Stadfæstelse af afslag på lovliggørende landzonetilladelse til trætophytte

Lejre Kommune traf den 11. december 2020 afgørelse om afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til en trætophytte på en ejendom i Hvalsø. Ejendommen er beliggende i landzone og er udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2017 for Lejre Kommune, uden for kommuneplanens rammer. Klageren har indbragt sagen for Planklagenævnet.

Trætophyttens Beskrivelse og Formål

Den ansøgte trætophytte består af et ca. 8 m2 aflukket og uisoleret skur, ca. 7 m2 overdækkede arealer og en ca. 25 m2 træterrasse. Byggeriet er opført ca. 2,7 m oppe i træerne. Klageren ønskede at anvende hytten som et samlingspunkt for formidling af et naturgenopretningsprojekt, specifikt som en undervisningsplatform for børn og unge til at opleve og debattere naturen.

Kommunens Afslag og Begrundelse

Kommunen begrundede afslaget med, at trætophytten var placeret solitært på ejendommen, uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse eller aktivitet. Kommunen vurderede, at der ikke var særlige planmæssige forhold, der talte for en tilladelse, og at byggeriet ikke var i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. Desuden frygtede kommunen at skabe en uheldig præcedens og mente, at byggeriet ville påvirke oplevelsen af det omkringliggende landskab.

Klagerens Argumenter

Klageren anførte, at naturgenopretningsprojektet ligger langt fra eksisterende bebyggelse, hvilket begrunder trætophyttens placering. Det blev fremhævet, at hytten er essentiel for en nystiftet forenings arbejde og drømme. Klageren henviste også til en tidligere tilladelse til lignende træhytter i 2015, som tjente et almennyttigt formål, og argumenterede for, at der ikke var risiko for præcedens i den konkrete sag. Endvidere anmodede klageren om en midlertidig tilladelse på to år for at kunne påbegynde naturgenopretningsprojektet.

Planklagenævnets Prøvelse og Generelle Principper

Planklagenævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og 3. Nævnet bemærkede, at det kun kan forholde sig til den påklagede afgørelse og de oplysninger, der lå til grund for kommunens beslutning. Ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38, fandt anvendelse, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Landzonereglerne har til formål at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning. En tidsbegrænset landzonetilladelse anses generelt for betænkelig, da den kan skabe forventninger om forlængelse eller permanent tilladelse.

Bebyggelsesbegrebet og Tilknytning

Planklagenævnet vurderede, at en lukket trætophytte med overdækkede arealer og terrasse er at anse som bebyggelse, der kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Byggelovens bebyggelsesbegreb, jf. Byggeloven § 2, tillægges vægt, men det afgørende er, om der er tale om en relevant aktivitet i forhold til landzonebestemmelsernes formål. Som udgangspunkt skal bygninger placeres i tilknytning til eksisterende bygninger, typisk inden for ca. 20 m, for at udgøre en hensigtsmæssig enhed.

Planklagenævnet stadfæstede Lejre Kommunes afgørelse af 11. december 2020 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til trætophytten.

Nævnets Vurdering af Trætophytten

Nævnet fandt, at trætophytten med dens størrelse og konstruktion er at anse som bebyggelse, der kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Der kunne ikke gives landzonetilladelse til det ansøgte.

Begrundelse for Afgørelsen

Planklagenævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Afstand til eksisterende bebyggelse: Trætophytten er etableret ca. 700 m fra ejendommens eksisterende bebyggelse, hvilket er langt ud over den normale praksis på ca. 20 m for tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer.
• Landskabelige udpegninger: Ejendommen ligger i et område med landskabelige udpegninger, hvor retningslinjen for værdifulde landskaber angiver, at byggeri, der ikke er nødvendigt for jordbrugsdriften, som udgangspunkt ikke må opføres.
• Formål: Nævnet fandt ikke, at klagerens argument om, at trætophytten skulle benyttes i foreningsøjemed og som led i et naturgenopretningsprojekt, kunne føre til en ændret vurdering. Landzonebestemmelsernes primære formål er at undgå spredt bebyggelse i det åbne land, hvilket det ansøgte er i strid med.

Lighedsgrundsætningen

Vedrørende klagerens henvisning til en tidligere tilladelse til lignende træhytter, bemærkede nævnet, at det foretager en fuld prøvelse af kommunens skønsmæssige vurdering i den konkrete sag. Det forhold, at kommunen eventuelt har foretaget en anden skønsmæssig vurdering i en tidligere sag, som ikke har været påklaget til nævnet, kan ikke føre til et andet resultat i den aktuelle sag.

Afsluttende Bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.