Afslag på landzonetilladelse til terrænregulering med 53.000 m³ overskudsjord i bevaringsværdigt landskab

Vurdering af kommunens begrundelse

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde opfyldt sin begrundelsespligt efter forvaltningsretten. Kommunen havde angivet de hovedhensyn, der lå til grund for skønsudøvelsen, herunder henvisning til de særlige landskabshensyn i kommuneplanen og projektets omfang.

Planklagenævnet finder på den baggrund, at kommunen har angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for kommunens skønsmæssige vurdering af sagen samt henvist til den retsregel, som afgørelsen er truffet efter.

Dermed kunne nævnet ikke give klager medhold i påstanden om manglende eller ulovlig begrundelse, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1.

Vurdering af Landzonetilladelse til terrænregulering

Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering om afslag.

Nævnet lagde vægt på følgende afgørende hensyn:

• Landskabsbeskyttelse: Arealet ligger i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab (Hejls Nor), hvor terrænreguleringen ville medføre en negativ effekt på det naturlige landskab.
• Omfang og Formål: Der var tale om opbevaring af en meget betydelig mængde overskudsjord (53.000 m³), som ikke var driftsmæssigt begrundet i landbruget.
• Præcedens: Nævnet lagde stor vægt på hensynet til at undgå uhensigtsmæssig præcedens, hvilket er et væsentligt element i landzoneadministrationen.

Nævnet bemærkede desuden, at problemer med opbevaring af overskudsjord fra byggeprojekter bør løses gennem planlægning eller lovgivning, og ikke gennem et større antal landzonetilladelser på landbrugsarealer.

Planklagenævnet stadfæstede derfor Kolding Kommunes afgørelse af 12. maj 2025.

Kommunens vurdering

Kommunen lagde vægt på den dokumenterede støjmæssige begrundelse og vurderede, at projektet ikke stred mod kommuneplanens retningslinjer, herunder for landskabskarakterområdet A2. Kommunen bemærkede, at området allerede er præget af råstofindvinding, og at jordvolden ikke ville påvirke kulturhistoriske bevaringsværdier eller værdifuldt landbrugsareal. Kommunen vurderede desuden, at anlægsarbejdet ikke ville medføre urimelige gener for naboer, og at den færdige vold ikke ville øge støjgenerne for dem.

Klagerens indsigelser

En beboer, der bor ca. 55 meter fra den planlagte jordvold, klagede til Planklagenævnet. Klageren anførte, at kommunen ikke havde inddraget alternative forslag til jordvoldens udformning, herunder en kortere vold drejet ind mellem den eksisterende sø og ansøgerens bygninger. Klageren frygtede desuden forringelse af udsigten over søen og øgede støjgener fra A1 som følge af støjreflektion fra volden, samt gener under anlægsarbejdet.

Ansøgerens bemærkninger til klagen

Ansøgeren bestred klagerens klageberettigelse med henvisning til, at klageren ikke var umiddelbar nabo, og at klagerens grund lå lavere end A1, hvilket allerede spærrede for udsigten til anlægsområdet. Ansøgeren mente ikke, at projektet ville ændre udsigt, støjforhold eller ejendomsværdi for klageren.