Ophævelse af Aabenraa Kommunes godkendelse af fjernvarmeprojekt for Bolig Syd og Lyreskoven

Energiklagenævnet modtog en klage fra Dansk Gas Distribution A/S (klager) vedrørende Aabenraa Kommunes afgørelse af 5. april 2018. Afgørelsen godkendte et projektforslag fra Padborg Fjernvarme a.m.b.a. om fjernvarmeforsyning af Bolig Syds ejendomme i Smedeby og en ny kommunal udstykning i Lyreskoven. Sagen drejede sig primært om, hvorvidt de to områder kunne behandles som ét samlet projekt, og om det godkendte projekt var det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26, stk. 2.

Aabenraa Kommunes godkendelse

Aabenraa Kommune godkendte projektforslaget med den begrundelse, at det medførte et samfundsøkonomisk overskud på 276.000 kr. Dette overskud fordelte sig med 819.000 kr. for Lyreskoven og et underskud på -543.000 kr. for Bolig Syd. Kommunen begrundede behandlingen af de to områder som ét samlet projekt med, at de var teknisk forbundne og afhængige af hinanden, da ledningen til Bolig Syd skulle gå igennem Lyreskoven. En opdeling ville medføre en samfundsøkonomisk ekstraudgift på ca. 730.000 kr. Projektet omfattede tilslutning af 79 boliger i Bolig Syd og 8 boliger i Lyreskoven, og det øgede varmebehov skulle dækkes af varme fra Stadtwerke Flensburg (84%), overskudsvarme (4%) og solvarme (12%).

Klagers indsigelser

Klager gjorde gældende, at afgørelsen var baseret på forkerte forudsætninger, og at projektet ikke var det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Hovedpunkterne i klagen var:

• Sammenblanding af geografisk afgrænsede områder: Klager mente, at Padborg Fjernvarme forsøgte at opnå et samfundsøkonomisk overskud ved at blande et projekt med overskud (Lyreskoven) med et projekt med underskud (Bolig Syd). Det blev fremhævet, at Lyreskoven lå tæt på eksisterende fjernvarme, mens Bolig Syd krævede betydeligt længere ledningsføring. Klager mente, at kun Lyreskoven kunne godkendes, da Bolig Syd isoleret set havde et samfundsøkonomisk underskud.
• Samfundsøkonomiske varmepriser fra Stadtwerke Flensburg: Projektforslaget baserede sig på en urealistisk og udokumenteret forudsætning om uændret varmepris fra Stadtwerke Flensburg over en tyveårig periode. Klager argumenterede for, at prisen burde følge Energistyrelsens forventede udvikling i europæiske gaspriser, og at en stigende CO2-pris i Tyskland også ville påvirke varmeprisen. Klager beregnede, at anvendelse af Energistyrelsens forudsætninger eller en årlig stigning på 1,5% ville medføre et betydeligt samfundsøkonomisk underskud for projektet.
• Indregning af solvarme og overskudsvarme: Klager anførte, at der ikke var sol- og overskudsvarme til rådighed i det omfang, som var indregnet i projektforslaget, hvilket ville forhøje varmeomkostningerne.
• Supplerende bemærkninger til beregninger: Klager påpegede flere fejl i projektforslagets beregninger, herunder manglende tilbagediskontering af udskiftede anlæg, fejl i genberegning af afgiftsforvridning, samt forkerte investeringspriser, levetider og COP-værdier for luft/vand varmepumper. Desuden blev der bemærket manglende investering til at forbinde udvendige skabe og fjernvarmeunits for Bolig Syd.

Aabenraa Kommunes og Padborg Fjernvarmes bemærkninger

Aabenraa Kommune bestred at have blandet gode og dårlige projekter sammen og fastholdt, at projektet var det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Kommunen mente, at en stabil varmepris fra Stadtwerke Flensburg var en rigtig forudsætning, og at Padborg Fjernvarme ville kunne etablere egen produktion, hvis priserne steg. Kommunen fastholdt også, at CO2-belastningen ikke skulle belaste den danske samfundsøkonomi.

Padborg Fjernvarme støttede kommunens synspunkt om, at en adskillelse af projekterne ikke ville give mening på grund af ledningsføringen og de store omkostninger ved en opdeling. De henviste til en langvarig leveringsaftale med Stadtwerke Flensburg, der sikrede budgetsikkerhed, og muligheden for at etablere et flisfyret anlæg som et realistisk alternativ ved prisstigninger. Padborg Fjernvarme anerkendte nogle af klagers korrektioner til beregningerne, men fastholdt, at projektet stadig udviste et robust samfundsøkonomisk overskud, selv med følsomhedsberegninger, der inkluderede nogle af klagers punkter.

Energiklagenævnet ophævede Aabenraa Kommunes afgørelse af 5. april 2018 om godkendelse af projektforslaget. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 32, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.

Sammenkobling af geografisk afgrænsede områder

Energiklagenævnet fastslog, at der ikke er noget til hinder for at udarbejde et projektforslag for flere geografisk afgrænsede områder, selvom det ene område isoleret set har en negativ samfundsøkonomi. Kommunen kan godkende et samlet projekt, såfremt det i sin helhed opfylder betingelserne i projektbekendtgørelsen, herunder er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt for forsyning af de pågældende områder, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26, stk. 2.

Samfundsøkonomisk vurdering af projektet

Kommunen skal ved godkendelse af projektforslag påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 6, jf. Varmeforsyningsloven § 1 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26, stk. 2.

Energiklagenævnet bemærkede, at den samfundsøkonomiske analyse bør tage udgangspunkt i Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, medmindre det kan dokumenteres, at andre oplysninger bør anvendes. Nævnet fandt, at det i det konkrete tilfælde ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at andre oplysninger end Energistyrelsens beregningsforudsætninger skulle anvendes ved fastsættelsen af brændselsprisen fra Stadtwerke Flensburg. Der var ikke fremlagt en bindende aftale om at bevare den nuværende brændselspris i hele projektperioden, og forventningen om faste priser var ikke tilstrækkelig dokumentation til at fravige Energistyrelsens forudsætninger om en stigende brændselspris.

Nævnet konstaterede, at når Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger anvendes, vil projektet i sin helhed ikke opfylde betingelserne i projektbekendtgørelsen, herunder være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Anvendelsen af disse forudsætninger ville medføre et samfundsøkonomisk underskud på -728.971 kr. for projektforslaget.

Energiklagenævnet vurderede desuden, at værkets bemærkninger om muligheden for at opføre et flisfyret anlæg, såfremt priserne fra Stadtwerke Flensburg steg, udgjorde et ikke-realistisk og udokumenteret alternativ. Da projektet allerede på dette grundlag udviste et samfundsøkonomisk underskud, fandt nævnet ikke anledning til at tage stilling til de øvrige klagepunkter, da disse ikke ville kunne føre til et andet resultat.

Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter varmeforsyningsloven skal være anlagt inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.