indsigt i disse normer og dermed forbedrer personens mulighed for job.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at tilbud dog altid skal tage hensyn til personens helbredstilstand.

Dette er alene en tydeliggørelse af, at et beskæftigelsesrettet tilbud aldrig må forværre en persons helbredssituation.

Det foreslås i stk. 4, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, med uddannelsespålæg, og nr. 4 eller 5, skal tilbud gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. § 30.

Det drejer sig om unge dagpengemodtagere med uddannelsespålæg samt uddannelseshjælpsmodtagere og personer uden for introduktionsprogrammet, der modtager overgangsydelse i stedet for uddannelseshjælp. Bestemmelsen indebærer, at tilbud til unge, som har fået uddannelsespålæg, jf. forslaget til § 30, skal have et uddannelsesrettet sigte. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler, dog således at det tydeliggøres, at det uddannelsesrettede sigte også skal gælde for unge dagpengemodtagere under 25 år, som har fået uddannelsespålæg.

Det foreslås i stk. 5, at for personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, kan tilbud også gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det drejer sig om sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Det betyder, at for sygemeldte, der er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, skal fokus i opfølgningen være på, at de fastholder deres beskæftigelse. En beskæftigelsesrettet indsats skal derfor som udgangspunkt være med sigte på hurtigst muligt at bringe den sygemeldte tilbage i jobbet eller i den selvstændige virksomhed, herunder i form af en gradvis tilbagevenden, indtil den sygemeldte kan vende tilbage på fuld tid. Der er tale om en videreførelse af gældende regler.

Det foreslås i stk. 6, at personer omfattet af § 6, nr. 12, har ret til tilbud efter kapitel 11, 12 og 14, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.

Det drejer sig om ledige selvforsørgende, dvs. personer, der ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge, forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter SU-loven samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om, at målgruppen af ledige selvforsørgende har ret til et tilbud om virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller vejledning og opkvalificering, medmindre jobcenteret skønner, at et tilbud ikke vil forbedre den pågældendes muligheder for at få beskæftigelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis personen allerede er velkvalificeret og burde kunne finde beskæftigelse. Det er jobcenteret, der efter en konkret vurdering af personens forudsætninger og arbejdsmarkedets behov beslutter, hvilket tilbud der skal gives, og hvor længe tilbuddet skal vare.

De nærmere regler for tilbuddene m.v. til ledige selvforsørgende fremgår af de foreslåede kapitler 11, 12 og 14 om virksomhedspraktik, løntilskud og vejledning og opkvalificering samt af det foreslåede afsnit VIII om understøttelse af indsatsen og bemærkningerne hertil.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler.

Det foreslås i stk. 7, at for personer omfattet af § 6, nr. 13, kan tilbud gives efter en konkret vurdering med henblik på at understøtte, at personen bliver klar til uddannelse.

Det drejer sig om målgruppen af unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats, og som vil kunne få tilbud om virksomhedspraktik og tilbud om vejledning og opkvalificering.

Målgruppen vil være personer, der typisk er mellem 15 og 18 år, som har brug for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, herunder unge med behov for en indsats, der ligger ud over særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service.

Tilbud om virksomhedspraktik uden godtgørelse og tilbud om vejledning og opkvalificering vil efter en konkret vurdering kunne gives til unge mellem 15 og 18 år, der har brug for at komme ud i det virkelige liv og lære, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads for derigennem at blive klar til at tage en uddannelse. Modtager den unge en ydelse i kontanthjælpssystemet, så bevares ydelsen under tilbuddet. Tilbuddet giver ikke den unge en selvstændig ret til at modtage offentlig forsørgelse.

Desuden vil en gruppe særligt udsatte unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, og som typisk er karakteriseret ved, at de ikke længere kan modtage tilbud i det almindelige skolesystem, har dårlige skoleerfaringer, erfaringer med kriminalitet eller betydeligt forbrug af rusmidler m.v., efter en konkret vurdering kunne få tilbud om virksomhedspraktik med godtgørelse, når kommunen skønner, at den unge har brug for netop denne indsats ud over særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service. Godtgørelsen fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. Godtgørelsen kan dog højst udgøre det beløb, der er nævnt i § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, dvs. op til niveauet for uddannelseshjælp til udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år.

Der skal ske en koordinering mellem kommunens ungeindsats og evt. andre dele af den kommunale forvaltning, særligt den sociale forvaltning, om indsatsen. Afgørelser om tilbud til unge under 18 år træffes med samtykke fra både den unge og forældremyndighedens indehavere. Tilbuddene til unge under 18 år skal gives under iagttagelse af arbejdsmiljølovens regler om unges arbejde.

Forslaget om tilbud til unge under 18 årige, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, svarer til de gældende regler med sproglige justeringer. Tilbuddene til de unge vil med forslaget ikke længere fremgå af et selvstændigt kapitel, idet de skrives ind i lovens generelle kapitler.

Det fremgår af den gældende § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for dagpengemodtagere skal tilbud – uanset de formålsbestemmelser for tilbud, som fremgår af de enkelte tilbudskapitler – også kunne gives alene med henblik på afprøvning af en persons rådighed, såfremt jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i beskæftigelsesindsatsen. Tilbuddet gives i så fald med henblik på at afprøve personens vilje til medvirken i og rådighed for den aktive indsats.

Det foreslås i § 54, stk. 1, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, kan tilbud uanset § 53, stk. 1, samt § 57, stk. 1, § 58, stk. 1, § 67, stk. 1, og § 92 fastsættes af jobcenteret som rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.

Det indebærer, at jobcenteret vil kunne pålægge en dagpengemodtager at deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret finder, at personen ikke medvirker aktivt i indsatsen. Det vil bl.a. kunne være i situationer, hvor dagpengemodtagerens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt den pågældende reelt har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.

Jobcenteret vil kunne give rådighedsafprøvende tilbud uanset, at tilbuddet ikke opfylder betingelserne i det foreslåede § 53, stk. 1, om, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Det vil heller ikke være nødvendigt, at tilbuddet opfylder betingelserne i den foreslåede § 57, stk. 1, om at virksomhedspraktik gives til personer, som kun vanskeligt kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. Det samme gælder betingelserne i den foreslåede § 58, stk. 1, om formålet med virksomhedspraktik, § 67, stk. 1, om formålet med ansættelse med løntilskud og § 92 om formålet med vejledning og opkvalificering.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Det foreslås i stk. 2, at tilbuddet skal gives med henblik på at afprøve personens vilje til medvirken i og rådighed for den aktive indsats.

Dette indebærer en fravigelse af de gældende formålskrav som nævnt i stk. 1 for de enkelte tilbud. Derimod skal de øvrige betingelser for de enkelte tilbud fortsat være opfyldt, herunder at der skal foreligge en begrundelse for tilbuddet.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Efter den gældende § 24 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der regler om, at tilbud ophører, når forsørgelsesydelsen ophører. Det fremgår, at dette angår personer, der modtager forsørgelsesydelse efter enten lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge, bortset fra sygedagpengemodtagere i forrevalidering, jf. § 24, stk. 4. Det betyder, at når en persons ydelse ophører, så skal tilbuddet også stoppe.

For så vidt angår revalidender fremgår det af den gældende lovs § 24, stk. 3, at tilbud kan gives, så længe personen er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Af den gældende lovs § 24, stk. 4, 2. pkt. fremgår det, at for sygedagpengemodtagere i forrevalidering kan tilbuddet række ud over datoen, hvortil personen er berettiget til sygedagpenge.

Det foreslås i § 55, stk. 1, at til personer, der modtager forsørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, eller modtager fleksløntilskud efter kapitel 20 i denne lov, kan der ikke gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan gives et tilbud, som på forhånd rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til sin forsørgelsesydelse. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med sproglige justeringer.

Det foreslås i stk. 2, at personer, der er omfattet af bestemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer i forrevalidering, kan få tilbud, så længe personen er omfattet af kapitlet, jf. dog varighedsbegrænsningerne for de enkelte tilbud i §§ 61, 68, 85 og 91.

Bestemmelsen indebærer, at for personer under revalidering vil tilbuddet kunne vare så længe, personen er omfattet af revalideringsreglerne, dog således at varighedsbegrænsningerne for de enkelte tilbudstyper skulle overholdes. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med sproglige justeringer.

Det foreslås som noget nyt i stk. 3, 1. pkt., at for personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6, kan jobcenteret beslutte, at et tilbud kan fortsætte, hvis alle betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af.

Dermed vil det fremover fremgå direkte af loven, at hvis en person skifter ydelse, vil jobcenteret kunne lade tilbuddet fortsætte efter de regler, der gælder for den nye målgruppe. Ved ydelsesskift forstås her også et skift fra en forsørgelsesydelse til selvforsørgelse.

Det forhold, at alle betingelser for tilbuddet skal være opfyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe personen fremover er omfattet af, og at betingelserne skal være opfyldt ved ydelsesskiftet, betyder, at jobcenteret skal efterse, at alle betingelser for tilbuddet er opfyldt i forhold til reglerne for den nye målgruppe.

Det foreslås i 2. pkt. at betingelserne skal være opfyldt på tidspunktet, hvor personen skifter ydelse, bortset fra betingelserne i §§ 63, 77-79 og 87.

Med forslaget fastslås det, at jobcenteret skal efterse betingelserne på det tidspunkt, hvor personen skifter ydelse. Der vil dermed ikke fx 4 måneder før et forventet ydelsesskift, kunne træffes en endelig afgørelse om fortsættelse af et tilbud, da betingelserne skal være opfyldt i tilknytning til ydelsesskiftet.

Jobcenteret skal således i tilknytning til ydelsesskiftet give og vurdere tilbuddet – ligesom hvis der havde været tale om et nyt tilbud – efter reglerne for den målgruppe, personen fremover omfattes af. Jobcenteret skal bl.a. efterse, at personen efter reglerne for den nye målgruppe kan få tilbuddet, at formålet med at give/fortsætte tilbuddet er opfyldt, og at de øvrige betingelser er opfyldt, fx at kravet om forudgående periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i forbindelse med løntilskudsansættelse er opfyldt.

Det foreslås dog, at der ikke skal ske en fornyet høring af ansatte og ikke skal ske en fornyet vurdering af, om merbeskæftigelseskrav og rimelighedskrav er opfyldt. Baggrunden er, at disse betingelser var opfyldt, da personen startede i tilbuddet om virksomhedspraktik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud, og da personen fortsætter i tilbuddet, vil der ikke være et behov for en ny vurdering af disse krav.

Med hjemmel i lovforslagets § 81 forventes der fastsat bekendtgørelsesregler om, at personen kan få tilbud om fortsættelse af en ansættelse med løntilskud hos den arbejdsgiver, hvor personen har været ansat med løntilskud umiddelbart forud for personens ydelsesskift. Der forventes endvidere fastsat regler om genberegning af lønnen for et offentligt løntilskudsjob, da der kan være tale om, at niveauet for personens forsørgelsesydelse kan have ændret sig. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 81.

Det foreslås i 3. pkt., at tilbuddet fortsættes efter reglerne for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af, og den samlede varighed af tilbuddet før og efter ydelsesskiftet kan ikke overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder for denne målgruppe efter §§ 61, 68, 85 og 91.

Forslaget om, at tilbuddet skal fortsættes efter reglerne for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af, og at den samlede varighed af tilbuddet før og efter ydelsesskiftet ikke kan overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder for den nye efter §§ 61, 68, 85 og 91, fastlægges for alle tilbud, der fortsættes ved målgruppeskift.

Det betyder, at hvis en person har været ansat med løntilskud som fx dagpengemodtager og i forbindelse med et ydelsesskift overgår til at være ansat hos arbejdsgiveren som jobparat kontanthjælpsmodtager, så må perioderne med ansættelse tilsammen ikke overstige den periode, en jobparat kontanthjælpsmodtager kan være ansat med løntilskud hos arbejdsgiveren.

Dette harmonerer med, at hvis jobcenteret i dag efter en konkret vurdering i forbindelse med et ydelsesskift beslutter, at en person kan fortsætte et tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter et skift til en ny målgruppe, er det forudsat, at det samlede tilbud holdes inden for varighedsbegrænsningerne for den nye målgruppe. Grunden er, at varighedsbegrænsningerne ellers ikke ville blive overholdt, da tilbuddet netop fortsættes med samme indhold og hos samme arbejdsgiver.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslaget afsnit 2.10.2.3. og afsnit 2.13.

Efter den gældende § 26, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan deltagelse i tilbud i udlandet for så vidt angår kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt for revalidender og ledighedsydelsesmodtagere ske i henhold til reglerne i § 5 i lov om aktiv socialpolitik. For en nærmere gennemgang af den gældende udmøntning henvises til afsnit 2.10.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ifølge den gældende lovs § 25, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren for dagpengemodtagere fastsætte nærmere regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges.

For en nærmere gennemgang af den gældende udmøntning henvises til afsnit 2.10.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende lovs § 25, stk. 2, kan rådighedsforpligtelsen for så vidt angår kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt for integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet fraviges i medfør af en bemyndigelsesbestemmelse i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik. For en nærmere gennemgang af den gældende udmøntning henvises til afsnit 2.10.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ifølge den gældende lovs § 26, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om muligheden for, at dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere kan deltage i tilbud i udlandet. For en nærmere gennemgang af den gældende udmøntning henvises til afsnit 2.10.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 56, stk. 1, at for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 9 og 10, kan deltagelse i tilbud i udlandet ske i det omfang, der er mulighed for at bevare retten til hjælp i særlige tilfælde under kortvarige udlandsophold efter § 5 i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender vil deltagelse i tilbud i udlandet kunne ske efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Det følger heraf, at der kan tillades kortvarige udlandsophold som led i tilbud, der foregår i Danmark, hvis det ikke går ud over rådigheden.

Der er tale om en videreførelse af den gældende § 26, stk. 2, med sproglige justeringer.

Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, som deltager i tilbud efter kapitel 11-14, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, at kravet om personens rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges.

Det drejer sig om dagpengemodtagere, som deltager i tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats samt vejledning og opkvalificering. Dette påtænkes udmøntet i bekendtgørelse, bl.a. således at jobcenteret efter ansøgning i særlige tilfælde vil kunne fravige, at dagpengemodtagere skal være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Fx således, at en person, som har en klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor et bestemt tilbud er en forudsætning for ansættelsen, vil kunne fritages fra rådigheden. Fritagelsen fra rådigheden skal meddeles personen skriftligt.

Forslaget svarer med sproglige justeringer til den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 25, stk. 1. Den påtænkte udmøntning svarer til den gældende.

Den gældende lovs § 25, stk. 2, videreføres ikke med forslaget, da den alene er en henvisning til, at rådighedsforpligtelsen kan fraviges i medfør af § 13 c i lov om aktiv socialpolitik for så vidt angår kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt personer, der modtager integrationsydelse uden for integrationsprogrammet. Det vil fortsat gælde, at beskæftigelsesministeren for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt for overgangsydelsesmodtagere vil kunne fastsætte nærmere regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov om aktiv socialpolitik kan fraviges. Hjemlen hertil vil således være i den lov.

Dette påtænkes udmøntet i bekendtgørelse bl.a. således, at jobcenteret efter ansøgning i særlige tilfælde vil kunne fravige, at kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere skal være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Fx således, at en person, som har en klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor et bestemt tilbud er en forudsætning for ansættelsen, vil kunne fritages fra rådigheden. Fritagelsen fra rådigheden skal meddeles personen skriftligt.

Den påtænkte udmøntning svarer til den gældende.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om muligheden for, at personer omfattet af § 6, nr. 1 og 6, kan deltage i tilbud i udlandet.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte regler om muligheden for, at dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere kan deltage i tilbud i udlandet.

Der påtænkes udmøntet regler i bekendtgørelse om, at dagpengemodtagere skal kunne få tilbud om uddannelse i udlandet, hvis uddannelsen er oprettet ved lov eller i henhold til lov i det pågældende land eller er anerkendt af det pågældende lands nationale uddannelsesmyndigheder, eller hvis uddannelsen er et led i en uddannelse her i landet. Jobcenteret vil kunne betale for studieafgift, såfremt uddannelsen er et led i en uddannelse her i landet.

Der påtænkes ligeledes udmøntet regler i bekendtgørelse om, at sygedagpengemodtagere, som har ret til sygedagpenge under ophold i udlandet, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering i udlandet med henblik på arbejdsfastholdelse og afklaring af arbejdsevnen som led i retten til fortsat at modtage sygedagpenge.

Forslaget svarer med sproglige justeringer til den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 26, stk. 1. Den påtænkte udmøntning svarer til den gældende.

Efter gældende regler i § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren bl.a. regler om bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, herunder henvisning til tilbud efter kapitel 10-12. For en nærmere gennemgang heraf henvises til lovforslagets almindelige bemærkningers afsnit 2.10.1.4.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om forhold, der skal være opfyldt i forbindelse med afgivelse af og ophør med tilbud.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren fortsat vil kunne fastsætte regler i bekendtgørelse svarende til de gældende regler om, at afgivelse af tilbud skal være i overensstemmelse med dagpengemodtageres oplysninger om manglende pasningsmuligheder for børn m.v., og i overensstemmelse med deres rådighedspligt efter rådighedsreglerne, fx regler om transporttid.

Af de gældende regler i § 42 og §§ 75 a-75 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår, hvilke målgrupper der kan få tilbud om virksomhedspraktik. For en nærmere gennemgang henvises til afsnit 2.11.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Af de gældende regler i lovens § 42 b fremgår det, at dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har ret til et tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås i § 57, stk. 1, at personer omfattet af § 6, som kun vanskeligt kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik hos private og offentlige arbejdsgivere.

Med forslaget videreføres reglerne for, hvilke målgrupper der kan få virksomhedspraktik. Det drejer sig om dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjobvisiterede, revalidender, førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

For så vidt angår fleksjobvisiterede vil der som hidtil også kunne gives virksomhedspraktik til personer, der er ansat i fleksjob. Fx således, at en person, der har et fleksjob på 7 timer om ugen, kan tilbydes virksomhedspraktik sideløbende med fleksjobbet med henblik på at vurdere, om arbejdsevnen kan udvikles. En fleksjobansat person vil som hidtil selv skulle have et ønske om at komme i virksomhedspraktik sideløbende med fleksjobbet. Kommunen kan ikke pålægge personen at tage imod et tilbud om en sideløbende virksomhedspraktik, idet personen via sit fleksjob allerede opfylder sin rådighedsforpligtelse. Kommunen skal i øvrigt sikre sig, at der tages det fornødne hensyn til den pågældendes skånebehov.

Med forslaget til stk. 1 tydeligøres det, at det er udgangspunktet, at en person i virksomhedspraktik skal have vanskeligt ved at opnå eller fastholde ordinært job eller få ansættelse med løntilskud, og at der således ikke skal gives virksomhedspraktik til en person, som har mulighed for at få det pågældende job enten som løntilskudsjob eller på ordinære vilkår.

Forslaget indebærer tillige, at det bliver tydeligere, at virksomhedspraktik kan gives til personer, som har vanskeligt ved at fastholde ordinær beskæftigelse eller beskæftigelse med løntilskud. Dette er en tydeliggørelse af, at sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i arbejdsfastholdelse og med henblik på at fremme hurtig tilbagevenden til arbejdet.

Det foreslås i stk. 2, at personer, omfattet af § 6, nr. 4 og 5, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.

Det drejer sig om uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som med forslaget vil kunne få virksomhedspraktik som en indsats, der i forbindelse med uddannelsespålægget understøtter personens vej mod uddannelse på ordinære vilkår.

Forslaget er således en videreførelse af indholdet i de gældende regler med de nævnte tydeliggørelser.

Det foreslås i stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har ret til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af virksomhedspraktik, jf. dog § 61.

Det drejer sig om dagpenge- og kontanthjælpshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. Disse vil på samme måde som i dag få ret til tilbud om virksomhedspraktik, såfremt reglerne om virksomhedspraktik i øvrigt er opfyldt, og personen selv har fundet tilbuddet. Arbejdsgiveren og personen skal aftale varigheden af det selvfundne tilbud, dog højst den maksimale varighed efter lovens regler, jf. bemærkningerne til forslaget til § 61 nedenfor.

Forslaget fastsætter ligesom i dag en ret for personen til et selvfundet tilbud. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik og rimelighedskravet. Jobcenteret vil som hidtil have mulighed for at give et supplerende tilbud sideløbende hermed, forudsat at det ikke hindrer, at personen kan deltage i det selvfundne tilbud. Et supplerende tilbud kan fx gives, hvis det selvfundne tilbud er på få timer dagligt. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat kunne formidles et ordinært job.

Efter den gældende regel i § 42, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives tilbud om virksomhedspraktik med henblik på at afdække eller optræne faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. Efter de gældende regler i samme lovs § 42, stk. 4, gives tilbuddet til uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet som led i en uddannelsesrettet indsats. Det betyder, at tilbuddet gives med henblik på, at personen skal blive i stand til at påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

Efter de gældende regler i samme lovs § 22, stk. 7, kan virksomhedspraktik for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i beskæftigelse, også gives med henblik på fastholdelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det foreslås i § 58, stk. 1, at tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

Med forslaget sker der en tydeliggørelse af formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik, så der mere direkte stilles krav til indholdet af og sigtet med virksomhedspraktik.

Forslaget indebærer for det første, at virksomhedspraktik på samme måde som hidtil har at gøre med kompetenceudvikling i bred forstand og afklaring af jobmål, således at personen kommer tættere på selvforsørgelse. Der kan være forskellige grunde til, at en ledig har behov for virksomhedspraktik, hvilket altid beror på en konkret vurdering.

Forslaget indebærer for det andet en præcisering af, at et praktikforløb skal bringe personen tættere på sit jobmål, ved at personen under praktikken deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge. Dermed understreges det, at praktikken skal have en klar retning for den enkelte ledige, hvilket sker ved, at personen indgår i konkrete og meningsfulde arbejdsopgaver og arbejdssammenhænge på virksomheden.

Med forslaget er der således tale om en skærpelse af de gældende regler, idet det eksplicit vil fremgå af bestemmelsen, at virksomhedspraktik ikke alene som i dag skal afdække eller optræne kompetencer og afklare beskæftigelsesmål, men at det skal afklare og udvikle kompetencerne og dermed bringe personen tættere på sit jobmål, og at personen tillige under forløbet skal deltage i konkrete arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge.

Med forslaget videreføres de gældende regler med en skærpelse af indholdet af og sigtet med virksomhedspraktik. Det tydeliggøres, at forløbet skal være udviklende og målrettet, og at personen skal indgå i arbejdsmæssige og kollegiale sammenhænge.

Det er ikke hensigten, at der i større omfang end hidtil skal udføres konkrete arbejdsopgaver, men der skal være øget fokus på, at de arbejdsmæssige sammenhænge, som personen indgår i, er relevante i forhold til, at tilbuddet skal være udviklende og målrettet for den enkelte.

Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, gives tilbuddet med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare uddannelsesmål og bringe personen tættere på sit uddannelsesmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

Forslaget indebærer, at for uddannelseshjælpsmodtagere og personer, der modtager overgangsydelse i stedet for uddannelseshjælp uden for introduktionsprogrammet, skal praktikken bidrage til afklaring af uddannelsesmål og udvikling af kompetencer med henblik på, at personen kan påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

Virkningen af forslaget er, at de gældende regler videreføres med en skærpelse af indholdet af og sigtet med virksomhedspraktik for uddannelseshjælpsmodtagere. Skærpelsen medfører, at det er uddannelsesmålet, som tilbuddet skal bidrage til at afklare og bringe personen tættere på.

Det foreslås i stk. 3, at for personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold, kan virksomhedspraktik tillige gives med henblik på arbejdsfastholdelse.

Forslaget betyder, at personer i jobafklaringsforløb og sygedagpengemodtagere som hidtil også vil kunne få virksomhedspraktik på den virksomhed, hvor de i forvejen er ansat, hvilket sker med henblik på at styrke personens muligheder for at fortsætte med at være ansat på virksomheden.

Det fremgår af den gældende regel i § 42, stk. 3 og 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål, og at uddannelseshjælpsmodtagere kan få virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.

Det fremgår af den gældende regel i § 22, stk. 7, i samme lov, at tilbuddet for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb tillige kan gives med henblik på fastholdelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det foreslås i § 59, stk. 1, 1. pkt., at ved indgåelse af aftale om virksomhedspraktik skal det præcise formål med praktikken aftales mellem personen, virksomheden og jobcenteret.

Hensigten med forslaget er, at virksomhedspraktik skal have et indhold, som giver mening for den enkelte ledige og så vidt muligt hjælper personen tættere på selvforsørgelse.

Der er tale om en skærpelse af de gældende regler, som gør det klart, at virksomhedspraktik for alle målgrupper skal bringe personen tættere på sit beskæftigelsesmål eller uddannelsesmål, og at en virksomhedspraktik så vidt muligt skal resultere i, at personen opnår ordinære løntimer.

Forslaget indebærer, at det klart skal aftales på forhånd mellem personen, virksomheden og jobcenteret, hvad der er det præcise formål med praktikken for den enkelte ledige. Det er således hensigten, at der skal være et klart fokus på, hvad der ønskes opnået med forløbet for den enkelte person, og at det skrives ind i aftalen, hvilke af følgende elementer, der ønskes opnået:

– Opnåelse af ordinære løntimer, dvs. at praktikken afklarer eller udvikler kompetencer, som direkte kan føre til ordinære løntimer, dvs. timer, hvor personen ansættes ordinært. De ordinære timer vil kunne etableres sideløbende med praktikken inden for en anden arbejdsfunktion eller i forlængelse af praktikforløbet.

– Optræning af specifikke kompetencer til brug for cv’et og den videre jobsøgning. Dvs. personen udvikler kompetencer, som generelt forbedrer personens muligheder på arbejdsmarkedet.

– Afklaring af jobmål og kompetencer, dvs. praktikken skal medvirke til at afklare, hvilke områder det vil være relevant for borgeren at arbejde inden for. Det kan fx ske i form af kortere ophold på virksomheder (snusepraktik).

Det foreslås i stk. 1, 2. og 3. pkt., at virksomhedspraktikken skal tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med eller efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Ordinære løntimer skal finde sted inden for en anden arbejdsfunktion, hvis de foregår sideløbende med praktikken.

Det betyder, at tilbud om virksomhedspraktik så vidt muligt vil skulle tilrettelægges således, at personen under forløbet opnår kompetencer, der hjælper personen til at kunne opnå ordinære løntimer. Det er vigtigt, at muligheden for ordinære løntimer italesættes så tidligt som muligt. Ordinære timer kan både være et mål med praktikken og et middel, hvor løntimerne over tid øges og på sigt kan give en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis der etableres ordinære timer på en virksomhed, som skal foregå samtidigt med, at personen er i virksomhedspraktik, skal der være tale om en anden arbejdsfunktion.

Det forudsættes, at arbejdsopgavernes omfang og indhold under praktikken tilrettelægges under hensyntagen til personens muligheder og forudsætninger.

Ved afslutningen af et praktikforløb skal jobcenteret sammen med borgeren og virksomheden gøre status over forløbet i forhold til målopfyldelsen, og resultatet skrives ind i personens »Min Plan«, jf. forslaget til § 41.

Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold, skal det så vidt muligt aftales, at praktikken kombineres med eller efterfølges af en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Kombination af virksomhedspraktik og gradvis tilbagevenden kan ske inden for den arbejdsfunktion, som personen er ansat til at varetage, hvis dette bedst muligt fremmer en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

Det drejer sig om sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold.

Baggrunden for forslaget er, at for disse skal virksomhedspraktik ligesom i dag kunne gives med henblik på arbejdsfastholdelse. Det betyder, at de ligesom efter de gældende regler kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i at fremme en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. En gradvis tilbagevenden betyder, at den sygemeldte genoptager arbejdet delvist i takt med, at personen genvinder arbejdsevnen.

Personen vil således som hidtil kunne være i tilbud om virksomhedspraktik sideløbende med eller forud for, at personen genoptager arbejdet gradvist frem mod, at personen igen kan arbejde på fuld tid. Indholdet i virksomhedspraktikken skal understøtte, at personen hurtigt vender tilbage til arbejde på fuld tid. Det er en forudsætning, at personen gradvist genoptager arbejdet på normale vilkår i takt med, at personen genvinder arbejdsevnen.

Med forslaget videreføres de gældende regler med ovennævnte præciseringer.

Det fremgår af den gældende regel i § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer i virksomhedspraktik ikke er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, som er fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v. Det fremgår videre, at personerne dog er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Det foreslås i § 60, stk. 1, 1. pkt., at personer i virksomhedspraktik ikke under virksomhedspraktikken er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler i lov eller regler fastsat i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v., jf. dog stk. 2.

Forslaget indebærer, at personen under en virksomhedspraktik ikke vil være omfattet af de regler, der gælder for lønmodtagere i henhold til eller ved lov eller kollektiv overenskomst m.v. Forslaget skyldes, at en aftale om virksomhedspraktikforløb ikke i sig selv indebærer, at personen ansættes. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold og deltager i virksomhedspraktik på den virksomhed, hvor de er ansat, vil dog være omfattet.

Forslaget er en præcisering af, at sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold, og som deltager i virksomhedspratik på den virksomhed, hvor de er ansat, også i de timer, hvor de er i virksomhedspraktik, vil være omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Der er tale om en ny bestemmelse, som dog svarer til gældende ret.

Det foreslås i stk. 2, at personer i virksomhedspraktik er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Dette betyder, at personen i virksomhedspraktik som hidtil vil være omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af de gældende regler i § 44 og § 75 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der gælder meget forskellige varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik. Kort sagt varierer varighedsgrænserne mellem 4 uger for personer, der er tæt på job eller uddannelse, og 13 uger med evt. forlængelsesmulighed for personer længere væk fra job eller uddannelse. For visse målgrupper (særligt udsatte unge under 18 år og revalidender) er der ikke øvre varighedsgrænser.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.11.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 61, stk. 1, nr. 1, at et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed, der udgør op til 4 uger for personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, 4, og nr. 12, som er jobparate.

Forslaget omfatter dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, job- og uddannelsesparate overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt jobparate ledige selvforsørgende.

Forslaget indebærer, at der for personer, som er tæt på arbejdsmarkedet, vil gælde en maksimal varighed på 4 uger for en virksomhedspraktik.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed, der udgør op til 13 uger for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-11 og nr. 12, som er aktivitetsparate, samt nr. 13.

Forslaget omfatter aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjobvisiterede, personer i revalidering, førtidspensionister, aktivitetsparate ledige selvforsørgende samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Forslaget indebærer, at der for disse målgrupper vil gælde en maksimal varighed på 13 uger for virksomhedspraktik.

Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af stk. 1, nr. 2, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Har personen hen mod udgangen af perioden på 26 uger ud fra en konkret vurdering et helt særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere op til 13 uger ad gangen.

Forslaget angår de ovennævnte målgrupper, som 13-ugers varighedsgrænsen foreslås at gælde for. For disse personer vil der med forslaget være mulighed for efter en konkret vurdering at forlænge tilbuddet op til 26 uger. Hvis personen hen mod udgangen af perioden på 26 uger ud fra en konkret vurdering har et helt særligt behov for en længere periode, vil perioden kunne forlænges yderligere op til 13 uger ad gangen.

Det vil være en betingelse for en forlængelse, at jobcenteret hen mod udgangen af perioden ud fra en konkret vurdering finder, at personen har behov for en forlængelse af praktikforløbet for at formålet kan opfyldes. Vurderingen skal dermed ske hen mod afslutningen af perioden med virksomhedspraktik.

I den konkrete vurdering vil det skulle indgå, om personen har konkrete individuelle behov for yderligere afklaring eller udvikling af kompetencer. Det kan fx være tilfældet, hvis det vurderes, at en forlængelse vil styrke personens faglige kompetencer inden for et arbejdsområde yderligere.

Med forslaget vil der ske en markant forenkling af varighedsbegrænsningerne, således at der kun vil være to varighedsregler. Desuden vil risikoen for, at nogen får længere praktik, end de har behov for, blive reduceret. Der vil for alle ledige, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, og som har behov for længerevarende praktik, med jævne intervaller skulle tages stilling til, om deres praktikforløb er det rette, herunder om det bør forlænges eller ophøre.

Forslaget ændrer ikke ved, at det efter en konkret vurdering vil være muligt at give flere forskellige praktikforløb efter hinanden, hvilket fx kan være relevant for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, hvis der er et helt konkret behov herfor. Det kan fx dreje sig om et nyt forløb på den pågældende virksomhed inden for anden arbejdsfunktion, eller et nyt forløb på en anden virksomhed inden for lignende arbejdsfunktioner. Forslaget ændrer heller ikke ved, at tilbud generelt skal tilrettelægges, så de kan gennemføres på så kort tid som muligt under hensyn til personens forudsætninger og behov.

Forslaget indebærer, at den gældende 8 ugers varighedsregel for virksomhedspraktik til personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår, ikke videreføres, således at disse ligesom øvrige dagpengemodtagere vil kunne få praktikforløb på op til 4 uger.

Forslaget indebærer også, at der ikke længere vil være undergrupper af job- og uddannelsesparate, som virksomhedspraktik kan vare op til 13 uger for, fordi de ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. Alle job- og uddannelsesparate vil således med forslaget blive omfattet af 4-ugers begrænsningen.

Forslaget indebærer tillige, at for unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, vil der ikke gælde særlige varighedsregler, idet disse vil blive omfattet af 13-ugers reglen med mulighed for forlængelse. For personer i revalidering vil 13-ugers reglen med mulighed for forlængelse ligeledes skulle gælde.

Efter den gældende regel i § 45 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager dagpengemodtagere deres dagpenge under tilbud om virksomhedspraktik. Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender, sygedagpengemodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb modtager den ydelse, de er berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge.

Efter den gældende regel i § 75 c kan særligt udsatte unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats få virksomhedspraktik med en økonomisk godtgørelse, som højst kan udgøre et beløb svarende til satsen for uddannelseshjælp til udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år.

Det foreslås i § 62, stk. 1, at personer i virksomhedspraktik under tilbuddet modtager den ydelse, som personen er berettiget til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, lov om social pension eller fleksløntilskud i henhold til kapitel 20 i denne lov.

Forslaget betyder, at de gældende regler for ydelser i forbindelse med virksomhedspraktik videreføres, dvs. at en person under virksomhedspraktik modtager den ydelse, personen i forvejen har ret til.

Med forslaget tydeliggøres det, med en henvisning til lovforslagets kapitel 20, at personer, der er ansat i et fleksjob, har mulighed for at få virksomhedspraktik, hvor de bevarer deres fleksløntilskud. Tydeliggørelsen sker med baggrund i en række henvendelser fra kommuner, der har rejst tvivl om muligheden for virksomhedspraktik for personer, der er ansat i et fleksjob, og som modtager fleksløntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved siden af lønnen i fleksjobbet som kompensation for den nedsatte arbejdsevne. Det betyder fx, at en person, der er ansat i fleksjob i 7 timer om ugen, kan få tilbud om virksomhedspraktik sideløbende med fleksjobbet med henblik på at vurdere, om personens arbejdsevne kan udvikles. En fleksjobansat skal dog selv have et ønske om at komme i virksomhedspraktik sideløbende med fleksjobbet. Kommunen kan ikke pålægge personen at tage imod et tilbud om en sideløbende virksomhedspraktik, idet personen via sit fleksjob allerede opfylder sin rådighedsforpligtelse. Kommunen skal i øvrigt sikre sig, at der tages det fornødne hensyn til den pågældendes skånebehov.

Personer, der tilhører målgruppen af ledige selvforsørgende, og som derfor ikke modtager en offentlig forsørgelsesydelse, vil heller ikke under virksomhedspraktikken modtage en ydelse. Dette svarer til gældende regler.

Det vil fortsat gælde, at sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, der er i ansættelse under sygdom, bevarer deres løn under praktikken, og at førtidspensionister bevarer deres førtidspension under en virksomhedspraktik.

Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 6, nr. 13, som er særligt udsatte, og som har behov for en indsats, der ligger ud over særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service, under tilbuddet modtager en økonomisk godtgørelse, der fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer, og som højst kan udgøre satsen for udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år, jf. § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Det drejer sig om målgruppen af særligt udsatte unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 53, drejer det sig om en gruppe af særligt udsatte unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Det drejer sig om unge, som typisk er karakteriseret ved, at de ikke længere kan modtage tilbud i det almindelige skolesystem, har dårlige skoleerfaringer, erfaringer med kriminalitet eller betydeligt forbrug af rusmidler. Disse unge vil efter en konkret vurdering kunne tilbydes virksomhedspraktik med godtgørelse, når kommunen skønner, at den unge har brug for netop denne indsats ud over særligt støtte efter kapitel 11 i lov om social service. Godtgørelsen fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde og kan højst være op til niveauet for uddannelseshjælp til udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år. Der skal ske en koordinering mellem kommunens ungeindsats og evt. andre dele af den kommunale forvaltning, særligt den sociale forvaltning, om indsatsen.

Forslaget indebærer, at de gældende regler om ydelserne under virksomhedspraktik bliver videreført med sproglige justeringer.

Efter den gældende § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal der såvel i private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer, som enten er i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud. Formålet med reglen er, at virksomhedspraktikanter ikke skal fortrænge ordinært ansatte. Der er fastsat nærmere regler herfor, jf. afsnit 2.11.1.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og afsnittet med bemærkninger til de i § 65 foreslåede bemyndigelsesbestemmelser.

Efter den gældende regel i samme lov § 48, stk. 2, skal der forud for etablering af virksomhedspraktik på mere end 13 uger være sket en drøftelse af etableringen mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

Efter den gældende § 75, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, gælder kravet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antal ordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik og i løntilskudsjob ikke for sygedagpengemodtagere, når praktikken skal foregå på en virksomhed, hvor personen er ansat.

Det foreslås i § 63, stk. 1, at der hos arbejdsgiveren skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik efter dette kapitel, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, nytteindsats efter kapitel 13, ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven.

Med forslaget præciseres det i lovteksten, at både personer i virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11, løntilskud efter lovens kapitel 12, nytteindsats efter kapitel 13, nyuddannede personer med handicap, der fremover ansættes med løntilskud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., og personer i virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven medregnes i antallet af personer med støtte/tilskud.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud med sproglige justeringer og ovenstående præcisering.

Det foreslås i stk. 2, at forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og repræsentanter for de ansatte hos arbejdsgiveren.

Dette betyder, at en eventuel forlængelse af et praktikforløb ud over 13 uger skal have været drøftet, så virksomhedens medarbejdere er forberedte på det forlængede forløb. Der er tale om en videreførelse af gældende regel.

Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke gælder for personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold ved tilbud om virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor de er ansat.

Forslaget angår sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold. Forslaget indebærer, at for disse vil reglen om rimelighedskravet og reglen om, at praktikforløb ud over 13 uger skal have været drøftet, ikke gælde, hvis praktikken finder sted på den virksomhed, hvor de er ansat.

Der er tale om en præcisering med baggrund i, at en person i forbindelse med sygefravær fra den virksomhed, hvor personen er ansat, altid skal kunne få hjælp til at blive fastholdt i sit job.

Efter de gældende regler i § 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må etablering af virksomhedspraktik ikke være konkurrenceforvridende. Der findes forskellige regler, som understøtter, at der ikke opstår konkurrenceforvridning i forbindelse med virksomhedspraktik, jf. beskrivelsen heraf i de almindelige bemærkningers afsnit 2.11.1.6.1.

Det foreslås, at etablering af virksomhedspraktik ikke må være konkurrenceforvridende.

Forslaget er en videreførelse af de gældende regler. De regler, der understøtter, at der ikke opstår konkurrenceforvridning, og som ligeledes understøtter, at der ikke sker fortrængning af ordinært ansatte, vil være følgende:

– Virksomhedspraktik vil have en begrænset varighed, jf. forslaget til § 61.

– Der vil ikke kunne gives virksomhedspraktik til en borger, som har mulighed for at få det pågældende job enten som løntilskudsjob eller på ordinære vilkår, jf. forslaget til § 57.

– Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der må være i virksomhedspraktik, nytteindsats eller løntilskud i forhold til antallet af ordinært ansatte, jf. forslaget til § 63, stk. 1.

– Medarbejderrepræsentanter inddrages ved vurdering af rimelighedskravet og ved praktikforlængelser, jf. forslaget til § 63, stk. 2.

– Det er som hovedregel ikke muligt at få virksomhedspraktik det sted, hvor man senest har været ansat, jf. forslaget til § 65.

– Kommunen skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) om anvendelsen af virksomhedspraktik. Herunder skal kommunerne løbende sende RAR’erne oversigter over pladser i virksomhedspraktik. Dette fremgår af § 31 i organiseringsloven. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har etableret et kvartalsvist oversigtssystem (KLV), som understøtter rådenes mulighed for at følge med i den enkelte kommunes anvendelse af virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud. Hvis fx en faglig organisation har mistanke om, at der sker fortrængning af ordinært ansatte, er der mulighed for at tage sagen op i det regionale arbejdsmarkedsråd.

– Der er mulighed for at klage over et tilbud om virksomhedspraktik, hvis man mener, det ikke lever op til formålet, jf. forslaget til § 204. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse om tilbud, sendes klagen videre til Ankestyrelsen.

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 50 kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler efter lovens kapitel om virksomhedspraktik. Herunder kan der fastsættes nærmere betingelser for praktik hos private arbejdsgivere, om krav til omfanget af et tilbud om virksomhedspraktik samt regler om, hvornår rimelighedskravet er opfyldt.

De nærmere regler herom er udmøntet i kapitel 9 i den gældende bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx er der fastsat nærmere regler om rimelighedskravets opfyldelse og om hvor mange, der må være i virksomhedspraktik og løntilskud i forhold til antallet af ordinært ansatte. For en gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.11.1.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 65, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om virksomhedspraktik, herunder om betingelser for virksomhedspraktik, om krav til omfanget af et tilbud om virksomhedspraktik samt om rimelighedskravet efter § 63.

Det er hensigten med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, at de gældende bemyndigelsesbestemmelser videreføres. Dog foreslås det præciseret, at der også kan fastsættes nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos offentlige arbejdsgivere. Dette har også hidtil været muligt, jf. fx at reglerne for rimelighedskravets udmøntning også gælder for offentlige virksomheder.

Med hjemmel heri forventes der som i dag at blive fastsat regler i bekendtgørelse om, at jobcenteret og virksomheden aftaler formålet, indholdet, varigheden og omfanget af et virksomhedspraktikforløb, og at der for sygedagpengemodtagere er visse muligheder for at blive tilbudt virksomhedspraktik i udlandet.

Svarende til i dag forventes det endvidere at blive udmøntet i bekendtgørelse, at der som udgangspunkt ikke er mulighed for at få tilbud om virksomhedspraktik hos den arbejdsgiver, hvor en person senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen har været med offentligt tilskud efter loven. Dog forventes det, jf. aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at blive fastsat i bekendtgørelsen, at udsatte borgere efter en konkret vurdering skal have mulighed for praktik på deres seneste ansættelsessted, forudsat at praktikken ligger inden for en ny arbejdsfunktion.

Der forventes videre at blive fastsat regler om, at alle ordinært ansatte indgår i opgørelsen af ordinært ansatte, og dermed vil personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger med konkrete arbejdsbeskrivelser komme til at tælle med i opgørelsen af ordinært ansatte. Baggrunden herfor er, at der fremover skal ske en automatiseret opgørelse af antallet af ordinært ansatte på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, når der er etableret adgang til at trække data fra registeret. Dermed kan den tid, virksomhederne skal bruge på at indtaste oplysninger i det digitale ansøgningssystem VITAS i forbindelse med virksomhedspraktik og løntilskudsjob minimeres.

Som led i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af FH, DA og KL om udmøntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal undersøge mulige modeller for en registerbaseret opgørelse af rimelighedskravet på baggrund af indkomstregisteret. Modellerne skal være afbalancerede i den forstand, at de skal tage hensyn til, at den enkelte person i et aktivt tilbud fortsat oplever at være på en arbejdsplads med kollegaer ansat på ordinære vilkår. Arbejdsgruppen skal belyse og rådgive beskæftigelsesministeren og forligskredsen om en udmøntningsmodel, som fastholder intentionerne og de overordnede hensyn i rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal på den baggrund udarbejde en udmøntningsmodel for rimelighedskravet.

Det mere præcise grundlag for opgørelse og udmøntning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger, blive fastsat i bekendtgørelsen. Det forventes at være muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomstregisteret fra den 1. januar 2020.

Det foreslås, at de nærmere regler om rimelighedskravet fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Der forventes fastsat regler herom på baggrund af en aftale, som forligskredsen forventes at indgå efter modtagelsen af arbejdsgruppens udmøntningsmodel.

Efter den gældende regel i § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan følgende målgrupper få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere:

– Dagpengemodtagere,

– Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er det en betingelse, at de ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate,

– Revalidender,

– Sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Det gælder dog ikke personer, som er i et ansættelsesforhold,

– Dimittender med handicap,

– Personer i ressourceforløb og

– Førtidspensionister.

Efter den gældende lovs § 75 a kan job- og aktivitetsparate ledige selvforsørgende få tilbud efter de regler, der gælder for henholdsvis job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Efter den gældende lovs § 52 a har dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet ret til tilbud om ansættelse med løntilskud, såfremt betingelserne i kapitlet og regler fastsat i medfør heraf er opfyldt, og personen selv har fundet tilbuddet. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden, dog højst den maksimale varighed efter lovens regler.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.1. og 2.12.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 66, stk. 1, at personer omfattet af § 6, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere. Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, nr. 6 og 7, som er i job eller driver selvstændig virksomhed, og nr. 9 og 13.

Forslaget omfatter alle personer, der er omfattet af lovens målgrupper, bortset fra uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er beskæftigede i job eller driver selvstændig virksomhed, fleksjobvisiterede og personer under 18 år.

Forslaget betyder, at de målgrupper, som i dag kan få tilbud om ansættelse med løntilskud, fortsat kan få tilbud om ansættelse med løntilskud efter bestemmelsen, bortset fra nyuddannede personer med handicap. Det er dog præciseret i lovteksten, at sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb hverken må være beskæftiget i job (være i et ansættelsesforhold) eller i egen virksomhed.

Bestemmelsen omfatter fremover ikke nyuddannede personer med handicap, idet deres løntilskudsordning foreslås flyttet til kompensationsloven. Persongruppen er fremover ikke en selvstændig målgruppe i loven. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2.1.

Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af ansættelse med løntilskud, jf. dog § 68.

Det betyder, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet på samme måde som i dag, vil have ret til tilbud om ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i kapitlet i øvrigt er opfyldt.

Arbejdsgiveren og personen vil skulle aftale varigheden af perioden med ansættelse med løntilskud, dog højst den maksimale varighed efter lovens regler.

Forslaget fastsætter en ret for personen. Jobcenteret vil ikke skulle foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret vil alene skulle påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for løntilskudsansættelse, merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet.

Jobcenteret har dog mulighed for at give et supplerende tilbud sideløbende hermed, forudsat at det ikke hindrer, at personen kan deltage i det selvfundne tilbud. Et supplerende tilbud vil fx kunne gives, hvis det selvfundne tilbud er på få timer dagligt. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat kunne formidles et ordinært job.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer, bortset fra at reglerne for nyuddannede personer med handicap udgår, da deres løntilskudsordning flyttes til kompensationsloven.

Efter de gældende regler i §§ 52 og 75 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives tilbud om ansættelse med løntilskud med henblik på

– oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer for dagpenge- og sygedagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende og for personer i jobafklarings- og ressourceforløb,

– opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for førtidspensionister, og

– indslusning på arbejdsmarkedet af dimittender med handicap.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 67, stk. 1, at tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer, jf. dog stk. 2.

Jobcenteret skal således vurdere, om personen ved ansættelsen med løntilskud vil kunne opnå en oplæring eller genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

Oplæring og genoptræning kan være af faglig karakter, fx inden for et nyt fag eller et tidligere arbejdsområde, hvor personen i flere år ikke har arbejdet inden for området. Der kan også være tale om oplæring og genoptræning af en persons sociale kompetencer, fx i forhold til at møde op og arbejde sammen med andre på en arbejdsplads m.v.

Det foreslås dog i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 11, gives tilbuddet med henblik på at opnå eller fastholde beskæftigelse.

Forslaget omfatter førtidspensionister og betyder, at jobcenteret for disse personer skal vurdere, om de ved ansættelsen med løntilskud vil kunne opnå eller fastholde beskæftigelse. Der stilles dermed ikke krav om, at der med løntilskudsansættelsen vil skulle ske en oplæring eller genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer, bortset fra at reglerne for nyuddannede personer med handicap udgår, da deres løntilskudsordning flyttes til kompensationsloven.

Efter de gældende regler i §§ 53 og 75 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der for de fleste målgrupper begrænsninger for, hvor lang tid et tilbud om ansættelse med løntilskud kan vare hos den enkelte arbejdsgiver.

Efter §§ 53 og 75 a gælder der følgende begrænsning af varighed for et tilbud om ansættelse med løntilskud:

– For dagpengemodtagere kan et tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere gives i op til 4 måneder og hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder.

– For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og ledige selvforsørgende kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives i op til 6 måneder.

– For sygedagpengemodtagere, dimittender med handicap og personer i jobafklarings- eller ressourceforløb kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives i op til 1 år.

– For revalidender og førtidspensionister kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives ud over 1 år.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 68, stk. 1, nr. 1, at et tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en varighed, der udgør op til 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige arbejdsgivere for personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, 4 og nr. 12, som er jobparate.

Med forslaget sikres der ensartede varighedsbegrænsninger for personer tættere på arbejdsmarkedet, dvs. dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, job- og uddannelsesparate overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og jobparate ledige selvforsørgende.

For disse målgrupper vil der fremover være varighedsbegrænsning på 6 måneder for løntilskudsjob hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige arbejdsgivere.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en varighed, der udgør op til 6 måneder hos arbejdsgivere for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-8, 10 og for personer omfattet af nr. 12, som er aktivitetsparate. Har personen hen mod udgangen af perioden efter en konkret vurdering behov herfor, kan tilbuddet forlænges op til 12 måneder.

Med forslaget vil der dermed også være ensartede varighedsbegrænsninger for de øvrige målgrupper, der er længere fra arbejdsmarkedet, dvs. aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, aktivitetsparate overgangsydelseshjælpsmodtagere uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate ledige selvforsørgende, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb samt personer i revalidering.

For disse målgrupper vil der fremover være en varighedsbegrænsning på 6 måneder ved både private og offentlige løntilskudsjob. Løntilskudsjobbet kan efter konkret vurdering forlænges med op til 6 måneder, så det i alt kan udgøre højst 12 måneder, dvs. 1 år.

Det vil være en betingelse for en forlængelse, at jobcenteret hen mod udgangen af perioden for løntilskudsansættelsen ud fra en konkret vurdering finder, at personen har behov for en forlængelse af løntilskudsansættelsen. Vurderingen skal dermed ske hen mod afslutningen af perioden med løntilskudsansættelse.

I den konkrete vurdering vil det skulle indgå, om personen har konkrete individuelle behov for yderligere oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Det kan fx være tilfældet, hvis det vurderes, at forlængelsen af løntilskudsansættelsen vil styrke personens faglige kompetencer inden for et arbejdsområde yderligere.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at et tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en varighed, der udgør mere end 12 måneder hos private og offentlige arbejdsgivere for personer omfattet af § 6, nr. 11.

For førtidspensionister fastholdes det, at et tilbud kan have en varighed på mere end 12 måneder, dvs. på mere end 1 år.

Forslaget betyder, at der fortsat ikke vil gælde en varighedsbegrænsning for førtidspensionisters ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere.

Med forslaget til bestemmelsen sker der en betydelig forenkling og ensretning af varighedsbegrænsningen for tilbud om ansættelse med løntilskud. Det bemærkes, at nyuddannede personer med handicap udgår af bestemmelsen, da deres løntilskudsordning flyttes til kompensationsloven.

Jobcenteret vil fortsat, ligesom i dag, skulle vurdere, hvor lang tid den enkelte person har behov for et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver for, at formålet med ansættelsen kan opnås. Perioden skal ikke være længere, end at formålet med ansættelsen kan opnås. Ligesom i dag kan der også fremover gives et efterfølgende tilbud om ansættelse med løntilskud hos en anden arbejdsgiver, hvis betingelserne er opfyldt.

Efter de gældende regler i § 51, stk. 2, og § 75 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det en betingelse for at blive ansat med løntilskud, at

- dagpengemodtagere har været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder,

- kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, har været i tilbud om ansættelse med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende.

For disse grupper gælder kravet om forudgående ledighed/periode med visse offentlige forsørgelsesydelsesperioder m.v. både for ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere.

Efter den gældende lovs § 51, stk. 3, er det en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, at

– sygedagpengemodtagere i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge,

– personer i ressourceforløb i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, har været i tilbud om ansættelse med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende, og

– personer i jobafklaringsforløb i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder har modtaget ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

For disse målgrupper gælder kravet om forudgående ledighedsperiode med visse ydelsesperioder m.v. dermed alene for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere.

For revalidender, førtidspensionister og nyuddannede med handicap gælder der ikke et krav om forudgående ledighed/periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. ved ansættelse med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere.

Der gælder heller ikke krav om forudgående ledighed/periode med offentlige forsørgelsesydelser – hverken ved ansættelse hos private eller offentlige med løntilskud, hvis personen

1. ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau,

2. er over 50 år eller

3. er enlig forsørger.

Reglerne om 6 måneders forudgående ledighed/periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. i forhold til ansættelse hos private arbejdsgivere, herunder undtagelserne for visse grupper, har baggrund i EU-regler: Forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EU´s gruppefritagelsesforordning).

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 69, stk. 1, at for at blive ansat med løntilskud hos arbejdsgivere skal personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 12, i en forudgående periode på mindst 6 måneder have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Forslaget omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt ledige selvforsørgende og betyder, at de forud for et tilbud om ansættelse med løntilskud skal have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i mindst 6 måneder.

For disse målgrupper betyder forslaget, at der vil gælde et krav om 6 måneders forudgående ledighed/periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. for ansættelse med løntilskud hos både private og offentlige arbejdsgivere.

Det foreslås i stk. 2, at for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, skal personer omfattet af § 6, nr. 6-8, i en forudgående periode på mindst 6 måneder have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Forslaget omfatter sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb og betyder, at de forud for et tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere skal have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i mindst 6 måneder. Derimod gælder der for disse personer ikke krav om en forudgående periode med visse forsørgelsesydelser m.v. ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere.

Forslaget betyder endvidere, at der fortsat ikke vil gælde et krav om forudgående ledighed/periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. for personer i revalidering og førtidspensionister – uanset om de skal ansættes hos private eller offentlige arbejdsgivere.

Det foreslås, at reglerne om opgørelsen af den forudgående periode på 6 måneder, hvor personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser m.v., fremover fastsættes på bekendtgørelsesniveau.

Med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 2, forventes der at blive fastsat nærmere bekendtgørelsesregler om, hvilke offentlige forsørgelsesydelser, perioder med ansættelse med løntilskud og selvforsørgelse, der kan medregnes for personer i de enkelte målgrupper samt om beregningen af sammenlagte/sammenhængende perioder med offentlige forsørgelsesydelser m.v.

Der vil være tale om en videreførelse af de gældende krav til forudgående perioder med forsørgelsesydelser med enkelte præciseringer. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10, stk. 2 og bemærkningerne hertil.

Der foreslås endelig i stk. 3, at der uanset stk. 1 og 2 ikke gælder krav om en forudgående periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v., hvis personen

1. ikke har en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller kompetencegivende uddannelse på højere niveau,

2. er over 50 år eller

3. er enlig forsørger.

Forslaget betyder, at personer, som enten ikke har en sådan kompetencegivende uddannelse, er over 50 år, eller er enlig forsørger, vil være undtaget fra kravene om forudgående ledighed.

I kravet om, at personen ikke må have en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller kompetencegivende uddannelse på højere niveau ligger, at personen ikke må have en af de gymnasiale uddannelser (almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser), en erhvervsuddannelse, herunder eux eller en videregående uddannelse, herunder de maritime uddannelser. Dvs. at de højst må have afsluttet grundskolen eller 10. klasse eller STU, eller have gennemført uddannelsesforløb med sigte på at kvalificere sig til en kompetencegivende ungdomsuddannelse, dvs. fx have gennemført en EGU, en KUU eller et produktionsskoleforløb (fra 1. august 2019 samlet i FGU).

Ved begrebet enlig forsørger forstås ligesom i dag, en person, der er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer, bortset fra at reglerne for nyuddannede personer med handicap udgår, da deres løntilskudsordning flyttes til kompensationsloven.

Efter den gældende regel i § 59 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er personer, der ansættes med løntilskud, i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, dog kan beskæftigelsesministeren fastsætte undtagelser herfra.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 70, at personer, der ansættes med løntilskud efter kapitlet, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

Dermed vil det fortsat fremgå klart i loven, at personer, der bliver ansat med løntilskud, er omfattet af den almindelige lovgivning for lønmodtagere. En person, der er ansat med løntilskud efter kapitlet, vil dermed være omfattet af fx barselsloven, arbejdsmiljø- og arbejdsskadelovgivning.

I barselsloven er der bl.a. regler om ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Efter arbejdsmiljøloven stilles der bl.a. krav til både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hos en arbejdsgiver med henblik på at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og i arbejdsskadesikringsloven er der bl.a. regler om ret til erstatning ved arbejdsskader.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

Efter de gældende regler i §§ 54, 58 og 75 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, når dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende, sygedagpengemodtagere, nyuddannede personer med handicap samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb ansættes med løntilskud hos private arbejdsgivere. Det bemærkes, at der i den gældende lovs §§ 56 og 57 er fastsat særlige regler om løn- og ansættelsesforhold for revalidender og førtidspensionister.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.6.1. og 2.12.1.6.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 71, at ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. dog §§ 73 og 74.

Forslaget omfatter dermed alle målgrupper, der kan ansættes med løntilskud, og som ansættes hos en privat arbejdsgiver, bortset fra personer i revalidering og førtidspensionister, som der er fastsat særlige regler for i lovforslagets §§ 73 og 74. Dvs. forslaget omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, ledige selvforsørgende, sygedagpengemodtagere samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb.

Med forslaget stilles der krav om, at løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, når en person ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver.

Det betyder, at hvis det pågældende arbejde er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn og øvrige arbejdsvilkår (fx arbejdstid) svare til, hvad der gælder efter overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende arbejde ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn og øvrige arbejdsvilkår svare til, hvad der gælder efter overenskomst eller aftale for tilsvarende arbejde, som er omfattet af en overenskomst eller aftale. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn og arbejdsvilkår svare til, hvad der må anses for at være normalt gældende for sammenligneligt arbejde.

Med hjemmel i lovforslagets § 81 forventes der fastsat bekendtgørelsesregler om bl.a. ansættelsesbrev, betaling af lønudgift og om betaling af løntilskud ved overarbejde. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 81.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer, bortset fra at reglerne for nyuddannede personer med handicap udgår, da deres løntilskudsordning flyttes til kompensationsloven.

Efter de gældende regler i §§ 55 og 75 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal løn- og arbejdsvilkår som udgangspunkt være overenskomstmæssige, når dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende, sygedagpengemodtagere samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

I de gældende regler i lovens § 55, stk. 2-6, og § 75 a, stk. 5 og 6, er dog opregnet en række undtagelser hertil.

Efter den gældende lovs § 55, stk. 2, er der fastlagt en fast timeløn på 127,90 kr. pr. time (2019-niveau) eksklusive feriepenge m.v. Timelønnen danner grundlag for beregningen af personens arbejdstid under ansættelsen, jf. den gældende lovs § 55, stk. 3-5. For sygedagpengemodtagere følger det dog af gældende lovs § 55, stk. 6, at arbejdstiden fastsættes efter aftale mellem kommunen, arbejdsgiveren og en sygedagpengemodtager.

Efter den gældende lovs § 55, stk. 3, skal lønnen til dagpengemodtagere efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter § 55, stk. 4, skal lønnen til kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og personer i ressource- og jobafklaringsforløb efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag under hele ansættelsesforholdet ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets påbegyndelse.

For ledige selvforsørgende er det i den gældende lovs § 75 a, stk. 5 og 6, fastsat, at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal udgøre

- 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og

- 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre personer.

Det er endvidere en betingelse for, at den ledige selvforsørgende kan få udbetalt løn svarende til 80 pct. af højeste dagpenge, at personens børn opholder sig her i riget bortset fra på Færøerne og i Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer, og arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, jf. lovens § 55, stk. 5.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.6.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 72, stk. 1, at ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr. 1-8 og 12, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-5.

Det foreslås dermed, at udgangspunktet fortsat er, at løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige, når dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, ledige selvforsørgende, sygedagpengemodtagere samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Det foreslås dog i stk. 2, at timelønnen udgør 127,90 kr. pr. time (2019-niveau) eksklusive feriepenge m.v.

Dermed foreslås det, at der fastlægges en fast timeløn i loven som gælder, selvom der ville være en højere eller lavere timeløn efter overenskomsten. Der vil skulle fastsættes bekendtgørelsesregler svarende til de gældende om, hvilke ydelser og tillæg, der kan udbetales ud over timelønnen, fx feriegodtgørelse og pension. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 81.

Timelønnen gælder, selvom der ville være en højere eller lavere timeløn efter overenskomsten. Timelønnen beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 189. Timelønnen offentliggøres årligt i vejledning om satser på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside og på retsinformation. I 2019 udgør timelønnen 127,90 kr. pr. time.

Timelønnen danner grundlag for beregningen af personens arbejdstid under ansættelsen, idet lønnen – for disse personer der modtager forsørgelsesydelser, bortset fra sygedagpengemodtagere – under ansættelsen skal ligge på niveau med personens forsørgelsesydelse, jf. forslagene til stk. 3 og 4. For en beskrivelse vedrørende sygedagpengemodtagere henvises til forslaget til stk. 6.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at lønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer, der er omfattet af § 6, nr. 1.

Forslaget betyder, at for dagpengemodtagere skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med deres dagpenge, og princippet er dermed, at de ikke får udbetalt mere, når de er i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, end når de er ledige. Ved brugen af betegnelsen »på niveau med« betyder det i praksis, at lønnen bliver lidt højere end den hidtidige ydelse, fordi der foretages oprundinger i beregningerne.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik for personer, der er omfattet af § 6, nr. 2-5, 7 og 8.

Forslaget betyder, at for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb, skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med deres ydelse.

For disse persongrupper er princippet dermed også, at de ikke får udbetalt mere, når de er i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, end når de er ledige. Ved brugen af betegnelsen »på niveau med« betyder det i praksis, at lønnen bliver lidt højere end den hidtidige ydelse, fordi der foretages oprundinger i beregningerne.

De nærmere regler om bl.a. opgørelsen af en persons samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik forventes fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovforslagets § 81. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 81.

Det foreslåes i stk. 3, nr. 3, at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer, der er omfattet af § 6, nr. 12, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre personer omfattet af § 6, nr. 12.

Forslaget betyder, at for ledige selvforsørgende skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med 80 pct. af højeste dagpenge for forsørgere, og 60 pct. af højeste dagpenge for andre (ikke forsørgere). Ved afgørelsen af, om personen har forsørgelsespligt over for børn følges vurdering efter lov om aktiv socialpolitik. Efter denne lov er det den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social- og Indenrigsministeriets lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet. Det følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet. Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.

Det bemærkes dog, at der efter forslaget til stk. 5, stilles yderligere betingelser for forsørgersatsen.

Det foreslås i stk. 4, at den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, jf. dog stk. 5 og 6.

Det forhold, at arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets begyndelse, betyder, at selvom der efter løntilskudsansættelsens start sker ændringer i personens ydelsesniveau, fortsætter ansættelsen med det oprindeligt beregnede løn- og timetal. Det gælder både, hvis personen efterfølgende ville have ret til en højere eller en lavere ydelse. I tilfælde hvor efterfølgende forhold betyder, at personen ville have ret til en højere ydelse, kan personen i stedet søge om supplerende hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Da timelønnen reguleres årligt på baggrund af dagpengereguleringen, vil der for en ansættelse, som løber over et årsskifte, fortsat skulle udbetales løn på baggrund af den oprindeligt fastsatte arbejdstid, men med den nye faste timeløn for året.

De nærmere regler om bl.a. beregningen af timelønnen forventes fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovforslagets § 81. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 81.

På baggrund af den faste timeløn og oplysninger om personens samlede forsørgelsesydelse, vil den offentlige arbejdsgiver kunne fastsætte arbejdstiden pr. uge på baggrund af personens dagpenge/hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ugebeløbet tillægges arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct., svarende til, at den ugentlige ydelse divideres med 0,92. Herved fremkommer den opregulerede ydelse. Arbejdstiden pr. uge beregnes herefter ved at dividere den opregulerede ydelse med den faste timeløn. Det beregnede antal timer, oprundes til nærmeste hele timetal. Ugelønnen omregnes til månedsløn ved at gange med 13/3.

Eksempel: Dagpengemodtager (max. dagpengesats) (2019-tal).

En dagpengemodtager med max. dagpengesats: 4.355 kr. pr. uge.

Beløbet reguleret med 8 pct. AM-bidrag: 4.355 kr.: 0,92 = 4.733,70 kr.

Antallet af timer pr. uge: 4.733,70 kr.:127,90 kr. (Reguleret ugebeløb: timelønnen) = 37,00 timer.

Den ugentlige arbejdstid udgør dermed 37 timer.

Ugelønnen udgør: 37 x 127,90 kr. = 4.732,30 kr. pr. uge.

Der forventes med hjemmel i forslaget til § 81 at blive fastsat nærmere regler om bl.a. hvilke ydelser/tillæg, der kan dækkes ud over lønnen pr. arbejdstime, afspadsering af over- og merarbejde og nedsættelse af timetal ved ordinær beskæftigelse. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 81.

Det foreslås i stk. 5, at for personer omfattet af § 6, nr. 12, er det en betingelse for udbetaling af en løn på niveau med 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efter stk. 3, nr. 3, at børnene opholder sig her i landet. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.

Forslaget omfatter ledige selvforsørgende, som har forsørgelsespligt over for børn, og betyder, at det for disse personer er en yderligere betingelse for at få udbetalt en løn svarende til 80 pct. af højeste dagpenge, at børnene, som de har forsørgelsespligt over for, opholder sig her i landet. Kravet gælder dog ikke for ledige selvforsørgende, som er EU/EØS-borgere. Her kan børnene befinde sig i et andet EU-/EØS-land.

Det foreslås endelig i stk. 6, at ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 6, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, fastsættes arbejdstiden efter aftale mellem jobcenteret, arbejdsgiveren og personen. Forslaget omhandler arbejdstiden ved ansættelse af sygedagpengemodtagere.

Forslaget omfatter sygedagpengemodtagere og betyder, at arbejdstiden fastsættes individuelt på baggrund af en aftale mellem jobcenteret, arbejdsgiveren og sygedagpengemodtageren. Der skal dermed ikke ske samme beregning af arbejdstiden som for de øvrige målgrupper.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

Efter den gældende regel i § 56 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal løn- og arbejdsvilkårene være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, når revalidender ansættes med løntilskud.

For revalidender i elev- og lærlingeforløb, som på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats, skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn. Jobcenteret har dog efter en konkret og individuel vurdering mulighed for at beslutte, at lønnen i elev- og lærlingeforløb for disse revalidender med omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer, som alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats, skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde, dvs. at eleverne skal have overenskomstmæssig løn svarende til færdiguddannede.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.6.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 73, stk. 1, at ved ansættelse med løntilskud hos arbejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr. 10, skal lønnen som minimum svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Arbejdsvilkårene skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende, jf. dog stk. 2.

Forslaget omfatter personer i revalidering, som skal ansættes med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere, og fastsætter kravene til løn- og arbejdsvilkår for ansættelsen, dog med de i stk. 2 nævnte undtagelser.

De beskrevne krav til løn- og arbejdsvilkår betyder, at hvis det pågældende arbejde er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal lønnen mindst svare til den mindsteløn, der gives efter overenskomsten eller aftalen, og arbejdsvilkårene (fx arbejdstid) skal svare til, hvad der gælder efter overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende arbejde ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal lønnen mindst svare til den mindsteløn, der efter overenskomst eller aftale gælder for tilsvarende arbejde, som er omfattet af en overenskomst eller aftale. Ligeledes skal arbejdsvilkårene svare til dem, der gælder for det tilsvarende arbejde, som er omfattet af overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen overenskomst eller kollektiv aftale, skal lønnen mindst svare til den mindsteløn, som må anses for at være normalt gældende for sammenligneligt arbejde. Ligeledes skal arbejdsvilkårene svare til, hvad der må anses for normalt gældende for sammenligneligt arbejde.

Med forslaget vil det fortsat være udgangspunktet, at der vil kunne etableres ansættelse med løntilskud for personer i revalidering, hvis løn- og arbejdsvilkårene er overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Dvs. også når der er tale om et elev- eller lærlingeforløb, skal revalidenden have den mindste overenskomstmæssige løn for færdiguddannede og ikke kun elev/lærlingeløn.

Det foreslås dog i stk. 2, 1. pkt., at i elev- eller lærlingeforløb, hvor personen på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats, skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn, og arbejdsvilkårene skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende.

Med forslaget vil der dog fortsat kunne etableres en løntilskudsansættelse i forbindelse med, at personer i revalidering er i elev- og lærlingeforløb, hvor lønnen alene svarer til den mindste overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn, hvis revalidenden på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats. I disse tilfælde vil der kunne ydes løntilskud til selve elev-/lærlinge¬lønnen. Enten til hele elev-/lærlingelønnen eller til en del af den, efter en konkret vurdering, jf. lovforslagets § 76, stk. 5.

Det foreslås endelig i 2. pkt., at jobcenteret efter en konkret og individuel vurdering kan beslutte, at lønnen som minimum skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende.

Med forslaget vil jobcenteret efter en konkret og individuel vurdering kunne beslutte, at lønnen for disse personer i revalidering, som har omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer, og som dermed alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats alligevel skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn for færdiguddannede. I så fald gives løntilskuddet ikke alene til den del af lønnen, som elev-/lærlingesatsen udgør, men også til resten af lønnen, jf. lovforslagets § 76, stk. 5.

I den konkrete og individuelle vurdering kan bl.a. indgå personens alder og forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. Der vil fx kunne lægges vægt på, at personen er ud over den almindelige uddannelsesalder og/eller har en vis forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet eller til det fag, personens ansættes inden for. Det vil også kunne indgå, om jobcenteret vurderer, at personen inden for en rimelig periode med oplæring eller genoptræning af kompetencer må antages at kunne bidrage med en større arbejdsindsats.

For en nærmere beskrivelse af reglerne om fastsættelse af løntilskuddets størrelse henvises til lovforslagets § 76, stk. 5.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

Det følger af den gældende regel i § 57 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at når førtidspensionister ansættes med løntilskud, fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og personen. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.6.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 74, at ved ansættelse med løntilskud hos arbejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr. 11, fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og personen. Fastsættelsen skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Forslaget omfatter førtidspensionister og betyder, at det vil være arbejdsgiveren og personen, der i samarbejde med den faglige organisation på området, vil skulle fastsætte løn- og arbejdsvilkår. Ligesom i dag vil der – hvis personen ansættes inden for et område, der ikke er dækket af en faglig overenskomst – skulle rettes henvendelse til den organisation, der dækker et område, der ligger nærmest det område, som personen ansættes inden for.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

Efter de gældende regler i §§ 63 og 64 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales der ved ansættelse med løntilskud et løntilskud til arbejdsgiveren.

I lovens § 63 er opregnet 5 satser (pr. 1. januar 2015), som løntilskuddet pr. time kan udgøre. Bestemmelsen angiver løntilskudssatserne pr. times ansættelse. Løntilskuddet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, jf. den gældende lovs § 127.

Løntilskuddet pr. time udgør pr. 1. januar 2015:

1. 26,54 kr., (28,56 kr. i 2019),

2. 46,48 kr., (50,01 kr. i 2019),

3. 74,05 kr., (79,68 kr. i 2019),

4. 107,55 kr. (115,73 kr. i 2019) eller

5. 143,14 kr. (154,02 kr. i 2019).

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 75, stk. 1, at der ved ansættelse efter kapitlet udbetales et løntilskud til arbejdsgiveren.

Det foreslåes i stk. 2, at løntilskuddet pr. time (2019-niveau) skal udgøre en af følgende satser:

1. 28,56 kr.

2. 50,01 kr.

3. 79,68 kr.

4. 115,73 kr.

5. 154,02 kr.

Bestemmelsen angiver de mulige løntilskudssatser pr. times ansættelse, og løntilskuddet til arbejdsgiverne beregnes som tilskudssatsen pr. time ganget med det antal timer, for hvilke der er udbetalt løn til personen.

Løntilskuddets størrelse er dermed fastsat i loven, og der kan ikke herudover udbetales særlige tilskud til arbejdsgiverens udgifter til fx ATP, lovpligtig arbejdsskadeforsikring, feriegodtgørelse m.v. Hvis der i ansættelsen betales løn under ferie, vil arbejdsgiveren dog også kunne få løntilskud i ferieperioden.

Ved den årlige regulering af løntilskuddet udbetales den regulerede sats automatisk til arbejdsgiveren.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om satserne for løntilskuddet uden indholdsmæssige ændringer, men med justeringer til 2019-beløb.

Efter den gældende regel i § 64, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sker fastsættelsen af, hvilken løntilskudssats der skal udbetales efter en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. For revalidender foretages vurderingen efter de regler, der er fastsat i medfør af lovens § 31, stk. 1, 4. pkt., om krav til undersøgelse af arbejdsevne.

I den gældende lovs § 64, stk. 2-7, er der dog opregnet en række undtagelser til bestemmelsens stk. 1, om, at der skal ske en konkret vurdering ved fastsættelse af, hvilken løntilskudssats, der skal udbetales til arbejdsgiveren.

Efter lovens § 64, stk. 2, udgør løntilskuddet til private arbejdsgivere 79,68 kr. pr. time (2019-niveau) og til offentlige arbejdsgivere 115,73 kr. pr. time (2019-niveau), når der ansættes dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. Det samme gælder ved ansættelse af ledige selvforsørgende, jf. lovens § 75 a, stk. 2 og 3.

Efter lovens § 64, stk. 3 og 4, kan løntilskuddet højst udgøre 154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til såvel private som offentlige arbejdsgivere, når revalidender og personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb ansættes med løntilskud.

Ved ansættelse af revalidender i elev- og lærlingeforløb, hvor lønnen som minimum svarer til den mindste overenskomstmæssige på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende, skal tilskuddet fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP m.v. Ved ansættelse i elev- og lærlingeforløb kan der kun ydes tilskud til elev- eller lærlingelønnen, hvis personen på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.

Når sygedagpengemodtagere ansættes med løntilskud, udgør løntilskuddet 79,68 kr. pr. time (2019-niveau) til private arbejdsgivere og 154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til offentlige arbejdsgivere, jf. lovens § 64, stk. 5.

Ligeledes gælder, at når førtidspensionister ansættes med løntilskud, udgør løntilskuddet 28,56 kr. pr. time (2019-niveau) til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet dog udgøre 50,01 kr. pr. time (2019-niveau).

Efter gældende lovs § 64, stk. 5, kan løntilskuddet højst udgøre 154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til såvel private som offentlige arbejdsgivere, når der ansættes en nyuddannet person med handicap.

Efter de gældende regler i § 110, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats nedsættes tilskuddet til en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse med løntilskud med det beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige, som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 76, stk. 1, at løntilskuddet til private arbejdsgivere udgør 79,68 kr. pr. time, jf. dog stk. 4-5.

Med forslaget beskrives løntilskuddets sats til private arbejdsgivere i forbindelse med ansættelse med løntilskud af alle målgrupper, bortset fra de tilfælde, der er beskrevet i bestemmelsens stk. 4-5.

Forslaget omfatter løntilskudssatsen til private arbejdsgivere ved ansættelse med løntilskud af alle målgrupper, bortset fra de tilfælde der er beskrevet i bestemmelsens stk. 4-5. Det omfatter dermed dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere samt ledige selvforsørgende.

For private arbejdsgivere, der ansætter disse personer med løntilskud, vil løntilskuddets sats dermed ligge fast, og jobcenteret skal ikke foretage en vurdering af størrelsen. Disse personer udgør en betydelig del af de personer, som kan ansættes med løntilskud, og reglen er dermed den i praksis gældende hovedregel for løntilskuddets størrelse til private arbejdsgivere.

Det foreslås videre i stk. 2, at løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 115,73 kr. pr. time, jf. dog stk. 3-5.

Med forslaget beskrives løntilskuddets sats til offentlige arbejdsgivere i forbindelse med ansættelse med løntilskud af alle målgrupper, bortset fra de tilfælde der er Beskrevet i bestemmelsens stk. 3-5.

Forslaget omfatter løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere ved ansættelse af dagpeng¬modtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt ledige selvforsørgende med løntilskud.

For offentlige arbejdsgivere, der ansætter disse personer med løntilskud, vil løntilskuddets sats dermed ligge fast, og jobcenteret skal ikke foretage en vurdering af størrelsen. Disse personer udgør en betydelig del af de personer, som kan ansættes med løntilskud, og reglen er dermed i praksis den gældende hovedregel for løntilskuddets størrelse til offentlige arbejdsgivere.

Det foreslås i stk. 3, at ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 6, hos offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet 154,02 kr. pr. time.

Forslaget omfatter sygedagpengemodtagere, som ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere og betyder, at jobcenteret heller ikke i disse tilfælde skal foretage en konkret vurdering af løntilskuddets størrelse til arbejdsgiveren.

Det foreslås i stk. 4, at ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, hos arbejdsgivere fastsættes løntilskuddet ud fra en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. Løntilskuddet udgør en af satserne i § 75, jf. dog stk. 5.

Forslaget omfatter personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb samt personer i revalidering og betyder, at jobcenteret vil skulle fastsætte løntilskuddets størrelse til arbejdsgiveren ud fra en konkret vurdering af personens evner og forudsætning for at deltage i arbejde i samme omfang som de øvrige ansatte.

I vurderingen heraf kan indgå personens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med de arbejdsopgaver, som personen forventes at skulle udføre under løntilskudsansættelsen.

I vurdering af personens muligheder for at deltage i arbejdet skal der bl.a. tages højde for personens helbredstilstand og de deraf følgende begrænsninger i forhold til mulighederne for at arbejde.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 10, (revalidender) i elev- og lærlingeforhold skal tilskuddet fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Forslaget betyder, at der alene vil kunne ydes løntilskud til den del af personens løn, som ligger over elevlønnen og op til den mindste overenskomstmæssige løn eller den sædvanlige løn for tilsvarende arbejde. Elevlønnen vil dermed skulle betales af arbejdsgiveren.

Det foreslåes i 2. pkt., at der vil kunne ydes løntilskud til elev- eller lærlingelønnen, hvis personen på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.

Bestemmelsen udgør således en undtagelse til bestemmelsens 1. pkt. om, at løntilskud ikke kan ydes til dækning af elevlønnen. Der kan således ydes løntilskud til elevlønnen, hvis personen tilhører den særlige persongruppe, som på grund af omfattende psykiske og sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.

Hvis personen både tilhører den særlige gruppe og samtidig skal modtage den mindste overenskomstmæssige løn eller tilsvarende løn på det aktuelle ansættelsesområde, vil arbejdsgiveren kunne få et løntilskud, som fastsættes ud fra hele lønnen.

Det foreslåes i stk. 6 foreslås det, at ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 11 (førtidspensionister), udgør løntilskuddet 28,56 kr. pr. time (2019-niveau) til arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 50,01 kr. pr. time (2019-niveau).

Det foreslås i stk. 7, at løntilskuddet nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.

Med forslaget vil arbejdsgiveren ligesom i dag ikke kunne få en dobbeltdækning for den ansattes løn fra både løntilskudsordningen samt refusion i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. Fx i tilfælde, hvor arbejdsgiveren kan modtage refusion for løn udbetalt under sygdom eller barsel.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer, bortset fra at reglerne for nyuddannede personer med handicap udgår, da deres løntilskudsordning flyttes til kompensationsloven. Der henvises til § 6 i det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende regel i § 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud efter kapitlet om løntilskudsansættelse samt personer i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats.

De nærmere regler om rimelighedskravet er med hjemmel i den gældende lovs § 68 fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.9.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 77, at der hos arbejdsgiveren skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter dette kapitel (om løntilskudsansættelse), nytteindsats efter kapitel 13, ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven.

Det foreslås dermed præciseret i lovteksten, at både personer i løntilskudsansættelse efter kapitlet, nyuddannede personer med handicap, der fremover ansættes med løntilskud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., og personer i virksomhedspraktik og nytteindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt efter integrationsloven medregnes i antallet af personer med støtte/tilskud.

De nærmere regler om rimelighedskravet forventes fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovforslagets § 81. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 81.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

Det følger af den gældende regel i § 60 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 78, at forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.

Det foreslås dermed, at det fortsat er et krav, at en ansættelse med løntilskud har været drøftet mellem arbejdsgiver og repræsentanter for de ansatte på arbejdspladsen, inden der etableres en løntilskudsansættelse.

De nærmere regler om medinddragelse af de ansatte forud for en ansættelse med løntilskud forventes fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovforslagets § 81. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 81 med tilhørende bemærkninger.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

Efter den gældende regel i § 61, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal ansættelse med løntilskud af dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Kravet om merbeskæftigelse ved ansættelse hos private arbejdsgivere, herunder undtagelserne for visse grupper, har baggrund i EU-regler: Forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EU´s gruppefritagelsesforordning).

Efter den gældende lovs § 61, stk. 2, skal betingelsen om merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale arbejdsmarkedsråd administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

De nærmere regler om merbeskæftigelseskravet er med hjemmel i den gældende lovs § 68 fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.9.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 79, at ansættelse med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren set i forhold til det gennemsnitlige antal ansatte hos arbejdsgiveren. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til den normale beskæftigelse hos arbejdsgiveren.

Forslaget omfatter alle målgrupper, der skal ansættes med løntilskud efter kapitlet.

Det bemærkes, at kravet om merbeskæftigelse hos private arbejdsgivere fortsat er EU-krav, jf. reglerne i gruppefritagelsesforordningen, idet løntilskud til private arbejdsgivere ellers vil blive betragtet som statsstøtte, der ikke er tilladt i EU.

Det foreslås, at der fremover ikke fastsættes regler i loven om, hvordan betingelsen om merbeskæftigelse påses. Det foreslås, at reglerne herom i stedet fastsættes på bekendtgørelsesniveau sammen med de øvrige regler om merbeskæftigelse. De nærmere regler herom forventes fastsat med hjemmel i lovforslagets § 81.

Med hjemmel i lovforslagets § 81 forventes der således fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om merbeskæftigelseskravet, herunder om hvad der forstås ved nettoudvidelse, om opgørelsen af antallet af ordinært ansatte, om afgræsning af virksomheden, og om hvordan merbeskæftigelseskravet påses. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 81.

Reglerne vil blive fastsat, så de EU-krav, der stilles om merbeskæftigelse, overholdes.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om merbeskæftigelseskravet med sproglige justeringer og ovenstående ændringer.

Efter den gældende regel i § 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må udbetaling af tilskud ikke være konkurrenceforvridende.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.8. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 80, at udbetaling af tilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

Med forslaget fastslås det i loven, at løntilskudsansættelser ikke må forvride konkurrenceevnen på markedet. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at en række af de øvrige regler i loven modvirker konkurrenceforvridning. Det gælder bl.a. reglerne om formålet med løntilskudsansættelse i lovforslagets § 67, krav om drøftelse af en løntilskudsansættelse mellem arbejdsgiveren og de ansatte i lovforslagets § 78, merbeskæftigelseskravet i lovforslagets § 79 og rimelighedskravet i lovforslagets § 77.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

I de gældende regler i § 55, stk. 7, § 59, stk. 2, og § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der fastsat bemyndigelser til beskæftigelsesministeren i forbindelse med ansættelse med løntilskud. Efter § 55, stk. 7, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse.

Efter lovens § 59, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte undtagelser til § 59, stk. 1, om, at personer, der ansættes med løntilskud, i øvrigt er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere. Og efter § 68, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler efter kapitlet, herunder regler om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere.

Med hjemmel i bestemmelserne er der fastsat regler om ansættelse med løntilskud i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at de gældende bemyndigelser til beskæftigelsesministeren i kapitlet samles i en bestemmelse.

Det foreslås i § 81, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder om betingelser for ansættelse med løntilskud, og om at lønnen og arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse samt om rimelighedskravet efter § 77 og merbeskæftigelseskravet efter § 79. Der kan også fastsættes regler om, at der for særlige målgrupper kan ske en fravigelse af merbeskæftigelseskravet.

Med hjemmel i bestemmelsen er det hensigten, at der ligesom i dag fastsættes bekendtgørelsesregler om bl.a., hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere, om afgrænsningen af, hvad der forstås ved en arbejdsgiver, om at ansættelse med løntilskud ikke kan tilbydes i en virksomhed, som er ejet af personens ægtefælle m.v., og om at ansættelse med løntilskud ikke kan tilbydes hos den arbejdsgiver, hvor personen senest har været ansat.

Der forventes videre fastsat regler svarende til de gældende om løn- og arbejdsvilkår, herunder om fastsættelse af arbejdstiden, om mulighed for ud over timelønnen at få andre tillæg og pension m.v. og om nedsættelse af arbejdstiden ved ordinær beskæftigelse i forbindelse med ansættelse hos offentlige arbejdsgivere.

Der forventes fastsat nye regler, således at personer kan fortsætte i et løntilskudsjob hos samme arbejdsgiver ved ydelsesskift, herunder om genberegning af løn og timetal ved offentligt løntilskudsjob, da der kan være tale om, at niveauet for personens forsørgelsesydelse kan have ændret sig.

Der forventes videre fastsat regler om høring af de ansatte, om merbeskæftigelseskravet og om rimelighedskravet. Der forventes i forhold til merbeskæftigelseskravet bl.a. fastsat regler om, hvad der forstås ved nettoudvidelse, om opgørelsen af antallet af ordinært ansatte, om afgræsning af virksomheden, og om hvordan merbeskæftigelseskravet påses.

Der forventes fastsat regler svarende til de gældende om, hvordan merbeskæftigelseskravet påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab og om, hvordan uenighed afgøres samt om, at personer i revalidering og førtidspensionister – ligesom i dag – enten kan opfylde kravet om nettoudvidelse eller et krav om, at stillingen fx er blevet ledig som følge af frivillig afgang m.v. Reglerne om merbeskæftigelseskravet vil blive fastsat, så de EU-krav, der stilles om merbeskæftigelse, overholdes.

Der forventes videre fastsat regler om, at merbeskæftigelseskravet fremover opgøres på samme måde for offentlige arbejdsgivere som for private arbejdsgivere.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at alle ordinært ansatte indgår i opgørelsen af ordinært ansatte, og dermed vil personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger med konkrete arbejdsbeskrivelser komme til at tælle med i opgørelsen af ordinært ansatte. Baggrunden herfor er, at der fremover skal ske en automatiseret opgørelse af antallet af ordinært ansatte på baggrund af oplysninger fra indkomst¬registeret, når der er etableret adgang til at trække data fra registeret. Dermed kan den tid, som virksomhederne skal bruge på at indtaste oplysninger i det digitale ansøgningssystem VITAS i forbindelse med virksomhedspraktik og løntilskudsjob minimeres.

Som led i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af FH, DA og KL om udmøntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal undersøge mulige modeller for en registerbaseret opgørelse af rimelighedskravet på baggrund af indkomstregisteret. Modellerne skal være afbalancerede i den forstand, at de skal tage hensyn til, at den enkelte person i et aktivt tilbud fortsat oplever at være på en arbejdsplads med kollegaer ansat på ordinære vilkår. Arbejdsgruppen skal belyse og rådgive beskæftigelsesministeren og forligskredsen om en udmøntningsmodel, som fastholder intentionerne og de overordnede hensyn i rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal på den baggrund udarbejde en udmøntningsmodel for rimelighedskravet.

Det mere præcise grundlag for opgørelse for og udmøntning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger, blive fastsat i bekendtgørelsen. Det forventes at være muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomstregisteret fra den 1. januar 2020.

Der forventes endelig fastsat regler svarende til de gældende om udelukkelse af visse virksomheder fx kriseramte virksomheder og om støtteintensiteten for støtte til private arbejdsgivere i tilknytning til ansættelse af personer med løntilskud. Reglerne fastsættes, så de EU-krav, der stilles, overholdes.

Der er tale om en videreførelse af gældende bemyndigelsesregler med enkelte ændringer og sproglige justeringer.

Af de gældende regler i kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår både reglerne for virksomhedspraktik og nytteindsats. Af den gældende § 42 a, i loven fremgår hvilke målgrupper, der kan få tilbud om nytteindsats.

I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er det fastsat, at der ved offentlige arbejdsgivere forstås:

– Kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,

– statsinstitutioner og

– organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.13.1.1.

Det foreslås, at reglerne for nytteindsats får sit eget kapitel (kapitel 13), således at reglerne for virksomhedspraktik og nytteindsats bliver lettere at læse.

Det foreslås i § 82, at personer omfattet af § 6, nr. 1-5, kan få tilbud om nytteindsats hos offentlige arbejdsgivere.

Det drejer sig om personer, som får arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og personer, der får overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet.

Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 89 vil blive fastsat samme regler om afgrænsning af begrebet offentlige arbejdsgivere som i dag. Med denne afgrænsning vil der fx som hidtil kunne etableres nytteindsats på selvejende institutioner, (selvejende daginstitutioner, plejehjem m.v.), som udfører arbejde for kommuner, regioner eller staten efter driftsoverenskomst, hvis deres udgifter dækkes med mindst 50 pct. offentlige tilskud.

Forslaget er en videreførelse af de gældende regler med sproglige justeringer.

Det fremgår af den gældende § 42 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at tilbud om nytteindsats gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.

Det fremgår af § 76 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at indholdet af opgaverne i nytteindsats skal ligge ud over det normerede niveau.

Af bemærkningerne til lovforslaget, som indførte nytteindsats, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 223, som fremsat, side 21, fremgår det, at arbejdet i nytteindsats skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. Dette foreslås tydeliggjort i en selvstændig formålsbestemmelse for nytteindsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.13.1.2.

Det foreslås i § 83, stk. 1, at tilbud om nytteindsats gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for indgå i et arbejdsfællesskab og udføre samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse.

Et tilbud om nytteindsats skal således holde den ledige aktiv og motivere til hurtigt at komme i gang med en uddannelse eller et job eller bringe personen tættere på uddannelse eller job. Jobcenteret skal have fokus på, at ledige i nytteindsats på den ene side varetager samfundsnyttige opgaver og på den anden side fortsat er aktive uddannelses- eller jobsøgende.

Nytteindsats vil typisk på grund af sit særlige formål og indhold primært være tiltænkt personer, der er i stand til at arbejde eller tage en uddannelse, men vil også efter en konkret vurdering kunne gives til aktivitetsparate kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. Det vil fx kunne være tilfældet, hvis det vurderes, at en aktivitetsparat person vil kunne have gavn af en kombination af opkvalificering i en virksomhedspraktik og udførelse af arbejde i form af nytteindsats.

Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, kan nytteindsats alene gives som rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 54.

Det betyder, at for dagpengemodtagere skal formålet med at give tilbud om nytteindsats være at afprøve rådigheden for personer, der ikke medvirker aktivt i indsatsen. Der henvises til forslaget til § 54 om rådighedsafprøvende tilbud til dagpengemodtagere og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 3, at opgaverne under tilbuddet skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos den offentlige arbejdsgiver.

Det betyder, at arbejdet enten skal udgøre et supplement til det arbejde, der i forvejen udføres hos den pågældende arbejdsgiver, eller at det skal være inden for en Arbejdsfunktion, der ikke udføres i forvejen.

Opgaverne under nytteindsats og organiseringen heraf vil som hidtil kunne være meget forskelligartede og forskellige fra fx kommune til kommune. Der vil være mulighed for både at etablere nytteindsats som enkeltpladser på offentlige virksomheder, hvor den ledige går til hånde og gør nytte for sin ydelse eller som projekter hvor flere ledige arbejder sammen i nytteindsats. Det vil som hidtil være den enkelte offentlige arbejdsgiver, der definerer indholdet i tilbuddene under nytteindsats, og opgaverne vil som hidtil fx kunne relatere sig til vedligeholdelse eller renholdelse af kommunale institutioner og anlæg, grønne områder eller andre udendørs arealer. Opgaverne vil også som hidtil i et vist omfang kunne være serviceopgaver til borgere, der på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger ikke selv er i stand til at udføre arbejdet, jf. forslaget til § 89 og bemærkningerne hertil.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler med ovennævnte præciseringer og sproglige justeringer.

Det fremgår af den gældende § 43, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at personer i nytteindsats ikke er omfattet af de for lønmodtagere gædende regler, som er fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v. Det fremgår videre, at personerne dog er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.13.1.5.

Det foreslås i § 84, stk. 1, at personer i nytteindsats ikke er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler i lov eller regler fastsat i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v., jf. dog stk. 2.

Forslaget indebærer, at personen under nytteindsats ikke vil være omfattet af de regler, der gælder for lønmodtagere i henhold til lov eller kollektiv overenskomst m.v. Forslaget skyldes, at en aftale om nytteindsats ikke i sig selv indebærer, at personen ansættes.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Det foreslås i stk. 2, at personer i nytteindsats er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Dette betyder, at personen i nytteindsats som hidtil vil være omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Forslagene svarer med sproglige justeringer til de gældende bestemmelser.

Det fremgår af den gældende § 44, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at varigheden af et tilbud om nytteindsats kan være op til 13 uger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.13.1.4.

Det foreslås i § 85, at et tilbud om nytteindsats kan have en varighed på op til 13 uger.

Forslaget er en videreførelse af de gældende regler.

Forslaget ændrer ikke ved, at det på samme måde som i dag efter en konkret vurdering vil være muligt at give flere nytteindsatsforløb efter hinanden, hvis der er et helt konkret behov herfor. Hvis det sker på samme virksomhed, kan det ikke være inden for samme arbejdsfunktion som det tidligere tilbud, da der i så fald i praksis vil være tale om en forlængelse af tilbuddet.

Efter den gældende § 45, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager en person under nytteindsats den ydelse, som personen i forvejen er berettiget til, dvs. ydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.13.1.5.

Det foreslås, at personen under deltagelse i tilbuddet modtager den ydelse, som personen har ret til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om aktiv socialpolitik.

Dvs. personer i nytteindsats vil som hidtil under tilbuddet skulle modtage deres hidtidige ydelse i form af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget er en videreførelse af de gældende regler.

Efter den gældende § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer, som enten er i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, eller ansat med løntilskud efter lovens kapitel 12. Der er fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. afsnit 2.13.1.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 48, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at forud for etablering af nytteindsats skal etableringen være drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant. Det er udmøntet i § 74 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at spørgsmålet om etableringen af nytteindsats skal have været drøftet mellem arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten, og hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, så skal det være en medarbejderrepræsentant.

Det fremgår af den gældende § 48, stk. 4, at det regionale arbejdsmarkedsråd efter ansøgning fra kommunen kan dispensere fra rimelighedskravet. Der er fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. afsnit 2.13.1.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at der hos arbejdsgiveren skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, nytteindsats efter dette kapitel, løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven.

Med forslaget præciseres det i lovteksten, at både personer i virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11, løntilskud efter lovens kapitel 12, nytteindsats efter kapitel 13, nyuddannede personer med handicap, der fremover ansættes med løntilskud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., og personer i virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven medregnes i antallet af personer med støtte/tilskud.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud med sproglige justeringer og ovenstående præcisering.

Det foreslås i stk. 2, at forud for etablering af nytteindsats skal etableringen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten. Er der ikke en tillidsrepræsentant, skal spørgsmålet have været drøftet med en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.

Der er tale om en præcisering af den gældende lovs § 48, stk. 3, som svarer til den gældende udmøntning i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 74. Den foreslåede formulering om, at drøftelserne skal ske med tillidsrepræsentanten, og kun hvis der ikke er en sådan, så med en medarbejderrepræsentant, er således i overensstemmelse med de gældende regler.

Det foreslås i stk. 3, at det regionale arbejdsmarkedsråd kan dispensere fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen.

Der påtænkes udmøntet regler herom i bekendtgørelse svarende til de gældende, jf. afsnit 2.13.1.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslåede er en videreførelse af de gældende regler med sproglige justeringer.

Efter den gældende lovs § 49 må etablering af nytteindsats ikke være konkurrenceforvridende. Der er udmøntet regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som understøtter, at der ikke sker konkurrenceforvridning, jf. afsnit 2.13.1.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at etablering af nytteindsats ikke må være konkurrenceforvridende.

De regler, der skal understøtte, at der ikke opstår konkurrenceforvridning og fortrængning af ordinært ansatte er følgende:

– Nytteindsats vil have en begrænset varighed, jf. forslaget til § 85.

– Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der må være i nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskud i forhold til antallet af ordinært ansatte, jf. forslaget til § 87, stk. 1.

– Tillidsrepræsentanten eller – hvis der ikke er en sådan – en medarbejderrepræsentant inddrages ved vurdering af rimelighedskravet, jf. forslaget til § 87, stk. 2.

– Der vil ikke kunne gives nytteindsats det sted, hvor man senest har været ansat, jf. forslaget til § 89.

– Kommunen skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) om anvendelsen af nytteindsats. Herunder skal kommunerne løbende sende RAR’erne oversigter over pladser i nytteindsats. Dette fremgår af § 31 i organiseringsloven. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har etableret et kvartalsvist oversigtssystem (KLV), som understøtter rådenes mulighed for at følge med i den enkelte kommunes anvendelse af virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud. Hvis fx en faglig organisation har mistanke om, at der sker fortrængning af ordinært ansatte, er der mulighed for at tage sagen op i det regionale arbejdsmarkedsråd.

– Der er mulighed for at klage over et tilbud om nytteindsats, hvis man mener, at det ikke lever op til formålet, jf. forslaget til § 204. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse om tilbud, sendes klagen videre til Ankestyrelsen.

Der påtænkes ligeledes udmøntet regler i bekendtgørelse svarende til de gældende i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om at for offentlige arbejdsgivere, som udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, indgår forsørgelsesydelser til personer i nytteindsats som støtte, der ydes efter de minimis-reglerne, jf. Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU af 18. december 2013 om anvendelse af traktatens artikel 107 og 108 på de minimis-støtte.

Ligeledes påtænkes det som i dag udmøntet i bekendtgørelse, at i det omfang, at nytteindsats består af servicearbejde for borgere, jf. de almindelige bemærkningers afsnit 2.13.1.3.1., skal det ved vurderingen af spørgsmålet om konkurrenceforvridning indgå, om der er tale om arbejde, der ikke kan forventes at blive udført som almindeligt lønnet arbejde for borgeren.

Efter den gældende § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler efter lovens kapitel 11 om virksomhedspraktik, herunder nytteindsats. Det indebærer, at der for nytteindsats kan fastsættes nærmere betingelser for krav til omfanget og indholdet af et tilbud samt regler om, hvornår rimelighedskravet er opfyldt, hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere og nærmere regler om de regionale arbejdsmarkedsråds mulighed for at dispensere fra rimelighedskravet.

De nærmere regler herom er udmøntet i kapitel 9 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder i §§ 76-78, og i kapitel 3 og 4 i bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. For en nærmere gennemgang heraf henvises til afsnit 2.13.1.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 89, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om nytteindsats, herunder om betingelser, indhold og omfang. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere nærmere regler om, hvornår betingelsen efter § 87 er opfyldt og om muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet efter § 87, stk. 3.

Der er tale om en videreførelse af den gældende bemyndigelsesbestemmelse med sproglige justeringer.

Der påtænkes ligesom i dag udmøntet regler om bl.a., hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere, om at opgaverne i nytteindsats skal ligge ud over det normerede niveau hos arbejdsgiveren, om nytteindsats kan gives som servicearbejde for borgere, om forholdet til opgaver, der også udføres efter reglerne om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, og om at der ikke kan etableres nytteindsats der, hvor personen senest har været ansat.

Ligeledes påtænkes som hidtil udmøntet regler om rimelighedskravet, og om de regionale arbejdsmarkedsråds mulighed for at dispensere herfra for nytteindsats og regler om, at for offentlige arbejdsgivere, som udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, indgår forsørgelsesydelse til personer i nytteindsats som støtte efter de minimis-reglerne.

Der forventes videre at blive fastsat regler om, at alle ordinært ansatte indgår i opgørelsen af ordinært ansatte, og dermed vil personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger med konkrete arbejdsbeskrivelser komme til at tælle med i opgørelsen af ordinært ansatte. Baggrunden herfor er, at der fremover skal ske en automatiseret opgørelse af antallet af ordinært ansatte på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, når der er etableret adgang til at trække data fra registeret. Dermed kan den tid, som virksomhederne skal bruge på at indtaste oplysninger i det digitale ansøgningssystem VITAS i forbindelse med virksomhedspraktik og løntilskudsjob minimeres.

Som led i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af FH, DA og KL om udmøntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal undersøge mulige modeller for en registerbaseret opgørelse af rimelighedskravet på baggrund af indkomstregisteret. Modellerne skal være afbalancerede i den forstand, at de skal tage hensyn til, at den enkelte person i et aktivt tilbud fortsat oplever at være på en arbejdsplads med kollegaer ansat på ordinære vilkår. Arbejdsgruppen skal belyse og rådgive beskæftigelsesministeren og forligskredsen om en udmøntningsmodel, som fastholder intentionerne og de overordnede hensyn i rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal på den baggrund udarbejde en udmøntningsmodel for rimelighedskravet.

Det mere præcise grundlag for opgørelse og udmøntning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger, blive fastsat i bekendtgørelsen. Det forventes at være muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomstregisteret fra den 1. januar 2020.

Efter den gældende § 32 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11-14, få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af følgende:

1. Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet (ordinær uddannelse), og

2. uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb (øvrig vejledning og opkvalificering).

Efter den gældende § 75 a har personer omfattet af § 2, nr. 10, (ledige selvforsørgende), ret til tilbud efter kapitel 10-12, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Tilbuddet gives efter de regler, der gælder for henholdsvis job- og aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Efter den gældende § 75 b kan jobcenteret efter en konkret vurdering give personer omfattet af § 2, nr. 9,

(15-17 årige), tilbud om vejledning og opkvalificering efter de regler, der gælder for aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Om førtidspensionisters og fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, mulighed for efter gældende regler at få tilbud om vejledning og opkvalificering henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.14.1.4.

Efter den gældende § 74, stk. 1, kan jobcenteret give en person, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob.

Det foreslås i § 90, 1. pkt., at personer omfattet af § 6, bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, og nr. 11, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, revalidender, sygedagpengemodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, som modtager ressourceydelse, uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, ledige selvforsørgende, ledige fleksjobvisiterede, samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, som er fyldt 15 år.

Udgangspunktet for, at der vil kunne gives tilbud efter forslaget til § 90 om ordinær uddannelse, er, at det skal være uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt.

Det kan fx være tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller tilbud om kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Det foreslåede betyder, at alle de omhandlede målgrupper og herunder fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, vil kunne få tilbud om ordinær uddannelse bortset fra førtidspensionister, som fortsat ikke vil kunne få tilbud om ordinær uddannelse.

Som konsekvens af det foreslåede om, at fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, kan få tilbud om såvel ordinær uddannelse som øvrig vejledning og opkvalificering, vil det ikke længere fremgå af en særskilt bestemmelse, som i den gældende lovs § 74, stk. 1, at personer, som skal ansættes i fleksjob, kan få hjælp til kortvarige kurser. Det skyldes, at det vil være muligt for jobcenteret i ledighedsperioden at give tilbud om såvel ordinær uddannelse som øvrig vejledning og opkvalificering, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor.

Der er ikke nogen tidsbegrænsning for, hvor lang tid et tilbud om vejledning og opkvalificering må vare.

Det foreslås i 2. pkt., at uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod arbejdsmarkedet.

Det betyder, at uddannelserne skal være direkte kvalificerende til job på arbejdsmarkedet. Uddannelserne skal have et indhold, som arbejdsgivere vil kunne gøre brug af på virksomheder. Dog er der mulighed for med hjemmel i forslaget til § 99 at fravige denne betingelse.

Nærmere regler for, hvad der anses for ordinær uddannelse vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau udover at blive fastsat regler om, hvilke love med uddannelser, der anses for ordinær uddannelse, fastsættes regler svarende til de gældende regler, som fraviger kravet om, at uddannelsen skal være rettet direkte mod arbejdsmarkedet. Det vil gælde for visse forberedende uddannelser, som er reguleret ved lov.

Bestemmelsen er udover det foreslåede om, at ledige fleksjobvisiterede får mulighed for at få tilbud om ordinær uddannelse for de øvrige målgrupper en videreførelse af den gældende § 32, stk. 1, og §§ 75 a og 75 b vedrørende ledige selvforsørgende og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.14.1.1. om ordinære uddannelser.

Efter den gældende § 32, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11-14, få tilbud om vejledning og opkvalificering. Tilbuddet kan bestå af uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet (ordinær uddannelse), og uddannelser og kurser, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb (øvrig vejledning og opkvalificering).

Førtidspensionister og fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, kan efter den gældende § 32, stk. 2, alene få tilbud om uddannelser og kurser, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.

Efter den gældende § 74, stk. 1, kan jobcenteret give en person, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob.

Efter den gældende § 75 a har ledige selvforsørgende ret til tilbud efter kapitel 10-12, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Tilbuddet gives efter de regler, der gælder for henholdsvis job- og aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Efter den gældende § 75 b kan jobcenteret efter en konkret vurdering give unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, som er fyldt 15 år, tilbud om vejledning og opkvalificering efter de regler, der gælder for aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Efter den gældende § 32, stk. 4, kan praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder den gældende § 43 tilsvarende anvendelse.

Efter den gældende § 43 er personer i virksomhedspraktik ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, fastsat i henhold til lov eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v. Personer i virksomhedspraktik er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. De samme regler gælder således i forbindelse med praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Det foreslås i stk. 1, at personer omfattet af § 6, bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 90, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, som modtager ressourceydelse, ledige fleksjobvisiterede, revalidender, ledige selvforsørgende, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, som er fyldt 15 år, samt førtidspensionister.

Forslaget omfatter uddannelser og kurser, som ikke er defineret som ordinær uddannelse under forslaget til § 90. Den foreslåede bestemmelse består af uddannelser og kurser herunder danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb, der ikke kan indeholdes i definitionen af ordinær uddannelse. Korte vejlednings- og afklaringsforløb omfatter meget korte forløb, hvor sigtet er at vejlede og afklare deltagernes muligheder på arbejdsmarkedet, herunder fx psykologhjælp og fysioterapi m.v., som led i beskæftigelsesindsatsen.

Endvidere omfatter forslaget særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb herunder praktik under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb omfatter tilbud, som er særligt etableret til ledige.

Som eksempler på forløb, der er oprettet af kommunerne, kan nævnes jobsøgningskurser, tilbud, hvor personen ordner haver eller rydder sne for nogle af kommunens svagere borgere, tilbud i et kommunalt projekt, hvor formålet kan være at afklare personens kompetencer og lægge en plan for, hvorledes personen kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det kan også være projekter, hvor personen er beskæftiget med produktion på kommunens værksteder til brug for kommunen selv eller andre kommuner. Det kan fx være projekter, hvor ledige fremstiller produkter eller laver lettere paknings- og montageopgaver til private virksomheder.

Brobygningsforløb til uddannelse kan gives som tilbud om vejledning og opkvalificering til uddannelseshjælpsmodtagere herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet med henblik på at gøre de unge klar til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.

Der er ikke nogen tidsbegrænsning for, hvor lang tid et tilbud om vejledning og opkvalificering må vare.

Bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 32, stk. 1, nr. 2, for alle målgrupper.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, sammenlagt kan vare højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst vare 1 måned.

Der kan således under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb indgå praktikperioder. Praktikperioder kan sammenlagt ikke have en længere varighed end 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode må højst vare 1 måned.

Der kan efter forslaget ikke indgå egentlige praktikperioder i særligt tilrettelagte projekter. Der er således ikke mulighed for, at der i et sådant tilbud kan indgå egentlige praktikforløb, hvor personen kommer ud på en virksomhed og tager del i produktionen. Særligt tilrettelagte projekter er primært kommunale beskæftigelsesprojekter, hvor der er mulighed for, at der kan foregå produktion og afsætning, forudsat det ikke er konkurrenceforvridende. Der kan i særligt tilrettelagte projekter indgå virksomhedsbesøg, hvor personen fx ser arbejdsforholdene, og hvordan arbejdet på virksomheden foregår. Hovedvægten er således på vejledning og opkvalificering med mulighed for snusepraktik, som er korte forløb på en virksomhed.

Det er muligt at kombinere tilbud om vejledning og opkvalificering med tilbud om virksomhedspraktik efter de regler, der foreslås i §§ 57-65 om tilbud om virksomhedspraktik, eller med andre tilbud.

Det foreslås i 2. pkt., at § 60 om forholdet til den ansættelsesretlige lovgivning m.v. finder tilsvarende anvendelse i praktikperioden.

Det betyder, at personer i praktik under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb ikke vil blive ansat i virksomheden, og de vil derfor ikke være omfattet af de regler, der er fastsat for lønmodtagere i henhold til lov eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v. Sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaring, som er i et ansættelsesforhold, og som får tilbud om vejledning og opkvalificering, hvori der indgår praktik på den virksomhed, hvor de er ansat, vil dog være omfattet af de regler, der gælder for lønmodtagere, som er fastsat i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Uanset hvilken målgruppe, der får et tilbud efter bestemmelsen, hvori der indgår praktik, vil personen under virksomhedspraktikdelen være omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 32, stk. 4, med de ændringer, der følger ved henvisningen til § 60.

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 60 og til almindelige bemærkninger afsnit 2.14.1.2. om øvrig vejledning og opkvalificering.

Efter den gældende § 32, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal tilbuddet udvikle og afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet i målgruppen gives tilbud om vejledning og opkvalificering som led i en uddannelsesrettet indsats med henblik på, at personen kan påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.

Tilbud om vejledning og opkvalificering gives med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og den enkeltes ønsker og forudsætninger. Om der skal gives et kort, mellemlang eller længerevarende uddannelsestilbud afgøres ud fra en konkret individuel vurdering af, hvad der kan bringe personen hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet og samtidig fastholde personen i job.

Det foreslås videreført, at formålet med, at jobcenteret kan give tilbud om vejledning og opkvalificering, skal være at udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet eller opkvalificering til at kunne gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det kan fx være en person, der har behov for at få udviklet eller bygget videre på sine faglige kompetencer ved et kursus, hvor personen opnår et certifikat (fx truckcertifikat), som vil forbedre personens muligheder for at få job, fordi opnåelse af certifikatet giver mulighed for at søge job inden for et område med mangel på arbejdskraft.

Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 32, stk. 3.

Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.14.1.3. om formål med vejledning og opkvalificering.

Efter den gældende § 32 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår det, at hvis en test har vist, at en dagpengemodtager, job- eller aktivitetsparat kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet, en uddannelses- eller aktivitetsparat uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus. Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og job- eller aktivitetsparate kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, har ret til tilbud om en realkompetencevurdering, hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal være tale om tilbud omfattet af lovens § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af lovens § 32, stk. 5.

Efter den gældende § 96 b, stk. 2, har en person, som er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, ret til et læse-, skrive- regne- eller ordblindekursus, hvis en test har vist behov herfor. Personen har ret til et sådant kursus senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at personer omfattet af § 6, bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, har ret til tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test har vist behov for et sådant kursus.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alle målgrupper i § 6 bortset fra personer i fleksjob eller personer, som modtager tilskud til drift af selvstændig virksomhed under fleksjobordningen. Det vil sige, at forslaget omfatter dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, som modtager ressourceydelse, ledige fleksjobvisiterede, revalidender, samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, som er fyldt 15 år.

Forslaget forenkler reglerne, så de bliver lettere for jobcentrene at administrere, forstå og forklare, når forslaget omfatter alle målgrupper i forslaget til § 6 bortset fra personer i fleksjob og personer, som får tilskud til drift af selvstændig virksomhed under fleksjobordningen. De målgrupper, der er omfattet af forslaget, får således ret til et læse-, skrive-, regne-, eller ordblindekursus, hvis en test viser behov herfor.

Det foreslås, at der på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i forslaget til § 39, nr. 5, fastsættes nærmere regler om test herunder, at personer i målgruppen får ret til en test, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Har testen vist behov for et læse-, skrive- regne-, eller ordblindekursus, skal personen have tilbud om et kursus.

Forslaget betyder, at fx sygedagpengemodtagere får ret til læse-, skrive-, regne-, eller ordblindekursus, hvis en test har vist behov.

En person, der tidligere har gennemgået en test, og hvor testen viste, at der ikke var behov for et kursus, har åbenlyst ikke behov for en ny test inden for samme område. Der kan også være tale om en person, som har gennemført en længerevarende uddannelse, og hvor det er indlysende, at det har krævet kundskaber i et omfang, der gør, at personen ikke har behov for en test.

Om nærmere regler om test henvises til § 39 i de specielle bemærkninger.

Det foreslås i 2. pkt., at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, skal have ret til et sådant kursus i umiddelbar forlængelse af, at testen har vist et behov.

Det foreslåede betyder, at der for uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet vil være fastsat krav om tidspunktet for afholdelse af kurset, når en test har vist behov.

Det foreslås således, at disse målgrupper skal have kurset i umiddelbar forlængelse af, at testen har vist et behov.

Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i forslaget til § 39, nr. 5, vil blive fastsat regler svarende til de gældende om, at disse målgrupper, hvis de ikke har en ungdomsuddannelse, skal have en test senest 1 måned efter første henvendelse til kommunen om hjælp og således i umiddelbar forlængelse heraf have tilbud om et kursus. For personer i målgruppen, der har en ungdomsuddannelse er der ikke fastsat regler for, hvornår de senest skal tilbydes en test, men det er forudsat, at det sker tidligt i ledighedsforløbet. Kurset skal herefter være i umiddelbar forlængelse af testresultatet. Baggrunden er, at det særligt for disse målgrupper er vigtigt, at de hurtigt bliver hjulpet tættere på et mål om at kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet skal ligesom efter gældende regler have tilbud om et kursus senest 1 måned efter første henvendelse til kommunen om hjælp, hvis den obligatoriske test viser, at de har behov for et sådant kursus.

Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.14.2.1. om forslaget om udvidelse af målgrupper for læse-, skrive-, regne-, eller ordblindekursus.

Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 6, nr. 1, der er fyldt 30 år, og personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om en realkompetencevurdering, hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Målgruppen for forslaget er dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og job- og aktivitetsparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet har ret til tilbud om en realkompetencevurdering, hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Realkompetencevurderingen skal foretages af en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde enten almen voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervsuddannelse for voksne - (EUV) - eller videregående voksenuddannelsesområdet (VVU). Der skal være tale om uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Formålet med realkompetencevurderinger er at få synliggjort og dokumenteret uformelle eller skjulte kvalifikationer, som er opnået via erhvervsdeltagelse, og derved styrke jobmulighederne eller få afkortet uddannelsen gennem en formel anerkendelse af det, personen allerede kan og ved i forhold til formelt fastsatte uddannelsesmål.

Resultatet af en realkompetencevurdering kan samtidig bruges i forbindelse med jobsøgning. Anerkendelse af kompetencer kan gives som et kompetencebevis. Det er uddannelsesstedet, der udsteder kompetencebeviser efter endt kompetencevurdering, og modtageren af realkompetencebeviset skal selv sikre, at cv-oplysningerne ajourføres. En realkompetencevurdering kan have en varighed fra en halv dag op til ti skoledage.

Forslaget er en videreførelse af den gældende § 32 a, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i stk. 3, at tilbud efter stk. 1 og 2 skal være omfattet af § 90 eller af regler herom udstedt i medfør af § 99.

Det foreslås således, at der skal være tale om tilbud om ordinær uddannelse. Det foreslåede er en videreførelse af gældende § 32 a, stk. 1, 3. pkt. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.14.1.1. om ordinære uddannelser.

Efter den gældende § 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, ikke være konkurrenceforvridende. Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af de kommunale organisationer fastsætte vejledende retningslinjer om, hvornår produktion og afsætning efter stk. 1 kan anses for konkurrenceforvridende.

Det foreslås videreført, at produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 91, ikke må være konkurrenceforvridende.

Bestemmelsen indebærer, at jobcentrene skal være opmærksomme på, om de tilbud, de giver som særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, hvor der er produktion og afsætning, påvirker konkurrencen.

Efter den gældende § 37, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som er under 30 år, samt uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som udgangspunkt ikke modtage tilbud om en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse.

Jobcenteret kan efter den gældende § 37, stk. 2, fravige bestemmelsen for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som enten har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, er dagpengemodtager og fyldt 25 år, og som efter afslutningen af ret og pligt-tilbud har haft 6 måneders sammenlagt ledighed, eller er uddannelses- eller aktivitetsparat uddannelseshjælps- eller integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet og fyldt 25 år og har opbrugt retten til SU til videregående uddannelse.

Ved tilbud om en erhvervskompetencegivende uddannelse skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse, jf. den gældende § 37, stk. 3.

Efter den gældende § 85, stk. 2, har unge dagpengemodtagere under 25 år, som påbegynder en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lovens § 21 b, ret til at få uddannelsen som tilbud, indtil den unge har haft 26 ugers sammenlagt ledighed.

Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.14.1.9. om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser.

Det foreslås i stk. 1, at personer under 30 år, der er omfattet af § 6, nr. 1-5, ikke kan få tilbud efter dette kapitel til en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, samt uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, under 30 år.

Udgangspunktet for det foreslåede er, at jobcenteret ikke vil kunne give tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse til disse grupper.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 37, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at jobcenteret kan fravige stk. 1 for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, eller har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse.

Forslaget medvirker til, at kriterierne for, hvornår jobcenteret undtagelsesvist kan give tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse til personer under 30 år, bliver mere ens.

Tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse vil fx kunne være relevant for en dagpengemodtager, der har opbrugt retten til SU, og som mangler en mindre del af en uddannelse, der kvalificerer til job inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft.

Kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år, vil ikke kunne omfattes af stk. 2, fordi kontanthjælpsmodtagere under 30 år allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Har en person i målgruppen for kontanthjælp ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil en sådan person være uddannelseshjælpsmodtager.

Uddannelseshjælpsmodtagere vil ligesom dagpengemodtagere kunne få tilbud om en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis de har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn eller har opbrugt retten til SU til videregående uddannelse.

Forslaget betyder, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år ikke skal kunne få tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

Forslaget betyder således, at muligheden for at give studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse til dagpengemodtagere under 30 år, og uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år, som har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse, udvides. Mulighederne begrænses derimod for dagpengemodtagere mellem 25 år og 30 år, som har længevarende ledighed (mere end 6 måneders ledighed efter ret- og pligttilbud), såfremt de ikke opfylder kravet om enten at have opbrugt retten til SU til en videregående uddannelse eller har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Forslaget er en delvis videreførelse af den gældende § 37, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at ved anvendelsen af stk. 2, skal uddannelsen kvalificere til job inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en kandidatuddannelse.

Med forslaget ændres ordlyden således, at det ikke er professionsbacheloruddannelse, der angiver niveauet, men i stedet kandidatuddannelse, der angiver uddannelsesniveauet. Betingelsen betyder, at den beskæftigede ikke må have en uddannelse på kandidatniveau eller højere. Det vil sige, at den beskæftigede højst må have en mellemlang videregående uddannelse. Ændringen af ordlyden skyldes, at den hidtidige anvendelse af professionsbacheloruddannelse, bevirker, at det er uklart, hvordan det stiller akademiske bachelorer.

Når det tilbud, der kan gives, efter forslaget i niveau og varighed ikke må kunne sidestilles med en kandidatuddannelse, vil uddannelser op til dette niveau kunne gives som tilbud. Der findes således uddannelser på professionsbachelorniveau, som ikke er en professionsbacheloruddannelse (fx nogle kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet og personer, som har opnået niveauet i VEU-systemet). Der vil med den foreslåede ordlyd ikke være tvivl om, at sådanne uddannelser kan gives som tilbud.

Forslaget er en videreførelse af den gældende § 37, stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, at unge under 25 år, omfattet af § 6, nr. 1, (dagpengemodtagere), som påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter forslaget til § 30, har ret til at få uddannelsen som tilbud, indtil den unge har haft 6 måneders ledighed, jf. § 9.

Dermed vil unge dagpengemodtagere fortsat have ret til at tage en del af den studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, som de er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, som et tilbud fra tidspunktet for påbegyndelse af uddannelsen og indtil 6 måneders ledighed med den konsekvens, at de kan få dagpenge under deltagelse i tilbud. Ved ophøret af tilbuddet vil forsørgelsesgrundlaget under uddannelsen for den unge være SU, elevløn eller lignende.

Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.14.1.9. om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser.

Bestemmelsen er med sproglige tilretninger en videreførelse af den gældende § 85, stk. 2.

Det foreslås, at der med hjemmel i loven også fremover kan fastsættes regler på bekendtgørelsesniveau om, at de unge i perioden med uddannelsen som uddannelsestilbud er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om, hvordan ledighed opgøres for dagpengemodtagere. Der henvises til bemærkningerne til §§ 9 og 56 for en nærmere beskrivelse.

Det fremgår af den gældende § 33 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at inden for en pulje kan dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, få tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, eller har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for den periode, hvor personen er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og af stk. 3 fremgår, at personen under uddannelsen er fritaget for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Det fremgår desuden af bestemmelsens stk. 4, at varighedsbegrænsningen i § 34 ikke finder anvendelse.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 5, at beskæftigelsesministeriet til brug for perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019 udarbejder en landsdækkende liste over erhvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelserne med de største rekrutteringsudfordringer.

Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet fastsat regler om, at dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsesløft bl.a. som forsøg kan gennemføre et trin 2 eller 3 inden for samme erhvervsuddannelse, som personen tidligere har gennemført et trin 1 eller 2 i, uanset om uddannelsen har været anvendt i de sidste 5 år. Det er en betingelse, at det trin, som personen tidligere har gennemført, er færdiggjort mindst 18 måneder før, at personen får tilbud om det næste trin.

Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.14.1.10.1.

Det foreslås videreført i stk. 1, at inden for en pulje kan personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, (dagpengemodtagere), som er fyldt 30 år, få tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, eller har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år.

Puljen giver mulighed for, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden.

En person anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En person anses for faglært, hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for forældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence i en jobfunktion eller som adgang til en stilling de seneste 5 år.

Forslaget viderefører den gældende § 33 a, stk. 1.

Det foreslås videreført i stk. 2, at hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for den periode, hvor personen er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Dermed vil der kunne være tale om erhvervsuddannelser uden grundforløb og praktikforløb i erhvervsuddannelse for voksne (euv 1) og erhvervsuddannelser med eller uden grundforløbets 2. del og med praktikforløb (euv 2), hvor praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik i den nye erhvervsuddannelse for voksne.

Forslaget viderefører den gældende § 33 a, stk. 2.

Det foreslås videreført i stk. 3, at personen under uddannelsen er fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Dermed får personen mulighed for at fokusere på uddannelsen.

Forslaget viderefører den gældende § 33 a, stk. 3.

Om befordringsgodtgørelse, mentorstøtte og tilskud til hjælpemidler til en dagpengemodtager, som deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse se bemærkninger til forslagets §§ 168-178.

Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.14.1.10.1. om uddannelsesløft.

Efter den gældende § 33 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere inden for en pulje få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb efter en regional positivliste, jf. stk. 3.

Efter den gældende § 33 b, stk. 3, udarbejder Beskæftigelsesministeriet regionale positivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i organiseringsloven.

Det foreslås videreført i stk. 1, at inden for en pulje kan personer omfattet af § 6, nr. 1, (dagpengemodtagere), få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb efter en regional positivliste.

Positivlisten vil bestå af kurser, som er relevante i forhold til stillingsbetegnelser, hvor det regionale arbejdsmarkedsråd vurderer, at der i området er mangel på arbejdskraft.

Kommunerne får 80 pct. af driftsudgifterne til tilbuddet dækket af puljen.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 33 b, stk. 1.

Om befordringsgodtgørelse, mentorstøtte og tilskud til hjælpemidler til en person, som deltager i et uddannelsestilbud efter den regionale uddannelsespulje se bemærkninger til forslagets §§ 168-178.

Det foreslås i stk. 2, at Beskæftigelsesministeriet udarbejder regionale positivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i organiseringsloven.

De foreslåede regionale positivlister vil være oversigter, som består af konkrete, aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder.

Med bestemmelsen videreføres, at de regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante opgørelser og analyser samt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau samt fx relevante uddannelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og brancheorganisationer. De regionale positivlister skal drøftes og godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 33 b, stk. 3.

Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.14.1.10.2. om den regionale pulje.

Efter den gældende § 38, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager dagpengemodtagere under tilbud om vejledning og opkvalificering dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter den gældende bestemmelses stk. 2 modtager job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere, modtagere af ressourceforløbsydelse i henholdsvis ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, under tilbuddet den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge. For revalidender kan der være tale om ydelse efter anden lovgivning.

Det foreslås, at personer under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager den ydelse, som vedkommende er berettiget til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge.

Målgruppen for forslaget er dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelseshjælpsmodtagere herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, modtagere af ressourceforløbsydelse i henholdsvis jobafklaring og ressourceforløb, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere, samt personer i revalidering. En person i en af disse målgrupper modtager under tilbuddet den ydelse, som vedkommende er berettiget til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge, eller for personer, der er omfattet af § 6, nr. 10, kan der være tale om ydelse efter anden lovgivning.

Det betyder, at personer i målgruppen ikke skal skifte ydelse under deltagelse i tilbud efter kapitlet om vejledning og opkvalificering.

Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 38.

Det fremgår af den gældende § 32, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet (ordinær uddannelse).

Det fremgår af den gældende § 33, stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af de kommunale organisationer kan fastsætte vejledende retningslinjer om, hvornår produktion og afsætning efter stk. 1 kan anses for konkurrenceforvridende.

Det fremgår af den gældende § 33 a, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud efter denne bestemmelse (tilbud om uddannelsesløft).

Det fremgår af den gældende § 41, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om køb af uddannelse, deltagelse i sprogundervisning samt betaling af kost og logi i forbindelse med, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering.

Efter den gældende § 110, stk. 2, kan der endvidere fastsættes regler om beregning og udbetaling, herunder revision, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud efter §§ 33 a og 33 b.

Bestemmelsen omhandler tilskud til kommunerne via puljen til uddannelsesløft og den regionale pulje.

Bemyndigelsesbestemmelserne er anvendt til at fastsætte regler om, hvad der anses for ordinær uddannelse efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1. Derudover er der fastsat regler om jobsøgningskurser, tilbud om vejledning og opkvalificering i udlandet, danskundervisning, samt uddannelsesaktivitet og indberetningspligt.

Med hjemmel i § 33, stk. 2, er der udstedt:

– Vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige.

– Vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere.

– Skrivelse om in house-produktion i forbindelse med særligt tilrettelagte kommunale aktiveringsprojekter.

Med hjemmel i den gældende § 33 a, stk. 5, er der fastsat regler om puljen til uddannelsesløft i forhold til skolepraktik.

Med hjemmel i den gældende § 110, stk. 2, er der fastsat regler i bekendtgørelse om puljen til uddannelsesløft og bekendtgørelse om den regionale uddannelsespulje om bl.a. fordeling af tilsagn om tilskud fra puljerne og om kommunernes bogføring, opgørelse, regnskab og revision af tilskud.

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om vejledning og opkvalificering herunder om, hvilke uddannelser der er omfattet af § 90, om at betingelsen om, at uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod job, kan fraviges, om køb af uddannelse og om deltagelse i sprogundervisning.

Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvilke love der omfatter uddannelser, som kan anses for ordinære svarende til de regler, der er fastsat med hjemmel i de gældende bemyndigelsesbestemmelser for kapitlet.

Dermed vil der være klare regler for, hvornår en uddannelse anses for ordinær uddannelse efter forslaget til § 90.

Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende § 32, stk. 5, og § 41.

Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.14.1.1. om ordinære uddannelser.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af de kommunale organisationer kan fastsætte vejledende retningslinjer om, hvornår produktion og afsætning i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb kan anses for konkurrenceforvridende.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte retningslinjer med det formål at understøtte jobcentrene i, at de sørger for, at prisfastsættelsen sker på markedsvilkår ved afsætning af produktion. Det kan fx være i forbindelse med kommunale særligt tilrettelagte projekter, hvor arbejdet kan bestå af fremstilling af produkter, paknings- eller montageopgaver eller lignende for private firmaer.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte vejledende retningslinjer svarende til de gældende om, hvornår produktion og afsætning efter § 94 kan anses for konkurrenceforvridende. Det forventes således, at der udstedes vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige, vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere samt skrivelse om in house-produktion i forbindelse med særligt tilrettelagte kommunale aktiveringsprojekter.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud inden for puljen til uddannelsesløft efter § 96 og om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. for tilskud efter §§ 96 og 97.

Den foreslåede bestemmelse vedrører puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje.

Det foreslås, at der med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan fastsættes regler om, at der skal gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren reelt har mulighed for at gennemføre hele uddannelsen. Det vil sige, at hvis der gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren skal i praktikforløb, skal der på uddannelsen også være mulighed for at gennemføre praktikforløbet i skolepraktik.

Derudover foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. for puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje, herunder bl.a. om fordeling af tilsagn om tilskud fra puljerne.

Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende § 33 a, stk. 5, og dele af § 110, stk. 2.

Efter de gældende regler i § 84 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere pligt til at tage imod tilbud i hele deres ledighedsperiode efter §§ 55 og 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Pligten til at tage imod tilbud gælder dermed både i den almindelige 2-årige dagpengeperiode og i en eventuel forlænget dagpengeperiode. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter reglerne om mindre intensiv indsats i lovens § 21 f, er bortfaldet på baggrund af ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er udstedt i medfør af lovens § 91, eller ved bortfald af pligt til tilbud under deltagelse i jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 8 a.

Et tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft efter lovens § 33 a kan dog alene gives efter aftale med personen. Når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.

Efter den gældende lovs § 91 a har kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet pligt til at tage imod tilbud efter kapitlet om ret og pligt til tilbud. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter reglerne om mindre intensiv indsats i lovens § 21 f.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.15.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 100, stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr. 1, har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele deres ledighedsperiode efter §§ 55 og 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106, efter regler udstedt i medfør af § 104 eller under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9.

Forslaget omhandler dagpengemodtagere og betyder, at de vil have pligt til at tage imod tilbud i hele deres ledighedsperiode, dvs. både den almindelige 2-årige dagpengeperiode og i en eventuel forlænget dagpengeperiode. Der vil dog være de samme grunde til, at pligten til tilbud bortfalder, som i dag.

Dagpengemodtagere vil således ikke have pligt til at tage imod tilbud, hvis pligten er bortfaldet efter reglerne om en mindre intensiv indsats, jf. lovforslagets § 106, fx fordi de skal starte på ordinært arbejde på fuld tid inden for de næste 6 uger. Det samme gælder, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, fordi de har beskæftigelse af et vist omfang, jf. bekendtgørelsesregler der forventes udstedt i medfør af lovforslagets § 104 og endelig, hvis pligten til tilbud er bortfaldet under deltagelse i jobrettet uddannelse efter lovforslagets kapitel 9.

Det foreslås i stk. 2, at et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 alene kan gives efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet.

Et tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft vil efter lovforslagets § 96 kunne gives til dagpengemodtagere, når visse betingelser er opfyldt. Forslaget omhandler dermed dagpengemodtagere og betyder, at et sådant tilbud alene vil kunne gives efter aftale med dagpengemodtageren. Dagpengemodtageren vil dermed ikke have pligt til at tage imod et sådant tilbud. Men når dagpengemodtageren har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, vil dagpengemodtageren have pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet. Hvis en dagpengemodtager ikke deltager i eller afbryder uddannelsen, vil det efter regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelsesregler fastsat i medfør af loven, kunne få dagpengemæssige konsekvenser for pågældende.

Det foreslås i stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, hvor de modtager ydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter reglerne om mindre intensiv indsats.

Forslaget omhandler kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og betyder, at personerne har pligt til at tage imod tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud i hele den periode, hvor de modtager ydelsen. Der vil dog være den samme grund til, at pligten til tilbud bortfalder, som i dag.

Kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet vil således ikke have pligt til at tage imod tilbud, hvis pligten er bortfaldet efter reglerne om en mindre intensiv indsats efter lovforslagets § 106, fx fordi de skal starte på ordinært arbejde på fuld tid inden for de næste 6 uger.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og den tilhørende bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret give en beskæftigelsesrettet indsats til personer, som er omfattet af lovens målgrupper.

Indsatsen fastlægges som led i kontaktforløbet, og jobcenteret skal løbende vurdere den enkeltes behov for bl.a. tilbud, jf. den gældende lovs §§ 15 og 16. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, jf. den gældende lovs § 22, stk. 3.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.15.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 101, at jobcenteret løbende skal vurdere og give tilbud til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, som har behov herfor.

Forslaget omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og betyder, at jobcenteret fremover vil have en lovbestemt og løbende pligt til at vurdere, om den enkelte dagpengemodtager, kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet har behov for tilbud, og give tilbud, hvis personen har behov for det.

Jobcenteret vil dermed løbende gennem hele personens ledighedsperiode skulle vurdere, hvilke tilbud der vil kunne hjælpe personen ud af ledigheden. Jobcenteret vil således løbende skulle give de tilbud, der skal til, for at personen hurtigst muligt opnår arbejdsmarkedstilknytning. Jobcenteret skal have fokus på virksomhedsrettede tilbud.

Jobcenterets forpligtelse til løbende at vurdere og give tilbud, hvis personen har behov for det, vil gælde både før og efter ret- og pligttidspunktet, da ret- og pligttidspunktet er det seneste tidspunkt, hvor jobcenteret skal give personen et tilbud. Med forslaget vil jobcenterets løbende forpligtelse klart fremgå af lovteksten.

Reglen giver ikke den enkelte person en ret til en vurdering og tilbud på bestemte tidspunkter. Den enkelte vil dog altid have mulighed for at henvende sig til jobcenteret om muligheden for et tilbud, herunder mulighed for et bestemt tilbud.

Det bemærkes, at dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet – både efter gældende regler og lovforslaget – har ret til tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, hvis de selv har fundet tilbuddet, og alle lovens betingelser i øvrigt er opfyldt. For en nærmere beskrivelse henvises til lovforslagets §§ 57 og 66 og bemærkningerne hertil.

Efter de gældende regler i §§ 85-88 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere, som er under 30 år eller er fyldt 50 år, senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter den gældende lovs kapitler 10-12.

For dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år gælder, at de senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed har ret og pligt til at påbegynde et tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter den gældende lovs kapitler 10-12. Hvis disse dagpengemodtagere skal deltage i et tilbud om ansættelse med løntilskud, skal tilbuddet dog blot være afgivet inden for 6 måneders fristen og være påbegyndt senest 3 uger efter fristen.

Reglerne om ret- og pligttilbud for kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er reguleret i den gældende lovs §§ 92-96. Heraf fremgår det, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med kontanthjælp eller integrationsydelse, har ret og pligt til at påbegynde et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Når personen har afsluttet det første ret- og pligttilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud hver gang, pågældende har modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i en sammenhængende periode på 6 måneder. Disse gentagne ret- og pligttilbud kan være både tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp eller integrationsydelse ret og pligt til at påbegynde et tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Når personen har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang pågældende har modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i en sammenhængende periode på 12 måneder.

Det følger dog af den gældende lovs § 91 a, stk. 3, at kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, der efter § 13 i lov om aktiv socialpolitik har en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, senest 1 måned efter, at den rimelige grund er ophørt, har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitlet.

Efter §§ 93 og 96, stk. 3, i loven gælder, at hvis en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager eller integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet i perioder på grund af personlige forhold ikke kan deltage i det pågældende ret- og pligttilbud, så har personen ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i et ret- og pligttilbud. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være kontakt en gang hver anden uge mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et ret- og pligttilbud. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i ret- og pligttilbud, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.

Efter den gældende lovs §§ 89 og 92, stk. 3, kan et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering efter lovens § 32 a ikke træde i stedet for et ret- og pligttilbud. Reglen gælder både for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. For dagpengemodtagere, som er under 30 år eller er fyldt 50 år, kan et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus efter lovens § 32 a dog udskyde tidspunktet for tilbud til umiddelbart efter afslutning af kurset.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.15.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 102, stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr. 1-3, senest efter 6 måneder har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14, jf. dog stk. 3 og 4 og § 83, stk. 2.

Forslaget omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og betyder, at disse personer senest efter 6 måneder vil have ret og pligt til at påbegynde et tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats, ansættelse med løntilskud eller vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-14.

Perioden på 6 måneder opgøres på baggrund af lovforslagets § 9 som sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere og en sammenhængende periode med kontanthjælp eller overgangsydelse for kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. Med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 1, vil der blive fastsat regler om opgørelsen af sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere og sammenhængende perioder med kontanthjælp eller overgangsydelse for kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Med forslaget ensrettes reglerne om ret- og pligttilbud for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, så de fremover alle skal have et ret- og pligttilbud senest efter 6 måneder, og der vil ikke være krav om gentagne ret- og pligttilbud.

I stedet vil det være op til jobcenteret at vurdere den enkeltes behov for yderligere tilbud. Med forslaget kan jobparate kontanthjælpsmodtagere endvidere fremover få vejledning og opkvalificering som ret- og pligttilbud, hvis det vurderes at være relevant.

Der er foreslået visse undtagelser til stk. 1, jf. henvisningerne til stk. 3 og 4 og lovforslagets § 83, stk. 2. Efter lovforslagts § 83, stk. 2, kan dagpengemodtagere – ligesom i dag – alene få nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud. Bestemmelsen betyder, at jobcenteret heller ikke fremover kan give dagpengemodtagere nytteindsats som ret- og pligttilbud.

Det foreslås i stk. 2, at et tilbud efter stk. 1 skal have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger.

Med forslaget fastholdes det, at ret- og pligttilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger, hvilket betyder, at tilbuddet skal berøre 2 kalenderuger. Ved 2 berørte kalenderuger forstås, at der er timer i tilbuddet i en uge og timer i tilbuddet i den efterfølgende uge. Der er ikke krav om, at tilbuddet skal være på fuld tid i 2 hele kalenderuger.

Det foreslås i stk. 3, at hvis personen skal deltage i et tilbud om ansættelse med løntilskud, er det tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger efter fristen.

Bestemmelsen er en undtagelse til, at ret- og pligttilbuddet skal påbegyndes inden for 6 måneder. Med reglen vil jobcenteret have mulighed for at give et tilbud om ansættelse med løntilskud som ret- og pligttilbud, idet der som hovedregel gælder et krav om 6 måneders forudgående ledighed/ydelsesperiode for, at der kan gives tilbud om ansættelse med løntilskud.

Det foreslås i stk. 4, at for personer, der ved udløbet af fristen i stk. 1, er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller efter denne lov samt regler fastsat i medfør af disse love, skal jobcenteret give tilbuddet efter stk. 1 senest 1 måned efter, at fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i perioden med fritagelse vurdere om og i givet fald, hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud.

Bestemmelsen er en undtagelse til, at ret- og pligttilbuddet skal påbegyndes efter senest 6 måneder. Med bestemmelsen gives der mulighed for, at jobcenteret først skal give ret- og pligttilbuddet til personer, som på tidspunktet for fristen på de 6 måneder er fritaget for pligten til at deltage i tilbud, senest 1 måned efter, at fritagelsen ophører.

Det betyder, at jobcenteret ikke skal give ret- og pligttilbuddet til personer, der er fritaget for at deltage i tilbud. Ret- og pligttilbuddet skal i stedet senest gives 1 måned efter, at fritagelsen ophører.

Fritagelsesårsagerne er forskellige for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet.

For dagpengemodtagere kan det bl.a. være, at de er omfattet af en mindre intensiv indsats, deltager i jobrettet uddannelse eller er syge i op til 14 dage, mens de modtager dagpenge.

For kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, kan fritagelsesårsagerne bl.a. være, at de er omfattet af en mindre intensiv indsats, har børnepasningsproblemer (syge børn), er på barsel eller sygdom.

For eksempel kan en kontanthjælpsmodtager fritages for pligten til at deltage i tilbud, når det er vurderet, at personens barn er syg i en længere periode, og der ikke er andre pasningsmuligheder. Modsat vil kontanthjælpsmodtageren ikke kunne fritages, hvis der er tale om, at barnet er syg i en korterevarende periode, fx et par dage. Ligeledes kan en kontanthjælpsmodtager fritages for tilbud, når kommunen har vurderet, at personen ikke kan deltage i nogen form for tilbud på grund af sin sygdom eller sit helbred.

Personen kan ikke fritages, hvis det alene er det aktuelle tilbud, personen ikke kan deltage i – eller hvis kommunen ikke har et tilbud, som modsvarer personens behov.

Det følger af forslaget, at jobcenteret samtidig skal vurdere, om og i givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud. Jobcenteret bør her bl.a. vurdere, om personen skal have tilknyttet en mentor i perioden frem til, at personen kan deltage i tilbud.

Det vil fx kunne være relevant med en anden indsats i tilfælde, hvor personen ikke kan deltage i et tilbud på grund af sygdom eller børnepasningsproblemer, mens det ikke vil være relevant i tilfælde, hvor personen er fritaget for tilbud, fordi personen er omfattet af en mindre intensiv indsats, eller fordi en dagpengemodtager deltager i jobrettet uddannelse.

Det foreslås i stk. 5, at et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering efter § 93 ikke kan træde i stedet for tilbud efter stk.1.

Dermed vil et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering ikke kunne træde i stedet for det ret- og pligttilbud, som dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet fremover skal have. Da der i forslaget ikke gives mulighed for, at et sådant tilbud kan udskyde ret- og pligttilbuddet, må jobcenteret tilrettelægge kurset, så det kan kombineres med eller afsluttes inden ret- og pligttilbuddet.

Efter de gældende regler i § 84, stk. 2, 2. pkt., § 85, stk. 3, og § 91, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler for dagpengemodtagere om timetal i tilbud, regler om at personer under 20 år har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter seneste 4 ugers sammenlagt ledighed, og at pligten til tilbud bortfalder, når personen har ordinær beskæftigelse på mindre tid.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.15.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 103, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret og pligt til tilbud, herunder om timetal for tilbud og om fremrykning, udskydelse og bortfald af pligten til tilbud.

Med bestemmelsen vil der kunne fastsættes bekendtgørelsesregler for både dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, fx om hvornår et tilbud anses for rettidigt, om timetal for et ret- og pligttilbud og om timetal for tilbud til deltidsforsikrede dagpengemodtagere.

Der forventes fastsat bekendtgørelsesregler svarende til gældende regler.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

Efter de gældende regler i § 96 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet ret og pligt til at tage imod de tilbud, som jobcenteret giver dem i hele perioden, indtil de påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.

For nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.16.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 104, 1. pkt., at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden indtil de påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.

Forslaget omfatter uddannelseshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. Forslaget indebærer, at målet for målgruppen er ordinær uddannelse, og at personerne derfor skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Indsatsen vil bl.a. kunne bestå af uddannelsesafklarende og understøttende tilbud som fx brobygningsforløb på ordinære uddannelsesinstitutioner, understøttende tilbud i læse-, skrive-, regne- eller ordblindeundervisning og virksomhedspraktikker.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 96 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 104, 2. pkt., at pligten til tilbud bortfalder for uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet, hvis de er omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats i den foreslåede § 106, fx fordi de skal i fuldtidsjob inden for 6 uger. Der henvises til forslaget til § 106.

Forslaget til § 104 skal ses i sammenhæng med lov nr. 746 af 8. juni 2018, hvoraf det fremgår, at den kommunale ungeindsats’ opgaver i forhold til unge under 25 år, skal omfatte en samlet afvejning af tilbud og indsatser, som kan bringe unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt uddannelsestilbud i regi af bl.a. Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.

Efter de gældende regler i § 96 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp, ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Der må højst være 4 uger mellem tilbud.

Endvidere har alle uddannelseshjælpsmodtagere ret og pligt til tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis den obligatoriske test viser, at de har behov for et sådan kursus. De nævnte kurser kan træde i stedet for ret- og pligttilbud. Personen har ret til tilbud om et sådan kursus senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

Efter de gældende regler i § 96 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, herunder en integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet, som i perioder på grund af personlige forhold ikke kan deltage i tilbud efter § 96 b, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.16.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 105, stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, hurtigst muligt og senest efter 1 måned har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.

Forslaget omfatter uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 96 b, stk. 1, 1. pkt. Det vil sige, at uddannelseshjælpsmodtagere ligesom i dag, skal have første ret og pligttilbud senest 1 måned efter første henvendelse til kommunen om hjælp. Der henvises i den forbindelse til reglerne i § 9 om opgørelse af tidsperioder i forbindelse med ret og pligttilbud.

Det foreslås stk. 2, at der højst må være 4 uger mellem tilbud.

Bestemmelsen indebærer, at der for uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, højst må være 4 uger mellem tilbud.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 96 b, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i stk. 3, at et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, som personen har ret til efter forslagets § 93, kan træde i stedet for tilbud efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 93, hvor det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, har ret til et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, senest efter 1 måned, hvis en test har vist behov for et sådant kursus.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse med lovtekniske justeringer af den gældende § 96 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 93 og dertilhørende bemærkninger.

Det foreslås i stk. 4, at for uddannelseshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, der ved udløbet af fristen i stk. 1 og 2, som er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om aktiv socialpolitik eller efter denne lov samt regler fastsat i medfør af disse love, skal jobcenteret give tilbud efter stk. 1, senest 1 måned efter, at fritagelsen er ophørt. Jobcenteret skal i disse tilfælde vurdere, om og i givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud.

Jobcenteret bør her særligt vurdere, om personen skal have tilknyttet en mentor i perioden frem til, at personen kan deltage i tilbud.

Der henvises til kapitel 26 om mentorstøtte.

Forslaget får den virkning, at for uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om aktiv socialpolitik eller efter denne lov samt regler fastsat i medfør af disse love, skal jobcenteret give tilbud efter stk. 1 eller stk. 2, senest 1 måned efter, at fritagelsen er ophørt. Jobcenteret skal i disse tilfælde vurdere, hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud, herunder fx overveje at tilknytte mentorstøtte.

Det foreslås i stk. 5, at jobcenteret kan fravige bestemmelsen i stk. 1 og 2, for personer der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a.

Bestemmelsen indebærer, at jobcenteret får mulighed for at fravige kravet om kontinuerlig aktivering for en person, som deltager i et tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a. En person der tager imod et tilbud efter repatrieringslovens § 6 a, skal således ikke samtidig deltage i tilbud efter den foreslåede bestemmelse i § 105, stk. 1. Når tilbuddet efter repatrieringslovens § 6 a ophører, vil personen igen skulle deltage i en kontinuerlig indsats efter forslagets § 105, stk. 1.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 96 b, stk. 3, dog med den sproglige ændring, som følger af, at det med forslaget til § 105 fremgår af stk. 2, at der højst må være 4 uger mellem tilbud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.16.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende bestemmelse i § 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, ikke omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv efter § 14 eller til jobsamtaler efter §§ 16-20 og 73 a eller af pligten til tilbud efter kapitlerne 16 og 17 eller § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

Efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 2, skal der i stedet for samtaler ved personligt fremmøde holdes kontakt telefonisk, digitalt eller ved brev.

Efter de gældende regler er personer, der er omfattet af reglerne for en mindre intensiv indsats, fortsat omfattet af pligten til at stå til rådighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henholdsvis af pligten til aktivt at udnytte deres arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik. Dette indebærer bl.a., at de fortsat er omfattet af pligten til at søge job.

Personer omfattet af en mindre intensiv indsats har også fortsat en pligt til, at oprette et cv, og i det omfang jobcenteret eller arbejdsløshedskassen henviser en person til et job, fx et vikariat i perioden, vil personen være forpligtet til at søge og tage imod dette arbejde, fordi personen ikke er fritaget for at stå til rådighed for henvist arbejde.

Efter den gældende bestemmelse i § 21 f, stk. 3, kan jobcenteret ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv eller til jobsamtaler og af pligten til at deltage i tilbud. Det kan ske, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive undtaget fra at møde personligt op til samtaler og deltage i tilbud, der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde, eller det fortsat vil være til fordel for personen, at være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler og deltage i tilbud.

Det foreslås i § 106, stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse og nr. 10, ikke er omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik jf. dog stk. 2, møde til samtaler efter kapitel 6 og 7 og deltage i tilbud efter kapitel 11-14, hvis personen opfylder en af betingelserne i nr. 1-3.

Forslaget omfatter dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, ledige fleksjobvisiterede, personer i revalidering, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Det bemærkes, at lov om sygedagpenge indeholder regler om en mindre intensiv indsats for sygedagpengemodtagere.

Forslaget betyder, at jobcenteret kan beslutte, at en person skal være omfattet af en mindre intensiv indsats, og dermed fritage personen fra pligten til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler i jobcenteret eller hos arbejdsløshedskassen og deltage i tilbud efter loven.

Fritagelsen fra pligten til at være aktivt søgende, er en fravigelse af pligten til at stå til rådighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henholdsvis af pligten til aktivt at udnytte deres arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik. En person som er omfattet af en mindre intensiv indsats, skal ikke være aktivt jobsøgende og dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen.

En person, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, har fortsat pligt til at oprette et cv og i det omfang jobcenteret eller arbejdsløshedskassen henviser personen til et job fx et vikariat i perioden, vil personen være forpligtet til at søge og tage imod dette arbejde, fordi personen ikke er fritaget for at stå til rådighed for henvist arbejde.

En person, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, skal heller ikke møde til samtale i jobcenteret. Ved samtale, forstås alle former for samtale, herunder ved personens personlige fremmøde og samtaler afholdt telefonisk, digitalt og ved brev.

Jobcenteret skal endvidere ikke give en person, der er omfattet af en mindre intensiv indsats, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer der allerede har et tilbud, når de bliver omfattet af en mindre intensiv indsats, har dog ret – men ikke pligt – til at påbegynde og færdiggøre tilbuddet.

Personer, som har ret til tilbud, men som endnu ikke har fået et tilbud, skal have et tilbud, hvis de ønsker det, selv om de er omfattet af en mindre intensiv indsats. Ligeledes har personer ret – men ikke pligt – til fortsat at søge job og møde til samtale i jobcenteret eller arbejdsløshedskassen.

Jobcentrene skal vejlede personer, der bliver omfattet af den mindre intensive indsats om, at de ikke har pligt til, men ret til, at være aktivt jobsøgende, at deltage i tilbud efter loven, eller til at møde til samtaler.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at personen skal kunne dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært job på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension.

Forslaget betyder, at en person kan omfattes af en mindre intensiv indsats, hvis personen kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært job på fuld tid, fleksjob, på barsel, eller overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension.

De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen skal påbegynde ordinært job eller fleksjob, forventes at gå på barsel, eller skal overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension.

Ved ordinært job, forstås en ansættelse, hvor den ansatte får løn fra arbejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren ikke modtager tilskud til lønnen, fx efter reglerne om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets kapitel 12. Dokumentationen for, at en person skal påbegynde ordinært job, kan fremgå af en ansættelseskontrakt, et brev, en e-mail, sms eller lignende fra arbejdsgiveren.

Lærlinge- eller elevkontrakter er ikke ordinært job, og er derfor ikke omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at personen skal kunne dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

Forslaget betyder, at en person kan omfattes af en mindre intensiv indsats, hvis personen kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

Dokumentationen for, at en person er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel kan fremgå af et brev, en e-mail, sms m.v. eller en hjemsendelsesattest. Er der tale om, at arbejdsgiveren telefonisk oplyser over for jobcenteret, at personen skal påbegynde ordinært job, eller er hjemsendt, skal dette - samt andre relevante oplysninger - noteres.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at personen skal være omfattet af en arbejdsfordelingsordning.

Forslaget betyder, at en person kan omfattes af en mindre intensiv indsats, hvis personen omfattes af en arbejdsfordelingsordning.

Ved arbejdsfordeling forstås en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang m.m. Ved en arbejdsfordeling nedsættes den overenskomstmæssige arbejdstid i en begrænset periode, uden at de berørte medarbejdere er afskediget. Medarbejderne er derfor fortsat ansat i virksomheden i hele perioden. Nogle overenskomster hjemler ret til at indgå aftale om arbejdsfordeling. I andre tilfælde må aftalen om arbejdsfordeling ske ved kollektiv aftale. De pågældende medarbejdere får, når en række betingelser er opfyldt, ret til supplerende dagpenge under arbejdsfordelingen for de dage, hvor de ikke arbejder.

Dokumentationen for, at en person er omfattet af en arbejdsfordeling, fremgår af arbejdsgiverens meddelelse til jobcenteret om arbejdsfordeling. Er man på en arbejdsplads blevet enige om en arbejdsfordeling og ønsker de ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, dagpenge, skal arbejdsfordelingen anmeldes til jobcenteret.

Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning vil fritagelsen for pligten til at være jobsøgende gælde i de første 6 uger af arbejdsfordelingsordningen.

Forslaget medfører, at for personer omfattet af arbejdsfordelingsordningen indtræder pligten til at være aktivt jobsøgende efter 6 uger. De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen omfattes af arbejdsfordelingsordningen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets stk. 1, hvorefter personer omfattet af en mindre intensiv indsats bliver fritaget fra pligten til at være aktivt jobsøgende.

Begrundelsen for forslaget er, at personer omfattet af arbejdsfordeling skal fritages for jobsøgning i en periode, der svarer til den, der gælder for personer, som skal i fuldtidsbeskæftigelse, på efterløn, barsel m.v.

Der henvises til de specielle bemærkninger til stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at jobcenteret ud fra en konkret vurdering kan beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligterne som nævnt i forslaget til stk. 1, hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller hvis de vurderer, at der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne.

Forslaget betyder, at jobcenteret efter en konkret vurdering kan beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats og dermed fortsat have pligt til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler i jobcenteret eller i arbejdsløshedskassen og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret kan beslutte, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne i forslaget til stk. 1. Fx hvis en person skal påbegynde et meget kortvarigt job eller fædreorlov, eller hvis der er usikkerhed om personens fremtidige jobsituation.

Jobcenteret kan også beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligterne i forslaget til stk. 1, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug af eller spekulation i forhold til muligheden for en mindre intensiv indsats. Fx hvis en person gentagne gange dokumenterer at være ansat i et job, som ikke bliver til noget alligevel, eller hvis en person har usædvanligt mange jobskift med indlagte ledighedsperioder.

Efter den gældende regel i § 68 d, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har en sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Tilsvarende gælder for en person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge. En person, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpenge. Under jobafklaringsforløbet skal personen have en individuel tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand, jf. 68 f.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnittet om målgruppe i de almindelige bemærkninger afsnit 2.18.1.1.

Det foreslås i § 107, nr. 1, at jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 6 b er en ordning for personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb vil være personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ved revurderingen efter § 24 eller senere ikke vil kunne få forlænget sygedagpengene efter en af forlængelsesreglerne i § 27 i lov om sygedagpenge.

Det foreslås endvidere i § 107, nr. 2, at jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 6 b er en ordning for personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb endvidere vil være personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke personen var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge.

Det foreslås herudover i § 107, nr. 3, at jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 6 b er en ordning for personer, som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. § 24 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om sygedagpenge.

Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb herudover vil være personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge som følge af at personen ikke længere har en livstruende alvorlig sygdom.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at indsatsen i jobafklaringsforløbet og ressourceforløbsydelsen kommer til at hænge sammen som en samlet indsats. Det betyder, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om, at både jobafklaringsforløbet og ressourceforløbsydelsen ophører som følge af personens manglende medvirken til at gennemføre forløbet.

Det betyder desuden, at personer, der deltager i et jobafklaringsforløb, ikke har mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen eksempelvis af hensyn til mulighederne for familiesammenføring/opholdstilladelse.

En person vil kunne deltage i jobafklaringsforløb, selvom personen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse som følge af fradragsreglerne i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til forslaget til § 69 j og i lov om aktiv socialpolitik i det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, hvoraf det bl.a. fremgår, at personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende § 68 d, stk. 1, med den ændring, at et jobafklaringsforløb bliver ét samlet forløb bestående af et jobafklaringsforløb med en tilhørende ydelse.

Der henvises til afsnit 2.18. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 68 d, stk. 1, 4. pkt., skal en person under jobafklaringsforløbet have en individuel tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand, jf. § 68 f.

Efter den gældende § 68 f, stk. 1, skal et jobafklaringsforløb give personen en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, med henblik på at personen bringes tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Efter den gældende § 68 f, stk. 2, kan jobafklaringsforløbet bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 og en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå af indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevne og fremme tilknytning til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Efter den gældende § 68 f, stk. 3, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren, hvis personen er i et ansættelsesforhold.

Efter den gældende § 68 f, stk. 4, kan kommunen, hvis fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og der ikke allerede er iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpengeforløbet, ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 eller virksomhedspraktik efter kapitel 11.

Det foreslås i § 108, stk. 1, at et jobafklaringsforløb skal give personen en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med henblik på, at personen bringes tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse. Indsatsen skal altid være tilpasset personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand.

Forslaget betyder, at indsatsen i et jobafklaringsforløb altid skal være tilpasset personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand. Indsatsen skal desuden være tværfaglig og helhedsorienteret. Det indebærer bl.a., at den beskæftigelsesrettede indsats skal være koordineret med indsats fra eksempelvis sundheds- og socialområdet. Endelig skal indsatsen bidrage til at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 68 d, stk. 1, 4. pkt. og § 68 f, stk. 1, og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i stk. 2, at jobafklaringsforløbet vil kunne bestå af tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12 (løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkvalificering), samt en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet vil endvidere kunne bestå af mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser, der vil kunne stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen vil kunne deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Bestemmelsen indebærer, at indsatsen vil kunne bestå af en beskæftigelsesrettede indsats i form af eksempelvis virksomhedspraktik efter kapitel 11, løntilskud efter kapitel 12 eller vejledning og opkvalificering efter kapitel 14. Herudover vil mentorstøtte evt. kunne indgå som en understøttende aktivitet. Indsatsen vil desuden kunne bestå af indsats efter anden lovgivning typisk indsats efter serviceloven for eksempel støtte-/ kontaktperson, misbrugsbehandling, hjælpemidler m.v. eller efter sundhedslovgivningen for eksempel genoptræning eller kostvejledning.

Der er tale om en videreførelse af gældende lov § 68 f, stk. 2, med den ændring, at mentorstøtte fremover alene vil kunne indgå som en understøttende aktivitet som konsekvens af, at mentorstøtte ikke længere vil være en del af tilbudsviften, jf. kapitel 26.

Det foreslås i stk. 3, at hvis personen er i et ansættelsesforhold, skal jobafklaringsforløbet tilrettelægges med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

Forslaget indebærer, at jobcenteret for personer, der er i et ansættelsesforhold, skal tilrettelægge indsatsen i jobafklaringsforløbet, så personens tilbagevenden til jobbet vil kunne ske så hurtigt som muligt. Det vil fx kunne ske som led i en gradvis tilbagevenden i takt med, at personen vil kunne påbegynde arbejdet på nedsat tid, eller det vil kunne ske som led i en virksomhedspraktik forud for en gradvis eller helt tilbagevenden til jobbet. Arbejdsgiveren vil være en vigtig aktør heri, og derfor forudsættes det også, at arbejdsgiveren vil skulle inddrages i videst muligt omfang.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 68 f, stk. 3 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i stk. 4, at forventes fuld raskmelding inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og der ikke allerede vil være iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpengeforløbet, vil kommunen ud fra en konkret vurdering kunne beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller vejledning og opkvalificering efter kapitel 14.

Forslaget indebærer, at i de tilfælde, hvor personen forventes fuldt raskmeldt inden for 8 uger regnet fra overgang til jobafklaringsforløbet, og hvor der ikke allerede vil være iværksat en tværfaglig indsats, da vil det bero på kommunens konkrete vurdering i den enkelte sag, om der skal iværksættes en beskæftigelsesrettet indsats i form af virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller vejledning og opkvalificering efter kapitel 14.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 68 f, stk. 4. og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til afsnit 2.18. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 68 d, stk. 2, skal en sag, jf. dog stk. 3, senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i organiseringsloven.

Efter den gældende stk. 3, finder stk. 2 ikke anvendelse, når fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, eller når personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnittet om indsats i de almindelige bemærkninger afsnit 2.18.1.3.

Det foreslås i § 109, stk. 1, at senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen vil have truffet afgørelse om, at personen vil være berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, skal sagen, jf. dog stk. 2, behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i organiseringsloven.

Forslaget betyder, at en person skal have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller senest 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet skal efter bestemmelserne i kapitel 2 i organiseringsloven afgive indstilling om, hvilken indsats personen skal have for at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet.

Det foreslåede er en videreførelse af de gældende regler i § 68 d, stk. 2 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse, når fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, eller når personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet skal den tværfaglige indsats videreføres som et jobafklaringsforløb.

Bestemmelsen indebærer, at personer ikke skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, hvis de forventes at blive raskmeldt inden for 8 uger efter, at de overgår til et jobafklaringsforløb. Det er alene de langvarige sager med forventet sygefravær over 8 uger, der vil skulle behandles i rehabiliteringsteamet.

Det foreslåede er en videreførelse af de gældende regler i § 68 d, stk. 3 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til afsnit 2.18. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 68 d, stk. 5, 1. pkt., kan et jobafklaringsforløb højst have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Efter den gældende § 68 d, stk. 5, 2. pkt., ophører et jobafklaringsforløb på det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

Efter den gældende § 68 d, stk. 6, ophører et jobafklaringsforløb, når personen overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Efter den gældende § 68 d, stk. 4, har personen ved ophør af det første jobafklaringsforløb ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, jf. § 68 e, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Efter den gældende § 68 d, stk. 1, er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge en betingelse for ret til jobafklaringsforløb.

Det foreslås i § 110, stk. 1, 1. pkt., at et jobafklaringsforløb højst vil kunne have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Forslaget indebærer, at varigheden af et jobafklaringsforløb kan variere afhængigt af den konkrete sag. Et jobafklaringsforløb kan dog højest have en varighed på op til 2 år. Det er under hele forløbet en betingelse, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at perioder med barsel ikke vil blive medregnet i jobafklaringsforløbets varighed i det omfang, der under fravær vil være ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Med forslaget præciseres det, at perioder med barsel ikke vil skulle medregnes i jobafklaringsforløbets varighed. I perioder med barsel vil indgå de perioder, hvor personen vil have ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang, der under fravær, efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, vil være ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Det vil svare til de perioder, hvor personen ikke vil have pligt til at deltage i tilbud m.v. efter den gældende § 69, stk. 3 og § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Præciseringen vil understøtte, at personer i jobafklaringsforløb ikke vil komme til at opleve, at deres forløb med tilhørende ydelse vil ophøre under barsel, og at de vil kunne fortsætte deres forløb med tilhørende ydelse efter endt barsel. Det betyder, at en person i jobafklaringsforløb under barsel ikke vil være omfattet af kravet om uarbejdsdygtighed. Jobcenteret vil derfor under barselsperioden ikke løbende skulle vurdere, om personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Ved opstart i jobafklaringsforløbet efter barsel vil jobcenteret igen skulle sikre, at personen er uarbejdsdygtig og har ret til at fortsætte i jobafklaringsforløbet.

De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af den gældende § 68 d, stk. 5, 1. pkt., med præcisering af, at perioder med barsel ikke tæller med i jobafklaringsforløbets varighed.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at et jobafklaringsforløb ophører, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Forslaget betyder, at et jobafklaringsforløb ikke vil kunne forsætte, men vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Forslaget er en præcisering af, at det løbende under jobafklaringsforløbet er en forudsætning, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at et jobafklaringsforløb ophører, hvis personen når folkepensionsalderen.

Forslaget betyder endvidere, at et jobafklaringsforløb vil skulle ophøre, hvis personen når folkepensionsalderen og dermed kan overgå til folkepension. Det gælder også, selv om personen vælger ikke at modtage folkepension.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at et jobafklaringsforløb ophører, når en person overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Forslaget betyder, at et jobafklaringsforløb vil skulle ophøre, hvis en person vælger at overgå til at modtage sygedagpenge i tilfælde af livstruende, alvorlig sygdom.

De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af den gældende § 68 d, stk. 1, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, med præcisering af, at et jobafklaringsforløb forudsætter, at personen under forløbet er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Det foreslås i stk. 3, at ved ophør af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, jf. § 111, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Det betyder, at hvis en person fortsat er uarbejdsdygtig efter ophør af det første jobafklaringsforløb, så har personen ret til at få et nyt jobafklaringsforløb. Det forudsættes dog, at jobcenteret vurderer om en person fx er i målgruppe for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hvis det er tilfældet påbegyndes sag om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af den gældende § 68 d, stk. 4 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til afsnit 2.18. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 68 e, stk. 1, skal kommunen inden ophør af et jobafklaringsforløb foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes

1. at kunne vende tilbage i arbejde,

2. at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb eller

3. at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Efter den gældende stk. 2, skal personen have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i organiseringsloven, som en sag om ressourceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3.

Efter den gældende stk. 3, skal der, hvis kommunen vurderer, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter den gældende § 68 f iværksættes

1. en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen og

2. et intensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale holdes løbende og mindst seks gange inden for 6 kalendermåneder, jf. den gældende § 18, stk. 2.

Efter den gældende stk. 4, skal kommunen, inden den forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for klinisk funktion til vurdering af borgerens muligheder for at arbejde.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at kommunen inden ophør af et jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes at kunne vende tilbage i arbejde.

Forslaget betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobafklaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte person har behov for, herunder om personen eksempelvis vil kunne vende tilbage i arbejde.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at kommunen inden ophør af et jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb.

Forslaget betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobafklaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte person har behov for, herunder om personen eksempelvis er i målgruppe for endnu et jobafklaringsforløb. Er det tilfældet forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, som afgiver en indstilling om, hvorvidt de vurderer, at personen skal have endnu et jobafklaringsforløb.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at kommunen inden ophør af et jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Forslaget betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobafklaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte person har behov for, herunder om personen eksempelvis er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Er det tilfældet forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, som afgiver en indstilling om, hvorvidt de vurderer, at personen skal have et ressourceforløb, et fleksjob eller en førtidspension.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 68 e, stk. 1 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i stk. 2, at vurderer kommunen, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i organiseringsloven, som en sag om ressourceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb.

Forslaget betyder, at hvis kommunen vurderer, at personen er i målgruppe for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal rehabiliteringsteamet behandle sagen og give indstilling om, hvorvidt personen skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 68 e, stk. 2 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i stk. 3, at vurderer kommunen, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 108 iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen.

Forslaget betyder, at der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene skal iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator, hvis kommunen vurderes, at der er i risiko for, at personen fortsat vil være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 68 e, stk. 3 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer. Reglen om det intensiverede kontaktforløb i den gældende § 68 e, stk. 3, udgår af forslaget til nyt stk. 3 som følge af forslaget om et nyt kontaktforløb for alle målgrupper.

Det foreslås i stk. 4, at inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for klinisk funktion til vurdering af personens muligheder for at arbejde.

Forslaget betyder, at kommunen i sager om nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år skal vurdere, om der er behov for en vurdering fra klinisk funktion af personens muligheder for at arbejde. En vurdering fra klinisk funktion vil sammen med rehabiliteringsplanens forberedende del danne grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen og for teamets indstilling om, hvorvidt personen er berettiget til et nyt jobafklaringsforløb.

De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af den gældende § 68 e, stk. 4 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til afsnit 2.18. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 68 a, stk. 1, skal personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov eller sociale eller sundhedsmæssige indsatser, tilbydes et ressourceforløb, jf. dog stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at personen

1. har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,

2. har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller

3. at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Efter den gældende § 68 a, stk. 2, er ressourceforløb relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes.

Efter den gældende § 68 a, stk. 9, 1. pkt., gælder stk. 1–7 tilsvarende for personer over 40 år.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnittet om målgruppe i de almindelige bemærkninger afsnit 2.19.1.1.

Det foreslås i § 112, stk. 1, 1. pkt., at ressourceforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 6 a skal være en ordning for personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, jf. dog stk. 2.

Forslaget indebærer, at målgruppen for ressourceforløb ligesom efter de gældende regler vil være personer, der har komplekse problemer ud over ledighed. Det vil især være personer, hvis arbejdsevne vil være så begrænset, at de vil være i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddannelse. Det vil også være personer med aktuelle komplekse problemer i form af fx helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.

Forslaget indebærer endvidere, at indsatsen i ressourceforløbet og ressourceforløbsydelsen kommer til at hænge sammen som en samlet indsats. Det betyder, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om, at både ressourceforløbet og ressourceforløbsydelsen ophører som følge af personens manglende medvirken til at gennemføre forløbet.

Det betyder endvidere, at personer, der deltager i et ressourceforløb, ikke vil have mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen eksempelvis af hensyn til mulighederne for familiesammenføring eller opholdstilladelse.

En person vil kunne deltage i ressourceforløb, selvom personen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse som følge af fradragsreglerne i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til forslaget til § 68 a og til ændringerne i lov om aktiv socialpolitik, som fremgår af det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats. Heraf fremgår det bl.a. andet, at personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, fortsat vil anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af den enkeltes situation. Visitationen til ressourceforløb forudsætter, at personen har sammensatte komplekse problemer ud over ledighed, der vil kræve en tværgående indsats i forhold til

1. beskæftigelse/uddannelse,

2. det sociale område og/eller

3. sundhedsområdet.

Beskæftigelsesindsatsen giver en række muligheder for at iværksætte en indsats over for personer, der har andre problemer end ledighed, fx tilbud om ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik.

Det vil være en forudsætning for at tilbyde ressourceforløb, at kommunen i første omgang vurderer, om en eller flere af mulighederne i beskæftigelsesindsatsen er relevante i forhold til at få personen tættere på job eller uddannelse.

Det vil ikke være en betingelse, at personen har haft en beskæftigelsesrettet indsats forud for visitation til ressourceforløb. Kommunen vil således kunne vurdere, at et ressourceforløb er relevant, hvis personen har så komplekse problemer, at det vil kræve en langvarig og tværfaglig indsats for, at personen kan komme tættere på job eller uddannelse. Vurderer kommunen, at der ikke er andre foranstaltninger, der kan iværksættes efter lovgivningen, anses mulighederne for udtømte.

Kommunen vil skulle dokumentere, hvilke indsatser kommunen har foretaget eller overvejet. Det vil i den forbindelse skulle begrundes, hvorfor kommunen har anset den beskæftigelsesrettede indsats som formålsløs i forhold til at få personen tættere på job eller uddannelse.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at en eller flere af de følgende betingelser herudover skal være opfyldt.

Det foreslås således i stk. 1, 2. pkt., nr. 1, at personen skal have modtaget længerevarende offentlig forsørgelse.

Forslaget indebærer, at personen skal have modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, og fx have haft svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemnet eller på arbejdsmarkedet.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., I at personen skal have deltaget i tilbud eller revalidering efter denne lov uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Forslaget indebærer, at personen skal have deltaget i tilbud eller revalidering efter denne lov uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dette kan fx være en Ungdoms-Uddannelsesplan, en jobplan, revalidering eller en indsats som led i sygedagpengeopfølgning, uden at det har haft den ønskede effekt.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., nr. 3, at kommunen skal vurdere, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Forslaget indebærer, at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, inden uddannelse eller job er et realistisk mål. Med længerevarende indsats menes et forløb af mindst et års varighed, idet et ressourceforløb kan vare fra 1 til 5 år.

Personen behøver alene at opfylde én af de nævnte betingelser i bestemmelsen.

Det foreslås, at afgrænsningen i den gældende § 68 a, stk. 1, til personer under 40 år af lovtekniske grunde ikke videreføres. Det skyldes, at det af den gældende § 68 a, stk. 9, 1. pkt., fremgår, at bestemmelsen også gælder for personer over 40 år.

Der sondres således ikke mellem personer under og over 40 år, for så vidt angår det første ressourceforløb. Af samme grund foreslås det, at den gældende § 68 a, stk. 9, 1. pkt., om, at reglerne i stk. 1-7 gælder tilsvarende for personer over 40 år, heller ikke videreføres. For så vidt angår tilbud om deltagelse i flere ressourceforløb for personer over 40 år, henvises til bemærkningerne til § 114, stk. 3.

Det foreslåede er en videreførelse af gældende § 68 a, stk. 1, med den ændring, at et ressourceforløb bliver ét samlet forløb bestående af et ressourceforløb med en tilhørende ydelse, og at afgrænsningen til personer under 40 år af lovtekniske grunde ikke videreføres. Det foreslåede medfører i øvrigt ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ressourceforløb vil være relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne.

Det vil således være en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at personen kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

Bestemmelsen indebærer, at kommunen vil skulle vurdere, om det kan forventes, at personen vil kunne udvikle sin arbejdsevne i et ressourceforløb, inden der visiteres til forløbet. Der vil skulle visiteres til ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed for, at personens arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad, at personen vil kunne blive i stand til at have indtægtsgivende arbejde i form af ordinære timer eller i et fleksjob - eventuelt efter gennemførelse af en uddannelse.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, vil et ressourceforløb ikke skulle iværksættes.

Forslaget indebærer, at der ikke vil skulle iværksættes ressourceforløb, hvis det enten er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke vil kunne forbedres ved deltagelse i et sådant forløb.

Sager, hvor det på grund af særlige forhold (helbredsmæssige) er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, vil være kendetegnet ved, at det ud fra eksisterende faglig viden om betydelige funktionsnedsættelser eller visse alvorlige sygdomstilstande og deres prognoser er klart, at den pågældendes arbejdsevne ikke vil kunne forbedres.

Sager, hvor det er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, vil være kendetegnet ved, at helbredsoplysninger sammen med øvrige oplysninger dokumenterer, at personen vil opfylde lovens betingelser for at tilkende førtidspension.

Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til stede.

Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-58-18.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 68 a, stk. 2, og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til afsnit 2.19. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 68 a, stk. 6, kan ressourceforløbet bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Efter den gældende § 68 a, stk. 3, skal den forberedende del af rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a, være udarbejdet og sagen have været forelagt rehabiliteringsteamet forud for visitation til et ressourceforløb, jf. §§ 9-12 i organiseringsloven. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteamets møder, når personens sag behandles, jf. § 10, stk. 2, i organiseringsloven.

Efter den gældende § 68 a, stk. 5, skal indsatsdelen af rehabiliteringsplanen udarbejdes for alle personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. § 30 a, stk. 1.

Efter den gældende § 68 a, stk. 7, skal kommunen inden ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet.

Reglerne om at rehabiliteringsplanens forberedende del og indsatsdel skal udarbejdes for personer i ressourceforløb, og at sager om ressourceforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet, findes også i henholdsvis kapitel 8 om planer og i kapitel 2 i organiseringsloven.

Det foreslås i § 113, stk. 1, at ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12 (løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkvalificering), samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Bestemmelsen indebærer, at der vil kunne indgå de samme indsatser i et ressourceforløb, som efter de gældende regler. Dog vil mentorstøtte ikke kunne indgå som et beskæftigelsesrettet tilbud som konsekvens af, at mentorstøtte ikke længere vil være en del af tilbudsviften, der for personer i ressourceforløb fremover består af virksomhedspraktik, løntilskud og vejledning og opkvalificering, men mentorstøtte vil kunne indgå i ressourceforløbet som en understøttende indsats.

Ressourceforløbet vil skulle hjælpe personer med komplekse problemer videre gennem en tværfaglig og sammenhængende indsats, så de på sigt kan komme i job eller i gang med en uddannelse. Indsatsen vil skulle målrettes og tilpasses personens forudsætninger og behov og have et klart mål i forhold til arbejdsmarkedet.

Formålet med ressourceforløbet vil skulle være at udvikle personens arbejdsevne. Arbejdsevnen vil skulle udvikles gennem en konkret aktiv indsats, hvor personens mål i forhold til job og uddannelse vil skulle være styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Ressourceforløbet vil skulle handle om at udvikle arbejdsevnen med henblik på at finde det rette job med opgaver, der passer til den enkelte. Derfor vil der altid så vidt muligt skulle opstilles konkrete og realiserbare jobmål for personen – også selvom job eller uddannelse ligger langt ude i fremtiden. Jobmålet skal sikre fokus i indsatsen, så både personen, personens netværk og kommunen har et pejlemærke i forhold til arbejdsmarkedet.

Ressourceforløbet vil kunne bestå af tilbud efter denne lov og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet vil også kunne indeholde supplerende indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, således at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Eksempler på tilbud i et ressourceforløb kan således være virksomhedspraktik, job med løntilskud, virksomhedscenter, tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte, misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog, kurser i håndtering af stress/angst m.v., aktivitetstilbud på væresteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand m.m.

Alle relevante indsatser vil kunne indgå i et ressourceforløb, herunder også frivillige aktiviteter, aftaler om kontakt til egen læge e.l., fritidsaktiviteter osv. Det vil fx kunne være relevant i starten af et ressourceforløb for en person, der har så komplekse problemer, at det er meget vanskeligt for personen at deltage i andre tilbud.

Formålet med tilbud i ressourceforløbet vil altid skulle være at udvikle personens arbejdsevne. Hvis personen eksempelvis får tilbud om virksomhedspraktik i ressourceforløbet, skal det være for at udføre konkrete ordinære arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge, og arbejdet skal løbende tilpasses personens kompetencer og kapacitet. Virksomhedspraktik vil aldrig skulle gives alene for at få dokumentation for en formodning om, at en person ikke er i stand til at arbejde. Beslutningen om at give tilbud om virksomhedspraktik i ressourceforløbet vil således altid skulle bero på en konkret vurdering af den enkelte persons muligheder og ressourcer, og tilbuddet må aldrig forværre personens helbredstilstand.

Personer i ressourceforløb vil ofte have brug for omfattende støtte for at blive klar til job eller uddannelse, og flere er uden uddannelse og har ingen eller kun sparsom erhvervserfaring. Mange vil have brug for ekstra støtte for at kunne fastholde rehabiliteringsplanen og vil derfor have gavn af en mentor.

En indsats efter denne eller anden lovgivning vil skulle være bevilget af ressortmyndigheden, inden den kan indgå i rehabiliteringsplanen. Det betyder fx, at tildeling af en støtte-kontaktperson efter serviceloven først vil kunne indgå i rehabiliteringsplanen som en del af ressourceforløbet, når socialforvaltningen i kommunen har bevilget en sådan person.

Kommunen vil kunne vælge at integrere selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven i ressourceforløbet, hvis det vurderes, at en udlænding har så massive og komplekse problemer, at vedkommende bør tildeles et ressourceforløb, inden selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet udløber.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 68 a, stk. 6.

Der henvises til lovforslagets kapitel 10 om tilbudsmuligheder og de tilhørende bemærkninger om, at mentorstøtte ikke længere er en del af tilbudsviften.

Reglerne om, at rehabiliteringsplanens forberedende del og indsatsdel skal udarbejdes for personer i ressourceforløb, og at sager om ressourceforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet, videreføres ikke i kapitlet om ressourceforløb, da disse regler også findes i henholdsvis kapitel 8 om planer og i kapitel 2 i organiseringsloven.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen inden ressourceforløbets afslutning skal træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet.

Bestemmelsen indebærer, at kommunen vil skulle foretage en vurdering af resultatet af indsatsen inden afslutningen af ressourceforløbet.

For at sikre kontinuitet i indsatsen over for personen, vil kommunen, umiddelbart før ressourceforløbet afsluttes, skulle vurdere resultatet af forløbet og behovet for yderligere tilbud eller andre indsatser efter afslutningen af ressourceforløbet, således at disse eventuelle indsatser vil kunne iværksættes i umiddelbar forlængelse af ressourceforløbets afslutning. I det omfang foranstaltningen kræver, at rehabiliteringsteamet har fået sagen forelagt til vurdering og indstilling, skal kommunen have forelagt sagen for teamet i så god tid, at kommunen vil kunne træffe beslutning om en fremadrettet indsats på baggrund af teamets indstilling i umiddelbar forlængelse af ressourceforløbets afslutning. Dermed undgås det, at personen vil komme til at opleve uhensigtsmæssige afbrud i indsatsen.

Afhængig af den udvikling, der er sket med personens arbejdsevne, vil personen fx kunne overgå til et revalideringsforløb, visiteres til fleksjob eller få udbetalt kontanthjælp med henblik på jobsøgning og job. Hvis personen fortsat er i målgruppen for ressourceforløb, skal personen tilbydes et nyt ressourceforløb.

Personen vil således som udgangspunkt kun kunne overgå til kontanthjælp, når der er dokumentation i sagen for, at der er sket en så positiv udvikling i forhold til personens arbejdsevne, at personen ikke længere er i målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Er personen over 40 år, vil personen dog også kunne overgå til kontanthjælp, hvis personen udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et nyt ressourceforløb, og kommunen har vurderet, at personen ikke er i målgruppen for førtidspension eller fleksjob.

Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til stede.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 68 a, stk. 7, og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til afsnit 2.19. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 68 a, stk. 4, skal et ressourceforløb være af mindst et og højst fem års varighed.

Efter den gældende § 68 a, stk. 8, kan en person tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb. Fylder personen 40 år under et ressourceforløb, fortsætter forløbet, til det er afsluttet.

Efter den gældende § 68 a, stk. 9, 2. pkt., kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb til en person over 40 år, hvis personen ønsker det. Der kan alene gives ressourceforløb frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

Det foreslås i § 114, stk. 1, 1. pkt., at et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.

Den nedre grænse på 1 år skal sikre, at der kun visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med en længerevarende indsats. Hvis den påkrævede indsats er af kortere varighed, vil den kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil hørende forsørgelsesgrundlag, fx kontanthjælp.

Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til 5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at kommunen vil skulle tage konkret stilling til varigheden af ressourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse om bevilling af ressourceforløbet.

Forslaget indebærer, at længden på et ressourceforløb vil skulle fastlægges med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger og behov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forløbet ikke trækker unødigt i langdrag.

Et ressourceforløb vil ikke kunne forlænges, men kommunen vil kunne tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. forslaget til stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at perioder med barsel ikke skal medregnes i ressourceforløbets varighed i det omfang, der under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Det betyder, at perioder med barsel ikke vil skulle medregnes i ressourceforløbets varighed. I perioder med barsel vil indgå de perioder, hvor personen vil have ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, vil være ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Det svarer til de perioder, hvor personen ikke har pligt til at deltage i tilbud m.v. efter den gældende § 69, stk. 3 og § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslåede understøtter, at personer i ressourceforløb ikke vil opleve, at deres forløb med tilhørende ydelse ophører under barsel, og at de vil kunne fortsætte deres forløb med tilhørende ydelse efter endt barsel.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende § 68 a, stk. 4, med en præcisering af, at perioder med barsel ikke medregnes i ressourceforløbets varighed.

Det foreslås i stk. 2, at en person kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb.

Forslaget betyder, at en person vil kunne bevilges flere ressourceforløb, hvis det er relevant for personen. Der er ikke en øvre grænse for, hvor mange ressourceforløb en personen kan tilbydes. Det vil således skulle bero på en konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant for personen.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 68 a, stk. 8, 1. pkt., og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i stk. 3, at er personen over 40 år, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det. Der kan alene gives ressourceforløb frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

Forslaget indebærer, at personer over 40 år, der har gennemført et ressourceforløb, efterfølgende vil kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis de selv ønsker det. Det gælder, uanset om det første ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen er fyldt 40 år. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant for personen.

Personer over 40 år vil således ikke have pligt til at tage imod mere end ét ressourceforløb. Det bemærkes, at det forhold, at personen afviser et ressourceforløb, ikke vil medføre, at personen vil have ret til førtidspension, hvis personen ikke opfylder betingelserne herfor.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende § 68 a, stk. 9, 2. og 3. pkt., og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til afsnit 2.19. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 68 b, stk. 1, kan personer under 40 år, der er omfattet af § 2, nr. 6, det vil sige førtidspensionister, som ønsker at deltage i et ressourceforløb, af kommunen få tilbud herom efter reglerne i § 68 a, stk. 3–7.

Efter den gældende § 68 b, stk. 2, kan kommunen træffe afgørelse om, at forløbet ophører, hvis personen ikke følger forløbet.

Det foreslås i § 115, stk. 1, at personer under 40 år, der er omfattet af § 6, nr. 11, og som ønsker at deltage i et ressourceforløb, kan få tilbud om ressourceforløb efter reglerne i § 113, stk. 1 og § 114, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at førtidspensionister under 40 år vil kunne få tilbud om et ressourceforløb, hvis de selv ønsker det, og kommunen vurderer, at de kan få udbytte af det, fx hvis kommunen mener, at der er en realistisk mulighed for, at førtidspensionisten på sigt kan opnå en øget tilknytning til arbejdsmarkedet.

Personen vil modtage førtidspension under ressourceforløbet, jf. § 68, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at hvis personen ikke følger forløbet, kan kommunen træffe afgørelse om, at forløbet ophører.

Bestemmelsen indebærer, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om, at ressourceforløbet ophører, hvis førtidspensionisten ikke følger forløbet, fx ved at afvise eller undlade at deltage i tilbud, der følger af rehabiliteringsplanens indsatsdel. Ophøret af ressourceforløbet vil ikke har nogen ydelsesmæssige konsekvenser for førtidspensionisten, da personen modtager førtidspension under ressourceforløbet.

De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af de gældende § 68 b, stk. 1 og 2 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til afsnit 2.19. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 70 giver jobcenteret tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.

Der henvises til afsnit 2.20.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 116, stk. 1, 1. pkt., at fleksjob skal være en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det skal være en betingelse, at personen har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.

Det betyder, at personen skal have så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at det medfører, at den pågældende hverken aktuelt eller på sigt kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet, heller ikke efter de sociale kapitler i overenskomsterne.

Der skal foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob.

Det skal dokumenteres, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til beskæftigelse og uddannelse på ordinære vilkår er fuldt afklarede, og at alle relevante indsatser, herunder revalidering, i den ordinære beskæftigelseslovgivning er udtømte, samt at personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt nedsat og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for ethvert erhverv.

Det foreslås i stk. 2, at personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan blive visiteret til fleksjob, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles.

Det betyder, at personer, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i sådan en grad, at førtidspension ville være en mulighed, også kan blive visiteret til fleksjob. Det forudsætter dog, at kommunen vurderer, at personen trods sin aktuelt meget begrænsede arbejdsevne har mulighed for at udvikle sin arbejdsevne inden for en rimelig periode.

Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begrænset, og personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vil kunne forbedres, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at fleksjob først kan tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.

Det betyder, at jobcenteret skal se på alle lovgivningens muligheder for at hjælpe personen med at blive i stand til at arbejde gennem tilbud som behandling, aktive tilbud, omplacering, revalidering, ressourceforløb og andre foranstaltninger, inden der kan tages stilling til, om betingelserne for fleksjob er opfyldt. Jobcenteret skal herunder se på, om brug af en kompenserende ordning kan medvirke til, at en person derved hjælpes til at blive fastholdt på det ordinære arbejdsmarked. En kompenserende ordning kan være tilbud om hjælpemiddel eller personlig assistance. Der kan også være tale om støtte til en mentorfunktion.

Der er tale om udviklingsforanstaltninger gennem en aktiv indsats, der har et konkret sigte mod arbejdsmarkedet eller uddannelse. Vejen til arbejdsmarkedet skal understøttes gennem sociale støttetilbud, beskæftigelsestilbud efter denne lov og sundhedsrettede tilbud. Dette kan fx være i form af et virksomhedspraktikforløb hos en privat eller offentlig arbejdsgiver eller en institution. Formålet er en afklaring af, hvad personen med sit helbred og sine ressourcer kan klare arbejdsmæssigt.

Jobcenteret skal i samarbejde med personen fokusere på personens muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand til at komme i job. Det afgørende er, hvad personen kan eller vil kunne efter en aktiv indsats vurderet i forhold til enhver form for arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Der skal derfor ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller på personens ønsker til et bestemt erhverv, men derimod bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at afdækning og udvikling af arbejdsevnen vil kunne undlades, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger.

Det betyder, at der ikke skal gennemføres foranstaltninger forud for visitationen til fleksjob, hvis det er åbenbart formålsløst. Det kan fx være åbenbart formålsløst ved visse meget alvorlige sygdomstilfælde eller handicap, der allerede konkret betyder, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat, og at det derfor ikke giver mening at forsøge at hjælpe personen med at blive i stand til at arbejde på det ordinære arbejdsmarked.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 70 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Efter de gældende regler i § 69, stk. 1, skal jobcenteret sørge for, at personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, jf. § 2, nr. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har mulighed for

1. ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 70 eller

2. støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g.

Efter gældende stk. 2 kan beskæftigelsesministeren under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1.

Efter gældende stk. 3 kan fleksjob alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Det betyder, at der kun kan udbetales fleksløntilskud til en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Hvis en ansat er grænsegænger i EU-rettens forstand, kan den ansatte i fleksjob modtage fleksløntilskud, så længe den pågældende er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Derimod vil der ikke kunne udbetales fleksløntilskud til en person, der er bosiddende i Danmark, men arbejder hos en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet en dansk kommune ikke kan oprette fleksjob efter danske regler uden for landets grænser.

Efter gældende stk. 4, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om fleksløntilskud til ansatte i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, hvor arbejdet udføres i udlandet.

Bemyndigelsen bliver i dag brugt i bekendtgørelsen om fleksjob til at fastsætte nærmere regler om udstationering i udlandet for personer, der er ansat i fleksjob.

En ansat i fleksjob har efter bekendtgørelsen mulighed for at være udstationeret i maksimalt et år, hvis den fleksjobvisiterede er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, udstationeringen er frivillig for personen, der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter den gældende § 72 eller løn- og arbejdsvilkår efter den gældende § 70 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den ansatte er sikret hjemrejse.

Efter gældende § 73, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, hvor arbejdet udføres i udlandet.

Bemyndigelsen bliver i dag brugt i bekendtgørelsen om fleksjob til at fastsætte nærmere regler om udstationering for personer, der er ansat i fleksjob før 1. januar 2013, og hvor tilskuddet derfor går til arbejdsgiveren.

En ansat i fleksjob har efter bekendtgørelsen mulighed for at være udstationeret i maksimalt et år, hvis den fleksjobvisiterede er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, udstationeringen er frivillig for personen, der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter den gældende § 72 eller løn- og arbejdsvilkår efter den gældende § 70 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den ansatte er sikret hjemrejse.

Efter den gældende § 74 b, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om et fleksjobbevis, som en person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode jobcenteret om at udarbejde.

Der er i bekendtgørelsen om fleksjob fastsat regler om, at kommunen efter anmodning skal udstede et fleksjobbevis til personer, der er visiteret til fleksjob. Fleksjobbeviset indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkompenserende ordninger og personens skånebehov. Kommunen skal anvende den skabelon, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder.

Der henvises til afsnit 2.20.1.2. i de almindelige bemærkninger.

For at forenkle loven foreslås det at sammenskrive elementer fra de gældende §§ 69, 73 og 74 b. Endvidere foreslås det, at reglerne i den gældende bekendtgørelse om fleksjob vedrørende udstationering og fleksjobbevis indsættes direkte i lovteksten. Det foreslås derfor, at bestemmelsen vedrørende bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler på disse områder ikke bliver videreført.

Det foreslås i § 117, stk. 1. 1. pkt., at en person, der er visiteret til fleksjob, vil kunne få ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob med fleksløntilskud efter § 123.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fleksjob alene kan oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Det betyder, at der kun vil kunne udbetales fleksløntilskud til en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Hvis en ansat er grænsegænger i EU-rettens forstand, kan den ansatte i fleksjob modtage fleksløntilskud, så længe den pågældende er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Ved vurderingen af, om en arbejdsgiver har hjemsted i Danmark, henvises til SKAT’s regler herom.

Derimod vil der ikke kunne udbetales fleksløntilskud til en person, der er bosiddende i Danmark, men arbejder hos en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet en dansk kommune ikke kan oprette fleksjob efter danske regler uden for landets grænser.

Det foreslås i stk. 2, at personer, der er ansat i fleksjob, vil kunne udstationeres i udlandet, når

– personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark,

– udstationeringen er frivillig for personen,

– der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter § 134 eller løn- og arbejdsvilkår efter § 122,

– udstationeringen højst er af et års varighed, og

– personen er sikret hjemrejse.

Det betyder, at der kun kan udbetales fleksløntilskud til en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. For personer, der er ansat i fleksjob før den 1. januar 2013, kan arbejdsgiveren kun modtage tilskud til lønnen for en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Der vil ikke kunne udbetales fleksløntilskud til en person, der er bosiddende i Danmark, men som arbejder hos en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet der ikke kan oprettes fleksjob efter danske regler uden for landets grænser.

Det foreslås i stk. 3, 1. og 2. pkt., at en person, der er visiteret til fleksjob, og som er ledig, vil kunne modtage ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik. Personen er omfattet af indsats efter denne lov, jf. afsnit III og IV.

Afsnit III indeholder bestemmelser om cv-oplysninger, kontaktforløb, planer m.v. og jobrettet uddannelse.

Afsnit IV indeholder bestemmelser om tilbud m.v.

Det foreslås i stk. 3, 3. og 4. pkt., at en person, der er visiteret til fleksjob, vil kunne anmode kommunen om at udstede et fleksjobbevis, som indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkompenserende ordninger og personens skånebehov. Kommunen vil skulle anvende den skabelon, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder.

Det betyder, at en person, der er visiteret til fleksjob – og som enten er ledig eller i job – vil kunne anmode om at få et bevis på, at personen er berettiget til fleksjob samt en beskrivelse af personens kompetencer og eventuelle særlige behov.

Det foreslås i stk. 4, at en person, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, vil kunne modtage støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed i form af tilskud efter § 126.

Efter de gældende regler i § 70 a træffer jobcenteret afgørelse om visitation til fleksjob efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet afgiver med udgangspunkt i rehabiliteringsplanens forberedende del en indstilling af, om den pågældendes arbejdsevne er nedsat i et sådant omfang, at personen skal visiteres til fleksjob.

Der lægges op til, at de gældende stk. 2-4, der vedrører forsøget om, at en person i forbindelse med en afgørelse om fleksjob kan afvise at modtage lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser, ikke videreføres, idet forsøget afsluttes den 30. juni 2019. Der henvises i øvrigt til det fremsatte lovforslag L 180, hvorefter forsøget om ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser gøres permanent pr. 1. juli 2019.

Der henvises til afsnit 2.20.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 118, stk. 1, at afgørelsen om fleksjob vil skulle træffes på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44.

Det foreslås i stk. 2, at der for at blive visiteret til fleksjob skal foreligge dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v., i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, jf. § 119.

Det betyder, at dokumentationen skal ske som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. I planen beskrives personens uddannelses- og beskæftigelsesmål samt beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Kommunen laver en systematisk beskrivelse af den enkelte persons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, fx også personens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v. En forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår vil kunne medvirke til afklaringen af, om den pågældende er berettiget til fleksjob.

Jobcenteret skal, når det efter indstilling fra rehabiliteringsteamet træffer afgørelse om, at en person skal visiteres til fleksjob, fortsat dokumentere, at personen har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv. Der skal således foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob.

Det foreslåede er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-11-06 .

Det skal dokumenteres, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til beskæftigelse og uddannelse på ordinære vilkår er fuldt afklarede, og at alle relevante indsatser, herunder revalidering, i den ordinære beskæftigelseslovgivning er udtømte, samt at personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt nedsat og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for ethvert erhverv.

Efter de gældende regler i § 70 b stilles der krav om, at medarbejdere kun kan blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis de pågældende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Kravet kan ikke opfyldes ved at være ansat i et fleksjob efter overenskomstens sociale kapitler. De pågældende skal i øvrigt opfylde betingelserne for fleksjob.

Kravet gælder ikke, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelsen efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Kravet gælder ikke, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Der henvises til afsnit 2.20.1.4. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 119, stk. 1, 1. pkt., at en person kun vil kunne blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3.

Med sociale kapitler menes kapitler i overenskomsterne, som kan gøre det muligt at fravige overenskomstens ordinære aftaler om løn- og ansættelsesvilkår i tilfælde, hvor det er relevant at forsøge at fastholde en medarbejder på arbejdspladsen. Ansættelser efter de sociale kapitler sker uden løntilskud og dermed uden det offentliges medvirken. Med særlige vilkår menes vilkår svarende til dem, der typisk findes i de sociale kapitler.

Arbejdsgiver og lønmodtager vil også kunne indgå aftale om ansættelse på særlige vilkår, fx hvis arbejdsgiveren ikke er omfattet af en overenskomst. Det betyder, at uanset at den pågældende overenskomst ikke indeholder et socialt kapitel, at det sociale kapitel ikke er tilstrækkeligt udfyldt, eller at virksomheden ikke er omfattet af en overenskomst, er virksomheden stadig forpligtet til selv at forsøge at fastholde medarbejderen på særlige vilkår, før et fastholdelsesfleksjob kan komme på tale.

Fx vil det kunne aftales, at medarbejderens borger- eller kundekontakt reduceres og erstattes med administrative opgaver kombineret med, at den pågældende fritages for overarbejde eller skiftende vagter. Dette vil fx kunne kombineres med, at medarbejderen går ned i tid med en tilsvarende lavere løn, men bevarer den fulde pensionsindbetaling.

Medarbejderen vil typisk ikke være visiteret til fleksjob inden ansættelsen under de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Et forløb i et ansættelsesforhold med sygdom og frem til et eventuelt fastholdelsesfleksjob kan fx være:

En medarbejder, der har været ansat på samme arbejdsplads de sidste 15 år, bliver tiltagende dårligere og kan ikke længere klare sit arbejde på de hidtidige vilkår. Medarbejderen og arbejdsgiveren indgår aftale om, at medarbejderen går ned i tid fra fuld tid til 32 timer om ugen med en tilsvarende lavere løn, men med bevarelse at sin fulde pensionsindbetaling for 37 timer om ugen. Medarbejderen får det imidlertid fortsat tiltagende dårligere, og efter 15 måneders ansættelse på de særlige vilkår synes arbejdsgiveren ikke længere, at ordningen fungerer. Medarbejderen bliver herefter visiteret til fleksjobordningen og kan blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, fordi han opfylder betingelsen om ansættelse i mindst 12 måneder på særlige vilkår.

De 12 måneder, medarbejderen som minimum skal have været ansat forud for fastholdelsesfleksjobbet, regnes fra det tidspunkt, hvor den skriftlige aftale om ansættelse under de sociale kapitler eller på særlige vilkår løber fra. Dette forudsættes at fremgå af ansættelsesaftalen. En varslingsperiode kan således regnes med i de 12 måneder, i det omfang det kan dokumenteres, at opgaverne er ændret/skånehensyn er indført i varslingsperioden.

Som eksempel på, at betingelsen om 12 måneders forudgående ansættelse på særlige vilkår ikke er opfyldt, kan nævnes følgende forløb:

En medarbejder bliver afskediget efter langvarig sygdom og bliver efter 6 måneder tilbudt at komme tilbage til virksomheden i et fleksjob. Da medarbejderen senest har været ansat i samme virksomhed, vil der – uanset at personen opfylder betingelserne for fleksjob – blive stillet krav om, at personen bliver tilbudt job efter stk. 1, inden personen kan komme i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.

Nogle overenskomster indeholder bestemmelser, hvorefter en medarbejder kan være ansat i fleksjob under overenskomstens sociale kapitler. Det bemærkes, at kravet i forslaget til § 119 ikke kan opfyldes ved at være ansat i fleksjob under overenskomstens sociale kapitler.

Hvis personens arbejdsevne nedsættes yderligere, eller arbejdsgiveren ikke er tilfreds med ordningen, vil medarbejderen efter 12 måneder, forudsat at betingelserne for fleksjob i øvrigt er opfyldt, kunne blive ansat i et fleksjob på arbejdspladsen.

Det er hensigten, at reglerne om fastholdelsesfleksjob efter en konkret vurdering ikke skal anvendes i tilfælde, hvor borgeren allerede ved ansættelsens begyndelse har begrænsninger i arbejdsevnen, og hvor ansættelsen er etableret under eller som en del af en samlet indsats for at udvikle borgerens arbejdsevne og hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Det betyder, at reglerne kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor ansatte, der har været ansat på normale vilkår i ustøttet beskæftigelse, på grund af sygdom, nedslidning m.v. under ansættelsen, får en nedsat arbejdsevne.

Begrebet ”den hidtidige arbejdsplads ”fortolkes således på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse 44-17.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at den pågældende endvidere skal opfylde betingelserne for fleksjob.

Det betyder, at personen, udover at opfylde betingelserne i 1. pkt. for at få ansættelse i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, skal opfylde de øvrige betingelser for at blive visiteret til fleksjob, jf. § 116.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelsen efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Dette skal være med til at sikre, at kommunen har tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne for et fastholdelsesfleksjob er opfyldt.

Forslaget er på linje med Ankestyrelsens praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse 98-15.

Det foreslås i stk. 3, at stk.1 ikke vil finde anvendelse, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Med akut opstået skade eller sygdom menes fx svær, uhelbredelig lammelse som følge af et alvorligt trafikuheld eller andet kompliceret ulykkestilfælde (fx i forbindelse med en arbejdsskade). Der kan også være tale om en alvorlig og fremadskridende sygdom. Det vil således altid bero på en konkret vurdering, om en person er omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Som eksempel kan nævnes, at en medarbejder pådrager sig et alvorligt brud på rygsøjlen efter fald fra et stillads. Medarbejderen opfylder betingelserne for et fleksjob og kan fortsætte i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads uden at skulle opfylde betingelsen i § 119, stk. 1.

Det foreslåede er på linje med Ankestyrelsens praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse 35-15.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 70 b og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Efter de gældende regler i § 70 c bevilger jobcenteret som udgangspunkt fleksjob for en periode af 5 år. Når den 5-årige periode udløber, tager jobcenteret stilling til, om personen fortsat opfylder betingelserne i § 70 for et nyt fleksjob.

For personer, der er fyldt 40 år, bevilger jobcenteret efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed, og betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.3.

Det foreslås i § 120, stk. 1, at jobcenteret vil skulle bevilge fleksjob for en periode af 5 år, jf. dog stk. 2. Når den 5-årige periode udløber, vil jobcenteret skulle tage stilling til, om personen fortsat opfylder betingelserne i § 116 for et nyt fleksjob.

Det betyder, at personer under 40 år efter det første fleksjob vil kunne få bevilget et fleksjob for yderligere en periode på 5 år, hvis betingelserne fortsat er opfyldt. Jobcenteret skal, inden perioden udløber, tage stilling til, om den pågældende er berettiget til endnu en periode i fleksjob.

Det foreslås i stk. 2, at jobcenteret vil skulle bevilge et permanent fleksjob for personer, der er fyldt 40 år efter det første fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et sådant omfang, at overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed, og den pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 116.

Hvis der er tale om en person, hvor det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres eller er blevet forværret, vil jobcenteret uden større sagsbehandling kunne bevilge fleksjob på ny.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 70 c og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Efter de gældende regler i § 70 d skal jobcenteret følge op ved en midtvejsstatus efter 2½ års ansættelse i fleksjobbet. Opfølgningen skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i et fleksjob, og efter behov ved en drøftelse med arbejdsgiver og den ansatte af mulige initiativer, der kan forbedre den ansattes arbejdsevne.

For personer, der er ansat i et permanent fleksjob, skal jobcenteret foretage opfølgning, hver gang der er gået 2½ år fra sidste opfølgning.

For personer, der er ansat i midlertidige fleksjob, skal der udarbejdes en status efter 4 ½ år af jobcenteret, hvor der tages stilling til, om den ansatte i et fleksjob kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal blive i fleksjobordningen.

Personer, der er ansat i fleksjob, skal underrette jobcenteret, hvis arbejdstiden sættes ned, eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet af betydning for fleksjobbet.

For personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 70 c, stk. 1, skal jobcenteret udarbejde en status efter 4 ½ år, hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen. Jobcenteret skal ved udarbejdelsen af status undersøge, om den pågældende fortsat har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne efter de regler, som skal følges ved vurdering af en persons arbejdsevne.

Personer, der er ansat i fleksjob, forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse efter stk. 3.

Der henvises til afsnit 2.20.1.4. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 121, stk. 1, 1. pkt., at jobcenteret skal sikre, at personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ års ansættelse i fleksjob, herunder vurdere, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

Det betyder, at i de tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at betingelserne for fleksjob ikke er opfyldt ved vurderingen efter § 121, stk. 1, skal jobcenteret træffe afgørelse om, at personen ikke længere er berettiget til fleksjob.

Det foreslås i stk. 1, 3.-5. pkt., at der herefter skal følges op hver gang der er gået 2½ år fra seneste opfølgning. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Arbejdsgiveren inddrages efter behov.

Denne opfølgning gælder for alle personer med et permanent fleksjob, herunder personer, der er ansat i fleksjob efter reglerne før den 1. januar 2013.

Det foreslås i stk. 2, at personer, der er ansat i fleksjob, skal underrette jobcenteret, hvis arbejdstiden sættes ned, eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet af betydning for fleksjobbet.

Det betyder, at den fleksjobansatte fx skal oplyse om, at der er behov for, at der skal tages nye skånehensyn, eller at den pågældende kan arbejde i flere timer end forudsat ved ansættelsen. Jobcenteret skal, når det modtager oplysninger fra den ansatte om sådanne forhold, vurdere, hvilken betydning oplysningerne har i forhold til de betingelser, der skal være opfyldt for at have ret til et fleksjob.

Det foreslås i stk. 3, at jobcenteret for personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 120, stk. 1, skal udarbejde en status efter 4½ år, hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.

Det betyder, at jobcenteret ved udarbejdelsen af status skal undersøge, om den fleksjobansatte fortsat har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne efter de regler, som skal følges ved vurdering af en persons arbejdsevne, jf. § 118, stk. 2.

Der er med bestemmelsen tale om, at jobcenteret skal begynde arbejdet med at udarbejde status efter 4½ år, idet fleksjobbet er midlertidigt og løber i en periode af 5 år.

Hvis der er tale om en person under 40 år, hvor det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan blive bedre, eller hvor arbejdsevnen er yderligere nedsat, vil jobcenteret uden større sagsbehandling kunne bevilge et midlertidigt fleksjob på ny. For personer over 40 år kan jobcenteret i denne situation bevilge et permanent fleksjob, hvis det vurderes, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et sådant omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed.

Jobcenteret vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejdede status og skal derfor ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis jobcenteret vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring eller iværksættelse af beskæftigelsesrettede, sociale eller andre initiativer for at kunne træffe afgørelse, kan jobcenteret forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Jobcenterets vurdering skal fremgå af den ansattes fleksjobsag.

Det foreslås i stk. 4, at personer, der er ansat i fleksjob, forbliver i ordningen indtil jobcenteret har truffet afgørelse efter stk. 3.

Det betyder, at der ikke sker ændringer for den fleksjobansatte, selvom 5-års perioden er udløbet, og jobcenteret endnu ikke har truffet afgørelse om ophør eller forbliven i fleksjobordningen.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 70 d og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det fremgår af de gældende regler i § 70 e, at arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført, jf. stk. 3-5. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte efter § 70 f.

Jobcenteret skal i forbindelse med etableringen af et fleksjob på en virksomhed komme med en vurdering af borgerens arbejdsevne i fleksjobbet, der skal danne grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

På overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob.

På områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område.

En ansat i fleksjob der udfører funktionærarbejde, men som ikke er omfattet af funktionærloven på grund af timetallet, skal ansættes på funktionærlignende vilkår.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.5.

Det foreslås i § 122, stk. 1, at arbejdsgiveren skal betale løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført, jf. stk. 3-5. Lønnen skal suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte efter § 123.

Det betyder, at den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet vil bestå af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et fleksløntilskud fra kommunen, der reguleres på baggrund af lønindtægten.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at jobcenteret i forbindelse med etableringen af et fleksjob i en virksomhed skal komme med en vurdering af borgerens arbejdsevne i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten.

Det betyder, at der i vurderingen, som tager udgangspunkt i de foreliggende oplysninger i sagen, herunder rehabiliteringsplanens forberedende del, der er lagt til grund for visitationen til fleksjob, deltagelse i aktive tilbud m.v., der skal udvikle arbejdsevnen, beskrives, hvor mange timer og med hvilken intensitet/produktivitetsgrad jobcenteret vurderer, at den pågældende kan arbejde. Med intensitet menes, om borgeren fx har behov for pauser i arbejdet eller på grund af betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke kan arbejde med samme intensitet, som normalt forventes, således at personen kan siges at arbejde på nedsat kraft.

Det forudsættes, at jobcenteret i vurderingen af arbejdstid og -intensitet/produktionsgrad tager udgangspunkt i, om personen kan arbejde

– med fuld produktivitet i et reduceret antal timer

– fuld tid med reduceret produktivitet

– i et reduceret antal timer med reduceret produktivitet

Jobcenteret angiver arbejdsevnen i arbejdstid (timer) og intensitet i form af procent, som det vurderes, at personen kan arbejde i det pågældende antal timer.

Et eksempel kan være en person, der vurderes at kunne arbejde på nedsat tid 20 timer om ugen og med 100 pct. intensitet/produktivitet.

Et andet eksempel kan være en person, der kan arbejde i 30 timer om ugen, men med 50 pct. intensitet, fordi skånebehovet i jobbet fx er hvilepauser på arbejdspladsen et par gange om dagen.

Et tredje eksempel kan være en person, der kan arbejde 15 timer om ugen, men på grund af betydelig funktionsnedsættelse på grund af psykisk ustabilitet, arbejder med 30 pct. intensitet.

Formålet med bestemmelsen er at give arbejdsgiveren og den ansatte et grundlag for at indgå en aftale om fleksjob, herunder om løn og arbejdstid, der afspejler den nedsatte arbejdsevne. Der skal være mulighed for at afprøve jobcenterets vurdering af arbejdsevnen i jobbet. Såfremt arbejdsgiveren og den ansatte på baggrund af de erfaringer, parterne har gjort på virksomheden, er enige om en ændret arbejdsevnevurdering som grundlag for lønfastsættelse, vil dette kunne gøres uden jobcenterets medvirken. Ønsker parterne jobcenterets medvirken i disse tilfælde, har jobcenteret imidlertid pligt til at foretage en ny vurdering, hvis arbejdsgiveren og den ansatte i fællesskab anmoder herom. Parterne kan derfor bede jobcenteret foretage en ny vurdering, hvis de er enige om ændringen af vurderingen af arbejdsevnen og i fællesskab anmoder jobcenteret om en ny vurdering.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at vurderingen skal danne grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Det betyder, at jobcenteret, når der er blevet foretaget en vurdering af den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, videregiver oplysningerne til arbejdsgiveren med henblik på, at arbejdsgiveren sammen med den ansatte kan indgå en aftale om aflønning i fleksjobbet baseret på jobcenterets vurdering. Formålet hermed er at give arbejdsgiveren og den ansatte det bedste grundlag for at indgå en aftale om løn og skånebehov, der sikrer, at den ansatte får løn for den arbejdsindsats, personen yder, og at arbejdsgiveren betaler løn for denne arbejdsindsats. Det skal samtidig sikres, at de skånebehov, som den ansatte har i fleksjobbet, bliver indarbejdet i aftalen mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Hvis arbejdsgiveren ikke får disse oplysninger, er der risiko for, at der ikke kan etableres en ansættelse i fleksjob. Det vurderes derfor, at de gældende regler er i overensstemmelse med databeskyttelseslovens krav om proportionalitet.

Jobcenteret skal ved etableringen af et fleksjob sikre sig, at personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i jobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Personer, der er ansat i fleksjob, skal orientere kommunen, hvis arbejdstiden sættes ned, jf. den foreslåede § 121, stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at jobcenteret skal foretage en ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom.

Det betyder, at jobcenteret har pligt til at foretage en ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte fx efter at have afprøvet vurderingen i jobbet er enige om, at vurderingen skal ændres og i fællesskab anmoder om, at jobcenteret foretager en ny vurdering.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at løn og øvrige arbejdsvilkår på overenskomstdækkede områder vil skulle fastsættes efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob.

Det betyder, at den fleksjobansatte aflønnes efter overenskomsten m.v., i det omfang overenskomsten – herunder de sociale kapitler m.v. – tager højde for, at den fleksjobansatte har en nedsat arbejdsevne.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at der i de tilfælde, hvor overenskomsterne m.v. ikke indeholder sådanne bestemmelser, eller disse ikke kan finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2.

Fleksjobordningen skal også kunne rumme de særlige tilfælde, hvor en betydelig funktionsnedsættelse gør, at en person ikke kan arbejde med fuld intensitet i de timer, hvor personen arbejder. Da arbejdsgiveren alene skal betale for det arbejde, der udføres, er det vigtigt, at lønfastsættelsen gør dette muligt, idet der ellers er risiko for, at der ikke kan etableres fleksjob i disse tilfælde.

Ansættelser i fleksjob, der etableres på overenskomstdækkede områder, vil være omfattet af de kollektive overenskomster ligesom andre ansættelser.

Det foreslås, at hvis overenskomsterne – herunder de sociale kapitler - ikke indeholder bestemmelser, der kan tage højde for, at arbejdsgiveren alene skal betale for det arbejde, der udføres, vil der skulle indgås aftale om løn efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Det betyder, at bestemmelserne i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt, og med det formål, at aflønningen i fleksjobbet afspejler den ansattes arbejdsevne i jobbet.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation efter aftale med den ansatte modtager kopi af aftalen om fleksjob.

Det er arbejdsgiveren og den ansatte, der kan aftale fravigelsen af overenskomsten. Forslaget giver mulighed for, at den overenskomstbærende faglige organisation og jobcenteret vil kunne modtage kopi af aftalen om fleksjob, hvis den ansatte giver samtykke hertil. Formålet hermed er at give mulighed for, at den faglige organisation kan medvirke til at sikre, at en eventuel fravigelse af overenskomsten afspejler den ansattes reelle arbejdsevne.

Det foreslås i stk. 3, 4. og 5. pkt., at tvister om anvendelsen af overenskomsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår vil skulle afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at tvister om anvendelsen af overenskomsterne – herunder om fravigelse heraf og om løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder tvister om arbejdsevnen i fleksjobbet og fastsættelse af løn og arbejdstid – afgøres ved fagretlig behandling efter de gældende regler på området, og endeligt ved Arbejdsretten, eller andet aftalt konfliktløsningssystem på det pågældende område. Hvis overenskomstparterne på området ikke har aftalt regler om fagretlig behandling, finder Normen anvendelse. Med ”Normen” menes de almindelige regler, der er vedtaget af arbejdsmarkedets parter for behandling af faglig strid. Reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, om, at en lønmodtager kan anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis lønmodtageren godtgør, at den pågældende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af et krav, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i stk. 4, 1. og 2. pkt., at på områder, der ikke er dækket af overenskomst, vil løn og øvrige arbejdsvilkår skulle fastsættes efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område.

Det forudsættes, at i de tilfælde, hvor der tages udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst skal parterne ikke nødvendigvis følge alle områder i overenskomsten, men har mulighed for at aftale afvigelser herfra.

Det foreslås i stk. 4, 3. og 4. pkt. at jobcenteret efter aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte vil kunne modtage kopi af aftalen om fleksjob. Endvidere vil den overenskomstbærende faglige organisation efter aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte kunne modtage kopi af aftalen om fleksjob, hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst.

Det foreslås i stk. 4, 5.-6. pkt., at tvister om løn og arbejdsvilkår i disse tilfælde vil skulle afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af parterne begærer det. I så fald vil arbejdsgiveren være stillet, som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter vil finde tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at i de tilfælde, hvor der er taget udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst, skal tvister om løn og arbejdsvilkår endvidere afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af parterne begærer det. Ved den fagretlige behandling kan der ske en prøvelse i forhold til den ansattes rettigheder og pligter i henhold til den overenskomst, der er taget udgangspunkt i. I så fald er arbejdsgiveren stillet, som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst. Dette svarer til den lignende ordning i virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a, stk. 2. Reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, om, at en lønmodtager kan anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis lønmodtageren godtgør, at den vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af et krav, finder tilsvarende anvendelse.

I øvrige tilfælde vil tvister kunne afgøres ved de almindelige domstole.

Det foreslås i stk. 5, at i de tilfælde hvor en ansat i fleksjob udfører funktionærarbejde, jf. funktionærlovens § 1, stk. 1, men ikke er omfattet af funktionærloven, fordi den pågældende arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, skal arbejdsgiveren ansætte vedkommende på funktionærlignende vilkår. Det betyder, at den ansatte i fleksjob opnår en retsstilling, der følger af funktionærloven.

Funktionærstatus efter funktionærlovens regler er betinget af, at den pågældende beskæftiges hos arbejdsgiveren gennemsnitligt mere end 8 timer ugentligt og i øvrigt udfører funktionærarbejde. Varierende arbejdstider, der gennemsnitlig udgør mere end 8 timer ugentligt, er tilstrækkeligt til funktionærstatus. Man kan altså godt arbejde mere den ene uge og mindre den anden uge.

Funktionærloven sikrer funktionærer en række minimumskrav i relation til bl.a. barsel, løn under sygdom, varsel ved opsigelse og beskyttelse mod usaglig afskedigelse.

Ansatte i fleksjob, som arbejder gennemsnitligt mere end 8 timer ugentligt, og som udfører funktionærarbejde, er omfattet af funktionærloven. Ansatte i fleksjob, som arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, og som udfører funktionærarbejde, falder ikke under lovens beskyttelse, da de netop ikke opfylder 8-timers kravet i funktionærloven.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 70 e og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 1, udbetaler kommunen fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiver efter § 70 e. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb (18.489 kr. i 2019), jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5, månedsvis bagud.

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 2, nedsættes fleksløntilskuddet med 30 pct., dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 14.686 kr. (2019-niveau). Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 14.686 kr. pr. måned før skat (2019-niveau). Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning og fradrag i fleksløntilskud, herunder definition af fx lønindtægt.

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 3, følger det, at fleksløntilskud efter stk. 2, og løn udbetalt af arbejdsgiver efter § 70 e tilsammen højst kan udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling.

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 10, følger det, at personer, der er ansat i fleksjob, bevarer retten til fleksløntilskud ved flytning til en anden kommune.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.6.

Forslaget til § 123 er en videreførelse af de gældende regler i § 70 f, stk. 1-3 og 10 med enkelte sproglige justeringer.

Det foreslås i stk. 1, at kommunen vil skulle udbetale fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der vil blive udbetalt af arbejdsgiver efter forslaget til § 122. Tilskuddet vil skulle beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen vil skulle udbetale fleksløntilskuddet efter forslaget til stk. 2-3, samt forslagene til § 124, stk. 1-4, månedsvis bagud.

Det foreslås, at udbetaling af fleksløntilskud fra kommunen fortsat forudsætter, at der er en lønudbetaling fra arbejdsgiveren. Fleksløntilskuddet vil skulle supplere en løn, der på grund af den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne er mindre end lønnen for fuldtidsarbejde. Lønnen behøver ikke at komme til udbetaling samtidig med fleksløntilskuddet, fx i tilfælde hvor en lønudbetaling dækker flere måneder. Det afgørende er, at den fleksjobansatte modtager løn fra arbejdsgiveren for det udførte arbejde. Der vil således ikke kunne udbetales fleksløntilskud til job, hvor der ikke vil blive udbetalt løn.

Der vil blive fastsat regler om, at kommunen ved beregning af fleksløntilskuddet i lighed med de gældende regler, jf. forslaget til bemyndigelsesbestemmelsen i § 139, vil skulle anvende oplysninger fra indkomstregisteret om løn, løn under sygdom eller barsel, syge- og barselsdagpenge, ferie m.v. Hvis oplysninger om løn m.v. ikke fremgår af indkomstregisteret, vil kommunen skulle indhente oplysningerne fra den fleksjobansatte. Det samme vil skulle gælde oplysninger om indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse, feriegodtgørelse, periode for ferieafholdelse m.v.

Det foreslås, at fleksløntilskuddet vil blive beregnet med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb svarende til 18.489 kr. (2019-niveau). Fleksløntilskuddet vil i lighed med ledighedsydelse skulle ydes for indtil 5 dage om ugen.

Fleksløntilskuddet vil fortsat blive anset som en offentlig forsørgelsesydelse, og der vil derfor ikke skulle beregnes AM-bidrag af fleksløntilskuddet.

Det foreslås, at kommunen vil skulle beregne og udbetale fleksløntilskuddet direkte til den fleksjobansatte. Kommunen vil skulle udbetale fleksløntilskuddet månedsvis bagud til den fleksjobansattes NemKonto. Når kommunen udbetaler fleksløntilskud til den fleksjobansatte, træffer kommunen en afgørelse over for den fleksjobansatte, og kommunen vil derfor skulle lave en udbetalingsspecifikation, som vil skulle indeholde oplysninger om grundlaget for beregningen af fleksløntilskuddet, som vil gøre det muligt for den fleksjobansatte at kontrollere, at beløbet er blevet korrekt beregnet. Samtidig vil kommunen skulle vejlede den fleksjobansatte om, at pågældende vil kunne klage over kommunens beregning af fleksløntilskuddet.

Det foreslås i stk. 2, at fleksløntilskuddet vil skulle nedsættes med 30 pct., dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 14.686 kr. (2019-niveau) før skat. Herefter vil fleksløntilskuddet skulle nedsættes med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 14.686 kr. per måned før skat (2019-niveau). Den ansatte i fleksjobbet vil have pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Efter forslaget til stk. 1, vil fleksløntilskuddet skulle beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til 18.489 kr. pr. måned (2019-niveau).

Fleksløntilskuddet vil efter forslaget til stk. 2 blive nedsat med 30 pct. af lønindtægten op til et beløb på 14.686 kr. før skat (2019-niveau). Herefter vil fleksløntilskuddet blive nedsat med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 14.686 kr. per måned før skat (2019-niveau).

Beskæftigelsesministeren vil, jf. forslaget til § 139, få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om definition af lønindtægt samt beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Det vil blive fastsat, at der ved lønindtægt forstås A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag (den ansattes eget og arbejdsgivers bidrag) til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold.

Det vil endvidere blive fastsat, at indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse vil blive defineret som overskud fra virksomheden, inklusive løn eller andre beløb, der er udtaget til eget forbrug. Disse regler vil blive fastsat i medfør af den foreslåede § 139, og vil blive udmøntet i bekendtgørelsesform.

Det bemærkes, at det vil blive fastsat i bekendtgørelsesform, at fleksløntilskuddet vil skulle beregnes på baggrund af den forventede lønindtægt i den første måned/de første måneder af ansættelsen. Fleksløntilskuddet vil efterfølgende skulle reguleres på baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt. Den forventede lønindtægt vil skulle lægges til grund for beregningen af fleksløntilskuddet, indtil der foreligger lønoplysninger i indkomstregisteret for en fuld måneds løn (eller for en fuld lønperiode). Hvis en fleksjobansat fx starter job den 15. januar, vil beregningen af fleksløntilskuddet både i januar og februar skulle basere sig på en forventet indkomst, da beregningen vil skulle foretages ultimo januar og ultimo februar, hvor oplysninger om en fuld måneds løn endnu ikke foreligger i indkomstregisteret. Først ved beregningen af fleksløntilskuddet ultimo marts, hvor der vil skulle foretages beregning af fleksløntilskuddet på baggrund af lønoplysninger for februar, vil oplysninger fra indkomstregisteret kunne anvendes.

Hvis en person påbegynder i et fleksjob midt i en måned, vil der i lighed med de gældende regler skulle foretages en forholdsmæssig nedsættelse af fleksløntilskuddet i forhold til den periode (antal dage), som den ansatte har arbejdet.

Det bemærkes, at beregningen af fleksløntilskuddet herefter vil skulle ske løbende forskudt på baggrund af lønoplysninger m.v. i den forudgående måned, da indkomstoplysninger som oftest ikke vil være tilgængelige i den aktuelle måned. Det betyder, at fleksløntilskuddet for fx august måned vil blive beregnet på baggrund af lønoplysninger fra juli måned. Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelsesform, jf. forslaget til § 139.

Der vil efter forslaget til udmøntningen af § 139 kunne ske efterregulering i fleksløntilskuddet, hvis lønnen efterfølgende bliver ændret, fx fordi den fleksjobansatte får et varigt tillæg med tilbagevirkende kraft, eller hvis arbejdsgiveren har indberettet et forkert lønbeløb i indkomstregisteret. Der vil også skulle ske efterregulering af fleksløntilskuddet, hvis den fleksjobansatte ændrer arbejdstid, dvs., enten går op eller ned i arbejdstid fast fremover. Hvis en fleksjobansat fx går ned i tid pr. 1. september, vil fleksløntilskuddet som udgangspunkt skulle beregnes på baggrund af lønindtægten for august måned. Da lønindtægten for september vil være mindre på grund af den nedsatte arbejdstid, vil fleksløntilskuddet skulle reguleres for september måned på baggrund af de korrekte lønoplysninger fra indkomstregisteret, som indberettes af arbejdsgiveren for september måned.

Efterreguleringen i fleksløntilskuddet vil skulle foretages i de(n) følgende måned(er), og der vil kunne ske efterregulering af fleksløntilskuddet i op til 12 måneder, efter udbetalingen er foretaget.

Disse regler vil blive fastsat i bekendtgørelsesform, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 139.

Der vil også i bekendtgørelsesform, jf. forslaget til bemyndigelsesbestemmelsen i § 139, bl.a. blive indsat regler om, at hvis en fleksjobansat aflønnes helt eller delvis på en sådan måde, at der i nogle måneder enten ikke udbetales løn eller kun udbetales delvis løn, og hvor en efterfølgende lønudbetaling dækker arbejde for flere måneder fx i form af provision eller resultatløn, vil lønudbetalingen skulle fordeles ligeligt over de måneder, som lønnen dækker. Fleksløntilskuddet vil ligeledes skulle beregnes eller genberegnes for de måneder, som lønnen dækker.

Hvis en fleksjobansat, der løbende har fået udbetalt fleksløntilskud, får udbetalt resultatløn, der dækker flere måneders arbejde eller arbejde i et helt år, vil der i det omfang, det er muligt, skulle foretages fradrag for denne lønindkomst i den eller de følgende måneders fleksløntilskud.

Kommunen vil derfor skulle beregne, dels hvad der skulle have været foretaget fradrag for i fleksløntilskuddet for de måneder, som resultatlønnen dækker, dels forskellen mellem det beløb, der er foretaget fradrag for og det beløb, der skulle have været foretaget fradrag for i de pågældende måneder. Det beløb, der ikke er blevet foretaget fradrag for, vil herefter skulle fradrages i den eller de kommende måneders fleksløntilskud.

Efterreguleringen vil skulle foretages i de månedlige udbetalinger af fremtidige fleksløntilskud. Hvis efterreguleringen ikke vil kunne foretages fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud, vil der skulle foretages fradrag i de følgende måneders fleksløntilskud.

Det bemærkes, at efterreguleringen ligeledes vil kunne foretages i personens ledighedsydelse, hvis den fleksjobansatte ophører i fleksjobbet og modtager ledighedsydelse.

Der vil efter forslaget som hovedregel kun skulle foretages fradrag for en lønindtægt, der stammer fra arbejde, som er udført i en periode, hvor den fleksjobansatte er ansat i et fleksjob.

Der vil efter regler fastsat i medfør af forslaget til § 139 altid skulle foretages en konkret vurdering af, om en given aktivitet vil skulle anses som selvstændig bibeskæftigelse, eller om der vil være tale om formueforvaltning. I vurderingen vil bl.a. skulle indgå oplysninger om, hvorvidt der er sket momsregistrering, skattemæssigt angivelse af overskud eller underskud af selvstændig virksomhed, og om der er forbundet arbejdsopgaver med aktiviteten.

Der henvises til den gældende § 2 i bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, som fastlægger, hvornår der er tale om selvstændig virksomhed.

Indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse vil skulle medføre fradrag i fleksløntilskuddet, hvorimod indtægter fra formueforvaltning ikke vil have betydning for fleksløntilskuddet.

Indtægter fra udlejning, fx udlejning af en beboelsesejendom eller flere lejligheder, vil som udgangspunkt have erhvervsmæssig karakter, som vil skulle medføre fradrag i fleksløntilskuddet. Udlejning af et værelse i egen bolig, vil derimod som udgangspunkt ikke blive betragtet som erhvervsmæssig.

Det er virksomhedens reelle overskud, der vil skulle foretages fradrag for i fleksløntilskuddet, dvs. overskud før renter. Fradraget vil skulle foretages i den løbende udbetaling af fleksløntilskud og vil skulle basere sig på resultatet fra seneste årsregnskab, hvis dette foreligger, eller på den fleksjobansattes oplysninger om forventet indtægt fra virksomheden. Hvis der foreligger et årsregnskab eller oplysninger om forventet indtægt, vil indtægten fra virksomheden skulle fordeles ud som en månedlig indtægt, der vil skulle medføre fradrag i fleksløntilskuddet på samme måde som en lønindtægt. Reglerne vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 139.

Der vil i lighed med gældende praksis ikke skulle ske fradrag i fleksløntilskuddet for arbejdsfrie indtægter, idet disse ikke kan anses som lønindtægter.

Arbejdsfrie indtægter vil fx være:

– Udbetaling af Koda-Gramex-afgifter.

– Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.

– Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, herunder livrente, der er uden forbindelse med et arbejdsforhold.

– Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

– Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepension.

– Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne.

– Løbende udbetaling af pension fx fra en pensionsopsparing, eller en gruppelivsforsikring.

– Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.

– Krigserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.

– Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.

– Invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

– Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

– Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom.

– Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.

– Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster.

– Underholdsbidrag.

– Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne.

– Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).

– Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler.

– Feriepenge (feriegodtgørelse), der udbetales, uden at ferien afholdes på grund af feriehindring efter ferielovens regler.

– Indtægter fra de særlige feriefridage, der udbetales, uden at ferien afholdes på grund af en feriehindring efter ferielovens regler.

Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende. Indtægter, der vil kunne sidestilles med de ovenfor nævnte, vil ikke skulle medføre fradrag i fleksløntilskuddet.

Det bemærkes videre, at der ikke vil skulle ske fradrag i fleksløntilskuddet for vederlag for deltagelse i borgerligt ombud fx som domsmand, honorar for bestyrelsesarbejde m.v.

Der vil også skulle ske fradrag i fleksløntilskuddet efter forslaget til stk. 2. for løn i form af resultatløn m.v., der dækker arbejde udført over en længere periode.

Det vil med forslaget i lighed med gældende ret være således, at andre udbetalinger, der ikke vil kunne karakteriseres som løn, fx et kontant beløb i julegave, ikke vil skulle medføre fradrag i fleksløntilskuddet.

Kommunen vil derfor i det omfang, der opstår tvivl om, hvorvidt en udbetalt bonus vil skulle betragtes som en lønindtægt, skulle vurdere, hvorvidt den udbetalte bonus fra en arbejdsgiver vil skulle anses for en lønindtægt, eller om udbetalingen ikke vil kunne karakteriseres som løn, men fx vil kunne anses som en gave. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå, om alle ansatte får samme beløb eller beløb beregnet med samme udgangspunkt. Det vil ligeledes kunne indgå, om de pågældende får bonussen på baggrund af deres egen personlige arbejdsindsats, eller om bonussen udbetales til alle. I det tilfælde, hvor bonussen vil være afhængig af den personlige arbejdsindsats, vil den skulle indgå i beregningen, da der vil være tale om en lønindtægt.

Det foreslås i stk. 3, at fleksløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt af arbejdsgiver efter § 122 tilsammen højst vil kunne udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling.

Efter forslaget vil arbejdsgiveren i forbindelse med indgåelsen af aftalen om ansættelse i fleksjob skulle oplyse, hvad lønnen på fuld tid udgør i den pågældende stilling. Hvis der sker ændringer i, hvad lønnen på fuld tid udgør, vil arbejdsgiveren skulle oplyse dette til kommunen. Derved vil personer på sammenlignelige ansættelsesvilkår ikke kunne opleve en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigelse til fleksjob. Hvis løn og fleksløntilskud tilsammen udgør mere end den løn, der gælder ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling, vil fleksløntilskuddet skulle nedsættes med det beløb, som løn og fleksløntilskud overstiger lønnen med.

Der vil ikke skulle foretages beregninger af lønloftet, da det vil være arbejdsgiverens oplysninger om lønnen, der vil skulle lægges til grund.

Med løn på fuld tid forstås den fleksjobansattes løn omregnet til lønnen på fuld tid på det pågældende arbejdsområde, dvs., uden arbejdstidsnedsættelse og uden evt. reduktion af timelønnen på baggrund af den nedsatte arbejdsevne. Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v., vil arbejdsgiveren skulle oplyse den gennemsnitlige månedsløn for en medarbejder, der er ansat på ordinære vilkår i samme stilling. Hvis en person fx er ordinært ansat som sosu-assistent med skiftende vagter, og pågældende modtager 22.000 kr. i gennemsnitsløn om måneden, vil dette skulle udgøre loftet for den fleksjobansattes løn. Hvis den fleksjobansatte har skiftende vagter, vil arbejdsgiveren således skulle oplyse jobcenteret om, hvad den gennemsnitlige løn for ordinært ansatte, der arbejder på fuld tid i den pågældende stilling, udgør.

Stiger den fleksjobansattes løn, vil loftet for fleksløntilskud og løn skulle hæves, således at loftet kommer til at udgøre lønnen ved ansættelse på fuld tid inkl. lønstigningen. Hvis den fleksjobansatte får tillæg som fx anciennitetstillæg og funktionstillæg eller overarbejdsbetaling, vil disse tillæg også skulle indgå i loftet for, hvad fleksløntilskud og lønnen tilsammen højst vil kunne udgøre, og arbejdsgiveren vil derfor skulle oplyse fuldtidslønnen inkl. tillæg og evt. overarbejdsbetaling til jobcenteret. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet (løn og fleksløntilskud) vil således sammenlagt højst kunne udgøre det beløb, som en ansat på ordinære vilkår ville kunne modtage i løn inkl. evt. tillæg.

Udgør løn og fleksløntilskud tilsammen mere end lønnen på fuld tid (inkl. evt. tillæg) i den pågældende stilling, vil fleksløntilskuddet skulle nedsættes med det overskydende beløb.

Får den fleksjobansatte udbetalt en reduceret timeløn på baggrund af en nedsat arbejdsintensitet, vil arbejdsgiveren også skulle oplyse fuldtidslønnen for ordinært ansatte i den pågældende stilling.

I tilfælde, hvor en fleksjobansat er beskæftiget i flere fleksjob, vil det være den samlede lønindtægt (inkl. pensionsbidrag), der vil danne grundlag for beregningen af tilskuddet. Loftet for fleksløntilskud og lønnen i fleksjobbet vil skulle fastsættes som fuldtidslønnen i den stilling, som giver den højeste fuldtidsløn.

Loftet over løn og fleksløntilskud vil som hovedregel udgøre samme beløb hver måned, medmindre den pågældende er 14-dages-lønnet. I denne situation vil loftet over løn og fleksløntilskud være afhængig af, om der er indberettet 2 eller 3 14-dages perioder i indkomstregisteret for den pågældende måned. Arbejdsgiveren vil således skulle oplyse om 14-dages lønnen på fuldtid for den pågældende stilling.

Det foreslås i stk. 4, at personer, der er ansat i fleksjob, vil bevare retten til fleksløntilskud ved flytning til en anden kommune.

Det foreslås således, at personer, der er ansat i fleksjob, fortsat vil have ret til at få udbetalt fleksløntilskuddet, selvom de flytter til en anden kommune. Det samme vil gælde for personer, der er visiteret til et fleksjob, og som modtager ledighedsydelse. Det vil være bopælskommunen, der vil skulle udbetale fleksløntilskuddet.

Den ansatte i fleksjobbet vil skulle kontakte den nye bopælskommune vedrørende flytningen. Bopælskommunen vil herefter med samtykke fra den fleksjobansatte kunne anmode fraflytningskommunen om oplysninger i forhold til fleksjobvisiteringen m.v., men tilflytningskommunen vil ikke skulle foretage en ny visitation af personen for at konstatere, at retten til fleksjob fortsat er opfyldt.

Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob eller ophører i ansættelse i ustøttet beskæftigelse efter at have været visiteret til et fleksjob, vil have ret til ledighedsydelse, uden at den nye kommune vil skulle foretage en ny visitation til fleksjob. Betingelserne for at modtage ledighedsydelse vil dog skulle være opfyldt, herunder må personen ikke være selvforskyldt ledig.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.2.8.

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 4, fremgår det, at personer, der under ferie modtager løn, ferieydelse eller feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud under ferien. § 70 f, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Fleksløntilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 5, følger det, at personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselperioden. § 70 f, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og barselslovens § 34 eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselsloven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 6, følger det, at hvis en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, kan den pågældende modtage fleksløntilskud fratrukket det beløb, som personen ville have kunnet modtage i sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende, hvis der er anmodet om sygedagpenge for sent. Kommunen skal ved udbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver tredje måned følge op på, om den pågældende fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kommunen konstaterer, at personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse.

Når kommunen konstaterer, at der igen udbetales løn til den fleksjobansatte, skal kommunen alene foretage opfølgning efter § 70 d.

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 8, følger det, at hvis ansættelsen i fleksjob efter gældende § 70 c ophører under sygdom, ophører fleksløntilskud, og personen overgår til ledighedsydelse, jf. § 74 a og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Baggrunden er, at der ikke længere foreligger et ansættelsesforhold. Endvidere bortfalder retten til sygedagpenge og ressourceforløbsydelse.

Efter de gældende regler har en person under den fortsatte sygdom ret til at modtage ledighedsydelse. Der kan således alene udbetales fleksløntilskud, når en person har en aktuel ansættelse i et fleksjob.

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 9, følger det, at hvis ansættelsen i fleksjob efter gældende § 70 c ophører under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til barselsdagpenge, jf. § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Hvis en fleksjobansat under en periode med barsel ophører i sit fleksjob, overgår personen til at modtage barselsdagpenge.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.6.

Det foreslås i § 124, stk. 1, at personer, der under ferie modtager løn, ferieydelse eller feriegodtgørelse, vil være berettiget til fleksløntilskud under ferien. § 123, stk. 2, vil finde tilsvarende anvendelse for beregning af fleksløntilskuddet. Fleksløntilskuddet vil kunne udbetales under ferieophold i udlandet.

Det medfører, at fleksløntilskuddet vil kunne udbetales til personer, der under ferie opholder sig i udlandet. Fleksløntilskuddet vil blive reguleret på baggrund af den løn eller feriegodtgørelse, der bliver udbetalt i forbindelse med ferien.

Der vil på baggrund af beskæftigelsesministerens bemyndigelse i forslaget til § 139 blive fastsat regler i bekendtgørelsesform om, at kommunen vil kunne få oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriegodtgørelse, som er registeret i Feriekonto via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed for kommunerne. Oplysningerne vil kunne indhentes uden den fleksjobansattes samtykke, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 11 a, stk. 4. Hvis der ikke er registeret oplysninger om feriegodtgørelse i Feriekonto, eller oplysningerne ikke fremgår af indkomstregisteret, vil kommunen kunne anmode den fleksjobansatte om disse oplysninger.

Det foreslås i stk. 2, at personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, vil være berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselperioden. § 123, stk. 2, vil finde tilsvarende anvendelse for beregning af fleksløntilskuddet. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse for modtagere af fleksløntilskud, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

I lighed med gældende regler foreslås det således, at hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel, vil den fleksjobansatte fortsat kunne modtage fleksløntilskuddet under sygdom eller barsel. Fleksløntilskuddet vil skulle beregnes på baggrund af personens lønindtægt.

Hvis en person har ret til at opholde sig i udlandet under sygdom eller barsel, vil personen kunne modtage fleksløntilskud.

Det foreslås videre i stk. 3, at personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, vil kunne modtage syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og barselslovens § 34 eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselsloven vil finde tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom eller barsel, vil den ansatte i et fleksjob få udbetalt henholdsvis sygedagpenge, barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse beregnet efter reglerne fastsat på baggrund af § 49 i lov om sygedagpenge, § 34 i lov om orlov og ret til dagpenge ved barsel eller kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, suppleret med fleksløntilskuddet, således at der højst vil kunne udbetales et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås således, at der vil skulle ske fuldt fradrag for de udbetalte sygedagpenge, barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse i fleksløntilskuddet, således at der sammenlagt vil kunne udbetales et beløb svarende til 98 pct. af højeste dagpengesats (18.489 kr. 2019-niveau). Når der i en måned udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse suppleret med fleksløntilskud, og i samme måned udbetales løn og fleksløntilskud, vil måneden skulle opdeles i to perioder, hvor fleksløntilskuddet vil skulle beregnes forskelligt i de to perioder. Således vil perioden med løn skulle beregnes efter forslaget til § 123, stk. 2, mens perioden med fx sygedagpenge og fleksløntilskud beregnes for sig, således at sygedagpenge og fleksløntilskud vil udgøre 98 pct. af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb.

Det foreslås i stk. 4, at hvis en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, vil den pågældende kunne modtage fleksløntilskud fratrukket det beløb, som personen ville have kunnet modtage i sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Det samme vil gøre sig gældende, hvis der er blevet anmodet om sygedagpenge for sent. Kommunen vil ved udbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver tredje måned skulle følge op på, om den pågældende fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen vil skulle ske, indtil kommunen har konstateret, at personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse.

Det foreslås, at hvis en person, der ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge efter reglerne i sygedagpengeloven fx på grund af manglende medvirken i sygeopfølgning, varighedsbegrænsningen eller på grund af for sen anmodning om sygedagpenge, vil der skulle foretages fradrag i fleksløntilskuddet for det fulde beløb, som den pågældende ville kunne have modtaget i sygedagpenge. Beregningen vil skulle foretages på baggrund af det beløb, der er udbetalt i sygedagpenge i den forudgående måned, inden retten til sygedagpenge er mistet.

Det samme vil skulle gælde, hvis en person mister retten til ressourceforløbsydelse i en periode efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, fordi kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende skal have en sanktion efter reglerne i §§ 69 l-69 q, eller hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes som følge af en punktsanktion efter § 69 o, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at kommunen mindst hver tredje måned vil skulle følge op på, om personen, der har mistet retten til sygedagpenge eller et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, fortsat er ansat i et fleksjob. Opfølgningen vil skulle sikre, at fleksløntilskuddet ikke udbetales til en person, der ikke længere er ansat i et fleksjob. Opfølgningen vil kunne ske ved at kontakte personen eller arbejdsgiveren.

Det foreslås, at når kommunen konstaterer, at der igen udbetales løn til den fleksjobansatte, vil kommunen alene skulle foretage opfølgning efter forslaget til § 121.

Det foreslås i stk. 5, at ophører ansættelsen i fleksjob under sygdom, vil fleksløntilskuddet skulle ophøre, og personen vil skulle overgå til ledighedsydelse, jf. §§ 74 a-74 d i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

I lighed med gældende regler vil alle personer, der er visiteret til fleksjob, som udgangspunkt være berettiget til ledighedsydelse, men på forskelligt niveau. Størrelsen på ledighedsydelsen vil afhænge af det hidtidige forsørgelsesgrundlag.

Hvis retten til ledighedsydelse er opnået ved visitationen til fleksjob, vil personen bevare retten til ledighedsydelse ved ophør i et fleksjob, hvis personen ikke er selvforskyldt ledig.

Personer, der på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville have ret til at modtage sygedagpenge, modtager sygedagpenge eller barselsdagpenge, deltager i revalidering efter en »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan (ikke forrevalidering) eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, vil have ret til ledighedsydelse med et beløb, der vil svare til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb (16.791 kr. 2019-niveau).

Er disse betingelser ikke opfyldt, vil den fleksjobvisiterede kunne modtage ledighedsydelse med et beløb, der svarer til den kontanthjælp, der ydes til voksne kontanthjælpsmodtagere. Forsørgere vil kunne modtage en ydelse på niveau med kontanthjælpssatsen for forsørgere (15.180 kr. 2019-niveau). Er pågældende ikke forsørger, vil personen kunne modtage ledighedsydelse på satsen for kontanthjælp for ikke-forsørgere (11.423 kr. 2019-niveau).

Ydelseskontoret vil skulle indhente relevante oplysninger til brug for udbetalingen af ledighedsydelse, herunder til fastsættelsen af ledighedsydelsens størrelse, jf. de gældende regler om ledighedsydelse i §§ 74 og 74 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i stk. 6, at ophører ansættelsen i fleksjob under barsel, vil fleksløntilskuddet skulle ophøre, og personen vil skulle overgå til barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34.

Det foreslås, at ophører en ansættelse i fleksjob, mens en person modtager barselsdagpenge samtidig med fleksløntilskud, vil personens ret til fleksløntilskuddet skulle ophøre. Baggrunden er, at der ikke længere vil foreligge et ansættelsesforhold.

Ophører en fleksjobansat under en periode med barsel i sit fleksjob, vil personen skulle overgå til at modtage barselsdagpenge.

En person, der er ansat i fleksjob den 1. januar 2013 eller derefter, vil ved barsel være berettiget til barselsdagpenge uden at skulle opfylde de almindelige beskæftigelseskrav. Derved sikres, at personer, der er ansat i fleksjob få timer om ugen, også vil have ret til dagpenge efter barselsloven.

Forslaget til § 124 er en videreførelse af de nugældende regler i § 70 f, stk. 4-6, 8 og 9.

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 11, fremgår det bl.a., at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger efter stk. 2, 2. pkt., eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og den ansatte har modtaget fleksløntilskud med urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud.

Efter gældende regler træffer kommunen afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Dette gælder også, hvor kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 1. pkt. for samme periode.

Efter gældende regler træffer kommunen afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud, hvis der i en måned er udbetalt løn m.v., der vedrører arbejde udført over flere måneder, og hvis det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten m.v. i de følgende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse.

Når der træffes afgørelse om tilbagebetaling, skal kommunen efter gældende regler enten fastsætte en afdragsordning eller yde henstand med betalingen. En evt. afdragsordning skal fastsættes med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde, der fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Kommunens tilbagebetalingskrav bortfalder efter gældende regler i de tilbagebetalingssituationer, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddets eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Efter de gældende regler er det udtrykkeligt bestemt, at hvis et tilbagebetalingskrav overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, finder bortfaldsreglen i 5. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet.

I stedet finder forældelsesloven anvendelse fra modtagelsen, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.6.

Det foreslås, at § 70, stk. 11, med forslaget til § 125, flyttes til sin egen bestemmelse og opdeles i 4 stykker for at lette læsbarheden og gøre bestemmelsen mere overskuelig. Det materielle indhold af bestemmelsen svarer til den gældende ret.

Det foreslås i stk. 1, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger efter forhold beskrevet i § 123 stk. 2, 2. pkt., eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og den ansatte har modtaget fleksløntilskud med urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud.

Når en fleksjobansat har modtaget fleksløntilskuddet med urette, vil kommunen skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den fleksjobansatte ikke har opfyldt sin oplysningspligt, eller hvis den fleksjobansatte mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskuddet. Dette svarer til de gældende regler.

Mod bedre vidende betyder, at den fleksjobansatte vidste eller burde have vist, at de oplysninger om personens eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning ikke var korrekte. Det samme gør sig gældende, hvis den fleksjobansatte var vidende om, eller burde have været vidende om, at de oplysninger, som kommunen havde lagt til grund ved beregningen af fleksløntilskuddet ikke var korrekte, eller var mangelfulde.

At fleksløntilskuddet er blevet udbetalt med urette betyder, at den fleksjobansatte efter reglerne ikke ville have ret til fleksløntilskuddet, fx hvis personen var blevet fyret, og derfor ikke længere var berettiget til at modtage fleksløntilskud, men i stedet skulle have modtaget ledighedsydelse.

Det foreslås, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis betingelserne for at kræve tilbagebetalinger opfyldt. Betingelserne for at kræve tilbagebetaling vil for det første være, at den fleksjobansatte mod bedre vidende har undladt at give korrekte oplysninger, eller mod bedre vidende har undladt at oplyse kommunen om, at nogle oplysninger, som kommunen havde anvendt ved beregning af fleksløntilskuddet var ukorrekte. Dvs. har været i ond tro om de ukorrekte eller mangelfulde oplysninger. Ond tro betyder, at den fleksjobansatte vidste eller burde have vist, at de oplysninger, som personen gav kommunen var forkerte eller mangelfulde, og at de ukorrekte oplysninger ville føre til en fejlagtig udbetaling af fleksløntilskuddet. Den anden betingelse vil være, at fleksløntilskuddet skal have været modtaget med urette. Kravet om, at fleksløntilskuddet vil skulle have været modtaget med urette, betyder, at den fleksjobansatte efter reglerne ikke vil have ret til fleksløntilskuddet. Begge betingelser vil skulle være opfyldt for, at fleksløntilskuddet vil kunne kræves tilbagebetalt.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen i lighed med gældende regler vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Dette vil også skulle gælde i de tilfælde, hvor kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter stk. 1, for samme periode.

Bestemmelsen er en følge af forslagene til bestemmelserne i §§ 127-131, således at der vil være sikret hjemmel til at kræve tilbagebetaling af fleksløntilskud i perioder, hvor personen ikke har opholdt sig her i landet i det omfang, den pågældende er blevet dømt for en overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

En domstolsafgørelse for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser vil således kunne danne grundlag for et krav om tilbagebetaling af allerede udbetalte offentlige ydelser, således at kommunen vil kunne lægge dette til grund for afgørelsen. Det vurderes som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling i sådanne sager uden at partshøre ydelsesmodtageren om, at kommunen er kommet i besiddelse af oplysninger om dommen.

Det bemærkes, at ydelserne alene vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom, og for den periode, hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser.

Det fremgår af de gældende regler i § 12 i, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, som konsekvensrettes som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats § 12, nr. 1, at kommunen i forbindelse med afgørelsen vil skulle orientere personen om, at kommunen vil skulle sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på registrering og samkøring af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år. Kommunen vil i forbindelse med afgørelsen desuden skulle orientere personen om, at afgørelsen vil kunne få betydning for personens ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, fleksydelse og andre offentlige ydelser i en 3-årig periode.

Kommunen vil efter forslaget skulle træffe en sådan afgørelse, selv om den tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud for hele eller dele af den periode, som dommen omhandler, eller for en længere periode. Det vil fx kunne være tilfældet, hvis kommunen tidligere har truffet afgørelse om, at personen skal tilbagebetale fleksløntilskud for en periode, jf. forslaget til stk. 1, fordi kommunen fik kendskab til, at personen i en periode havde opholdt sig i udlandet. I sådanne tilfælde vil det af afgørelsen om tilbagebetaling af fleksløntilskud som følge af dommen skulle fremgå, at personen ikke vil blive afkrævet beløbet, hvis det allerede er tilbagebetalt. I det omfang personen allerede har tilbagebetalt det beløb, som er blevet udbetalt med urette efter forslaget til stk. 1, vil kommunens afgørelse alene få betydning i forhold til registreringen i Udbetaling Danmarks register og efterfølgende ydelser. Retsvirkningen af den foreslåede bestemmelse vil således ikke blive, at personen vil komme til at tilbagebetale ydelsen to gange.

Når kommunen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud som følge af dommen, vil kommunen skulle sende kopi af afgørelsen til Udbetaling Danmark.

Det foreslås i stk. 3, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud, hvis der i en måned er udbetalt løn m.v., der vedrører arbejde udført over flere måneder, og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten m.v. i de følgende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse. Dette svarer til de gældende regler.

Det foreslås, at kommunen vil kunne kræve tilbagebetaling af fleksløntilskud af den fleksjobansatte, hvor den fleksjobansatte efterfølgende har modtaget løn, resultatløn m.v., som dækker arbejde for flere måneder, men hvor det ikke har været muligt at foretage efterregulering af fleksløntilskuddet, fordi den fleksjobansatte er ophørt i fleksjobordningen, fx i forbindelse med overgang til førtidspension eller ordinær beskæftigelse.

Det foreslås, at hvis der er udbetalt et højere fleksløntilskud, end den pågældende fleksjobansatte ville være berettiget til, hvis der var sket efterregulering for udbetalt løn, resultatløn m.v., vil kommunen ligeledes skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud.

Det bemærkes, at der vil kunne ske efterregulering af for meget udbetalt fleksløntilskud i ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. I de tilfælde, hvor der kan foretages efterregulering i en af disse ydelser, vil kommunen ikke skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, men derimod om, at der vil skulle ske en efterregulering af fleksløntilskuddet i den udbetalte ydelse.

Det vil ingen betydning have for tilbagebetaling efter denne bestemmelse, om den pågældende tidligere fleksjobansatte var i god eller ond tro vedrørende modtagelsen af fleksløntilskuddet. Det afgørende vil være, at den fleksjobansatte har modtaget for meget i fleksløntilskud på grund af kommunens manglende mulighed for at foretage efterregulering af fleksløntilskuddet, fordi den pågældende ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, og der ikke er mulighed for at foretage efterregulering i en af de øvrige nævnte ydelser.

Det foreslås i stk. 4, at tilbagebetalingskravet efter stk. 1-3, vil bortfalde, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, vil 1. pkt. ikke finde anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen vil forældelsesloven finde anvendelse, idet forældelse dog tidligst vil kunne indtræde 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, vil 1. pkt. på ny finde anvendelse. Dette svarer til de gældende regler.

Det foreslås således, at når der vil skulle træffes afgørelse om tilbagebetaling, vil kommunen enten skulle fastsætte en afdragsordning eller skulle yde henstand med betalingen. En evt. afdragsordning vil skulle fastsættes med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde, der fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det foreslås videre, at kommunens tilbagebetalingskrav vil skulle bortfalde i begge de beskrevne tilbagebetalingssituationer, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddets eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Med bestemmelsen vil det blive udtrykkeligt bestemt, at hvis et tilbagebetalingskrav overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, vil bortfaldsreglen i 1. pkt. ikke skulle finde anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet.

I stedet vil forældelsesloven skulle finde anvendelse fra modtagelsen, idet forældelse dog tidligst vil kunne indtræde 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det foreslås videre, at 1. pkt. på ny vil finde anvendelse, hvis tilbagebetalingskravet tilbagesendes til kommunen.

Den foreslåede regel, som svarer til gældende regler, vil desuden skulle ses i sammenhæng med § 18 a, stk. 2, 1. pkt., hvorefter der i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er indsat en bestemmelse, hvorefter forældelse af fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden tidligst indtræder på 3-årsdagen fra fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Efter forældelseslovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfristen som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, og misligholdelsen af en afdragsordning vedrørende tilbagebetalingskravet indebærer, at hele tilbagebetalingskravet anses for forfaldent til betaling, jf. § 10, 1. pkt., i bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., hvorefter afdragsordningen anses for bortfaldet og hele gælden for forfalden, hvis skyldner trods påkrav ikke overholder sin afdragsordning. Starttidspunktet for den forældelsesfrist, der løber efter forældelsesloven, når tilbagebetalingskravet kommer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, vil derfor være det anførte forfaldstidspunkt.

Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, vil før modtagelsen være omfattet af forældelsesloven, og den 3-årige bortfaldsfrist i 1. pkt. vil derfor ikke være en sådan forældelsesfrist, der vil kunne få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt.

Derimod vil der for tilbagebetalingskravet inden dets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden kunne være opnået et særligt retsgrundlag, fx en dom om eller skyldners skriftlige anerkendelse af tilbagebetalingskravets eksistens og størrelse, som efter forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, giver kravet en 10-årig forældelsesfrist. For sådanne tilbagebetalingskrav vil forældelse tidligst kunne indtræde 3 år fra modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Foreligger et særligt retsgrundlag ikke, følger det, at forældelsesloven anvendes fra tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og forældelsesfristen vil herefter være den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. I disse tilfælde vil den foreslåede regel indebære, at forældelse vil kunne indtræde på 3-årsdagen fra modtagelsen, medmindre forældelsen forinden har været afbrudt efter forældelseslovens regler om afbrydelse.

Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til fordringshaver, fx fordi fordringshaver ikke søger skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid, jf. § 2, stk. 2, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, foreslås det præciseret, at bortfaldsreglen atter vil skulle finde anvendelse.

Det betyder, at hvis det i 3 år efter hjælpens ophør ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, vil det bortfalde.

Efter gældende § 70 g, stk. 1, kan jobcenteret give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som

1. har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed,

2. udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,

3. er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

4. ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og

5. forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Efter gældende regler i § 70 g, stk. 2, følger det, at jobcenteret træffer afgørelse om at give tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i organiseringsloven. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om personen opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.

Efter gældende regler i § 70 g, stk. 3, følger det, at jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i personens forhold efter 2½ år i tilbuddet, herunder vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud. Dette skal ske ved en personlig samtale med modtageren af tilskuddet.

Efter gældende regler i § 70 g, stk. 4, følger det, at jobcenteret skal udarbejde en status, når der er ydet tilskud efter stk. 1 i 4½ år, hvor det skal vurderes, om den pågældende opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud i en ny periode efter stk. 1. Personen forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud efter stk. 1.

Efter gældende regler i § 70 g, stk. 5, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats følger det, at tilskuddet efter stk. 1 fastsættes til 141.206 kr. (2019-niveau) om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct., dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 3 år. Har virksomheden været drevet i mindre end 2 år, beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår.

Beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bl.a. beregning af tilskuddet, efter § 70 g, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.7.

Forslaget til § 126 er en videreførelse af den nugældende § 70 g, dog således at § 70 g, stk. 6, indgår i forslaget til § 131 og § 70 g, stk. 7, indgår i forslaget til § 139, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, at jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som

1. har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed,

2. udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,

3. er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

4. ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og

5. forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Med forslaget vil en selvstændigt erhvervsdrivende fortsat have mulighed for at få tilbud om støtte i form af tilskud, hvis deres arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed. Vurderingen af, om arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat i virksomheden, vil skulle hvile på de samme hensyn som ved tilkendelse af fleksjob for lønmodtagere. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 118 vedrørende visitation til fleksjob i forhold til, hvornår arbejdsevnen anses for varigt og væsentligt nedsat. Dog vil arbejdsevnen kun skulle være varigt og væsentligt nedsat i forhold til arbejdet i den konkrete virksomhed og ikke i forhold til ethvert erhverv.

Det foreslås, at arbejdsevnen som udgangspunkt ikke vil blive anset for væsentligt og varigt nedsat i forhold til virksomheden, hvis den selvstændige i gennemsnit kan arbejde i virksomheden mere end 20 timer om ugen.

Det foreslås, at virksomheden vil skulle drives som hovedbeskæftigelse her i landet. Det vil skulle gælde både ved tilkendelse af tilskud og i hele perioden, hvor tilskuddet bliver udbetalt. Reglerne vil blive udstedt i bekendtgørelsesform efter forslaget til bemyndigelse i § 139. Reglerne vil skulle anvendes, når det skal vurderes, om en person kan anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende, og om arbejdet anses for at være personens hovedbeskæftigelse.

Det vil fortsat være en forudsætning for udbetaling af tilskud, at den selvstændige godtgør over for jobcenteret, at pågældende personligt deltager i driften af virksomheden, og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i overensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne. Det vil også være en forudsætning for udbetaling af støtte i form af tilskud, at overskud og underskud fra virksomheden oplyses til told- og skatteforvaltningen, og at virksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag. Hvis det er nødvendigt for at konstatere, om personen driver virksomheden aktivt, vil den pågældende endvidere skulle give andre oplysninger fx regnskaber, så jobcenteret vil kunne vurdere, om der drives selvstændig virksomhed. Disse regler vil blive fastsat i bekendtgørelsesform på baggrund af forslaget til § 139.

Det foreslås, at den selvstændigt erhvervsdrivende højst vil kunne modtage tilbud om støtte i form af tilskud frem til folkepensionsalderen. Der vil endvidere ikke kunne ydes støtte til selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager førtidspension.

Efter forslaget vil det være en forudsætning, at den selvstændigt erhvervsdrivende har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder inden tilkendelsen af det første tilskud. En selvstændigt erhvervsdrivende, som har modtaget tilskud i 5 år, vil ikke på ny skulle opfylde kravet om nye 12 måneders drift i væsentligt omfang inden for 24 måneder ved et nyt tilbud om støtte i form af tilskud for 5 nye år.

Det bemærkes, at ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 5, vil være opfyldt, vil der kunne ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er udbetalt ydelser efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller hvor der er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service til personer, der i hjemmet passer et barn under 18 år med funktionsnedsættelse eller indgribende sygdom, eller hvor der er ydet plejevederlag efter § 119 i lov om social service til en person, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. De nævnte perioder vil medføre en udvidelse af perioden på de 24 måneder. Dette vil blive fastsat i bekendtgørelsesform, jf. forslaget til § 139.

Det foreslås i stk. 2, at jobcenteret vil kunne træffe afgørelse om at give tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i organiseringsloven. Jobcenteret vil på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del umiddelbart skulle kunne vurdere, om personen opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.

Det foreslås, at kommunen vil skulle forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, inden kommunen første gang vil skulle træffe afgørelse om tilkendelse af tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende. Kommunen vil på baggrund af den forberedende del af rehabiliteringsplanen skulle vurdere nedsættelsen af arbejdsevnen. Den selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsevne vil ikke skulle afprøves i en anden virksomhed inden tilkendelse af tilskud. Kommunen vil således alene skulle vurdere, om personens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i forhold til den konkrete virksomhed og vil ikke som for lønmodtagere skulle vurdere arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv.

Kommunen vil i samarbejde med den selvstændigt erhvervsdrivende skulle udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del.

Rehabiliteringsplanens forberedende del vil skulle indeholde en systematisk beskrivelse af den selvstændigt erhvervsdrivendes ressourcer og udfordringer i forbindelse med drift af virksomheden, hvor alle relevante forhold i den selvstændiges samlede situation vil skulle indgå.

I lighed med i dag foreslås det, at rehabiliteringsteamet vil skulle afgive indstilling om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med udgangspunkt i dokumentationen for, at en selvstændigt erhvervsdrivende opfylder betingelserne for at få tilbud om støtte i form af tilskud for fortsat at kunne drive virksomheden.

Dokumentationen vil skulle ske som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. Planens forberedende del vil som minimum skulle indeholde følgende:

1. En beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer,

2. beskrivelse af personens arbejdsopgaver i den selvstændige virksomhed, herunder hvilke opgaver den pågældende har svært ved at påtage sig, og

3. oplysning om, hvor mange timer personen kan arbejde i virksomheden om ugen.

Kommunen vil i rehabiliteringsplanens forberedende del skulle udarbejde en systematisk beskrivelse af den enkelte personens ressourcer og udfordringer i forbindelse med drift af virksomheden, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation vil skulle indgå, fx også personens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v. Det vil skulle fremgå af beskrivelsen, hvis personen arbejder ved siden af driften af virksomheden. Endelig vil det skulle fremgå af rehabiliteringsplanen, om personen har udøvet den selvstændige virksomhed i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder inden første tilkendelse af tilskud i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Det foreslås i stk. 3, at jobcenteret vil skulle følge op på, om der er sket ændringer i personens forhold efter 2½ år i tilbuddet, herunder vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud. Dette vil skulle ske ved en personlig samtale med modtageren af tilskuddet.

Efter forslaget vil kommunen efter 2½ år med tilskud skulle vurdere, om betingelserne for tilskuddet fortsat er opfyldt. Kommunen vil i den forbindelse skulle have en personlig samtale med den selvstændigt erhvervsdrivende.

Det vil efter forslaget være en forudsætning for fortsat udbetaling af tilskud, at den selvstændigt erhvervsdrivende godtgør over for kommunen, at pågældende personligt deltager i driften af virksomheden, og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i overensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne.

Efter forslaget vil det også være en forudsætning for fortsat udbetaling af støtte i form af tilskud, at overskud og underskud fra virksomheden oplyses til told- og skatteforvaltningen, og at virksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag. Hvis det vil være nødvendigt for at konstatere, om personen driver virksomheden aktivt, vil den pågældende endvidere skulle give andre oplysninger fx regnskaber, så kommunen vil kunne vurdere, om der drives selvstændig virksomhed.

Den selvstændigt erhvervsdrivende vil skulle anvende sin arbejdsevne i virksomheden mest muligt. Konstaterer jobcenteret, at en selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, arbejder i væsentligt omfang med andet arbejde, vil jobcenteret skulle vurdere, om den selvstændige fortsat opfylder betingelserne for ret til tilbud om støtte i form af tilskud. Det vil skulle sikres, at selvstændigt erhvervsdrivende lægger de timer i virksomheden, som personen er i stand til, og derved udnytter sin arbejdsevne i virksomheden mest muligt. Jobcenteret vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der er tale om andet arbejde i væsentligt omfang. Det vil tale for at være væsentligt omfang, hvis arbejdet er af mere fast karakter, den selvstændige i gennemsnit arbejder fem timer eller mere om ugen, den selvstændige driver anden sideløbende virksomhed mere end et par timer om ugen, eller den selvstændige arbejder på fuld tid i visse perioder om året.

Efter forslaget vil kommunen, hvis kommunen vurderer, at betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt, skulle træffe afgørelse om, at den selvstændige ikke længere vil være berettiget til tilskud. Kommunen vil ikke være forpligtet til at skulle forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, men kommunen vil kunne vælge at gøre det, hvis kommunen finder det nødvendigt.

Det foreslås i stk. 4, at jobcenteret vil skulle udarbejde en status, når der har været ydet tilskud efter stk. 1 i 4½ år, hvor det vil skulle vurderes, om den pågældende opfylderbetingelserne for at kunne tilkendes tilskud i en ny periode efter stk. 1. Personen vil kunne forblive i ordningen, indtil jobcenteret vil have truffet afgørelse om, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud efter stk. 1.

Det foreslås at, når en person har fået tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i sin selvstændige virksomhed i 4½ år, vil jobcenteret skulle udarbejde en status på baggrund af ændringer i arbejdstid, skånehensyn samt tilbagemeldinger fra den selvstændige, hvor der vil skulle tages stilling til, om den selvstændige vil kunne overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.

Der er med bestemmelsen tale om, at jobcenteret vil skulle begynde arbejdet med at udarbejde status efter 4½ år, da den selvstændigt erhvervsdrivende får tilkendt tilbud om støtte i form af tilskud for 5 år ad gangen. Den udarbejdede status vil som udgangspunkt skulle være afsluttet, når den selvstændigt erhvervsdrivende har modtaget støtte i form af tilskud i 5 år.

Det foreslås, at kommunen, hvis det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan blive bedre, eller arbejdsevnen er yderligere nedsat, uden større sagsbehandling vil kunne bevilge nye fem år med tilskud.

Kommunen vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejdede status, og vil derfor ikke skulle forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis kommunen vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring for at kunne træffe afgørelse, vil kommunen kunne forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Tilskuddet vil skulle bortfalde, hvis kommunen vurderer, at personen ikke længere er berettiget til tilskuddet, og kommunen vil skulle træffe afgørelse herom.

Hvis personen ophører med sin selvstændige virksomhed og ønsker at overgå til fleksjobordningen for lønmodtagere, vil den pågældende skulle visiteres på ny og opfylde visitationskravene for fleksjob for lønmodtagere, jf. forslaget til § 118. Den pågældende vil ved ledighed ikke kunne modtage ledighedsydelse, jf. den gældende § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Opfylder personen ikke kravene for at kunne få fleksjob som lønmodtager, vil personen kunne være berettiget til dagpenge, hvis personen har bevaret medlemskabet af en arbejdsløshedskasse. Personen vil dog skulle opfylde samtlige betingelser for ret til dagpenge, herunder kravet om rådighed og beskæftigelse.

Hvis den pågældende opfylder betingelserne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, eller uddannelses- eller kontanthjælp m.v., jf. den gældende § 11 i lov om aktiv socialpolitik, vil personen kunne modtage denne ydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed.

Hvis personen har fået tilkendt tilskud efter forslagene til §§ 118 og 136 vil personen kunne få ledighedsydelse uden at skulle visiteres på ny til fleksjob for lønmodtagere, da personen allerede er omfattet af de gældende visitationsregler.

Det foreslås i stk. 5, 1. og 2. pkt., at tilskuddet efter stk. 1 vil blive fastsat til 141.206 kr. (2019-niveau) om året. Tilskuddet vil skulle nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst.

Det foreslås videre i stk. 5, 3.-5. pkt., at kommunen vil skulle udbetale tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet vil skulle beregnes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 3 år. Har virksomheden været drevet i mindre end 2 år, vil årsindtægten skulle beregnes med baggrund i seneste hele regnskabsår.

Det foreslås, at personer, som får tilkendt tilskud efter stk. 5, vil kunne få et tilskud på 141.206 kr. årligt (2019-niveau), som vil skulle nedsættes med 30 pct. af overskuddet i virksomheden og 30 pct. af evt. anden arbejdsindkomst.

Kommunen vil efter forslaget hver måned skulle udbetale 1/12 af det beregnede årlige tilskud til tilskudsmodtageren.

Kommunen vil efter forslaget skulle beregne nedsættelsen af tilskuddet én gang årligt på baggrund af de to bedste regnskabsår inden for de seneste tre år. Har virksomheden været drevet i mindre end to år, vil tilskuddet skule beregnes med baggrund af årsindtægten i seneste hele regnskabsår. Kommunen vil skulle beregne årsindtægten i virksomheden efter de samme principper, som tidligere dannede grundlag for beregning af dagpengesatsen til selvstændige. Derudover nedsættes tilskuddet med 30 pct. af den gennemsnitlige arbejdsindkomst i beregningsperioden.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren efter forslaget til § 139, stk. 2, i lighed med den gældende bemyndigelse, vil kunne fastsætte regler om beregning af tilskud, fx hvor virksomheden er drevet med underskud, hvor årsindtægten sættes til 0 kr. for regnskabsår, hvor virksomheden er drevet med underskud. Tilskuddet kan således ikke blive større end 141.206 kr. (2019-niveau). Beregningsreglerne vil blive fastsat i bekendtgørelsesform.

Det forventes videre, at der i bekendtgørelsesform fastsættes regler om, at virksomhedens årsindtægt afgør hvilken regnskabsperiode, der lægges til grund for nedsættelsen af tilskuddet. Er årsindtægten den samme i flere af de tre regnskabsår, er det de seneste regnskabsår, der lægges til grund. Eventuel anden arbejdsindkomst i regnskabsperioden nedsætter tilskuddet, men er ikke afgørende for opgørelsesperioden.

Eksempel:

En person bliver tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed pr. 1. januar 2017. Personen har haft følgende årsindtægt:

År 2017:

Personen vil være berettiget til 45.723 kr. i tilskud i 2017 (135.723 kr. minus 90.000 kr. ((400.000 kr. plus 200.000 kr.) divideret med 2 gange 30 pct.))

Personens samlede indtægt i 2017 er 195.723 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 45.723 kr. tilskud).

År 2018:

Personen vil være berettiget til 86.437 kr. i tilskud i 2018 (138.437 kr. minus 52.500 kr. ((200.000 kr. plus 150.000 kr.) divideret med 2 gange 30 pct.)).

ersonens samlede indtægt i 2018 er 236.437 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 86.437 kr. tilskud).

År 2019:

Personen vil være berettiget til 96.206 kr. i tilskud i 2019 (141.206 kr. minus 45.000 kr. ((150.000 kr. plus 150.000 kr.) divideret med 2 gange 30 pct.)).

Personens samlede indtægt i 2019 er 246.206 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 96.206 kr. tilskud).

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at opgørelsen af arbejdsindkomst som hovedregel alene forudsætter oplysninger om løn og indberetningsperioder, som vil kunne hentes i indkomstregistret, jf. forslaget til § 139.

Indkomstregistret indeholder imidlertid ikke oplysninger om alle forhold om arbejdsindkomst. Det drejer sig fx om perioder med anden selvstændig virksomhed, ferie med feriegodtgørelse, beskæftigelse i udlandet og overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold. Hertil kommer, at der kan forekomme situationer, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis har undladt at indberette eller har indberettet fejlagtigt til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Det foreslås derfor i forslaget til § 139, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes lønoplysninger til indkomstregistret, vil skulle medregnes til arbejdsindkomsten.

Eksempel:

En person bliver tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed fra den 1. januar 2019. Virksomhedens regnskabsår starter 1. april.

Personen har i hvert af årene 2017, 2018 og 2019 haft en årsindtægt på 150.000 kr. Da årsindtægten er den samme i de tre seneste regnskabsår, lægges gennemsnittet af de to seneste regnskabsår til grund for beregningen.

Den gennemsnitlige årsindtægt for de to bedste af de seneste tre regnskabsår er således 150.000 kr. (150.000 kr. år 2018 plus 150.000 kr. år 2019 divideret med 2 år).

Personens gennemsnitlige lønindkomst i beregningsperioden er 15.000 kr. (10.000 kr. år 2019 plus 20.000 kr. år 2018 divideret med 2).

Personens tilskud i 2019 fastsættes til 141.206 kr. minus 30 pct. af 165.000 kr. (150.000 kr. i gennemsnitlig årsindtægt plus 15.000 kr. i gennemsnitlig lønindkomst). Det svarer til 91.706 kr. i tilskud i 2019.

I det kalenderår, hvor personen får tilkendt tilskud til egen virksomhed, deles det beregnede årlige tilskud med 12 kalendermåneder, hvilket giver den månedlige udbetaling pr. tilskudsmåned.

Eksempel:

En person får tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed fra 1. marts 2019. Kommunen har beregnet det årlige tilskud i 2019 til 60.000. kr. Personen kan i 2019 få tilskud med 60.000 kr. divideret med 12 måneder lig med 5.000 kr. om måneden i 10 måneder (1. marts til 31. december 2019).

Det bemærkes, at der i medfør af forslaget til § 139 vil blive fastsat regler i bekendtgørelsesform om, at en medarbejdende ægtefælle vil kunne ansættes som lønmodtager i et fleksjob i en erhvervsvirksomhed, hvor begge ægtefæller deltager i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, hvis der i medfør af kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, er indgået en lønaftale mellem to ægtefæller, som tillægges skattemæssig virkning. Det vil være en betingelse for, at den medarbejdende ægtefælle vil kunne få fleksløntilskud som lønmodtager, at den medarbejdende ægtefælle er visiteret til fleksjob. Er der ikke indgået en lønaftale, vil den medarbejdende ægtefælle være omfattet af de regler, der i øvrigt gælder for selvstændigt erhvervsdrivende. At begge ægtefæller skal deltage i virksomhedens drift medfører, at begge skal lægge en reel arbejdsindsats i virksomheden.

Efter de gældende regler i § 70 h, stk. 1, ophører retten til tilskud efter §§ 70 f og 70 g, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til ydelser efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.

Efter den gældende § 70 h, stk. 2, fremgår, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. omgøres, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af tilskuddet, der ikke er blevet udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af tilskuddet var opfyldt i perioden.

Efter den gældende § 70 h, stk. 3, hvor et tilskud er ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for igen at kunne anmode om tilskud, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.8.

Det foreslås i § 127, stk. 1, at retten til tilskud efter forslagene til §§ 123, 124 og 126 ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til tilskud efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.

Det foreslås således, at bestemmelsen, i lighed med gældende regler, vil etablere en hjemmel for kommunen til at kunne træffe afgørelse om, at retten til ydelser efter forslagene i §§ 123, 124 og 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil skulle ophøre fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allerede, mens den pågældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., mod personer, der befinder sig i udlandet, alene vil kunne ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. § 2, stk. 4, sidste pkt., i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Efter forslaget vil kommunens afgørelse om, at retten til ydelser efter forslagene i §§ 123, 124 og 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er ophørt, skulle træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet. Kommunen vil desuden som udgangspunkt ikke skulle partshøre ydelsesmodtageren om, at kommunen er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Efter forslaget vil retten til ydelser efter forslagene i §§ 123, 124 og 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder krav om tilbagebetaling, for perioden inden politiets afgørelse om pasinddragelse, men hvor personen befinder sig i udlandet, skulle vurderes efter lovens almindelige bestemmelser herom, jf. forslaget til § 125 samt regler fastsat i medfør af forslaget til § 139, stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. omgøres, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af tilskuddet, der ikke er blevet udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af tilskuddet var opfyldt i perioden.

Efter forslaget fastsættes det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, vil den del af ydelsen, der ikke har været udbetalt under ophøret, skulle efterbetales, såfremt betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt var opfyldt i perioden.

Dette vil kunne ske på baggrund af oplysninger fra politiet om, at afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den foreslåede pligt for politiet til at oplyse kommunen om dette i medfør af forslaget til § 129, stk. 1.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., ikke vil have opsættende virkning i forhold til kommunens efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af ydelser efter loven, hvorfor udbetalingen af ydelsen vil skulle stoppes, selv om den pågældende har klaget over politiets afgørelse.

Efter forslaget til stk. 3, om, at hvis et tilskud er ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for igen at kunne anmode om tilskud, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Det foreslås således, at hvis den pågældende efterfølgende vender tilbage til Danmark, vil det være en betingelse for igen at kunne anmode om hjælp, at den pågældende dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

For personer, der er omfattet af forslaget til § 128, der på tidspunktet for endelig dom, hvor de pågældende findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtog fleksløntilskud efter § 123 og 124 eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126, vil kommunen skulle vurdere, om personerne fortsat opfylder betingelserne for at være visiteret til fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20. Hvis personen ikke opfylder betingelserne for at være visiteret til fleksjob eller tilbud om støtte i form af tilskud, vil kommunen skulle træffe afgørelse om dette, samt om personen vil være berettiget til en ydelse udbetalt af kommunen.

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at personen ikke længere opfylder betingelserne for at være visiteret til fleksjob eller til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, vil de almindelige regler for indgivelse af ansøgning om hjælp finde anvendelse. Det betyder, at der vil kunne indgives ansøgning om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, så længe personen befinder sig her i landet, og at der vil kunne udbetales hjælp, såfremt personen i øvrigt opfylder betingelserne herfor, uanset om der fortsat består en afgørelse om pasinddragelse.

Forslaget til § 127 er en videreførelse af den nugældende § 70 h.

Efter de gældende regler i § 70 i har en person ikke ret til tilskud efter §§ 70 f og 70 g for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.8.

Det foreslås i

, at en person ikke vil have ret til tilskud efter §§ 123, 124 og 126 for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Det foreslås således, at der i lighed med de gældende regler skal være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som eventuelt ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel sikrer, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi fx hensynet til varetagelsen af PET's øvrige opgaver var til hinder herfor.

Reglen vil efter forslaget også kunne anvendes, hvis ydelsen til den pågældende person er ophørt som følge af en afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af ydelsen ikke er ophørt.

Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydelser, der vedrører den periode, hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Kommunen vil modtage disse oplysninger fra anklagemyndigheden i medfør af forslaget i § 129, stk. 2.

Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Forslaget til § 128 er en videreførelse af den nugældende § 70 i.

Efter den gældende § 70 j, stk. 1, skal politiet underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager tilskud efter §§ 70 f eller 70 g. Kommunen skal træffe afgørelse om ophør af tilskud efter §§ 70 f og 70 g straks efter politiets underretning. Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., senere omgøres eller ophæves.

Efter den gældende § 70 j, stk. 2, fremgår, at anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget tilskud efter §§ 70 f eller 70 g. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.8.

Forslaget til § 129 er en videreførelse af de nugældende regler i § 70 j.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at politiet vil skulle underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager tilskud efter §§ 122, 123 og 126.

Politiet vil efter forslaget skulle underrette kommunen om, at politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas over for en person, som befinder sig i udlandet i det omfang politiet har en formodning om, at pågældende modtager tilskud efter §§ 123, 124 og 126. At politiet vil skulle have »formodning« om, at den pågældende modtager ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører, at politiet kan videregive ovennævnte oplysninger til kommunen i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget ydelser efter §§ 123, 124 og 126. Det bemærkes, at en formodning hos politiet om, at personen modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser, som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet i forbindelse med afgørelsen om inddragelse af pas, og at orienteringen vil skulle ske hurtigst muligt efter, at der foreligger en sådan afgørelse. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at kommunen vil skulle træffe afgørelse om ophør af tilskud efter §§ 123, 124 og 126 straks efter politiets underretning.

Efter forslaget vil kommunen skulle træffe afgørelse om ophør af hjælp straks efter politiets underretning, dvs. at kommunen vil skulle træffe afgørelse om ophør af hjælpen hurtigst muligt efter underretningen fra politiet. Dette vil være med til at sikre, at kommunen vil kunne træffe afgørelse straks efter politiets underretning i stedet for at skulle følge de normale procedurer. Kommunen vil således kunne træffe afgørelse om, at tilskuddet efter § 123, 124 og 126 ophører på baggrund af politiets oplysninger i forhold til inddragelsen af personens pas.

Det foreslås videre i stk. 1, 3. pkt., at politiet endvidere vil skulle underrette kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., senere omgøres eller ophæves.

Politiet skal endvidere efter forslaget underrette kommunen, hvis politiets afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2 a, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., omgøres eller ophæves på et senere tidspunkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 127, hvorefter den del af ydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres administrativt eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse.

Det foreslås i stk. 2, at anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget tilskud efter §§ 123, 124 og 126.

Anklagemyndigheden vil efter forslaget skulle underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Det forudsættes, at der vil skulle foreligge en endelig dom, hvilket medfører, at dommen ikke vil kunne ændres, dvs., at appelmulighederne vil skulle være opbrugt, og at der alene kan ske en ændring af dommen ved en særlig tilladelse.

At anklagemyndigheden vil skulle have »formodning« om, at den pågældende modtager ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører, at anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til kommunen i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget ydelser efter §§ 123, 124 og 126. Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Efter forslaget vil kommunen skulle træffe afgørelse om ophør af hjælp straks efter anklagemyndighedens underretning, dvs., at kommunen skal træffe afgørelse om ophør af hjælpen hurtigst muligt efter underretningen fra anklagemyndigheden. Dette vil være med til at sikre, at kommunen vil kunne træffe afgørelse straks efter anklagemyndighedens underretning i stedet for at skulle følge de normale procedurer. Kommunen vil således kunne træffe afgørelse om, at tilskuddet efter §§ 123, 124 og 126 ophører på baggrund af anklagemyndighedens oplysninger i forhold til dommen for at have overtrådt straffelovens bestemmelser, jf. ovenstående.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 127, hvorefter den del af ydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres administrativt eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse.

Efter den gældende § 70 k fremgår, at opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 70 h og 70 i i denne lov samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, når en person anmoder om tilskud efter §§ 70 f og 70 g. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal, uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke, forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.8.

Det foreslås i § 130, 1. pkt., at opholdskommunen vil kunne forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 127 og 128 i denne lov samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, når en person anmoder om tilskud efter §§ 123, 124 og 126.

Det vil være relevant for en ny opholdskommune at vide, om en nytilflyttet person er blevet genstand for en afgørelse efter forslagene til §§ 127 og 128 i denne lov samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik i den tidligere opholdskommune. Det vil fx gælde, når et tilskud er ophørt efter forslaget til § 127, idet det fremgår af § 127, stk. 3, at det vil være en betingelse for igen at kunne anmode om hjælp, at den pågældende har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. Hvis opholdskommunen ikke vil kunne få oplysning om dette, vil der i nogle tilfælde kunne blive udbetalt ydelser efter denne lov, uden at personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark, ved fremmøde hos politiet.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vil en opholdskommune kun med samtykke fra den person, der søger om ydelser efter denne lov, kunne forlange, at en tidligere opholdskommune vil skulle videregive oplysninger om ophør af hjælpen og baggrunden herfor. Hvis personen ikke giver samtykke til indhentning af oplysningerne, vil opholdskommunen ikke nødvendigvis kunne gå ud fra, at personen har været genstand for en afgørelse efter forslagene til §§ 127 og 128 i denne lov samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder uanset bestemmelsen om processuel skadevirkning i § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ifølge denne bestemmelse vil myndigheden skulle behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til, at myndigheden vil kunne indhente oplysninger. Hvis borgeren ikke giver samtykke til, at opholdskommunen vil kunne indhente oplysninger fra en tidligere opholdskommune, vil opholdskommunen således skulle lægge til grund, at borgeren ikke har fået en afgørelse efter forslagene til §§ 127 og 128 i denne lov samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, selv om den tidligere opholdskommune faktisk har truffet sådanne afgørelser.

Det foreslås videre i § 130, 2. pkt., at dette vil kunne ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren.

Forslaget til bestemmelsen indebærer, at hvis en person ikke vil give samtykke til, at oplysningerne vil kunne indhentes, vil opholdskommunen uden personens samtykke kunne anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver de oplysninger om afgørelser efter forslagene til §§ 127 og 128 samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til den konkrete afgørelse efter de nævnte bestemmelser. Dette vil kunne være oplysninger om, at borgeren tidligere har fået en afgørelse efter forslagene til §§ 127 og 128 eller §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik og dermed også, at den pågældende tidligere har fået fx tilskud efter denne lov.

En tidligere opholdskommune vil efter bestemmelsen være forpligtet til at videregive oplysninger til den nye opholdskommune til brug for den nye opholdskommunes behandling af en sag efter forslagene til §§ 127 og 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik. Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse om videregivelse af oplysninger mellem en tidligere opholdskommune og den nuværende opholdskommune er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 9 om videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder, fordi videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, må behandling af personoplysninger finde sted, hvis mindst en af betingelserne i forordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. En behandling vil eksempelvis være lovlig efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, hvis den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål. En behandling vil endvidere eksempelvis være lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, eller behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige kan forfølge en legitim interesse, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Indsamlingen af oplysninger i den tidligere opholdskommune vurderes at være omfattet af artikel 6 stk. 1, litra e, om offentlig myndighedsudøvelse, og der vil derfor ikke være behov for, at der vil skulle indhentes et databeskyttelsesretligt samtykke efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Endelig foreslås det i § 130, 3. pkt., at opholdskommunen, uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke, vil skulle forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Med forslaget skal opholdskommunen forsøge at få samtykke fra personen til at indhente oplysninger om, hvorvidt personen er omfattet af §§ 127 og 128 i denne lov samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik.

Forsøg på aktuelt at indhente samtykke kan dog efter en konkret vurdering undlades, hvis kommunen allerede på et tidligere tidspunkt i sagsforløbet forgæves har forsøgt at indhente samtykke, og kommunen derfor har en formodning om, at samtykke igen vil blive nægtet, eller hvis personen allerede fra sagens begyndelse generelt har vist en stærk modvilje mod at medvirke i sagen.

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i § 11 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter myndigheden, uanset adgang til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. § 11 c, stk. 1-3, skal forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne samt til den hidtidige bestemmelse i § 70 k i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget til § 130 er en videreførelse af den nugældende § 70 k.

Efter den gældende § 70 l, stk. 1, fremgår det, at tilskud efter §§ 70 f og 70 g i en periode på 3 år højst kan udbetales på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1. Dagpenge efter barselsloven.

2. Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3. Pension efter lov om social pension.

4. Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5. Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6. Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8. Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i denne lov.

9. Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Efter den gældende § 70 l, stk. 2, regnes perioden i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Efter den gældende § 70 l, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f og 70 g, der overstiger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.8.

Forslaget til § 131 er en videreførelse af den nugældende § 70 f, stk. 7, § 70 g, stk. 6, og § 70 l.

Det foreslås i stk. 1, at det beregnede tilskud efter forslagene til §§ 123, 124 eller 126 højst kan udgøre et beløb, der svarer til niveauet for ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i en periode på 3 år, når den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, som dommen omhandler, modtog en af følgende ydelser: Barselsdagpenge efter lov om barselsdagpenge, sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge, pension efter lov om social pension, pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fleksydelse efter lov om fleksydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, tilskud efter §§ 123, 124 eller 126 efter denne lov, statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven eller statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Efter forslaget vil afgørelsen om at nedsætte det beregnede fleksløntilskud efter forslagene til §§ 123 og 124 og det beregnede tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter forslaget til § 126 til et niveau, som vil svare til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik, være en direkte følge af dommen og afgørelsen om tilbagebetaling af en ydelse.

En domstolsafgørelse samt afgørelse om tilbagebetaling af ydelsen for overtrædelse efter ovennævnte bestemmelser vil således kunne danne grundlag for kommunens afgørelse om nedsættelse af tilskuddet efter §§ 123, 124 og 126. Det vil således i sådanne sager være ubetænkeligt at træffe afgørelse om nedsættelse af tilskuddet efter §§ 123, 124 og 126 uden partshøring af ydelsesmodtageren om, at kommunen er kommet i besiddelse af oplysninger om dommen.

Tilskuddet efter §§ 123, 124 og 126 vil alene skulle nedsættes, hvis personen for den periode, som dommen omhandler modtager barselsdagpenge, sygedagpenge fra kommunen, pension, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, fleksydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, fleksløntilskud, tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, statens uddannelsesstøtte eller statens voksenuddannelsesstøtte.

Det foreslås, at en person, der får nedsat tilskuddet efter forslaget til stk. 1, til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, fortsat vil være modtager af det pågældende tilskud og vil være omfattet af de almindelige regler, der gælder for tilskud efter forslagene til §§ 123, 124 eller 126. Det vil alene være tilskuddets størrelse, der vil blive sat ned. Ydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, udgør pr. måned i 2019:

– 12.143 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.

– 8.498 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte forsørgere.

– 6.072 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere.

– 2.616 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere under 30 år, der er hjemmeboende.

Det foreslås, at det beregnede tilskud efter fradrag for lønindtægter m.v. ikke vil kunne overstige niveauet for ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik.

Nedenstående eksempler viser forskellen på fleksløntilskuddet og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, når det bliver nedsat til niveauet som vil svare til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik, for henholdsvis en enlig forsørger og en person under 30 år, der bor hjemme.

Det beregnede fleksløntilskud på 15.967 kr. vil blive nedsat til et niveau der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

For en enlig forsørger vil fleksløntilskuddet udgøre 12.143 kr., hvilket betyder, at fleksløntilskuddet nedsættes med 3.824 kr.

Hos en person under 30 år, som er ikkeforsørger, og som er hjemmeboende, vil fleksløntilskuddet blive nedsat til 2.616 kr., hvilket betyder, at fleksløntilskuddet nedsættes med 13.351 kr.

Det beregnede tilskud på 120.000 kr. svarende til 10.000 kr. pr måned nedsættes til et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

For en enlig forsørger vil tilskuddet udgøre 10.000 kr., hvilket betyder, at tilskuddet ikke nedsættes, da selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsen udgør 12.143 kr.

Hos en person under 30 år, som er ikkeforsørger, og som er hjemmeboende, vil tilskuddet blive nedsat til 2.616 kr., hvilket betyder, at tilskuddet nedsættes med 7.382 kr.

Med henblik på at sikre, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om niveauet for tilskud efter forslagene til §§ 123, 124 eller 126 i 3-årsperioden, vil det være nødvendigt, at kommunerne bliver gjort bekendt med, at personen vil være en del af den personkreds, der alene vil kunne modtage ydelser på et niveau som nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik på grund af sanktion i 3-årsperioden.

Derfor har Udbetaling Danmark efter de gældende regler til opgave at kontrollere, om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydelser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-årsperioden, hvor disse personer alene kan have en begrænset ret til ydelser efter denne lov. Får en sådan person i 3-årsperioden udbetalt en ydelse efter denne lov, skal Udbetaling Danmark give underretning herom til kommunen.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at perioden nævnt i stk. 1 skal regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1.

Det foreslås, at 3-årsperioden som nævnt efter stk. 1 vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået den ved endelig dom fastsatte straf. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, vil den 3-årige periode nævnt i stk. 1 skulle regnes fra tidspunktet for den endelige dom.

Det medfører, at en person, der anmoder om tilskud 1½ år efter, at personen har udstået den ved endelig dom fastsatte straf, vil være omfattet af bestemmelsen i stk. 1 i de næste 3 år og derfor først kan modtage det fulde tilskud, når der er gået 3 år fra fx løsladelsen, dvs. i 1½ år fra pågældende anmoder om tilskud i det omfang, personen fortsat vil være berettiget til tilskuddet efter §§ 123, 124 og 126.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden nævnt i stk. 1.

Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem endelig dom og afsoning, foreslås det, at denne periode vil blive medregnet ved opgørelse af 3-årsperioden. Det betyder, at perioden med nedsat ydelse forud for afsoningen vil skulle indgå i den samlede 3-årige periode.

Det medfører, at personen i perioden fra den endelige dom, og frem til afsoningen påbegyndes, alene vil kunne få udbetalt den nedsatte ydelse.

Efter løsladelsen vil den pågældende fortsat få udbetalt nedsat ydelse frem til, at der vil være udbetalt nedsat ydelse i sammenlagt 3 år. Det betyder, at perioden med nedsat ydelse forud for afsoningen vil skulle indgå i den samlede 3-årige periode med nedsat ydelse.

Endelig foreslås det i stk. 2, 3. pkt., at idømmes personen bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden nævnt i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Perioden nævnt i forslaget til stk. 1 vil således begynde på tidspunktet for, at personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, dvs. i 3 år fra dette tidspunkt. Hvis den pågældende anmoder om fleksløntilskud i perioden nævnt i stk. 1, 1 år efter tidspunktet for, at personen er idømt en bødestraf, vil personen alene være berettiget til nedsat ydelse i de 2 efterfølgende år.

Det foreslås i stk. 3, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter forslagene til §§ 123, 124 eller 126, der overstiger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.

Det foreslås således fastsat, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem fleksløntilskud efter forslagene til §§ 123 og 124, og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter forslaget til § 126, stk. 5, og niveauet for ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen har modtaget fleksløntilskud efter forslagene til §§ 123 og 124, eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter forslaget til § 126, stk. 5, i 3-årsperioden.

Hvis kommunen udbetaler fuldt fleksløntilskud eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, fordi en person ikke har oplyst om, at personen er omfattet af stk. 1 og 2, og kommunen først efterfølgende modtager besked fra anklagemyndigheden eller Udbetaling Danmark om dette, vil kommunen kunne kræve tilbagebetaling af forskellen mellem det udbetalte fleksløntilskud/tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og det tilskud, som personen skulle have haft.

På denne måde sikres det, at personer omfattet af stk. 1 og 2, ikke ville kunne få et større beregnet tilskud udbetalt, uanset at kommunen ikke på tidspunktet for anmodning om tilskud vil have kendskab til, at pågældende alene vil være berettiget til et beregnet tilskud efter §§ 123, 124 og 126 på niveau med ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler i § 70 m, stk. 1, kan tilskud efter §§ 70 f og 70 g i en periode på 3 år højst udbetales på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Ydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, udgør pr. måned i 2019:

– 12.143 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.

– 8.498 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte forsørgere.

– 6.072 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere.

– 2.616 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere under 30 år, der er hjemmeboende.

Det beregnede tilskud efter fradrag for lønindtægter m.v. kan ikke overstige niveauet for ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter den gældende § 70 m, stk. 2, regnes 3-årsperioden efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Efter den gældende § 70 m, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f og 70 g, der overstiger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.8.

Det foreslås i § 132, stk. 1, at det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i en periode på 3 år højst vil kunne udbetales på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Det vil efter forslaget ikke være et krav for nedsættelse af tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i 3 år, at personen har været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud for domfældelse for at blive omfattet af bestemmelsen. Karantæneperioden vil således få betydning for alle personer, som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, uanset om de pågældende på noget tidspunkt har været i ydelsessystemet.

En person, der har fået nedsat det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 eller 126 til ydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, vil fortsat modtage det pågældende tilskud og vil være omfattet af de almindelige regler, der gælder for tilskud efter hhv. §§ 123, 124 eller 126. Det vil alene være tilskuddets størrelse, der bliver sat ned.

Ydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, udgør pr. måned i 2019:

– 12.143 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.

– 8.498 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte forsørgere.

– 6.072 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere.

– 2.616 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere under 30 år, der er hjemmeboende.

Det beregnede tilskud efter fradrag for lønindtægter eller overskud fra selvstændig virksomhed m.v. vil ikke kunne overstige niveauet for ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Med henblik på at sikre, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om niveauet for tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i 3-årsperioden, vil det være nødvendigt, at kommunerne vil blive gjort bekendt med, at personen er en del af den personkreds, der alene vil kunne modtage ydelser på niveau nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik på grund af sanktion i 3-årsperioden. Udbetaling Danmark vil derfor skulle samkøre eller sammenstille oplysninger herom og videregive disse til kommunen. Dette følger af § 12 i, stk. 2, i lov nr. 1526 af 18. december 2018. (Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.))

Det foreslås i stk. 2, at 3-årsperioden nævnt i den foreslåede stk. 1 vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden straffretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Det medfører, at hvis personen får ansættelse i et fleksjob med fleksløntilskud dagen efter, at fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter er udstået, vil personen alene være berettiget til feksløntilskud på et niveau, som svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i en periode på 3 år.

Hvis personen anmoder om hjælp 1½ år efter udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, vil personen i 1½ år kunne modtage ydelse på niveau med ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov aktiv socialpolitik. Personen vil således først kunne modtage den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Det foreslås i stk. 3, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124 og 126, der overstiger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.

Det er således fastsat, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124, og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 126, stk. 5, og niveauet for ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen har modtaget fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124, eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 126, stk. 5, i 3-årsperioden.

Hvis kommunen udbetaler fuldt fleksløntilskud eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, og hvis personen er omfattet af forslaget til stk. 1-3, vil kommunen skulle kræve tilbagebetaling af forskellen mellem det udbetalte fleksløntilskud/tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og det tilskud, som personen skulle have haft.

På denne måde sikres det, at personer omfattet af stk. 1 og 2, ikke ville kunne få et større beregnet tilskud udbetalt, uanset at kommunen ikke på tidspunktet for anmodning om tilskud vil have kendskab til, at pågældende alene vil være berettiget til et beregnet tilskud efter §§ 123, 124 og 126 på niveau med ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis personen fik udbetalt 15.967 kr. i fleksløntilskud (beregnet fleksløntilskud), og personen burde have haft udbetalt 12.143 kr., vil kommunen skulle kræve 3.824 kr. tilbagebetalt.

Hvis personen fik udbetalt 120.000 kr. svarende til 10.000 kr. pr. måned i tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (beregnet tilskud), og personen burde have haft udbetalt 101.976 kr. svarende til 8.498 kr. pr. måned, vil kommunen skulle kræve 18.024 kr. svarende til 1.502 kr. pr. måned tilbagebetalt.

Bestemmelsen vedrører fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013.

Efter de gældende regler i § 71 betaler arbejdsgiveren lønnen til den ansatte i fleksjob.

Det betyder, at en person, der er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, som udgangspunkt er ansat på fuld tid, uanset hvor mange timer den ansatte arbejder i fleksjobbet. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob for fuld tid.

Tilskud til lønnen udbetales til arbejdsgiveren, og er ½ eller 2/3af lønnen, afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet til lønnen kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 527.091 kr. (2019-niveau) på årsbasis eller 273,93 kr. (2019-niveau) på timebasis.

Tilskuddet nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og lov om aktiv socialpolitik.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om nedsættelse af tilskuddet til arbejdsgiveren med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og lov om aktiv socialpolitik.

Bemyndigelsen bliver i dag brugt til at fastsætte en bestemmelse i bekendtgørelsen om fleksjob om, at arbejdsgiveres tilskud for personer i fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 nedsættes med det beløb, som de kan modtage efter lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller lov om aktiv socialpolitik i forbindelse med fravær på grund af sygdom eller barsel. Nedsættelsen opgøres pr. dag, som der modtages refusion for.

Derudover er bemyndigelsen i dag brugt til at fastsætte en bestemmelse i bekendtgørelsen om fleksjob om, at en arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom eller barsel til personer i fleksjob, skal orientere kommunen herom fra første fraværsdag eller snarest herefter.

Tilbud om fleksjob gives frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Der henvises til afsnit 2.20.1.13. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 133, stk. 1, at arbejdsgiveren skal betale lønnen til den ansatte i fleksjob for personer ansat i fleksjob før den 1.januar 2013.

Det betyder, at en person, der er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, som udgangspunkt er ansat på fuld tid, uanset hvor mange timer, den ansatte arbejder i fleksjobbet. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob for fuld tid.

Det foreslås i stk. 2, at tilskud til lønnen udbetales til arbejdsgiveren. Tilskuddet er ½ eller 2/3 af lønnen, afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Det betyder, at den vurdering af arbejdsevnen, der ligger til grund for fastsættelsen af løntilskuddets størrelse, dvs. om der ydes ½ eller 2/3 af lønnen, er konkret. Vurderingen af arbejdsevnen kan foretages på grundlag af lægelige oplysninger, oplysninger fra arbejdsprøvninger etc., og arbejdsevnens nedsættelse sker i forhold til det aktuelle job. Grundlaget kan ændre sig over tid, hvorfor tilskuddets størrelse kan genvurderes, fx i forbindelse med opfølgning.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Med udgifter til andre arbejdsgiverbidrag menes de obligatoriske tillæg, der relaterer sig til selve lønnen, og som følger af lov eller overenskomst. Dette kan fx være arbejdstids- og ulempetillæg.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at tilskuddet ikke kan overstige ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet til lønnen kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 527.091 kr. (2019-niveau) på årsbasis eller 273,93 kr. (2019-niveau) på timebasis.

Det betyder, at arbejdsgiveren til ansatte i fleksjob fra før den 1. januar 2013 modtager tilskud til lønnen efter to satser på hhv. ½ og 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn med eventuelle tillæg, og at der er sat en øvre grænse for det beløb, som tilskuddet beregnes på grundlag af. Dette beløb reguleres årligt.

Det betyder endvidere, at det er den mindste overenskomstmæssige timeløn i den generelle overenskomst, der skal lægges til grund for beregningen af tilskuddet. Hvis der inden for et overenskomstområde er indgået lokale overenskomster, er det mindstelønnen efter lokaloverenskomsten, der skal lægges til grund for beregningen. Har den lokallønsaftale, der er indgået med en virksomhed, karakter af en lokaloverenskomst, er det denne overenskomst, der finder anvendelse. Hvis der ikke efter overenskomsten er fastsat en mindsteløn, skal man anvende den løn, som personer uden forudgående kvalifikationer ansættes til inden for området. Hvis der inden for et overenskomstområde er indgået lokale overenskomster, er det mindstelønnen efter lokaloverenskomsten, der lægges til grund for beregningen.

Hvis det pågældende arbejde ikke er omfattet af en overenskomst, er det mindstelønnen efter den overenskomst, der gælder for tilsvarende arbejde, som er omfattet af en overenskomst, der skal lægges til grund for beregningen af tilskuddet. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen overenskomst, skal den mindsteløn, der må anses for at være normalt gældende for sammenligneligt arbejde, lægges til grund for beregningen af tilskuddet.

Det foreslås i stk. 4, at tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og lov om aktiv socialpolitik i forbindelse med fravær på grund af sygdom eller barsel. Nedsættelsen opgøres pr. dag, som der modtages refusion for.

Det betyder, at løntilskuddet nedsættes med det beløb, som en arbejdsgiver, der fx betaler løn under sygdom, får refunderet efter lov om sygedagpenge. Bestemmelsen skal forhindre, at arbejdsgivere får overkompensation.

Forslaget om nedsættelse af løntilskud i forbindelse med sygdom fremgår af den gældende bekendtgørelse om fleksjob. For at forenkle loven foreslås reglen om nedsættelse af løntilskuddet indsat direkte i lovteksten.

Det foreslås i stk. 5, at en arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom eller barsel til personer i fleksjob, skal orientere kommunen herom fra første fraværsdag eller snarest herefter.

Forslaget om orientering af kommunen fremgår af den gældende bekendtgørelse om fleksjob. For at forenkle loven foreslås reglen om nedsættelse af løntilskuddet indsat direkte i lovteksten.

Det foreslås i stk. 6, at tilbud om fleksjob kan gives frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 71 uden andre indholdsmæssige ændringer end, at regler i den gældende bekendtgørelse om fleksjob indsættes direkte i lovteksten.

Det fremgår af de gældende regler i § 72, der vedrører fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013, at når jobcenteret har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Bestemmelsen vedrører i øvrigt reglerne for, hvornår en person skal have fleksjob på fuld tid eller deltid.

Der henvises til afsnit 2.20.1.13. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 134, stk. 1, at løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Det foreslås i stk. 2, at fleksjob er på fuld tid, medmindre personen har ønsket deltidsansættelse eller er omfattet af bestemmelsen i stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at fleksjob er på deltid, hvis den seneste ordinære beskæftigelse forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftigelse, og personen i den seneste periode på sammenlagt 12 måneder med beskæftigelse var deltidsbeskæftiget. Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed over en periode på 4 uger i gennemsnit er højst 30 timer om ugen.

Personen kan højst få fleksjob med løntilskud for det antal timer, som pågældende var ansat i den seneste ordinære beskæftigelse.

Det foreslås i stk. 4, at personer omfattet af stk. 3 arbejder i fleksjob i et antal timer svarende til den seneste ordinære ansættelse på deltid.

Det foreslås i stk. 5, at personer, der er omfattet af stk. 3, dog har ret til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvis de godtgør, at deltidsbeskæftigelsen har været begrundet i forhold, der også er årsag til visitationen til fleksjob.

Det foreslås i stk. 6, at personer, der er omfattet af stk. 3, endvidere har ret til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvis de kommer ud for samlivsophør eller andre ændringer i deres personlige forhold.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 72 uden indholdsmæssige ændringer, men med sproglige justeringer.

Det fremgår af de gældende regler i § 73, der vedrører fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013, at personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune.

Der henvises til afsnit 2.20.1.4. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 135, at personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune.

Det betyder, at tilflytningskommunen overtager forpligtigelsen til at yde tilskud til arbejdsgiveren og til at varetage opfølgning for den fleksjobansatte.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 73, stk. 1, uden indholdsmæssige ændringer.

Efter de gældende regler i § 75, der vedrører støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013, giver jobcenteret støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. Tilskuddet efter 1. pkt. skal være bevilget senest den 31. december 2012. § 70 d, stk. 1, i de gældende regler, der vedrører opfølgning, finder tilsvarende anvendelse.

Der henvises til afsnit 2.20.1.14. i de almindelige bemærkninger.

Reglerne om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt den 1. januar 2013 eller senere fremgår af den gældende § 70 g.

Det foreslås i § 136, stk. 1, at jobcenteret giver støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. Tilskuddet efter 1. pkt. skal være bevilget senest den 31. december 2012. § 121, stk. 1, skal finde tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal opfylde samme betingelser som lønmodtagere, der visiteres til fleksjob, for at være berettiget til tilskud. Derudover skal den selvstændigt erhvervsdrivende have drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse, og personen skal inden for de seneste 24 måneder have drevet virksomheden i væsentligt omfang i mindst 12 måneder.

Bestemmelsen vedrører alene tilskud, der er bevilget inden den 1. januar 2013. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter denne dato reguleres efter forslaget til § 126. Reglerne om løbende opfølgning i fleksjob efter 2½ år finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, der har fået bevilget tilskud før den 1. januar 2013.

Det foreslås i stk. 2, at tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder ydes tilskuddet på grundlag af den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder. Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 527.091 kr. (2019-niveau) på årsbasis eller 273,93 kr. (2019-niveau) på timebasis.

Det svarer til højst 263.546 kr. (2019-niveau) årligt eller 136,97 kr. (2019-niveau) pr. time ved ½ tilskud og 351.394 kr. (2019-niveau) årligt eller 182,62 kr. (2019-niveau) pr. time ved 2/3 tilskud af den mindste overenskomstmæssige løn.

Tilskuddet er ikke tidsbegrænset.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 75 uden indholdsmæssige ændringer.

Efter de gældende regler om aflønning i fleksjob i §§ 70 e og 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats betaler arbejdsgiveren ordinær løn inkl. pension og ATP-bidrag for det antal arbejdstimer, der er aftalt i forbindelse med fleksjobbet. Kommunen supplerer med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet udbetales direkte til den ansatte i et fleksjob.

Aflønningen af fleksjob indebærer, at der alene indbetales bidrag fra arbejdsgiveren til pension og ATP for en mindre del af vederlæggelsen i fleksjobbet. For at sikre, at den fleksjobansattes pensionsforhold ikke forringes markant, indbetales der efter den gældende § 114 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats et bidrag til ATP af fleksløntilskuddet, der dels betales af den fleksjobansatte selv, dels betales af kommunen.

Den fleksjobansatte betaler selv et bidrag, som er på 5 pct. af fleksløntilskuddet. Bidraget kan dog højst være på 500 kr. om måneden. Maksimumbeløbet bliver ikke satsreguleret. Kommunen tilbageholder bidraget til ATP ved udbetalingen af fleksløntilskuddet.

Det foreslås i § 137, stk. 1, at der for en person, der modtager fleksløntilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 123, indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 5 pct. af fleksløntilskuddet. Bidraget efter 1. pkt. kan højst være 500 kr. pr. måned.

Det foreslås i stk. 2, at personen selv afholder udgiften til bidraget til ATP efter stk. 1.

Det foreslås videre i stk. 3, at kommunen tilbageholder personens bidrag til ATP ved udbetalingen af fleksløntilskuddet.

Det betyder, at de gældende regler om indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud videreføres uændret i § 137.

Det betyder, at den fleksjobansatte selv betaler et ATP-bidrag, som er på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog højst 500 kr. om måneden. Maksimumbeløbet satsreguleres fortsat ikke. Kommunen tilbageholder bidraget ved udbetalingen af fleksløntilskuddet og indbetaler det til personens ATP-konto sammen med kommunens andel af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet, jf. den foreslåede § 138.

Efter den gældende § 115, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indbetaler kommunen, ud over den ansattes bidrag til ATP, et bidrag til ATP for antallet af timer med fleksløntilskud. Efter § 115, stk. 2, beregnes antallet af timer med fleksløntilskud som forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, der er indberettet fra fleksjobansættelsen til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Kommunens ATP-bidrag udgør 2/3 af A-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket svarer til 1,19 kr. pr. time (2019-niveau).

Det fremgår af § 115, stk. 3, at hvis antallet af løntimer i fleksjobansættelsen er så lavt, at der ikke indbetales ATP-bidrag af lønnen (mindre end 9 timer om ugen eller 39 timer om måneden), indbetaler kommunen et fuldt A-bidrag til ATP, svarende til 284 kr. om måneden (2019-niveau).

Efter den gældende § 70 f, stk. 5, kan fleksjobansatte, som ikke er berettiget til løn under sygdom, få udbetalt sygedagpenge, og sygedagpengene suppleres med fleksløntilskud, således at sygedagpengene og fleksløntilskuddet tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Sygedagpengene beregnes på grundlag af det timetal, som lønmodtageren har fravær fra ansættelsen gange den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet.

Efter § 70 f kan der udbetales fleksløntilskud sammen med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter samme regler, som gælder ved udbetaling af sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb ydes ikke for et bestemt timetal, men ydes med en fast sats.

Det fremgår af den gældende § 115, stk. 4, at ved udbetaling af fleksløntilskud sammen med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, jf. § 70 f, stk. 5, beregnes ATP-bidraget af fleksløntilskuddet på grundlag af det timetal, som efter stk. 2 eller 3 forud for sygeperioden har været anvendt til beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet i sidste hele indberetningsperiode til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Bidraget beregnes og indbetales af kommunen. Staten yder 100 pct. refusion for dette bidrag.

Det foreslås, at de gældende regler om indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud videreføres uændret.

Det foreslås således i § 138, stk. 1, at der, ud over personens bidrag efter § 137, indbetales et bidrag, der udgør 2/3 af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås videre i stk. 2, at bidraget indbetales for antallet af timer med fleksløntilskud efter § 123. Antallet af timer beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Det betyder, at kommunen indbetaler et bidrag på personens ATP-konto, som fastsættes på grundlag af antallet af timer med fleksløntilskud. På samme måde som efter de gældende regler opgøres antallet af timer med fleksløntilskud som forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, der er indberettet fra fleksjobansættelsen til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Kommunens ATP-bidrag udgør 2/3 af A-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Eksempel 1:

Person P får løn for 20 timer om ugen (86,67 timer om måneden) med en månedsløn på 13.000 kr. (inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 24.050 kr. pr. måned.

Person P’s umiddelbare fleksløntilskud udgør 18.489 kr. (2019-niveau) minus 30 pct. af 13.000 kr. = 14.589 kr. Person P's løn og fleksløntilskud bliver dermed tilsammen 27.589 kr. Da tilskud og løn tilsammen maksimalt kan udgøre lønnen for fuldtidsarbejde, som i P's tilfælde er på 24.050 kr., nedsættes tilskuddet med forskellen på 27.589 kr. og 24.050 kr., dvs. 3.539 kr. Fleksløntilskuddet udgør herefter 14.589 kr.–3.539 kr.= 11.050 kr./måned.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 11.050 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 10.550 kr.

Der indbetales, et ATP-bidrag på 87 kr. om måneden (160,33 timer minus 86,67 løntimer gange med 2/3 af 1,78 kr.).

Der indbetales således samlet 587 kr. om måneden i bidrag til ATP af fleksløntilskuddet.

Eksempel 2:

Person P får løn for 19 timer om ugen (82,33 timer om måneden) med en månedsløn på 16.054 kr. (inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 31.264 kr. pr. måned.

P’s umiddelbare fleksløntilskud udgør 18.489 kr. (2019-niveau) minus 30 pct. af 14.686 kr. (=4.406 kr.) samt minus 55 pct. af det, der er over 14.686 (=752 kr.). Fleksløntilskuddet er dermed 18.489 kr. minus 5.158 = 13.331 kr. Person P's løn og fleksløntilskud bliver dermed til sammen 29.385 kr.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 13.331 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 12.831 kr.

Der indbetales, et ATP-bidrag på 93 kr. om måneden (160,33 timer minus 82,33 løntimer gange med 2/3 af 1,78 kr.).

Der indbetales således samlet 593 kr. om måneden i bidrag til ATP af fleksløntilskuddet.

Det foreslås i stk. 3, at indbetales et ATP-bidrag, der svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis antallet af løntimer efter stk. 2 mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dageslønnede eller 39 timer om måneden for månedslønnede.

Det betyder, at hvis antallet af løntimer i fleksjobansættelsen er så lavt, at der ikke indbetales ATP-bidrag af lønnen (mindre end 9 timer om ugen eller 39 timer om måneden), skal kommunen indbetale et fuldt A-bidrag til ATP, svarende til 284 kr. om måneden (2019-niveau).

Eksempel:

Person P, der får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på 5.200 kr. Fleksløntilskuddet er på 16.929 kr.

Kommunen betaler det fulde ATP-bidrag på 284 kr. om måneden, da P arbejder mindre end 9 timer om ugen.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 16.929 kr. er mere end 500 kr. indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 16.429 kr.

Der indbetales således samlet 784 kr. om måneden i bidrag til ATP af fleksløntilskuddet.

Det foreslås i stk. 4, at ved udbetaling af fleksløntilskud sammen med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, beregnes ATP-bidraget af fleksløntilskuddet på grundlag af det timetal, som efter stk. 2 eller 3 forud for sygeperioden har været anvendt til beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet i sidste hele indberetningsperiode til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Det betyder, at hvis antallet af løntimer i fleksjobbet i den sidste hele indberetningsperiode inden sygemeldingen har været på 10 timer om ugen, er der således er beregnet ATP-bidrag af fleksløntilskuddet for 27 timer om ugen (37 minus 10 timer). Dette timetal skal efter forslaget også anvendes ved beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet, der udbetales sammen med sygedagpenge og evt. efterfølgende sammen med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Det foreslås i stk. 5, at bidraget efter stk. 1 finansieres af staten.

Det foreslås i stk. 6, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales tilskud for. Dette svarer bl.a. til fastsættelsen af bidragets størrelse ved betaling af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, jf. § 85 c, stk. 2, og § 85 d, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 12, følger det, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, hvordan indtægter, der dækker flere måneder, skal fordeles. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.6 og 2.20.1.7.

Forslaget til § 139 er en videreførelse af de nugældende regler i § 70 f, stk. 12 og § 70 g, stk. 7.

Det foreslås i § 139, stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, hvordan indtægter, der dækker flere måneder, skal fordeles.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau.

Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt til at kunne fastsætte regler om beregning af fleksløntilskuddet samt en definition af, hvad der vil skulle betragtes som lønindtægt. Lønindtægt vil blive defineret i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud, som løn, der er A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag m.v., samt at personens og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning indgår i beregningen af fleksløntilskuddet.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan selvstændig bibeskæftigelse skal defineres, hvilket vil skulle ske som efter de gældende regler.

Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at kunne fastsætte regler om, at udbetaling af fleksløntilskud de første måneder vil skulle ske på baggrund af den forventede lønindtægt, frem til, at der fremgår en hel måneds løn i indkomstregisteret, og at der eventuelt efterfølgende vil skulle foretages en efterregulering. Der er ligeledes fastsat regler om, at der efterfølgende kan ske regulering af fleksløntilskuddet, hvis der er sket ændringer i lønindtægt m.v.

Det bemærkes videre, at bemyndigelsen bl.a. vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler for fradrag i fleksløntilskuddet, når en person, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom, modtager syge- eller barselsdagpenge. Har personen mistet retten til sygedagpenge, vil fleksløntilskuddet skulle beregnes på baggrund af indberetning til indkomstregistret af udbetalte sygedagpenge i den forudgående måned. Samme regler vil blive fastsat i forhold til ressourceforløbsydelse udbetalt efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Er der ikke udbetalt sygedagpenge på grund af for sen anmodning om sygedagpenge, vil beregningen skulle ske på baggrund af de sygedagpenge, som den pågældende ville have været berettiget til. Der vil også blive fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, hvis en person delvist genoptager arbejdet i forbindelse med sygdom.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om beregning af fleksløntilskud under ferie, herunder om efterregulering i forbindelse med ferie, der vil skulle afholdes, uden at personen har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Der henvises til bemærkningerne til forslagene i §§ 123 og 124.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren endvidere vil kunne fastsætte regler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet vil skulle anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at det vil være lønoplysninger m.v., som vil fremgå af indkomstregisteret, som vil skulle anvendes ved beregning af fleksløntilskuddet.

Anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelsen svarer til den gældende udmøntning af bemyndigelsen, men vil også fremadrettet kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler vedr. beregning m.v. af fleksløntilskud.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud, fradrag og udbetaling af tilskud, oplysningspligt m.v. til selvstændigt erhvervsdrivende.

Det tænkes, at bemyndigelsen bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af årsindtægten for de forskellige virksomhedsformer, svarende til opgørelse efter de gældende regler.

Årsindtægten vil blive opgjort med udgangspunkt i virksomhedens skattemæssige overskud/underskud, der vil skulle reguleres, så grundlaget for beregningen vil blive udtryk for personens hidtidige arbejdsfortjeneste ved drift af selvstændig virksomhed. Renteindtægter og -udgifter og andre finansielle poster, der vedrører finansiering af selve driften og forrentning af virksomhedens egenkapital, vil ikke skulle indgå i beregningsgrundlaget.

Efter forslaget vil arbejdsindkomst kun skulle nedsætte tilskuddet én gang. Er arbejdsindkomsten medregnet i virksomhedens årsindkomst, vil den ikke også skulle nedsætte tilskuddet som anden arbejdsindkomst.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling efter forslaget til § 131, selv om den tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af tilskud efter § 126 for hele eller dele af den periode, som dommen omhandler, eller for en længere periode.

Når kommunen har truffet afgørelsen om tilbagebetaling af tilskud til den selvstændigt erhvervsdrivende som følge af dommen, vil kommunen skulle sende kopi af afgørelsen til Udbetaling Danmark.

Anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelsen svarer til den gældende udmøntning af bemyndigelsen, men vil også fremadrettet kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler vedr. beregning m.v. af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 126.

Efter den gældende § 75, stk. 3, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013.

Det foreslås i § 140, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes der fastsat regler om, hvordan reglerne om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 skal administreres. Herunder, at kommunen skal udbetale tilskuddet direkte til den selvstændigt erhvervsdrivende uden om virksomhedens regnskab.

Der forventes fastsat regler om, at tilskuddet skal ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer.

På ikke overenskomstdækkede områder skal den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder anvendes. Tilskuddet skal beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag, jf. § 133, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tilskuddet skal overvejende anvendes til at kompensere for den ekstra udgift, den selvstændige har ved at udføre de opgaver, som den selvstændige ikke selv vil kunne udføre.

Dette svarer til udmøntningen i den gældende bekendtgørelse om fleksjob.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 75, stk. 3, uden indholdsmæssige ændringer.

Efter den gældende § 115 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er beskæftigelsesministeren bemyndiget til efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension at fastsætte nærmere regler om beregning, indberetning og indbetaling af bidrag af personens eget bidrag til ATP, jf. lovens § 114, og kommunens indbetaling af ATP-bidrag for personen, jf. lovens § 115. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af fleksløntilskud, hvor der er fastsat regler om beregning af timetallet for uge-14-dages- og månedslønnede, som skal benyttes til beregning af ATP-bidraget efter lovens § 115, og regler om kommunens indberetning af bidraget til ATP, kommunens frister for indbetaling, og hvordan bidraget skal indbetales til ATP.

Det foreslås i § 141, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension at fastsætte nærmere regler om beregning, indberetning og indbetaling af bidrag efter §§ 137 og 138.

Bemyndigelsen vil, som efter de gældende regler, blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregning af timetallet for uge-14-dages- og månedslønnede, som skal benyttes til beregning af ATP-bidraget efter § 138. Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om kommunens indberetning af bidraget til ATP, kommunens frister for indbetaling, og hvordan bidraget skal indbetales til ATP.

Det fremgår af de gældende regler i § 46, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend.

Efter den gældende regel i § 46, stk. 2, 1. pkt., kan kommunen give tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.

Det fremgår af gældende regler i § 46, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.

Efter gældende § 46, stk. 2, 2. pkt. i lov om en aktiv socialpolitik fremgår det, at rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.

Det foreslås i § 142, stk. 1, at revalidering er en ordning for personer med begrænsninger i arbejdsevnen, når øvrige beskæftigelsesrettede indsatser efter denne lov eller andre indsatser efter anden lovgivning, ikke er tilstrækkelig til, at personen kan bringes til at forsørge sig selv, og personen kan fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, så personens mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.

Det betyder, at revalidering vil være beskæftigelsesrettet tilbud og økonomisk hjælp til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, hvor der vil være en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse, og hvor tilbud efter denne lov ikke vil være tilstrækkelige for at bringe den pågældende ind eller tilbage på arbejdsmarkedet.

Alle andre støtteordninger skal være udtømte før revalidering kan iværksættes. Det betyder, at kommunen først vil kunne give tilbud om revalidering, når det efter en konkret vurdering vurderes, at personen ikke ved hjælp af andre tilbud eller ordninger kan få tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvis der er en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse.

Det betyder fx, at kontanthjælpsmodtagere eller sygedagpengemodtagere, der kan opnå selvforsørgelse ved at få tilbud på kontanthjælp eller sygedagpenge, ikke er i målgruppen for revalidering. Det betyder også, at personer, der vil være i målgruppen for ressourceforløb, ikke vil være i målgruppen for revalidering, fordi de har så komplekse problemer.

Det betyder ligeledes, at personer, der ønsker uddannelse, omskoling eller lignende, derfor som udgangspunkt skal bruge de almindelige uddannelses- og beskæftigelsestilbud.

Det foreslås i stk. 2, at personer, der er berettiget til ledighedsydelse, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, kan, når de i øvrigt opfylder betingelserne, være omfattet ordningen nævnt i stk. 1.

Det betyder, at personer der modtager ledighedsydelse, også vil kunne blive tilbudt revalidering. Således at en person eksempelvis vil kunne revalideres til nyt fleksjob, hvis en person må opgive et fleksjob på grund af yderligere nedsættelse af arbejdsevnen.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. §§ 43 og 44, skal anvendes ved vurderingen af, om en person skal tilbydes revalidering.

Forslaget betyder, at kommunen skal anvende rehabiliteringsplanens forberedende del til, at vurdere om personens arbejdsevne er så begrænset, at personen er i målgruppen for revalidering. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde oplysninger om personens job- og uddannelsesmål, personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder og den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.

Forslaget indebærer at, der vil skulle redegøres for, hvilke barrierer personen og sagsbehandleren ser i forhold til, at personen kan opnå job eller påbegynde en uddannelse. Det er bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen opfatter sin situation og muligheder for at arbejde. Der vil således skulle udarbejdes en systematisk beskrivelse af den enkelte persons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, hvor der også vil skulle tages udgangspunkt i den forudgående indsats.

Der henvises til de foreslåede §§ 43 og 44 med tilhørende bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.

Sager om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet, da revalidering vil være beskæftigelsesrettet tilbud og økonomisk hjælp til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der er således ikke tale om sager, hvor der er er behov for, at sagen behandles af en et tværfagligt team.

Det foreslås som et nye stk. 3, 3. pkt., at kommunen, i det omfang det vurderes relevant, kan anvende rehabiliteringsplanens forberedende del ved justering, forlængelse eller ophør af revalideringsforløbet.

Det foreslåede i stk. 3, 3. pkt., skal præcisere, at kommunen kun vil skulle anvende rehabiliteringsplanens forberedende del i forbindelse med en afgørelse om at iværksætte et revalideringsforløb. Kommune kan således, i det omfang det vurderes relevant, vælge at anvende rehabiliteringsplanens forberedende del helt, delvis eller helt undlade at anvende den, i forbindelse med justering, forlængelse eller ophør af revalideringsforløbet.

Efter den gældende regel i § 47, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte, revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59. Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Særlig støtte efter § 64. Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter § 65. Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsydelse efter § 22, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.

Det foreslås i stk. 4, at under et revalideringsforløb kan personen modtage ydelser efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik og økonomisk hjælp efter denne lov.

Det betyder, at personer i et revalideringsforløb vil kunne modtage revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det betyder ligeledes, at der kan ydes økonomisk hjælp til etablering af selvstændig virksomhed. Endvidere vil der kunne ydes tilskud til hjælpemidler fx undervisningsmateriale eller arbejdsredskaber.

Der henvises til de foreslåede §§ 172 og 173 med tilhørende bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 46, stk. 1 og § 47, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik med sproglige justeringer.

Efter den gældende regel i § 47, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan en revalidering bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter § 65.

Det foreslås i § 143, stk. 1, at et revalideringsforløb bl.a. kan bestå af tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed jf. § 147.

Med forslaget, vil personer i et revalideringsforløb bl.a. kunne få tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud, vejledning og opkvalificering. Kommunen vil ligeledes kunne give hjælp til selvstændig virksomhed, hvis den pågældende har de nødvendige faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden.

Der henvises til det foreslåede kapitel 11 om virksomhedspraktik, 12 om løntilskud og 14 om vejledning og opkvalificering samt til § 147 om hjælp til etablering af selvstændig virksomhed med tilhørende bemærkninger.

Efter den gældende regel i § 47, stk. 1, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, tilrettelægger kommunen revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med personen således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til personens ønsker til fremtidig beskæftigelse.

Kommunen skal således tilrettelægge revalideringen i samarbejde med personen, så den er tilpasset den pågældendes forudsætninger. Ved beslutningen om at iværksætte et revalideringsforløb og ved tilrettelæggelse af selve forløbet, skal personens ønske til fremtidig beskæftigelse indgå. Revalideringen skal være så omfattende og være af en karakter, at det reelt er muligt for personen efterfølgende at få et job, og at jobmålet efter »Min Plan« så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Efter den gældende regel i § 57 i lov om aktiv socialpolitik, må revalidenden ikke have andet arbejde, når »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.

Det foreslås i stk. 3, at kommunen kan tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med revalideringsforløbet.

Det betyder, at kommunen vil kunne tillade at en person i revalidering, i begrænset omfang har andet arbejde, hvis det er foreneligt med gennemførelsen af revalideringsforløbet fx i en ferieperiode.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende regler i § 47 og 57, i lov om aktiv social socialpolitik med sproglige justeringer.

Det fremgår af den gældende regel i § 46, stk. 1., 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at aktiviteter som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

Det foreslås i § 144, at personer, som er i målgruppen for revalidering, men som har behov for et afklarende forløb til at fastlægge det beskæftigelsesmæssige sigte, kan som forrevalidering få tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 med et beskæftigelsesmodnende eller afklarende formål, inden den egentlige revalidering iværksættes.

Forslaget betyder, at forrevalidering betegner den periode, hvor det ikke er muligt at fastlægge det konkrete beskæftigelsesmæssige sigte med revalideringen, fx fordi pågældendes skolekundskaber er meget ringe, eller fordi der er behov for en afklarende fase for at kunne vurdere det videre revalideringsforløb.

Det vil være en forudsætning for, at kommunen vil kunne iværksætte en periode med forrevalidering, at personen er omfattet af målgruppen for revalidering.

Forrevalidering kan bestå af tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud og vejledning og opkvalificering.

Med forslaget vil eksempelvis en sygedagpengemodtager, som har behov for et afklarende forløb, kunne få tilbud om vejledning og opkvalificering som led i forrevalidering, hvis jobcenteret ved den samlede vurdering under sygdagpengeopfølgningen, jf. sygedagpengelovens § 15 vurderer, at den sygemeldte er omfattet af målgruppen for forrevalidering, og den sygemeldte opfylder betingelserne efter § 142 i denne lov for at få revalidering. Kommunen vil herefter kunne iværksætte tilbud om forrevalidering under sygedagpengeforløbet.

Herudover vil en kontanthjælpsmodtager eksempelvis kunne få tilbud om forrevalidering, hvis personen opfylder betingelserne om revalidering efter § 142 i denne lov, og personen har behov for et afklarende forløb.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende regler i § 46, stk. 1. 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik med sproglige justeringer.

Efter den gældende regel i § 49, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Betingelserne for forlængelse af perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår af § 56 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 145, stk. 1, at revalidering skal tilrettelægges, så forløbet kan gennemføres på så kort tid som muligt og højst inden for 5 år, jf. dog § 146.

Det betyder, at kommunen vil skulle tilrettelægge revalideringsforløbet, så det kan gennemføres på så kort tid som muligt. Dette hensyn vil dog skulle afvejes i forhold til, at kommunen samtidig skal sørger for, at personens behov tilgodeses. Det tidsmæssige perspektiv vil således ikke være en isoleret betingelse, men vil skulle ses i forhold til, hvilke revalideringstilbud personen i det enkelte tilfælde har brug for.

Kommunen vil højst kunne planlægge, at personer får revalideringsydelse i 5 år, og uddannelse, som indgår i revalideringsforløbet, forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid.

Det fremgår af den gældende regel i § 49, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik, at har revalidenden betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.

Det foreslås i stk. 2, at for personer, der har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og hvor de personlige forhold taler for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen tilrettelægge en revalidering på mere end 5 år.

Med forslaget vil kommunen dog kunne planlægge et revalideringsforløb på mere end 5 år. Det forudsætter, at personen har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, hvilket betyder at personen har et svært handicap. Desuden skal personens forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad tale for en længerevarende videregående uddannelse.

Efter den gældende regel i § 49, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses.

Det foreslås i stk. 3, at forrevalidering skal tilrettelægges, så forløbet kan gennemføres på så kort tid som muligt. Forrevalidering indgår ikke i opgørelsen af revalideringsforløbets varighed.

Med forslaget er der ikke fastsat en tidsmæssig grænse for forrevalideringen, men den bør generelt være så kort som muligt, idet der samtidig skal tages hensyn til, at personens behov tilgodeses.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 49 i lov om aktiv socialpolitik med sproglige justeringer.

Efter den gældende regel i § 56 i lov om aktiv socialpolitik, kan kommunen i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i, hvis revalidenden ikke kan gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.

Det foreslås i § 146, at kommunen i forhold til den fastsatte tid kan forlænge den periode, som personen kan være i revalidering, hvis personen ikke kan gennemføre revalideringsforløbet på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller sygdom, pasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold, som midlertidigt forsinker personen i at gennemføre revalideringsforløbet.

Det betyder, at kommunen vil kunne forlænge revalideringsforløbet, herunder også forlænge forløbet i forhold til den normerede uddannelsestid, hvis der i revalideringsforløbet opstår forsinkelser, som typisk ikke vil kunne forudsiges ved tilrettelæggelse af revalideringsforløbet. Det kan fx være en forlængelsesgrund, at personen har en svag uddannelsesmæssig baggrund, og at et uddannelsesløft er nødvendigt for at bringe den pågældende tilbage til arbejdsmarkedet. I sådanne tilfælde vil der kunne være brug for længere tid end sædvanligt til at opfylde de adgangsgivende krav til en uddannelse. Forlængelsen vil dog kun kunne gives, når der foreligger helt specielle forhold.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 56, i lov om aktiv socialpolitik med sproglige justeringer, således at bestemmelsen følger ordlyden § 118, om pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i lov om social service.

Efter den gældende regel i § 65, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, kan kommunen give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Det foreslås i § 147, stk. 1, at kommunen kan give en person, der er i revalidering og modtager revalideringsydelse, støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når personen har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe personen i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Med forslaget vil kommunen kunne give personen støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed. Støtten til etablering af selvstændig virksomhed forudsætter, at det ud fra en samlet vurdering af personens situation skønnes, at det vil være den mest velegnede form for revalidering til at bringe personen til selvforsørgelse. Der vil således ikke kunne ydes støtte til etablering af selvstændig virksomhed, alene fordi personen ikke er interesseret i fx at tage en uddannelse. Den selvstændige virksomhed vil skulle bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Efter den gældende regel i § 65, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, giver kommunen støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til personens fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Støtteværdien af rentefrit lån samt eventuelt tilskud til forsørgelse skal opgøres efter retningslinjerne for beregning af bløde lån i henhold til den EU-retlige de minimis-regel, jf. Europa-Kommissionens forordning om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.

Efter EU´s de minimis-regel kan der ydes statsstøtte til virksomheder inden for et mindre maksimumsbeløb pr. virksomhed på 200.000 EUR over en tre-årig periode. Når der ydes støtte, herunder støtte til etablering af selvstændig virksomhed som led i revalidering, må den samlede støtte ikke overstige EU´s de minimis-regel. Virksomheden har pligt til selv at påse, at de minimis-reglen overholdes.

Det følger af den gældende § 65, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt.

Det foreslås i stk. 3, at lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt.

Hvis hjælpen ydes som et rentefrit lån, må lånet sikres ved tinglyst pant i den genstand, hvortil lånet er ydet, fx i form af underpant eller virksomhedspant.

efter gældende § 67 i lov om aktiv socialpolitik, kan kommunen eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage.

Det foreslås i stk. 4, at kommunen kan eftergive et lån, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage.

Hvis personer ikke kan tilbagebetale lånet, kan den resterende del af lånet eftergives. Sker dette, må genstanden, der er ydet lån til, så vidt muligt tilbageleveres.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 65, i lov om aktiv socialpolitik med sproglige justeringer.

Det følger af § 66, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etablering.

Det foreslås i § 148, at kommunen påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etablering.

Med forslaget skal kommunen påse, at der foreligger en forretningsmæssige forsvarlig plan for den selvstændige etablering. I den forbindelse vil det kunne være nødvendigt for kommunen at indhente sagkyndig bistand til fx vurdering af driftsbudget og investeringsplaner.

Der er tale om en videreførelse af den gældende regel i § 66, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik med sproglige justeringer.

Af den gældende regel i § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår det, at private eller offentlige arbejdsgivere i forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær kan aftale jobrotationsordninger med jobcenteret, hvor ledige erstatter beskæftigede. Hvor private eller offentlige arbejdsgivere indgår aftale om jobrotation i tilknytning til beskæftigedes fravær på grund af orlov, uddannelse m.v., udbetales der støtte i overensstemmelse med de gældende regler herom. Hvis der i forbindelse med jobrotation ansættes en ledig med løntilskud, finder reglerne i lovens kapitel 12 anvendelse.

Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 1, 1. pkt., har private og offentlige arbejdsgivere ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.22.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 149, at private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse, når en beskæftiget midlertidigt deltager i efteruddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede.

Forslaget omfatter alle private og offentlige arbejdsgivere og angives de grundbetingelser der gælder for jobrotationsordningen i loven. De nærmere betingelser, der skal være opfyldt i forhold til den beskæftigede, efteruddannelsen og vikaren, fremgår af lovforslagets §§ 151 og 152.

Med forslaget præciseres det i lovteksten, at det er en betingelse, at den uddannelse, som den beskæftigede midlertidigt deltager i, er efteruddannelse. Denne betingelse har hidtil fremgået af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved efteruddannelse forstås, at den beskæftigede gennem efteruddannelse skal opnå styrkede kompetencer til brug for den fortsatte beskæftigelse i virksomheden. Almindelig oplæring på arbejdspladsen samt temadage, konferencer, supervision, personaledage og lignende vil dermed ikke kunne anses for efteruddannelse, der kan indgå i jobrotationsordningen.

Betingelsen om, at den beskæftigede midlertidigt deltager i efteruddannelse, forudsætter, at det ved forløbets start er forudsat eller i hvert fald sandsynliggjort af arbejdsgiveren, at den beskæftigede efter endt efteruddannelse vil vende tilbage til sin arbejdsplads med forbedrede kompetencer. Dette indskrænker ikke den beskæftigedes og arbejdsgiverens ret til at afslutte ansættelsesforholdet efter almindeligt gældende regler.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om betingelserne for jobrotation uden indholdsmæssige ændringer men med enkelte præciseringer.

Efter den gældende regel i § 98 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den beskæftigede, der deltager i uddannelse, ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.

Det følger dog af den gældende lovs § 98 a, stk. 4, at hvis den beskæftigede, der deltager i uddannelse, har en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, vil der inden for en afsat pulje kunne udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgiveren, når betingelserne i den gældende § 98, stk. 3, er opfyldt, bortset fra betingelsen i stk. 3, nr. 1, 2. led, om, at uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år. Denne ordning var frem til den 1. januar 2019 en puljestyret ordning, men blev fra og med 1. januar 2019 omlagt til en lovbunden ordning ved tekstanmærkninger til finansloven for 2019, jf. tekstanmærkning nr. 166.

Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 1, 2. pkt., kan der ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis den uddannelse, den beskæftigede deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, og hvis der er tale om en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 3, nr. 2, er det en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden.

Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 4, afgør arbejdsgiveren, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der kan indgå i en jobrotation og betaler udgiften til private uddannelser og uddannelser med brugerbetaling.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.22.1.1. og 2.22.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 150, stk. 1, nr. 1., at det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den beskæftigede, der deltager i uddannelse, ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en kandidatuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år.

Betingelsen betyder, at den beskæftigede ikke må have en uddannelse på kandidatniveau eller højere, dvs. den beskæftigede må højst have en mellemlang videregående uddannelse. Dog kan den beskæftigede have en lang videregående uddannelse, dvs. en uddannelse på kandidatniveau eller højere, hvis uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år. Baggrunden for dette er, at en uddannelse anses for forældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence de seneste 5 år.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den beskæftigede ikke deltager i en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, eller en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Betingelsen betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne få udbetalt jobrotationsydelse, hvis den beskæftigede deltager i en erhvervsuddannelse eller en uddannelse sidestillet hermed. Det vil dermed fremover gælde, uanset om der mellem arbejdsgiver og den beskæftigede er indgået en uddannelsesaftale eller ej. Baggrunden for denne præcisering er, at der i forhold til enkelte erhvervsuddannelser er mulighed for, at den beskæftigede kan deltage uden en uddannelsesaftale med arbejdsgiveren.

Med præciseringen vil det således være uden betydning, om der i forbindelse med en erhvervsuddannelse eller en uddannelse sidestillet hermed er indgået en uddannelsesaftale. Det vil fremover ikke være muligt at få udbetalt jobrotationsydelse, hvis den beskæftigede deltager i en erhvervsuddannelse eller uddannelse sidestillet hermed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at personen har været i ordinær ansættelse hos arbejdsgiveren i mindst 3 måneder umiddelbart forud for uddannelsens begyndelse.

Betingelsen betyder, at den beskæftigede skal have været i ordinær ansættelse hos arbejdsgiveren i mindst 3 måneder umiddelbart forud for uddannelsens begyndelse. Dermed fremgår det direkte af loven, at det er en betingelse, at den beskæftigede har en vis forudgående ansættelse hos arbejdsgiveren forinden jobrotationsforløbet. Betingelsen har hidtil fremgået af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden.

Betingelsen betyder, at den beskæftigede skal modtage sædvanlig løn under uddannelsen, hvormed forstås den løn, som den beskæftigede modtog i sit job hos samme arbejdsgiver før påbegyndelse af uddannelsesforløbet.

Det foreslås i stk. 2, at arbejdsgiveren afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der kan indgå i en jobrotation, og betaler udgiften til private uddannelser og uddannelser med brugerbetaling.

I overensstemmelse med gældende praksis, skal der ved efteruddannelse, som er offentlig eller privat udbudt, forstås, at deltagelse ikke må være begrænset til medarbejdere i en bestemt virksomhed, organisation eller lignende.

Der må dermed ikke være tale om opkvalificering, der alene er tiltænkt at komme en bestemt arbejdsplads til gode, fx egen/intern efteruddannelse hos arbejdsgiveren. Derimod vil en offentlig udbudt efteruddannelse godt efterfølgende kunne foregå på virksomheden, fx når virksomheden har købt samtlige udbudte pladser på en uddannelse, og det aftales mellem uddannelsesstedet og virksomheden, at undervisningen kan tilrettelægges, så den kan foregå på virksomheden.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med sproglige justeringer og ovenstående præciseringer.

Efter den gældende regel i § 98 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at vikaren enten skal være

– dagpengemodtager og ved ansættelsen have været ledig i sammenlagt mindst 6 måneder,

– kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, eller integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet, og ved ansættelsen have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser, have været i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, eller have været ledig selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, eller

– modtage kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og ved ansættelsen have været omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

Med hjemmel i den gældende lovs § 4 er der fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvordan sammenlagt ledighed opgøres for dagpengemodtagere og om, hvad der forstås ved en sammenhængende periode.

Efter den gældende lovs § 98 b, stk. 2, er det endvidere en betingelse, at vikaren skal være ansat minimum 10 timer pr. uge, og vikaren kan maksimalt være ansat i en periode på 6 måneder.

Efter den gældende lovs § 98 b, stk. 3, har kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet ret til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, såfremt betingelserne i lovens kapitel i øvrigt er opfyldt, og personen selv har fundet vikariatet. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden, dog højst svarende til den maksimale varighed på 6 måneder.

Efter den gældende lovs § 98 b, stk. 4, skal arbejdsgiveren betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Det følger af den gældende lovs § 98 b, stk. 5, at arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation ikke medregnes ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.22.1.3. og 2.22.1.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 151, stk. 1, at det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den person, der ansættes som vikar, er omfattet af § 6, nr. 1-5, nr. 6 eller 7, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, nr. 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, eller er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og at personen ved ansættelsen i en forudgående periode på mindst 6 måneder har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Med forslaget kan de samme persongrupper som i dag, dvs. dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, fortsat blive ansat som vikar, hvis de opfylder et krav om mindst 6 måneders forudgående ledighed/periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v.

Som noget nyt kan sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som ikke er i beskæftigelse i job eller ved selvstændig virksomhed, personer i ressourceforløb samt ledighedsydelsesmodtagere, også blive ansat som vikar i forbindelse med jobrotation, hvis de opfylder et krav om forudgående ledighed/periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. på mindst 6 måneder.

Med forslaget får flere af lovens målgrupper således mulighed for at komme i jobrotation og få konkret erhvervserfaring på arbejdsmarkedet. Betingelserne for jobrotation skal i øvrigt være opfyldt ved disse personers ansættelse som vikar i jobrotation, fx betingelsen om at ansættelsen sker på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Der vil dermed ikke være mulighed for at tage hensyn til personens nedsatte arbejdsevne, herunder nedsat arbejdsintensitet.

Det foreslås, at reglerne om opgørelsen af den forudgående periode på 6 måneder, hvor personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser m.v., fremover fastsættes på bekendtgørelsesniveau.

Med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 2, forventes der fastsat nærmere regler om, hvilke offentlige forsørgelsesydelser, perioder med ansættelse med løntilskud og selvforsørgelse, der kan medregnes for personer i de enkelte målgrupper samt om beregningen af sammenlagte og sammenhængende perioder med offentlige forsørgelsesydelser m.v. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at vikaren skal være ansat mindst 10 timer om ugen og højst kan være ansat i en periode på 6 måneder. Vikaren skal ansættes i samme eller tilsvarende jobfunktion som den beskæftigede, der deltager i uddannelse.

Det forhold, at den enkelte vikar maksimalt kan være ansat i en periode på 6 måneder, betyder ikke, at et jobrotationsprojekt ikke kan løbe over en længere periode end 6 måneder. Fx vil en arbejdsgiver kunne ansætte to vikarer af hver 6 måneders varighed som erstatning for en medarbejder, der efteruddannes i 12 måneder.

Betingelsen, om at vikaren skal ansættes i samme eller tilsvarende jobfunktion som den beskæftigede, betyder, at der skal være et sammenfald mellem de opgaver, som den beskæftigede og vikaren udfører, dvs. at vikaren skal ansættes samme sted, som den beskæftigede sædvanligvis arbejder og med samme eller tilsvarende arbejdsopgaver.

Det vil fortsat være muligt at etablere et jobrotationsprojekt, hvor vikaren vikarierer for flere beskæftigede, der deltager i uddannelse. Det gælder også, hvis de beskæftigede har forskellige jobfunktioner, så længe det er muligt for vikaren at varetage de forskellige beskæftigedes jobfunktioner og arbejdsopgaver.

Det foreslås i stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 2-5, har ret til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, hvis personen selv har fundet vikariatet, og betingelserne i kapitlet i øvrigt er opfyldt.

Forslaget omfatter kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. Der er tale om en ret for personen. Hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen dermed acceptere aftalen og kan ikke i stedet give personen et andet tilbud. Personen vil dog fortsat kunne henvises til et ordinært job.

Det foreslås i stk. 4, at en person ikke har pligt til at indgå som vikar i en jobrotationsordning.

Med forslaget vil dette fremover gælde for alle, der kan ansættes som vikar. Et vikarjob vil således være frivilligt for den enkelte. Personen kan dermed sige nej til et vikariat i en jobrotationsordning og kan ligeledes ophøre med jobbet uden sanktioner efter ydelsesreglerne i henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for dagpengemodtagere, lov om sygedagpenge for sygedagpengemodtagere og lov om aktiv socialpolitik for de øvrige målgrupper.

Det foreslås i stk. 5, at arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Med forslaget sikres det, at vikaren er ligestillet med andre ordinært ansatte lønmodtagere hos arbejdsgiveren, selvom arbejdsgiveren modtager støtte i forbindelse med ansættelsen.

Betingelsen om, at arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren, betyder, at hvis det pågældende arbejde er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal lønnen svare til, hvad der gælder efter overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende arbejde ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal lønnen svare til, hvad der gælder efter overenskomst eller aftale for tilsvarende arbejde, som er omfattet af en overenskomst eller aftale. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen overenskomst eller kollektiv aftale, skal lønnen svare til, hvad der må anses for at være normalt gældende for sammenligneligt arbejde.

Det forhold, at vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v. betyder, at vikaren fx vil være omfattet ferieloven, arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven.

I ferieloven er der bl.a. regler om lønmodtageres ret til ferie og om optjening og afholdelse af ferie. Efter arbejdsmiljøloven stilles der bl.a. krav til både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hos en arbejdsgiver med henblik på at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og i arbejdsskadesikringsloven er der bl.a. regler om ret til erstatning ved arbejdsskader.

Det foreslås i stk. 6, at arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation ikke medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bestemmelsen betyder, at arbejdet som vikar i forbindelse med jobrotation ikke vil kunne medregnes ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Selvom vikaransættelsen i øvrigt er en ordinær ansættelse, kan løntimer/lønnen under vikaransættelsen dermed ikke medregnes til at optjene ret til en forlængelse af dagpengeperioden eller en ny dagpengeperiode. Perioder med ansættelse som jobrotationsvikar forbruger ikke af ydelsesperioden, men forbruger af referenceperioden.

Ligesom i dag kan timerne i vikaransættelsen heller ikke tælle med i optjeningen af 225 timers ordinært arbejde, jf. 13 f, 13 g og 26, stk. 6-10, i lov om aktiv socialpolitik, idet arbejdet ikke kan anses for ustøttet arbejde, da arbejdsgiveren modtager jobrotationsydelse under personens ansættelse.

Efter den gældende regel i § 98 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør jobrotationsydelsen 189,51 kr. (pr. 1. januar 2019) for hver time, en beskæftiget er i uddannelse, og der samtidig er ansat en vikar.

Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 3, nr. 2, er det en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at

– den beskæftigede eller arbejdsgiveren ikke modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

– der ikke udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for vikaren efter reglerne om ansættelse med løntilskud og

– arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte til de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.22.1.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 152, stk. 1, at jobrotationsydelsen udgør 189,51 kr. (pr. 1. januar 2019) for hver time, en beskæftiget er i efteruddannelse, og der samtidig er ansat en vikar.

Bestemmelsen er med en opdatering af jobrotationsydelsens størrelse til 2019-tal en videreførelse af gældende regel om jobrotationsydelsens størrelse. Jobrotationsydelsen reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovforslagets § 189.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at der ikke kan ydes jobrotationsydelse, hvis den beskæftigede eller arbejdsgiveren modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Betingelserne betyder, at hverken den beskæftigede eller arbejdsgiveren må modtage godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse) udbetales, når beskæftigede deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, fx AMU-kurser, og betingelserne i denne lov er opfyldt. Støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) udbetales til beskæftigede i forbindelse med deltagelse i uddannelser på grundskole-, 10. klasse- eller gymnasialt niveau og videregående uddannelser, når betingelser i denne lov er opfyldt. VEU-godtgørelse og SVU-støtte svarer begge til højeste dagpengesats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at der ikke kan ydes jobrotationsydelse, hvis arbejdsgiveren modtager anden offentlig støtte, herunder løntilskud efter kapitel 12, til de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation.

Betingelserne betyder, at arbejdsgiveren ikke må modtage anden offentlig støtte for den beskæftigedes og vikarens timer, herunder må der ikke udbetales løntilskud efter lovens kapitel 12.

Efter lovforslagets kapitel 12, kan jobcenteret give tilbud om ansættelse med løntilskud til de fleste målgrupper i loven. Efter disse regler udbetales der et løntilskud til arbejdsgiveren for hver time, en person er ansat med løntilskud hos arbejdsgiveren. For en nærmere beskrivelse henvises der til lovforslagets §§ 66-81 med tilhørende bemærkninger.

Et eksempel på, at arbejdsgiveren modtager anden offentlig støtte til den beskæftigedes eller vikarens jobrotationstimer, er, hvis den beskæftigede er ansat i et fleksjob etableret efter den gamle ordning (indtil den 1. januar 2013). Efter denne ordning udbetaler arbejdsgiveren fuld løn og modtager herefter tilskud fra kommunen. I dette tilfælde udbetales der støtte til arbejdsgiveren, og der vil dermed ikke kunne udbetales jobrotationsydelse.

Betingelserne skal sikre, at der ikke udbetales offentlig støtte efter andre regler for de samme timer, som arbejdsgiveren modtager jobrotationsydelse for, og at arbejdsgiveren således ikke kan opnå dobbeltstøtte, hverken direkte eller ved at den beskæftigede modtager VEU-godtgørelse.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

Efter de gældende regler i § 98 a, stk. 6, og § 98 b, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler efter bestemmelserne, herunder om hvilke opgaver vikaren i jobrotation kan varetage, og hvor i virksomheden vikaren kan ansættes. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at vikaren ikke kan ansættes i jobrotation i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat.

Med hjemmel i bestemmelserne er der fastsat regler om jobrotation i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.22.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 153, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om jobrotation, herunder om efteruddannelsen, som den beskæftigede deltager i, og om vikarens opgaver og forudgående tilknytning til arbejdsgiveren.

Med hjemmel i bestemmelsen forventes der fastsat bekendtgørelsesregler om jobrotation svarende til de gældende, om blandet andet krav til den efteruddannelse, som den beskæftigede deltager i. Der forventes videre fastsat regler om vikarens opgaver og arbejdssted hos arbejdsgiveren, herunder om afgræsningen af arbejdsgiveren/arbejdsstedet, og regler om en time-til-time relation mellem den beskæftigedes deltagelse i uddannelse og vikarens arbejdstimer, om at vikaren kan vikariere for flere beskæftigede, der deltager i efteruddannelse, og om hvorvidt vikaren forud for jobrotationsvikariatet kan have været ansat hos arbejdsgiveren.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

Efter den gældende bestemmelse i § 98 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, efter reglerne i stk. 3 og §§ 98 d-98 g, ret til et tilskud til den løn, som de betaler personen i praktikperioden, jf. dog stk. 2.

Efter den gældende bestemmelse i § 98 c, stk. 2, kan der ikke ydes tilskud til elever inden for social og sundhedsuddannelsen eller den pædagogiske assistentuddannelse, hvis de har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler.

Det foreslås i § 154, stk. 1, at private og offentlige arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, efter reglerne i dette kapitel har ret til tilskud til den løn, som de betaler personen i praktikperioden, jf. dog stk. 2.

Med forslaget bliver det tydeliggjort, at ordningen både omfatter private og offentlige arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser.

Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser, dvs. at uddannelserne veksler mellem skoleperioder og praktikophold i en virksomhed eller skolepraktik. Eksempler på erhvervsuddannelser er uddannelsen til murer, smed eller industrioperatør. Fælles for uddannelserne er, at de består af et grundforløb og et hovedforløb og kan være delt op i kompetencegivende trin. Eleven skal have en praktikplads, inden hovedforløbet starter. I forbindelse med praktik hos en virksomhed skal eleven indgå en uddannelsesaftale med arbejdsgiveren.

Forslaget indebærer, at tilskuddet gives til arbejdsgiveren – når betingelserne er opfyldte – i de perioder, hvor eleven er i praktik hos arbejdsgiveren. I de perioder, hvor eleven er på skoleophold, kan arbejdsgiveren søge om lønrefusion efter reglerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

En uddannelse kan godt bestå af uddannelsesaftaler, som tilsammen sikrer, at eleven får den fulde uddannelse. Hvis et uddannelsesforløb består af flere uddannelsesaftaler, skal der sondres mellem, om der er tale om forlængelser af en eksisterede uddannelsesaftale eller flere selvstændige uddannelsesaftaler.

Hvis en uddannelsesaftale kun dækker 1. del og afsluttes, inden der indgås en ny aftale, vil der ved indgåelse af en ny aftale for 2. del, være tale om en ny uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser.

Hvis en uddannelsesaftale dækker den fulde uddannelse, der både omfatter 1. del og 2. del, er der ikke tale om en ny aftale ved påbegyndelse af 2. del. Det samme gælder, hvis uddannelsesaftalen forlænges til at omfatte 2. del, mens eleven er i gang med 1. del. I begge tilfælde skal uddannelsesaftalen for 2. del betragtes, som en forlængelse af den eksisterende uddannelsesaftale. Når en uddannelsesaftale forlænges hos en ny eller samme arbejdsgiver, indtræder arbejdsgiveren i og fortsætter den eksisterende uddannelsesaftale. Det betyder, at arbejdsgiveren overtager tilsagnet om tilskud, og at der derfor højst kan ydes tilskud for den resterende tilskudsperiode jf. forslaget til § 158, stk. 2.

Forslaget svarer med sproglige tilretninger til den gældende lovs § 98 c, stk. 1, og der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Det foreslås i stk. 2, at der ikke kan gives tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med elever inden for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, som har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler.

Forslaget indebærer, at der ikke kan ydes tilskud til elever på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelsen, der har ret til voksenelevløn efter overenskomsten.

En overenskomst er en aftale mellem én eller flere fagforeninger og arbejdsgiver, der fastlægger de overordnede vilkår i ansættelsen. Hvis en arbejdsgiver indgår en uddannelsesaftale med en elev på social- og sundhedsuddannelsen eller pædagogisk assistent uddannelsen, som har ret til voksenlærlingeløn efter overenskomsten, kan arbejdsgiveren ikke få tilskud til eleven efter voksenlærlingeordningen.

Baggrunden for forslaget er, at kommunerne og regionerne i forbindelse med trepartsaftalen af 17. juni 2007, blev kompenseret for merudgiften ved elever på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelsen, der har ret til voksenlærlingeløn efter overenskomsten.

Forslaget til stk. 2, svarer med sproglige tilretninger til den gældende lovs § 98 c, stk. 3, og der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 98 e, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen skal indgås med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år. Det er endvidere en betingelse, at personen ved uddannelsens påbegyndelse er dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, og har

– været ledig i mere end 2 måneder, hvis personen er ufaglært, eller har en forældet uddannelse,

– været ledig i mere end 6 måneder, hvis personen har en uddannelse, der ikke er forældet, og den uddannelse, der er indgået uddannelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, eller

– været ledig i mere end 12 måneder, hvis personen har en uddannelse, der ikke er forældet.

En arbejdsgiver kan efter den gældende bestemmelse i § 98 e, stk. 2, også få tilskud til øvrige ufaglærte ledige, herunder ufaglærte dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, med mindre end 2 måneders ledighed og ufaglærte beskæftigede som ikke er omfattet af 98 e, stk. 1, hvis uddannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og uddannelsesaftalen er indgået inden for et område, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.

Efter de gældende regler skal voksenlærlingens alder, højst fuldførte uddannelse samt ledighedshistorik vurderes fra uddannelsens påbegyndelse. Uddannelsens påbegyndelse kan godt ligge forud for uddannelsesaftalens indgåelse, da tidligere forløb vil indgå i uddannelsesperioden, hvis de har relevans for den praktikuddannelse hos virksomheden, der ansøges om tilskud til. Det kan fx være tilfældet, hvis voksenlærlingen har deltaget i et grundforløb før påbegyndelse af uddannelsens hovedforløb, en realkompetencevurdering (RKV) som indledning til en erhvervsuddannelse til voksne, eller trin 2. på samme uddannelse.

For nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.23.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 155, stk. 1, at det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt tilskud, at uddannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, og som ved påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om, er omfattet af § 6, nr. 1-8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, nr. 10 eller 11, er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, eller er ledig selvforsørgende.

Forslaget indebærer, at personen ved påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om, skal være omfattet af en af lovens målgrupper jf. lovens § 6, nr. 1-8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, nr. 10 eller 11, dvs. dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitets- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede som modtager ledighedsydelse, revalidender, førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år.

Der kan også gives tilskud til personer, som er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven og som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og personer som er ledig selvforsørgende. Ledige selvforsørgende personer dækker i denne sammenhæng over alle ledige selvforsørgende personer, herunder også personer, der selv har valgt at være selvforsørgende, fx personer der tidligere har været på SU og som ikke har søgt om kontanthjælp og tilmeldt sig som ledig på jobcenteret, efter de er ophørt med en uddannelse.

Forslaget betyder, at voksenlærlingens højst fuldførte uddannelse og ledighedshistorik skal vurderes fra påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om. Voksenlærlingens højst fuldførte uddannelse og ledighedshistorik skal således ikke vurderes på baggrund af tidligere gennemførte dele fx realkompetencevurdering, grundforløb eller praktikperioder, der gives merit for og som personen har gennemført flere år tilbage i tiden.

Ved det aktuelle uddannelsesforløb forstås det forløb, eleven har påbegyndt i forbindelse med, eller umiddelbart inden indgåelse af uddannelsesaftalen med arbejdsgiveren. Der vil på bekendtgørelsesniveau, med hjemmel i lovens § 160, blive fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved det aktuelle uddannelsesforløb. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.23.2.1.

Forslaget betyder også, at personen skal være fyldt 25 år ved uddannelsesaftales indgåelse for at indgå i ordningen. Alderskravet skal være opfyldt ved uddannelsesaftalens påbegyndelse, da det er elevens alder ved uddannelsesaftalens påbegyndelse, der er afgørende for, om virksomheden skal betale voksenelevløn til eleven.

Uddannelsesaftalens påbegyndelse refererer til, hvornår eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgiveren, og dermed det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren begynder at betale løn til eleven.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at personen ikke må have en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år.

Forslaget betyder, at det endvidere er en betingelse for tilskud efter stk. 1, at personen ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, eller overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse fx en videregående uddannelse.

En arbejdsgiver kan godt få tilskud til en person, som har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, hvis uddannelsen er forældet.

Jobcentrenes administration og afgørelse af, om en uddannelse er forældet, svarer til administrationen af reglerne om VEU-godtgørelse i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Efter disse regler anses en uddannelse som forældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence de seneste 5 år. Der kan ikke dispenseres fra forældelsesreglerne fx grundet sygdom, arbejdsskade eller lignende, der betyder, at en person ikke længere kan arbejde inden for sit fagområde. Hvis personen har en uddannelse, skal det afgøres, om uddannelsen har været en forudsætning for job, som personen har haft inden for de seneste 5 år. Her skal der både tages hensyn til, om personen direkte eller indirekte har brugt uddannelsen til at komme i arbejde. Hvis personen ikke formelt bruger sin uddannelse, men det alligevel er klart, at personens job er opnået på grundlag af personens uddannelse, så vil personen ikke have en forældet uddannelse.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at personen i en forudgående periode på mindst 6 måneder, har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2, hvis personen har en uddannelse som nævnt i nr. 1.

Forslaget betyder, at det endvidere er en betingelse for tilskud efter stk. 1, at personen i en forudgående periode på mindst 6 måneder, har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2, hvis personen har en uddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 1.

Forslaget i stk. 1, nr. 2, indebærer, at arbejdsgivere også kan få tilskud til en person, der har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, hvis personen i en forudgående periode på mindst 6 måneder, har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v.

De nærmere regler om opgørelsen af den forudgående periode på 6 måneder, hvor personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser m.v., fastsættes på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovens § 10, stk. 2.

I bekendtgørelsen kan der med hjemmel i loven, fastsættes nærmere regler om, hvilke offentlige forsørgelsesydelser, perioder med ansættelse med løntilskud og selvforsørgelse, der kan medregnes for personer i de enkelte målgrupper samt om beregningen af sammenlagte/sammenhængende perioder med offentlige forsørgelsesydelser m.v. – svarende til de gældende regler med enkelte præciseringer.

Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2. 1. pkt., at for at en arbejdsgiver kan få tilskud til en person, der kommer fra beskæftigelse, skal uddannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, og som ved påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om, ikke har en uddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 1.

Forslaget betyder, at arbejdsgivere kan få tilskud til en person der kommer fra beskæftigelse, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

Forslaget indebærer, at elevens højst fuldførte uddannelse og ledighedshistorik skal vurderes fra påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om. Voksenlærlingens højst fuldførte uddannelse og ledighedshistorik skal således ikke, vurderes på baggrund af tidligere gennemførte dele fx realkompetencevurdering, grundforløb eller praktikperioder, der gives merit for, og som personen har gennemført flere år tilbage i tiden.

Ved det aktuelle uddannelsesforløb forstås det forløb, eleven har påbegyndt i forbindelse med, eller umiddelbart inden indgåelse af uddannelsesaftalen med arbejdsgiveren. Der vil på bekendtgørelsesniveau, med hjemmel i lovens § 160, blive fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved det aktuelle uddannelsesforløb. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.23.2.1.

Forslaget indebærer også, at alderskravet på 25 år for at indgå i ordningen, skal være opfyldt ved uddannelsesaftalens påbegyndelse, da det er elevens alder ved uddannelsesaftalens påbegyndelse, der er afgørende for, om virksomheden skal betale voksenelevløn til eleven.

Uddannelsesaftalens påbegyndelse refererer til, hvornår eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgiveren, og dermed det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren begynder at betale løn til eleven.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at for personer omfattet af stk. 2, skal uddannelsesaftalen være indgået inden for områder med behov for arbejdskraft, jf. en landsdækkende liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, der udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at arbejdsgiver kun kan få et tilskud til personer, der kommer fra beskæftigelse, hvis uddannelsesaftalen er indgået inden for områder med behov for arbejdskraft, jf. en landsdækkende liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Der vil to gange årligt blive udarbejdet én landsdækkende liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Listen udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på grundlag af data fra Arbejdsmarkedsbalancen. Arbejdsmarkedsbalancen er baseret på statistik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt survey-undersøgelse med svar fra afsluttede rekrutteringsforsøg, der belyser evt. rekrutteringsvanskeligheder. Arbejdsmarkedsbalancen opdateres hver år i januar og juli og viser situationen på arbejdsmarkedet for et halvår ad gangen. Den er ikke en vurdering af den fremtidige udvikling i efterspørgslen eller udbuddet i de enkelte fag, men beskriver situationen, som den er her og nu.

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan en virksomhed få tilskud til en ledig person, selvom personen har været ordinært ansat på virksomheden inden for de seneste 6 måneder.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 156 om, at personer omfattet af § 155, stk. 1, nr. 1, ikke må have været ordinært ansat på virksomheden inden for de seneste 6 måneder, medmindre personen samtidig har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter Beskæftigelsesministeriets lovgivning, har været i ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i denne lov, kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller § 23 c i integrationsloven.

Forslaget medfører, at en virksomhed ikke kan få tilskud til en person, der har været ordinært ansat på virksomheden inden for de seneste 6 måneder, medmindre personen samtidig har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter Beskæftigelsesministeriets lovgivning, eller har været i ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i denne lov, kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller § 23 c i integrationsloven.

Det drejer det sig om følgende forsørgelsesydelser:

– Dagpenge

– Sygedagpenge

– Barselsdagpenge

– Uddannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, herunder hjælp til supplement til brøkpension

– Ressourceforløbsydelse

– Revalideringsydelse

– Ledighedsydelse

– Førtidspension.

Forslaget omfatter kun ordinær ansættelse, hvor arbejdsgiveren ikke har modtaget offentlig hjælp eller støtte under ansættelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 155, stk. 1, nr. 1, om at fjerne kravet om forudgående ledighed for ufaglærte og personer med en forældet uddannelse. Uden et krav om forudgående ledighed for disse personer, kan en arbejdsgiver afskedige en person og herefter genansætte vedkommende, for dermed at opnå det høje tilskud. Forslaget skal dermed imødegå dette.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 155, stk. 1, nr.1.

For ikke at udelukke personer med deltidsjob, som får supplerende forsørgelsesydelser ved siden af sin ansættelse og personer, som har været i løntilskudsjob hos arbejdsgiveren, foreslås det, at værnsreglen kun omfatter personer, der ikke samtidig med ansættelsen har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse, har været i ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i denne lov, efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller § 23 c i integrationsloven.

Efter den foreslåede ordning omfatter værnsreglen også kun personer, der ikke samtidig med ansættelsen har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse. Det betyder, at en arbejdsgiver fx godt kan få tilskud til en person, der har været deltidsansat på virksomheden inden for de seneste 6 måneder, hvis personen samtidig hermed har modtaget supplerende hjælp til forsørgelse. De 6 måneder regnes fra uddannelsesaftalens påbegyndelse dvs. det tidspunkt hvor personen starter i virksomhedspraktik hos arbejdsgiveren og i en forudgående periode på 6 måneder.

Ved virksomhed forstås en arbejdsplads med et selvstændigt produktionsenhedsnummer (p-nummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister. Alle virksomheder har mindst en produktionsenhed, som har et ti-cifret p-nummer, der entydigt repræsenterer produktionsenheden. En produktionsenhed er den adresse, som virksomheden udøver aktivitet fra, fx en butik, filial, fabrik eller lignende. En virksomhed kan godt have flere produktionsenheder med hvert sit p-nummer, hvis virksomheden udøver aktivitet fra flere adresser, eller hvis virksomheden udøver forskellige aktiviteter fra samme adresse.

Efter den gældende bestemmelse i § 98 d, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at det er en betingelse for tilskud, at arbejdsgiveren betaler en løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst, og lønnen mindst skal svare til den laveste løn, en ikke-faglært lønmodtager er berettiget til inden for det pågældende område. På ikke overenskomstdækkede områder skal arbejdsgiveren betale en løn, der mindst svarer til, hvad der er gældende inden for beslægtede områder.

Det foreslås i § 157, 1. pkt., at det er en betingelse for tilskud, at eleven under de praktikophold, som uddannelsesaftalen omfatter, er sikret ved en overenskomst fastsat løn, der mindst svarer til den laveste løn, en ikkefaglært arbejder inden for det pågældende område er berettiget til.

Forslaget indebærer, at en elev under praktikopholdet hos arbejdsgiveren, skal være sikret en ved overenskomst fastsat løn, der mindst svarer til den laveste løn, som en ikkefaglært arbejder inden for det pågældende område er berettiget til.

Forslaget indebærer også, at hvis det pågældende arbejde er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal lønnen svare til, hvad der gælder efter overenskomsten eller aftalen.

Arbejdsgiveren skal oplyse jobcenteret om disse forhold. Det er således arbejdsgiverens ansvar, at der udbetales en løn, der opfylder betingelserne i loven. Kun hvis jobcenteret har grund til at tro, at en løn ikke er korrekt, skal jobcenteret reagere og kontakte arbejdsgiver og eleven/lærlingen for at høre nærmere om, hvorledes timelønnen er fastsat.

Forslaget svarer med sproglige ændringer til den gældende bestemmelse i § 98 d, 1. pkt., og der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Det foreslås i 2. pkt., at i fag eller dele af et fag, hvor sådanne overenskomster ikke findes, skal lønnen mindst svare til, hvad der gælder inden for beslægtede overenskomstområder.

Forslaget betyder, at hvis det pågældende arbejde ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn og øvrige arbejdsvilkår svare til, hvad der gælder efter overenskomst eller aftale for tilsvarende arbejde, som er omfattet af en overenskomst eller aftale. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn og arbejdsvilkår svare til, hvad der må anses for at være normalt gældende for sammenligneligt arbejde.

Forslaget svarer med sproglige ændringer til den gældende bestemmelse i § 98 d, 2. pkt., og der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Efter den gældende bestemmelse i § 98 f, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal afgørelse om tilskud træffes af den kommune, hvor praktikstedet er beliggende. Ansøgning om tilskud skal indgives, senest 1 måned efter at den aftalte uddannelse efter § 98 c, stk. 1, er påbegyndt. Hvis ansøgningen indgives senere end nævnt i stk.1, træffes afgørelsen om ydelse af tilskud på baggrund af, om betingelserne for ydelse af tilskud var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen efter stk. 1 skulle have været indgivet. Tilskud kan kun ydes fra ansøgningstidspunktet og i den resterende del af perioden på 2 år efter § 98 g, stk. 2.

Efter den gældende bestemmelse § 98 e, stk. 5, kan der ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven. Dette er ikke til hinder for udbetaling af tilskud til en arbejdsgiver, der modtager økonomisk bonus til eleven efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås i § 158, stk. 1, 1. pkt., at afgørelse om tilskud træffes af elevens opholdskommune, jf. § 9, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget betyder, at det er elevens opholdskommune, der skal behandle arbejdsgiverens ansøgning om tilskud. Det følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9, stk. 2, at en person har opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.

Med forslaget skal jobcenteret ikke længere udlægge eleven til et jobcenter i en anden kommune, hvis eleven indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed, der ligger uden for personens opholdskommune.

Det foreslås i stk. 1, 2 pkt., at ansøgning om tilskud skal indgives senest 1 måned efter uddannelsesaftalens påbegyndelse.

Forslaget medfører, at ansøgningen skal indgives senest 1 måned efter uddannelsesaftalens påbegyndelse. Uddannelsesaftalens påbegyndelse refererer til, hvornår eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgiveren, og dermed det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren begynder at betale løn til eleven.

Det foreslås i stk. 2, 1 pkt., at hvis ansøgningen indgives senere end nævnt i stk.1, træffes afgørelsen om ydelse af tilskud på baggrund af, om betingelserne for ydelse af tilskud var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen skulle have været indgivet.

Forslaget betyder, at hvis en ansøgning om tilskud indgives senere end 1 måned efter uddannelsesaftalens påbegyndelse, skal afgørelsen om ydelse af tilskud træffes på baggrund af, om betingelserne for ydelse af tilskud var opfyldt ved uddannelsesaftalens påbegyndelse. Det betyder, at selvom arbejdsgiveren ansøger på et senere tidspunkt, skal de vilkår, der var gældende, da ansøgningen skulle have været indgivet, være opfyldt.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskud kun kan ydes fra ansøgningstidspunktet og i den resterende del af perioden efter § 159, stk. 2 og 3.

Forslaget betyder, at tilskuddet kun kan ydes fra ansøgningstidspunktet og i den resterende del af uddannelsesperioden for personer omfattet af forslaget til § 155, stk. 1, nr.1 og 2 og i den resterende del af den 2-årige periode, for personer omfattet af forslaget til § 155, stk. 2.

Forslaget medfører, at der ikke gives tilskud med tilbagevirkende kraft.

Efter forslaget til § 159, stk. 3, løber tilskudsperioden på de to år fra uddannelsesaftalens påbegyndelse. Det betyder, at tilskudsperioden begynder at løbe fra uddannelsesaftalens påbegyndelse, uanset om arbejdsgiveren har søgt om tilskud til eleven. Perioder, hvor personen er på skole, og hvor der udbetales tilskud efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, er også en del af tilskudsperioden. Det betyder, at hvis en arbejdsgiver fx først søger om tilskud 6 måneder efter uddannelsesaftalens påbegyndelse, så kan arbejdsgiveren kun få tilskud fra ansøgningstidspunktet og i en periode på 1 år og 6 måneder, dvs. den resterende periode af de 2 år. Der henvises til § 159, stk. 3 og bemærkningerne dertil.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at der ikke kan gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, ikke kan få tilskud efter voksenlærlingeordningen, hvis arbejdsgiveren modtager offentlig støtte til samme elev.

I de perioder, hvor voksenlærlingen er på skoleophold, kan arbejdsgiveren søge om lønrefusion efter reglerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget betyder, at en arbejdsgiver ikke kan få voksenlærlingetilskud og lønrefusion efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for samme periode.

Arbejdsgiveren skal erklære, at den ikke til samme elev modtager eller vil modtage offentlig støtte efter andre regler. Der kan fx ikke ydes støtte, hvis der samtidig modtages støtte efter revalideringsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik, til samme person.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at stk. 3, 1. pkt., ikke gælder for bonus for eleven efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver godt kan modtage tilskud til eleven efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, selvom arbejdsgiveren også får bonus fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det gælder både bonus til arbejdsgivere, der tager elever inden for fordelsuddannelser og bonus for merbeskæftigelse målt i praktikårselever som den pågældende arbejdsgiver har haft i forhold til tidligere.

Forslaget skal styrke de økonomiske incitamenter for arbejdsgiverne til at oprette praktikpladser til elever.

Forslaget svarer til den gældende lovs § 98 e, stk. 4, og der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Efter den gældende bestemmelse i § 98 c, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydes tilskud til voksenlærlinge inden for EU´s de minimis-støtteordning. Anvendelsen af de minimisreglerne betyder, at der højest kan tildeles støtte, der er omfattet af de minimisreglerne, til en virksomhed på i alt op til 200.000 EUR i en periode på tre regnskabsår.

Efter den gældende bestemmelse i § 98 g, stk. 1, 1. pkt., udgør tilskuddet 40 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejdsgivere for personer omfattet af § 98 e, stk. 1.

Efter den gældende bestemmelse i § 98 g, stk. 1, 2, pkt., udgør tilskuddet 30 kr. pr. time i praktiktiden for personer omfattet af § 98 e, stk. 2. Tilskuddet gives i op til de første 2 år af den aftalte uddannelse, efter den gældende bestemmelse i § 98 c, stk. 1. For personer omfattet af § 98 e, stk. 1, kan tilskuddet i praktikperioder dog gives i hele den aftalte uddannelsesperiode. Der kan kun gives tilskud for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Tilskudsperioden løber fra uddannelsens påbegyndelse og tilskud gives til arbejdsgiver i praktikperioderne fra ansøgningstidspunktet i medfør af den gældende bestemmelse i § 98 f, stk. 2, 2. pkt. Perioder hvor uddannelsen ikke er i gang, tæller ikke med tilskudsperioden, dvs. der kan forekomme ”døde” perioder i tilskudsperioden.

Efter den gældende bestemmelse i § 98 g, stk. 3, udbetaler jobcenteret tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af arbejdsgiverens anmodning herom.

Det foreslås i § 159, stk. 1, at jobcenteret udbetaler tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af arbejdsgiverens anmodning herom.

Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren skal anmode jobcenteret om at få tilskud til en elev. Hvis jobcenteret godkender anmodningen fra arbejdsgiveren, vil jobcenteret udbetale tilskuddet månedsvis bagud.

Der vil på bekendtgørelsesniveau, blive fastsat nærmere regler om, hvordan arbejdsgiveren skal søge om tilskud.

Forslaget til stk. 1, svarer til den gældende lovs § 98 g, stk. 3, og der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at for personer omfattet af § 155, stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilskuddet gives fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i hele det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitets- og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, fleksjobvisiteret som modtager ledighedsydelse, personer i revalidering, førtidspensionister og ledig selvforsørgende, som er ufaglærte, har en forældet uddannelse, eller har en uddannelse som ikke er forældet, hvis personen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser i mindst 6 måneder.

Forslaget indebærer, at jobcenteret kan udbetale tilskud til arbejdsgiver fra uddannelsesaftalens påbegyndelse, dvs. det tidspunkt, hvor eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgiveren og i hele det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om. Tilskuddet udbetales i de perioder, hvor eleven er i praktik hos virksomheden.

Ved det aktuelle uddannelsesforløb forstås det forløb, eleven har påbegyndt i forbindelse med eller umiddelbart inden indgåelse af uddannelsesaftalen med arbejdsgiveren. Der vil på bekendtgørelsesniveau, med hjemmel i lovens § 160, blive fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved det aktuelle uddannelsesforløb. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.23.2.1. og til de specielle bemærkninger til § 155 nr. 1 og 2.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskuddet udgør 45 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejdsgiveren inden for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Forslaget betyder, at tilskuddet efter § 159, stk. 2, udgør 45 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejdsgiveren inden for normal overenskomstmæssig arbejdstid. Det vil sige, at arbejdsgiver ikke kan få et tilskud for de timer, der ligger uden for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 159, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at for personer omfattet af § 155, stk. 2, gives tilskuddet fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i op til de første 2 år af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om.

Bestemmelsen omfatter personer, der kommer fra beskæftigelse, og som har indgået en uddannelsesaftale inden for områder med behov for arbejdskraft, jf. en landsdækkende liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, der udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at arbejdsgiveren kan få tilskud fra uddannelsesaftalens påbegyndelse, dvs. det tidspunkt, hvor eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgiveren, og i op til de første 2 år af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om.

Ved det aktuelle uddannelsesforløb forstås det forløb, eleven har påbegyndt i forbindelse med eller umiddelbart inden indgåelse af uddannelsesaftalen med arbejdsgiveren. Der vil på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovens § 160 blive fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved det aktuelle uddannelsesforløb. Der henvises til afsnit 2.23.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den 2-årige tilskudsperiode begynder at løbe fra uddannelsesaftalens påbegyndelse, uanset om arbejdsgiveren har søgt om tilskud til eleven. Tilskuddet udbetales i de perioder, hvor eleven er i praktik hos virksomheden. Perioder hvor uddannelsen ikke er i gang, tæller ikke med tilskudsperioden, dvs. der kan forekomme ”døde” perioder i tilskudsperioden. Perioder, hvor personen er på skole, og hvor der udbetales tilskud efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, forbruger også af tilskudsperioden på de 2 år.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at tilskuddet udgør 30 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejdsgiveren inden for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Forslaget betyder, at tilskuddet efter § 159, stk. 3, udgør 30 kr. i timen hos arbejdsgiveren inden for normal overenskomstmæssig arbejdstid. Det vil sige, at arbejdsgiver ikke kan få et tilskud for de timer, der ligger uden for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 159, stk. 3, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 4, at tilskuddet ydes efter de minimis-reglerne, jf. Europa-Kommissionens forordning om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.

Forslaget indebærer, at tilskuddet til arbejdsgiveren skal ydes inden for EU´s de minimis-støtteordning, hvilket betyder, at der højest kan tildeles støtte, der er omfattet af de minimisreglerne, til en virksomhed på i alt op til 200.000 EUR i en periode på tre regnskabsår. For landbrugs- og fiskerisektoren samt transportvirksomheder gælder særlige beløbsgrænser.

Kommunen og jobcenteret skal oplyse alle virksomheder om, at de modtager de minimis-støtte med direkte henvisning til de minimis-forordningen. Virksomhederne skal udfylde en de minimis-erklæring eller ved ansøgning om voksenlærlingetilskud en tro og love erklæring, som det fremgår af ansøgningsblanketten. Det er arbejdsgiverens eget ansvar at holde styr på, hvor meget de minimis-støtte, arbejdsgiveren tidligere har modtaget.

Forslaget til stk. 4 svarer med sproglige ændringer til den gældende bestemmelse i § 98 c, stk. 3, og der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Efter den gældende bestemmelse i § 98 e, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om betingelserne for tilskud til arbejdsgivere og om mulighed for tilskud, såfremt den person, der indgås uddannelsesaftale med, tidligere har været ansat i den pågældende virksomhed, herunder hvis ansættelsen har været med offentlig støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 160, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

Bemyndigelsen forventes bl.a. at blive på anvendt til at definere, hvad der forstås ved det aktuelle uddannelsesforløb i §§ 155 og 159. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.23.2.1.

Forslaget til § 160 svarer til den gældende lovs § 98 e, stk. 6, og der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Efter den gældende § 99, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret yde tilskud til opkvalificering ved ansættelse af en person uden løntilskud.

Det fremgår af den gældende § 99, stk. 2, at tilskuddet kan ydes i forbindelse med ansættelse af følgende målgrupper:

1. Dagpengemodtagere, som forud for ansættelsen har haft mindst 12 måneders sammenlagt ledighed, dog 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig,

2. Jobparate kontanthjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, som forud for ansættelsen har modtaget dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, været i tilbud om løntilskud eller været ledig selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig,

3. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, som forud for ansættelsen har modtaget dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, været i tilbud om løntilskud eller været ledig selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,

4. Uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, som forud for ansættelsen har modtaget dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, været i tilbud om løntilskud eller været ledig selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,

5. Jobparate eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, og som efter aftale med de forhandlingsberettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer, og

6. Revalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister og nyuddannede personer med handicap.

I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 152 er der fastsat nærmere regler om opgørelse af forudgående ledighed for dagpengemodtagere i forbindelse med bl.a. opkvalificering ved ansættelse.

Det fremgår heraf, at der i opgørelsen medregnes timer, hvor personen har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller været i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12.

Det fremgår af § 135 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det er en betingelse for at give tilskud til opkvalificering, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, fx i form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver. Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.

Det foreslås i § 161, stk. 1, at jobcenteret kan give tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud.

Formålet med forslaget om tilskud til opkvalificering er at øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse. Udgifterne kan vedrøre alle former for opkvalificering, herunder vejledningsforløb.

Det er en betingelse, at virksomheden ikke modtager løntilskud i forbindelse med ansættelsen.

Det er en forudsætning for at give tilskud til opkvalificering, at det ligger i forbindelse med ansættelsen.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at tilskud kan gives til udgifter ved opkvalificering af følgende målgrupper:

Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, som i en forudgående periode på mindst 12 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig.

Målgruppen er dagpenge- og jobparate kontanthjælpsmodtagere eller overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Det foreslåede indebærer, at der for denne målgrupper bliver et krav om forudgående ledighed på 12 måneder, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at tilskud kan gives til udgifter ved opkvalificering af personer omfattet af § 6, nr. 3-5, som i en forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2.

Forslaget indebærer, at kravet om forudgående ledighed er 6 måneder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, og uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere eller overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at tilskud kan gives til udgifter ved opkvalificering af personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, som efter aftale med de forhandlingsberettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer.

Forslaget medfører, at der ikke stilles krav om forudgående ledighed for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som efter aftale med de forhandlingsberettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer.

Forslaget er således på linje med de gældende regler, som blev indgået ved integrationsaftalen, som blev indgået mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), de kommunale parter og arbejdsmarkedets parter (DA og LO) i maj 2002. I aftalen hedder det, at de respektive overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer, at integrationen af flygtninge og indvandrere kan foregå efter modellen for et sammenhængende integrationsforløb, således at der på den enkelte arbejdsplads kan indgås en lokalaftale om de konkrete vilkår.

Det vil sige, at i de tilfælde, hvor der er anvist løn og arbejdsvilkår, er der ikke krav om forudgående ledighed.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at tilskud kan gives til udgifter ved opkvalificer af personer omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11.

Det vil sige, at for revalidender, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister, kan ordningen anvendes uden krav om forudgående ledighed.

Det foreslås i stk. 3, at det er en betingelse for at give tilskud, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give.

Det er dermed en forudsætning, at der skal være tale om opkvalificering af mere generel karakter, som ydes i forbindelse med ansættelse uden løntilskud.

Det vil fx sige, at opkvalificeringen efter bestemmelsen ikke kan omfatte oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver.

Forslaget betyder, at reglerne herom i den gældende § 135 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget medfører dermed, at reglerne om opkvalificering i forbindelse med ansættelse samles på lovniveau.

Det foreslås i stk. 4, at tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.

Forslaget betyder, at arbejdsgiveren skal ansøge om tilskud til en konkret opkvalificering, og at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere udgifterne.

Det forudsættes, at der ikke kan gives tilskud til anslåede udgifter.

Dokumentation for udgifterne kan fx være i form af en faktura fra kursusafholderen eller kvittering fra et uddannelsessted.

Forslaget betyder, at reglerne herom i den gældende § 135 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes i lov en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget medfører dermed, at reglerne om opkvalificering i forbindelse med ansættelse samles på lovniveau.

Forslaget til § 161 er en videreførelse af gældende ret med den ændring, at det foreslås, at reglerne om forudgående ledighed/perioder med forsørgelsesydelser m.v. fremover fastsættes i en bekendtgørelse fremfor i loven. Det forudsættes, at bekendtgørelsesreglerne herom fastsættes i overensstemmelse med de gældende regler i loven.

Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler med sproglige justeringer, dog med forslag om at reglerne samles på lovniveau.

Som en konsekvens af forslaget sker der en ændring af målgruppen som følge af, at nyuddannede personer med handicap, jf. den gældende § 2, nr. 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats flyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats .

Efter den gældende § 74, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret give en person, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob.

Af den gældende § 74, stk. 2, fremgår det, at jobcenteret giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Af den gældende § 74, stk. 3, fremgår det, at jobcenteret giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægt- og formueforhold.

Det foreslås i § 162, stk. 1, at jobcenteret kan give tilskud til kortvarige kurser for en person, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob, når tilskuddet har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde ansættelse i fleksjob.

Forslaget indebærer ligesom efter gældende ret, at kurserne skal være af afgørende betydning for at kunne udføre en konkret arbejdsopgave eller -proces. Det kan fx være en lagerarbejders kørekort, en køkkenassistents hygiejnekursus eller en receptionists kursus i betjening af omstillingsbord.

Et kursus, der kan forbedre eksempelvis en autists generelle funktionsevne/-niveau, kan således ikke dækkes efter bestemmelsen, da det som udgangspunkt udvikler personens generelle funktionsevne/niveau og dermed ikke knytter sig til at være en nødvendighed for at kunne udføre en konkret arbejdsopgave eller -proces.

Det foreslås i stk. 2, at jobcenteret giver tilskud efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Hjælpen til kortvarige kurser ved ansættelse og fastholdelse i fleksjob er således uafhængig af ansøgerens og en eventuel ægtefælles indtægt- og formueforhold.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler for personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob, dog med den undtagelse, at det ikke længere er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Det skyldes, at denne del af de gældende regler må formodes ikke at være tiltænkt anvendt ved kortvarige kurser, men alene tiltænkt i forhold til hjælpemidler.

Derudover ændres formuleringen af bestemmelsen, så den sprogligt flugter med bestemmelsen i § 161, herunder ændres ordet ”hjælp” til ”tilskud”. Der er dermed ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af forståelsen i forhold til det gældende.

For så vidt angår hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.28.

Efter den gældende § 30, stk. 1, i organiseringsloven kan det regionale arbejdsmarkedsråd inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udfører rådets beslutning om anvendelse af bevillingen og varetager administration og regnskab m.v.

Efter den gældende § 30, stk. 2, i organiseringsloven, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes.

Det regionale arbejdsmarkedsråd modtager efter varslingsloven underretninger om varsling af større afskedigelser. Derudover udmønter rådet en særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i forbindelse med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af stor betydning for et lokalområde.

Det foreslås i § 163, at jobcenteret kan søge det regionale arbejdsmarkedsråd om, at der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Virkningen af forslaget er, at hjemlen til de lovbundne puljer flyttes fra organiseringsloven til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil understøtte, at reglerne bliver lettere at forstå og administrere efter.

Det skyldes, at efter det foreslåede vil puljen stå i samme kapitel som reglerne om, hvilke indsatser personer omfattet af større afskedigelser kan få i forbindelse med afskedigelsen både i opsigelsesperioden og efter opsigelsesperioden.

Forslaget svarer til den gældende § 30, stk. 1, i organiseringsloven.

Den indsats, der konkret kan gives, fremgår af forslaget til § 164. Der henvises til bemærkningerne til § 164.

Reglerne om administration af tilskud fra puljer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forventes fastsat i medfør af tekstanmærkning nr. 115 til § 17 i finansloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit 2.25.

Af den gældende § 102, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at jobcenteret ved større afskedigelser kan tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden. Jobcenteret kan herudover yde tilskud til udgifter til opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger.

Af den gældende § 102, stk. 2 fremgår det, at beskæftigede i opsigelsesperioden, jf. stk. 1, hvis de anmoder jobcenteret om det, har ret til at få udarbejdet en plan for, hvordan de hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Planen skal udarbejdes senest 2 uger efter, at den beskæftigede har anmodet herom.

Af den gældende § 32 b, stk. 1, fremgår det, at dagpenge- og kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der ikke hører under integrationsprogrammet, og som har været omfattet af muligheden for opkvalificering ved afskedigelse efter § 102, kan få tilbud om jobsøgningskurser i op til 2 uger og vejledning og opkvalificering i op til 8 uger.

Af den gældende § 32 b, stk. 2, fremgår det, at sammenlagt må indsatsen efter § 102 og tilbud efter stk. 1 højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers vejledning og opkvalificering for den enkelte person.

Det fremgår af den gældende stk. 3, at tilbud skal aftales, senest 14 dage efter og være påbegyndt senest 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden, og være afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.

Af den gældende § 32 b, stk. 4, medregnes tilbuddene ikke i varighedsbegrænsningen på 6 uger efter § 34 og kan kombineres med tilbud efter kapitel 11 og 12.

Det foreslås i § 164, stk. 1, at jobcenteret inden for varslingspuljen i opsigelsesperioden for beskæftigede og for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, der har været omfattet af større afskedigelser, til den enkelte person kan tilbyde følgende:

1. Jobsøgningskurser i sammenlagt op til 2 uger.

2. Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, i sammenlagt op til 8 uger.

3. Udarbejdelse af en plan for, hvordan personen hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Personen har ret til at få udarbejdet en plan, hvis personen anmoder om det, og den skal udarbejdes senest 2 uger efter anmodningen.

Formålet med forslaget er, at de afskedigede hurtigst muligt får en indsats, der kan bringe dem i anden beskæftigelse, samt at understøtte de afskedigedes muligheder for at skifte til en anden branche eller jobområde.

Der kan med forslaget også ydes tilskud til vejledning og opkvalificering efter opsigelsesperioden til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. Hermed understøttes bl.a., at ansatte med korte opsigelsesvarsler har en mulighed for at deltage i jobsøgningskurser og opkvalificering efter fratræden med henblik på at forbedre deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Virkningen af forslaget er, at reglerne om tilbud til personer, der har været omfattet af større afskedigelser, samles i ét kapitel. Det betyder, at reglerne om tilbud i opsigelsesperioden for beskæftigede og regler om tilbud efter opsigelsesperioden for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, der har været omfattet af større afskedigelser, samles.

Det foreslås i stk. 2, at tilbud skal aftales senest 2 uger efter og være påbegyndt senest 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden og skal være afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.

Forslaget viderefører gældende ret, hvormed varigheden af varslingsindsatsen vil være uændret. Dermed kan den samlede varighed af tilbuddene med støtte fra varslingspuljen ikke overstige sammenlagt 10 uger, fordelt med op til 2 ugers jobsøgningskursus og 8 uger med opkvalificering og vejledning, uanset om indsatsen ydes i opsigelsesperioden eller når personen er blevet ledig.

Af den gældende § 103, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at ydelse af tilskud til udgifter til opkvalificering er betinget af, at der er tale om opkvalificering inden for områder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede ansættes uden løntilskud efter opkvalificeringen.

Bevillingen til ydelsen af tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove.

Finansieringen sker fra finanslovens § 17.46.14.10 om indsats ved større afskedigelser, hvorefter der er afsat en særskilt bevilling til at iværksætte initiativer, der sikrer en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Finansieringen sker endvidere fra finanslovens § 17.46.14.20 om supplerende varslingsindsats, hvorefter der er afsat en særskilt bevilling til at yde tilskud til vejledning og opkvalificering efter opsigelsesperioden for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Hermed understøttes bl.a., at ansatte med korte opsigelsesvarsler får en mulighed for at deltage i jobsøgningskurser og opkvalificering efter fratræden med henblik på at forbedre deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Det foreslås i § 165, at tilskud til udgifter til opkvalificering er betinget af, at der er tale om opkvalificering inden for områder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede ansættes uden løntilskud efter opkvalificeringen.

Forslaget er en videreførelse af gældende ret. Det forventes, at der i forbindelse med den kommende finanslov for 2020 lægges op til, at finansieringen af indsatsen vil ske fra én samlet pulje på finansloven.

Af den gældende § 102, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at der ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.

Efter den gældende § 102, stk. 4, kan beskæftigelsesministeren dog på baggrund af ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i organiseringsloven, fravige bestemmelsen i stk. 3 om mindst 50 pct. eller mindst 100 ansatte, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.

Der har siden ledighedspakken fra 2009 været igangsat et forsøg som udvider målgruppen. Fosøget er udmøntet i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet § 1, hvorefter beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at alle jobcentre kan fravige kravene i § 102, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvornår der foreligger større afskedigelser. Forsøget indebærer, at der i opsigelsesperioden kan tilbydes beskæftigede jobsøgningskurser i op til 2 uger og ydes tilskud til udgifter til opkvalificering, herunder til efter- og videreuddannelse i op til 8 uger, når afskedigelsen omfatter mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 20 ansatte.

Forsøgsperioden løber fra den 13. januar 2017 til den 1. januar 2020.

Det foreslås i § 166, stk. 1, at ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 20 ansatte.

Virkningen af forslaget er, at det gældende forsøg med udvidet varslingsindsats for afskedigelse af mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mellem 20 og 99 ansatte foreslås permanentgjort.

Det vil sige, at virksomheder med 20 til 99 ansatte også kan omfattes af varslingsindsatsen, når der afskediges mindst 50 pct. af medarbejderne.

Det betyder, at jobcenteret, jf. forslaget til § 164, kan tilbyde den enkelte person følgende:

1. Jobsøgningskurser i sammenlagt op til 2 uger.

2. Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, i sammenlagt op til 8 uger.

3. Udarbejdelse af en plan for, hvordan personen hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Personen har ret til at få udarbejdet en plan, hvis personen anmoder om det, og den skal udarbejdes senest 2 uger efter anmodningen.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren på baggrund af ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i organiseringsloven, kan dispensere fra stk. 1, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.

Forslaget medfører, at ministeren ligesom efter gældende ret får mulighed for at dispensere fra de fastsatte tærskelværdier, hvis der i det konkrete tilfælde er begrænset mulighed for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.

I forbindelse med vurderingen af, om anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, kan Arbejdsmarkedsbalancen bruges til at give et billede af, hvordan jobmulighederne er inden for 900 forskellige stillinger i alle regioner.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret.

Efter den gældende § 22, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret give tilbud om mentorstøtte, jf. kapitel 9 b. Det vil sige, at mentorstøtten indgår i jobcenterets tilbudsvifte. De gældende regler om mentorstøtte er således placeret i lovens afsnit IV om tilbud m.v.

Efter den gældende § 31 b, stk. 1, kan der gives tilbud om mentorstøtte til personer for at fremme, at de kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.

Efter den gældende § 31 c, stk. 1, 2. pkt., kan aftale om mentorstøtte højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Efter den gældende § 31 b, stk. 2, har personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Det foreslås at placere bestemmelserne om mentorstøtte i kapitel 26 i afsnit VIII om understøttelsen af indsatsen. Det betyder, at mentorstøtte ikke længere vil være et tilbud, men en understøttende indsats.

Det indebærer, at mentorstøtten ikke længere vil kunne gives som et ret og pligttilbud til aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som i perioder på grund af personlige forhold ikke kan deltage i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.

Formålet med den nye placering er at fremhæve, at mentorstøtte anvendes til at understøtte indsatsen. Mentorstøtten vil med den nye placering i loven fortsat kunne anvendes som et skridt på vejen mod opstart af aktive tilbud og kan også fortsat anvendes som supplement og støtte til den aktive indsats. På den måde får jobcenteret større frihed til at bevilge mentorstøtte, hvor og hvornår det giver mening. Jobcentrene skal med forslaget fortsat igangsætte de aktiviteter, der bringer personen tætter på job, og det er således fortsat intentionen, at ingen skal gå passive.

Det forhold, at mentorstøtte fremover vil være en understøttende indsats og ikke et tilbud, indebærer også, at jobcenteret med forslaget fortsat vil skulle overveje mentorstøtte som indsats for personer, der ikke er i stand til at deltage i tilbud. Jobcentrene skal med forslaget tilpasse mentorforløbenes indhold til den enkelte persons situation og behov. Dette skal så vidt muligt ske i et samarbejde med mentoren og personen.

Forslaget ændrer ikke på, at der fortsat skal træffes en afgørelse om mentorstøtte. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8. om planer.

Det foreslås i § 167, stk. 1, at med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personen kan efter en konkret vurdering gives mentorstøtte for en ny periode på op til 6 måneder ved udløb af en periode.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31 b, stk. 1, og § 31 c, stk. 1, 2. pkt. Det betyder, at målgruppen for mentorstøtte som hidtil ikke vil være begrænset til målgrupperne i loven. Også andre personer, der har brug for mentorstøtte til at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinær ansættelse, kan få mentorstøtte gennem jobcenteret. Formålet med mentorstøtten vil være rettet mod personens beskæftigelses- eller uddannelsesmuligheder. Det vil være afgørende, at mentorfunktionen understøtter, at en person fastholdes eller får fodfæste på arbejdsmarkedet, i et tilbud om uddannelse eller på en uddannelse, som følges på ordinære vilkår. Det vil også gælde i tilfælde, hvor et job eller en uddannelse først bliver aktuelt på lidt længere sigt.

Det forudsættes, at mentoren løbende skal mødes med personen, fx på virksomheden, hjemme hos personen eller i forbindelse med en aktivitet eller lignende. Kontakten vil også, hvis særlige omstændigheder taler herfor, kunne ske på anden vis, fx telefonisk. For at sikre, at formålet med mentorstøtten bliver opfyldt, vil det være vigtigt, at der løbende er en så konkret kontakt, at der opbygges en støttende relation mellem mentor og personen. Den direkte kontakt vil skulle svare til de timer, som personen har fået bevilget.

Med forslaget vil mentorstøtte være et individuelt redskab, der skal tilpasses den enkelte persons situation og behov. Deri ligger, at mentorstøtte ikke kan anvendes til en bestemt eller ubestemt kreds af personer, fx en af jobcenteret sammenbragt gruppe ledige eller unge i en fritidsklub eller lignende.

Der vil eksempelvis kunne bevilges mentorstøtte til en person, der er ansat i et fleksjob, når den sædvanlige introduktion til arbejdspladsen og den løbende hjælp eller støtte fra kollegaer og ledere ikke rækker til at fastholde personen i jobbet. For personer, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, vil mentoren kunne hjælpe med at få bragt stabilitet og struktur ind i hverdagen og dermed styrke personen i troen på at kunne udvikle sig og blive i stand til at mestre sit liv og dermed komme tættere på arbejdsmarkedet. For personer, der påbegynder en uddannelse på ordinære vilkår, vil mentorstøtte på en uddannelsesinstitution skulle være andet og mere end den vejledning, en uddannelsesvejleder sædvanligvis giver.

Jobcentrene vil tillige med forslaget kunne give mentorstøtte i tilknytning til et særligt tilrettelagt projekt under vejledning og opkvalificering, hvis mentorens indsats ligger ud over, hvad der sædvanligvis forventes i projektet. Mentorstøtte vil også kunne indgå som et fast element i særligt tilrettelagte projekter. Som yderligere eksempler vil der også kunne gives mentorstøtte til personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb.

Eksempler på mentoropgaver kan være det faglige, hvor personen støttes i forhold til konkrete arbejdsopgaver, det personlige, hvor personen støttes i forhold til at håndtere psykiske, sociale, misbrugs, familiemæssige og økonomiske problemer, det praktiske, hvor personen støttes i at få struktur på dagligdagen, det afprøvende, hvor personen støttes i at afprøve og afklare ressourcer og barrierer herunder matche personen til virksomheden, afklare fremtidige job- og uddannelsesmuligheder samt afklare eventuelle skånebehov m.v.

Målgruppen for mentorstøtte vil med forslaget være personer, der skal opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, samt alle målgrupper i loven, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse.

Der vil ikke kunne gives mentorstøtte til en person, hvis der ikke er et beskæftigelses- eller uddannelsesformål med mentorstøtten. Med forslaget kan der fx gives mentorstøtte til personer i seniorjob, der anses for at være i ordinær beskæftigelse i forhold til mentorstøtte, samt til voksenlærlinge, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud, eller andre tilbud i beskæftigelsesindsatsloven, samt til voksenlærlinge, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud eller andre tilbud i beskæftigelsesindsatsloven, idet disse beskæftigelsesforhold anses for at være ordinær beskæftigelse i forhold til mentorstøtte. Perioder med mentorstøtte skal ikke medregnes i opgørelsen, der vedrører kravet om forudgående ledighed som betingelse for at blive omfattet af reglerne om voksenlærlingeordningen. Der kan godt gives mentorstøtte samtidig med, at der gives tilskud til ansættelse af voksenlærlingen.

Forslaget indebærer også, at fx personer under afsoning kan få mentorstøtte efter loven, hvis formålet er beskæftigelses- eller uddannelsesrettet. Dette kan fx forekomme, når en person i udslusningsfasen har behov for en mentor for at opnå beskæftigelse efter endt afsoning.

Forslaget indebærer også, at unge, der ikke tidligere har været i kontakt med jobcenteret, efter en konkret vurdering kan få mentorstøtte i overgangen til uddannelse på ordinære vilkår, så flere kan få en god start på uddannelsen. Der kan tillige gives mentorstøtte for at fastholde den unge i uddannelsen, så risikoen for at falde fra uddannelsen mindskes.

En person, der er ansat i et fleksjob, kan få mentorstøtte som understøttende indsats, når den sædvanlige introduktion til arbejdspladsen og den løbende hjælp eller støtte fra kolleger og ledere ikke rækker til at fastholde personen i jobbet. Samtaler mellem mentor og personen kan fx handle om forhold på arbejdspladsen, opbygning af en struktureret hverdag, sociale forhold, misbrugsproblemer og andre personlige problemer.

For personer, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, skal mentorstøtten hjælpe med at få bragt stabilitet og struktur ind i hverdagen og dermed styrke personen i troen på at kunne udvikle sig og blive i stand til at mestre sit liv og dermed komme tættere på arbejdsmarkedet.

For personer, der påbegynder en uddannelse på normale vilkår, skal mentorstøtte på uddannelsesinstitutionen være andet og mere end den vejledning, som en uddannelsesvejleder giver.

Forslaget indebærer desuden, at mentorstøtten ligesom i dag kan bevilges i en periode på op til 6 måneder. Når en periode med mentorstøtte er udløbet, kan jobcenteret efter en konkret vurdering bevilge mentorstøtte for en ny periode på op til 6 måneder. Der kan således bevilges flere perioder med mentorstøtte ud fra en konkret vurdering af personens behov.

Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 6, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 31 b, stk. 2. Forslaget indebærer, at personer, der er omfattet af lovens § 6, herunder fx kontanthjælpsmodtager, personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, eller sygedagpengemodtagere, har ret til mentorstøtte i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse.

Det vil blive fastsat i bekendtgørelsesform, at sundhedsvæsenet hurtigst muligt, efter at tidspunktet for udskrivningen bliver kendt, skal meddele jobcenteret, at personen udskrives, samt oplyse tidspunktet herfor. Det er herefter jobcenterets pligt at undersøge, om personen ønsker mentorstøtte i forbindelse med udskrivningen, og sørge for at der knyttes en mentor til personen, hvis det er tilfældet.

Mentorstøtte kan med forslaget tilbydes op til 3 måneder forud for udskrivelsen, og indtil personen har opnået en stabil og struktureret hverdag. Personen har ret til mentorstøtte i 6 måneder i alt. Jobcenteret kan derefter give mentorstøtte efter de almindelige regler efter forslaget til stk. 1., hvis personen er i målgruppen for mentorstøtte som understøttende indsats. Jobcenteret vil som i dag skulle koordinere indsatsen i forhold til andre forvaltningsområder.

Formålet med mentorstøtten vil med forslaget være at hjælpe personen med at koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Dette skal ske igennem en tidlig afklaring af personens ønsker, ressourcer og muligheder samt ved inddragelse af jobcenteret og efter behov sundhedsvæsenet. Forløbet bør indledes med et møde mellem den indlagte person, mentoren og jobcenteret m.v. Det kan også være relevant at inddrage hospitalet eller egen læge.

Med forslaget er det alene personer, der er indlagt på grund af psykiske lidelser, der har ret til en mentorstøtte i form af udskrivningskoordinator. Dette vil gælde uanset, hvor længe personen har været indlagt. Bestemmelsen vil som i dag ikke omfatte personer, der er i ambulant behandling eller dagbehandling eller personer, der er indlagt med fysiske lidelser.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31 b, og § 31 c, stk. 1, 2. pkt. med den ændring, at mentorstøtte ikke skal kunne gives som et tilbud, men som en understøttende indsats.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.26.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 31 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent.

Mentorfunktionen kan varetages af eksterne konsulenter, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller jobcenteret indgår aftale med eller af ansatte i kommunen. Det fremgår af lovbemærkningerne til lov nr. 480 af 12. juni 2009 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark.

Det foreslås i § 168, at mentorfunktionen kan varetages af medarbejdere ansat i en virksomhed, en uddannelsesinstitution eller i kommunen. Mentorfunktionen kan også varetages af eksterne konsulenter, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller jobcenteret indgår aftale med.

Forslaget er en videreførelse af gældende ret efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som vedtaget ved lov nr. 480 af 12. juni 2009.

Det betyder, at mentorfunktionen kan foretages af en række forskellige aktører, som jobcenteret indgår aftale med om levering af mentorydelser og af ansatte i kommunen.

Med forslaget kan mentorfunktionen fortsat varetages af en medarbejder ansat på den virksomhed, hvor personen, der får mentorstøtte, arbejder eller er i tilbud. Mentorordningen giver virksomheden mulighed for at indgå i et tæt samarbejde med jobcenteret om opfølgning og tilbagemelding på personens forløb i virksomheden. Mentorstøtten skal ligge ud over, hvad virksomheden sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for, at ansættelsen eller forløbet kan gennemføres.

Med forslaget kan mentorfunktionen fortsat varetages af en medarbejder ansat i den uddannelsesinstitution, hvor personen er i uddannelsesforløb. Mentorstøtten skal ligge ud over, hvad uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for at uddannelsen eller forløbet kan gennemføres.

Med forslaget kan mentorfunktionen endvidere fortsat varetages af en ekstern konsulent, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller jobcenteret indgår aftale med. Virksomheden eller uddannelsesinstitutionen kan vælge at indgå aftale med en ekstern konsulent, der kan stå for virksomhedens samarbejde med jobcenteret, herunder særligt i forhold til arbejdet med de administrative opgaver og i forhold til at give tilbagemeldinger til jobcenteret om personens udvikling m.v. Den eksterne mentor, som kommunerne anvender, kan anvendes til alle typer opgaver, men bruges oftest til personer med specifikke problemer, fx sproglige eller kulturelle udfordringer, en bestemt diagnose, misbrug eller voldelig adfærd.

Med forslaget kan mentorfunktionen fortsat varetages af en ansat i kommunen. Mentoren kan have en myndighedsfunktion overfor personen samtidig med mentorfunktionen. Mentor kan være ansat helt eller delvist til at varetage mentorfunktionen på tværs af aktiviteter og vil ofte være en del af et kommunalt mentorkorps. Mentor kan være ansat i en anden forvaltning end jobcenteret. Mentoren yder bl.a. hjælp til almindelig daglig livsførelse og håndtering af sociale problemer, der står i vejen for, at personen kan deltage i tilbud, job eller uddannelse m.v. Har personen behov for en bostøtte eller støttekontaktperson kan mentorfunktionen og støttekontaktpersonfunktionen varetages af én og samme person.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at tydeliggøre, hvem der kan varetage mentorfunktionen.

Forslaget får den virkning, at gældende ret videreføres, således at mentorfunktionen kan varetages af en ansat på en virksomhed eller uddannelsesinstitution eller af en ekstern konsulent, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller jobcenteret indgår aftale med eller af en ansat i kommunen.

Efter den gældende § 31 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen, hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunktion.

Efter den gældende § 31 e, stk. 1, kan støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.

Efter den gældende § 31 e, stk. 2, skal der ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Der kan fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for pr. person, hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer.

Det foreslås i § 169, stk. 1, at får en virksomhed eller en uddannelsesinstitution støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.

Formålet med, at jobcenteret kan yde støtte til frikøb af mentoren, er, at mentoren skal varetage opgaven med mentorstøtte som en opgave, der ligger ud over den almindelige oplæring og introduktion af personen, i de frikøbte timer. Det er en derfor en betingelse, at mentor ikke udfører sine sædvanlige arbejdsopgaver i de timer, vedkommende fungerer som mentor. Den almindelige oplæring og introduktion til arbejdet eller uddannelsen er således ikke en mentoropgave.

Det er også en betingelse for at få støtte til mentoropgaver udført af mentorer ansat på virksomheder og uddannelsesinstitutioner, at opgaven med at introducere og oplære personen skal have et omfang, der rækker udover arbejdsgiverens forpligtigelse til oplæring af personen og udover uddannelsesinstitutionens forpligtigelse til introduktion og vejledning. Der skal således være mulighed for at give personlig vejledning i forhold til arbejdet eller uddannelsen som led i at fastholde personen.

Herudover skal mentorfunktionen være afgørende for, at personen opnår eller fastholder aktiviteten, tilbuddet, ansættelsen eller uddannelsen.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent.

Støtten skal dække virksomhedens eller uddannelsesinstitutionens lønomkostninger ved frikøb af en intern mentor eller betaling af honorar til en ekstern mentor. Det er en betingelse for bevilling af støtte til frikøb af en medarbejder, at medarbejderen ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor vedkommende fungerer som mentor. Lønomkostningerne er timelønnen inklusiv feriepenge, pensionsbidrag og andre arbejdsgiverbidrag. Hverken direkte eller indirekte omkostninger forbundet med at levere mentorydelsen kan indgå.

Der skal være direkte kontakt mellem mentor og den person, der får mentorstøtte, i de timer, der ydes støtte til. Det er ikke muligt at få støtte til udgifter til transport til mentorer eller til den tid, som mentoren anvender til transport eller forberedelse. Der er heller ikke dækning for udgifter for timer, hvor mentor er syg.

Det betyder, at det skal være det faktiske timeforbrug, der danner grundlag for udbetaling af støtte, dvs. de timer, hvor der har været direkte kontakt mellem mentor og den person, der får mentorstøtten.

På samme måde som i dag forventes der i bekendtgørelse udmøntet regler om, at arbejdsgiveren hhv. uddannelsesinstitutionen skal redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på mentorfunktionen.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen kan bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.

Formålet med at give tilskud til opkvalificering af mentorerne er, at mentorerne gennem opkvalificeringen opnår en række nye kvalifikationer, der kan bidrag til, at mentorerne bedre kan varetage mentoropgaven. Der kan ikke bevilges tilskud til betaling for tabt arbejdsfortjeneste som følge af, at medarbejderen deltager i uddannelse.

Tilskud til uddannelse til mentorer kan alene ydes til interne mentorer ansat på virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan ikke få tilskud til uddannelse til en ekstern konsulent, som udfører mentoropgaven for dem. Der kan heller ikke ydes tilskud til uddannelse til mentorer, som er ansat i kommunen eller mentorer, herunder firmaer, der udbyder mentorstøtte, som jobcenteret indgår aftale med og som udfører mentoropgaver for jobcenteret.

Det foreslås i stk. 3, at der ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.

Jobcenteret skal med forslaget fortsat fastsætte et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.

Det er individuelt, hvor mange timers mentorstøtte en person har brug for. Jobcenteret skal fastsætte timetallet pr. uge ud fra en konkret vurdering af behovet hos den enkelte person, der har behov for mentorstøtte.

Det foreslås videreført i et nyt stk. 4, at der i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen kan fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for pr. person.

Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution løbende varetager mentorfunktionen for flere personer, er det muligt at fastsætte et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for pr. person. Timetallet fastsættes af jobcenteret i et samarbejde mellem jobcenteret og virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Der tages udgangspunkt i, hvilken personkreds, der almindeligvis indgår i en af de løbende understøttende indsatser med mentorstøtte, og hvilket mentorbehov, personerne almindeligvis har.

Hvis jobcenteret giver en person mentorstøtte i en virksomhed, hvor der er en aftale om mentorfunktion pr. plads, kan de på den måde udnytte det antal timer, jobcenteret allerede har aftalt med virksomheden. Der skal ikke laves en særskilt bevilling. Jobcenteret skal sikre, at der er ledige timer i aftalen. Og virksomheden skal være klar over, at personen hører under denne aftale, så de kan bede om udbetaling af støtte til mentorfunktionen for personen under aftalen. Hvis personen får mentorstøtten som individuel mentor, skal der laves en særskilt bevilling vedrørende mentorstøtten, og virksomheden skal så have disse penge som særskilt betaling.

En person kan godt have en individuel mentor og en mentor pr. plads på samme tid. Hvis det aftalte med virksomheden fx er lavet ud fra en type person, hvor det passer med gennemsnitligt 5 timers mentorstøtte pr. person pr. uge og jobcenteret giver mentorstøtte til en person, der har behov for flere timer, så kan jobcenteret supplere det aftalte med virksomheden op med ekstra timer til individuel mentorstøtte. Der skal så være en særskilt bevilling til de ekstra timer.

Forslaget får den virkning, at hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen. Støtten bevilges fortsat til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen eller honorar til en ekstern konsulent, der udfører opgaven for virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Der kan fortsat bevilges tilskud til køb af uddannelse for mentorer, ansat i virksomheder eller uddannelsesinstitutioner.

Forslaget får endvidere den virkning, at jobcenteret skal fastsætte et timetal for mentorfunktion i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen, enten pr. person eller pr. plads.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 31 d-e.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.26.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende praksis opgøres udgifter til en kommunalt ansat mentor som lønomkostninger til mentoren.

Det følger også af gældende praksis, at udgifter til en ekstern konsulent, som udfører mentoropgaver for jobcenteret, opgøres på samme måde, som når en ekstern konsulent udfører mentoropgaver for virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås i § 170, stk. 1, 1. pkt., at udgifter til en kommunalt ansat mentor opgøres som lønomkostninger til mentoren.

Med forslaget er lønomkostningerne, der kan medtages, timelønnen inklusiv feriepenge, pensionsbidrag og andre arbejdsgiverbidrag. Hverken direkte eller indirekte omkostninger forbundet med at levere mentorydelsen kan indgå.

Der skal være direkte kontakt mellem mentor og den person, der får mentorstøtte, i de timer, der ydes støtte til. Det er ikke muligt at få støtte til udgifter til transport til mentorer eller til den tid, som mentoren anvender til transport eller forberedelse. Der er heller ikke dækning for udgifter for timer, hvor mentor er syg.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at når mentorstøtten varetages af en ekstern konsulent, som udfører mentoropgaver for jobcenteret, bevilges støtten til dækning af honorar til den eksterne konsulent.

Det betyder, at eksterne konsulenter, som varetager mentorstøtten for jobcenteret, skal udgiften opgøres som honoraret til den eksterne konsulent. Udgiften skal opgøres på samme måde som honorar til en ekstern konsulent, der udfører mentorstøtte-opgaver for virksomheder eller uddannelsesinstitutioner.

Det er en betingelse, at den eksterne konsulent ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor vedkommende fungerer som mentor. Udgiften foreslås at svare til timelønnen inklusiv feriepenge, pensionsbidrag og andre arbejdsgiverbidrag. Hverken direkte eller indirekte omkostninger forbundet med at levere mentorydelsen kan indgå.

Der skal være direkte kontakt mellem mentor og den person, der får mentorstøtte, i de timer, der ydes støtte til. Det er ikke muligt at få støtte til udgifter til transport til mentorer eller til den tid, som mentoren anvender til transport eller forberedelse. Der er heller ikke dækning for udgifter for timer, hvor mentor er syg.

Det betyder, at det skal være det faktiske timeforbrug, der danner grundlag for opgørelsen, dvs. de timer, hvor der har været direkte kontakt mellem mentor og den person, der får mentorstøtten.

På samme måde som i dag forventes der i bekendtgørelse udmøntet regler om, at arbejdsgiveren hhv. uddannelsesinstitutionen skal redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på mentorfunktionen.

Der er tale om en videreførelse af gældende praksis, som også fremgår af Vejledning om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering m.v.

Efter den gældende § 31 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om mentorstøtte, herunder om målgruppen for tilbud om mentorstøtte og tilskud til køb af uddannelse til mentoren.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det bl.a. fremgår, at arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen skal redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på mentorfunktionen som grundlag for udbetaling af støtte, samt fremlægge dokumentation for eventuel køb af uddannelse til medarbejderen.

Det foreslås i § 171, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og opgørelse af udgifter til mentorstøtte, om mentorfunktionen og om tilskud til køb af uddannelse til mentoren.

Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om procedurer og dokumentation for bevilling af støtte til mentorfunktionen, herunder hvad der kan indregnes i mentorens faktiske timeforbrug, og hvad der kan indregnes ved opgørelsen af lønomkostninger.

Det forventes tillige, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om udskrivningskoordinatorer, jf. lovforslagets § 167, stk. 2, herunder at sundhedsvæsenet hurtigst muligt efter at tidspunktet for udskrivningen bliver kendt, skal meddele jobcenteret, at personen udskrives, samt oplyse tidspunktet herfor, og at det herefter vil være jobcenterets pligt at undersøge, om personen ønsker mentorstøtte i forbindelse med udskrivningen, og sørge for at der knyttes en mentor til personen, hvis det er tilfældet.

Ved skrivelse nr. 9346 af 24. maj 2006 om dokumentation i forbindelse med udbetaling af tilskud vedrørende mentorordningen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der fastsat nærmere om dokumentation. Det følger af skrivelsen, at udbetaling af støtte til lønomkostninger ved frikøb af mentoren i virksomheden eller uddannelsesinstitutionen eller honorar til en ekstern konsulent, skal ske ud fra en redegørelse for det faktiske timeforbrug, mens udbetaling af støtte til køb af uddannelse til en medarbejder, der fungerer som mentor skal ske ved en dokumentation for køb af uddannelse. Skrivelsen vil stadig finde anvendelse, indtil den ophæves eller erstattes af en bekendtgørelse eller skrivelse efter denne lov.

Af den gældende § 76, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at i forbindelse med deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats og løntilskud efter kapitel 10-12 kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.

Af den gældende § 76, stk. 2-4, fremgår det, at tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Til revalidender og personer i ressource- eller jobafklaringsforløb, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig assistance. Bestemmelsen indebærer, at der fx kan ydes sekretærbistand til blinde og svagsynede, tolkebistand til døve og tunghøre samt personlig bistand til personer med fysisk handicap.

Efter den gældende § 77, stk. 1, er det en betingelse for at give tilskud til undervisningsmateriale, at materialet er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter den gældende § 77, stk. 2, er det en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevne.

Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, at det er en betingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., til en ledig selvforsørgende, når personen deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse.

Efter den gældende § 75 b kan jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., når en ung under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.27.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 172, stk. 1, at til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11-14 (virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering), kan der gives tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet.

Bestemmelsen indebærer, at der ligesom efter gældende ret kan bevilges tilskud til hjælpemidler i forbindelse med tilbud efter denne lov.

Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis personen opfylder betingelserne herfor. Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse 63-11.

Det vil sige, at der ikke i disse tilfælde kan bevilges hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Det foreslåede er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for at give tilskud, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Som eksempel på hjælpemidler kan nævnes specielt og særligt arbejdstøj. Sikkerhedssko og arbejdstøj kan betragtes som hjælpemidler i form af arbejdsredskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om, at udgiften skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde.

Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-9-04. Forslaget er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i stk. 3, at tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og undervisningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.

Det er hensigten, at tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger gives i forbindelse med tilbud om løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. Tilskud til undervisningsmaterialer vil typisk blive givet i forbindelse med et tilbud om vejledning og opkvalificering.

De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræver derfor, at virksomheden er indstillet på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.

Virkningen af forslaget er, at lovteksten justeres således, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er part i sagen.

Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes specialværktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialtelefon, teleslynge, ergonomisk stol, talegenkendelsesprogram, specialordbog, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.

Som eksempler på undervisningsmaterialer kan fx nævnes specielle ordbøger.

Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan nævnes indretninger, der medfører, at en person kan komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller hvor en døråbning skal gøres bredere, for at en person i kørestol kan komme igennem døren.