Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen drejer sig om Mariagerfjord Kommunes godkendelse af et projektforslag fra Hobro Varmeværk a.m.b.a. om at etablere fjernvarmeforsyning til virksomheden BM Byggeindustri A/S. Virksomheden var beliggende i et område, der i varmeplanen var udlagt til naturgasforsyning. Klageren, Naturgas Midt-Nord I/S, anførte, at godkendelsen var i strid med Projektbekendtgørelsen § 7, stk. 2 og Projektbekendtgørelsen § 24, da der ikke forelå opdaterede samfundsøkonomiske beregninger.
Mariagerfjord Kommune argumenterede under klagesagen for, at projektet slet ikke krævede et formelt projektforslag, da der efter kommunens opfattelse alene var tale om en stikledning til en enkelt ejendom. Energiklagenævnet afviste dog dette synspunkt. Nævnet lagde vægt på, at fjernvarmeledningen skulle trækkes fra en nyopført kedelcentral i et naturgasområde, hvilket medførte en ændring af områdeafgrænsningen mellem de to forsyningsformer. Derfor var projektet omfattet af godkendelsespligten i Projektbekendtgørelsen § 3.
Det centrale punkt i klagen var, at kommunen havde baseret sin afgørelse på økonomiske analyser fra 2005. Energiklagenævnet havde i en tidligere sag konstateret, at netop disse beregninger var mangelfulde.
| Element i vurderingen | Status i kommunens afgørelse | Krav efter lovgivningen |
|---|---|---|
| Samfundsøkonomi | Baseret på data fra 2005 | Skal være aktuel og konkret |
| Miljømæssig vurdering |
| Overfladisk beskrevet |
| Lovpligtig efter § 24 |
| Energimæssig vurdering | Ikke dokumenteret specifikt | Lovpligtig efter § 24 |
Energiklagenævnet understregede, at kommunalbestyrelsen efter Varmeforsyningsloven § 3 har ansvaret for planlægningen, og at dette indebærer en pligt til at påse, at projekter er i overensstemmelse med lovens formål om samfundsøkonomisk og miljøvenlig energiudnyttelse, jf. Varmeforsyningsloven § 1, stk. 1.
Energiklagenævnet ophævede Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 27. februar 2008 med henvisning til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1 og Projektbekendtgørelsen § 29, stk. 1.
Nævnet fandt, at kommunen ikke havde foretaget den nødvendige prøvelse af, om samfundsøkonomiske hensyn talte imod at opretholde den eksisterende områdeafgrænsning. Dette er et krav efter Projektbekendtgørelsen § 7, stk. 2, når et projekt ændrer grænsen mellem naturgas og fjernvarme.
"Mariagerfjord Kommune ses ikke at have foretaget en prøvelse af, hvorvidt samfundsøkonomiske hensyn taler imod en opretholdelse af områdeafgrænsningen... Mariagerfjord Kommune ses endvidere ikke at have foretaget den i medfør af projektbekendtgørelsens § 24 påkrævede energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige vurdering af projektforslaget."
Da de økonomiske beregninger ikke var blevet opdateret eller konkretiseret i forhold til den specifikke levering til BM Byggeindustri A/S, hvilede afgørelsen på et mangelfuldt grundlag. Kommunen havde dermed ikke sikret, at projektet var det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, som foreskrevet i Projektbekendtgørelsen § 24, stk. 1.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.

Sagen omhandler Naturgas Fyn Distribution A/S's (klager) klage over Assens Kommunes afgørelse af 27. september 2012. Kommunen havde godkendt Glamsbjerg Fjernvarme A.m.b.a.'s (Glamsbjerg Fjernvarme) projektforslag om udnyttelse af overskudsvarme fra fødevarevirksomheden Kerry Ingredients & Flavours LTD. (Kerry) og etablering af en transmissionsledning til Haarby Kraft-Varme A.m.b.a. (Haarby Kraftvarme).
Projektforslaget, dateret 2. april 2012, havde til formål at reducere lugtemissionen hos Kerry via afkøling af røggas, udnytte eksisterende overskudsvarme for at reducere CO2-udledningen, og sikre billigere varme til Glamsbjerg og Haarby. Til udnyttelse af overskudsvarmen på 2 MW fra Kerry skulle der etableres en absorptionsvarmepumpe, drevet af en fliskedel med en hedtvandseffekt på 3,0 MW. Dette anlæg ville give en samlet fjernvarmeeffekt på 5,5 MW ved fuldlast og kunne udgøre grundlasten i et fælles forsyningssystem. Kerry forventedes at levere ca. 15.109 MWh overskudsvarme årligt, som skulle udgøre grundlasten, suppleret af fliskedlen og eksisterende gasmotorer.
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Ankenævnet på energiområdet har behandlet en sag om et energiselskabs ret til at opkræve faste afgifter for lagerhaller i forbindelse med tilslutningspligt.
Assens Kommune godkendte projektet med den begrundelse, at fliskedlen indgik som drivenergi (procesenergi) for varmepumpen, og at projekter for varmepumper baseret på biomasse kunne godkendes. Kommunen vurderede, at projektet var undtaget fra reglen om brændselsskift jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 2. Kommunen fandt projektet samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt og i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
Klager, Naturgas Fyn Distribution A/S, anførte, at afgørelsen skulle ophæves, da den var i strid med Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 om brændselsvalg. Klager argumenterede for klageberettigelse, da projektet ville reducere deres årlige naturgasafsætning til de to selskaber med ca. 70 %. Klager fastholdt, at fliskedlen var et varmeproduktionsanlæg, og at biomasse ikke var et tilladt brændsel i et naturgasforsynet fjernvarmenet, medmindre der var tale om et øget varmebehov, hvilket ikke var tilfældet her. Klager påpegede også, at fliskedlen bidrog med 3,5 MW af den samlede 5,5 MW varmeeffekt, og at hovedparten af varmen således var baseret på biomasse.
Glamsbjerg Fjernvarme anmodede om afvisning af klagen på grund af manglende klageberettigelse, eller subsidiært stadfæstelse af afgørelsen. De argumenterede for, at fliskedlen primært leverede procesvarme til Kerry for at reducere lugtgener, og at den faldt uden for Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlægs anvendelsesområde. De henviste til Energistyrelsens vejledning, der angiver, at anlæg, hvis hovedformål er at levere energi til andet end bygningsopvarmning, ikke anses for kollektive varmeforsyningsanlæg. De mente, at overskudsvarme baseret på biomasse var tilladt i naturgasforsynede områder.

DONG Gas Distribution A/S (klager) indgav den 18. juli 2014 en klage over Næstved Kommunes afgørelse af 2. juli 2014. Af...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra XXX (klager), en naturgasdistributør, over Hjørring Kommunes afgørelse af 12. september 201...
Læs mere