Ophævelse af kommunal godkendelse af fjernvarmeprojekt grundet mangelfulde økonomiske vurderinger

Energiklagenævnet understregede, at kommunalbestyrelsen efter Varmeforsyningsloven § 3 har ansvaret for planlægningen, og at dette indebærer en pligt til at påse, at projekter er i overensstemmelse med lovens formål om samfundsøkonomisk og miljøvenlig energiudnyttelse, jf. Varmeforsyningsloven § 1, stk. 1.

Energiklagenævnet ophævede Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 27. februar 2008 med henvisning til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1 og Projektbekendtgørelsen § 29, stk. 1.

Manglende konkret prøvelse af samfundsøkonomiske hensyn

Nævnet fandt, at kommunen ikke havde foretaget den nødvendige prøvelse af, om samfundsøkonomiske hensyn talte imod at opretholde den eksisterende områdeafgrænsning. Dette er et krav efter Projektbekendtgørelsen § 7, stk. 2, når et projekt ændrer grænsen mellem naturgas og fjernvarme.

"Mariagerfjord Kommune ses ikke at have foretaget en prøvelse af, hvorvidt samfundsøkonomiske hensyn taler imod en opretholdelse af områdeafgrænsningen... Mariagerfjord Kommune ses endvidere ikke at have foretaget den i medfør af projektbekendtgørelsens § 24 påkrævede energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige vurdering af projektforslaget."

Konklusion om beregningsgrundlaget

Da de økonomiske beregninger ikke var blevet opdateret eller konkretiseret i forhold til den specifikke levering til BM Byggeindustri A/S, hvilede afgørelsen på et mangelfuldt grundlag. Kommunen havde dermed ikke sikret, at projektet var det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, som foreskrevet i Projektbekendtgørelsen § 24, stk. 1.

Assens Kommune godkendte projektet med den begrundelse, at fliskedlen indgik som drivenergi (procesenergi) for varmepumpen, og at projekter for varmepumper baseret på biomasse kunne godkendes. Kommunen vurderede, at projektet var undtaget fra reglen om brændselsskift jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 2. Kommunen fandt projektet samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt og i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Klager, Naturgas Fyn Distribution A/S, anførte, at afgørelsen skulle ophæves, da den var i strid med Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 om brændselsvalg. Klager argumenterede for klageberettigelse, da projektet ville reducere deres årlige naturgasafsætning til de to selskaber med ca. 70 %. Klager fastholdt, at fliskedlen var et varmeproduktionsanlæg, og at biomasse ikke var et tilladt brændsel i et naturgasforsynet fjernvarmenet, medmindre der var tale om et øget varmebehov, hvilket ikke var tilfældet her. Klager påpegede også, at fliskedlen bidrog med 3,5 MW af den samlede 5,5 MW varmeeffekt, og at hovedparten af varmen således var baseret på biomasse.

Glamsbjerg Fjernvarme anmodede om afvisning af klagen på grund af manglende klageberettigelse, eller subsidiært stadfæstelse af afgørelsen. De argumenterede for, at fliskedlen primært leverede procesvarme til Kerry for at reducere lugtgener, og at den faldt uden for Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlægs anvendelsesområde. De henviste til Energistyrelsens vejledning, der angiver, at anlæg, hvis hovedformål er at levere energi til andet end bygningsopvarmning, ikke anses for kollektive varmeforsyningsanlæg. De mente, at overskudsvarme baseret på biomasse var tilladt i naturgasforsynede områder.