Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald

Ny selskabsstruktur for kommunale anlæg

For at sikre lige konkurrencevilkår skal kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg, der producerer varme og/eller el, organiseres i selskabsform.

• Selskabsgørelse (§ 2 b i varmeforsyningsloven og § 4 a i elforsyningsloven): Kommuner må kun drive affaldsforbrændingsanlæg, hvis det sker på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab (A/S eller ApS). Selskabet må kun drive affaldsforbrændingsvirksomhed.
• Deadline for selskabsgørelse: Omdannelsen skal være gennemført senest 1. januar 2025.
• Undtagelser: Kravet gælder ikke for anlæg, hvor der inden 1. januar 2025 er godkendt en plan om lukning, som gennemføres inden for 3 år.
• Kommunal kontrol (§ 2 i i varmeforsyningsloven og § 4 a, stk. 7 i elforsyningsloven): For eksisterende anlæg skal en eller flere kommuner i forening bevare råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne og eje mere end halvdelen af kapitalandelene, så længe anlægget er i drift.
• Vederlag: Ved omdannelsen må kommunens vederlag udelukkende bestå af aktier eller anparter i det nye selskab.

Tilsyn og klageadgang

Forsyningstilsynet får en central rolle i at understøtte og overvåge det nye marked.

• Vejledning og tilsyn (§ 45 f og § 45 g i miljøbeskyttelsesloven): Forsyningstilsynet skal udarbejde konkurrencefremmende tiltag (vejledende udbudsparametre). Kommuner skal indberette og begrunde, hvis de fraviger disse tiltag. Tilsynet kan udstede påbud om at bringe en kontrakt til ophør, hvis en kommune indgår kontrakt med et anlæg, den selv ejer, og fravigelsen af tiltagene ikke er sagligt begrundet.
• Klageadgang (§ 100 b i miljøbeskyttelsesloven): Der etableres en ny klageadgang, så Forsyningstilsynets afgørelser på affaldsområdet kan påklages til Energiklagenævnet.
• Benchmarking (§ 50 d i miljøbeskyttelsesloven): Den årlige benchmarking af affaldsforbrændingsanlæg ophører. Benchmarking af deponeringsanlæg fortsætter og overføres fra Energistyrelsen til Forsyningstilsynet.

Økonomiske rammer og kompensation

Lovforslaget ændrer de økonomiske vilkår for sektoren markant.

• Monitorering (§ 45 h i miljøbeskyttelsesloven): Klima-, energi- og forsyningsministeren skal overvåge udviklingen i forbrændingskapaciteten for at sikre, at den tilpasses de danske affaldsmængder.

Ikrafttrædelse

• Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
• En række bestemmelser, herunder ophævelsen af hvile-i-sig-selv-princippet og ændringerne i selskabsskatteloven, træder dog først i kraft den 1. januar 2025, hvilket flugter med fristen for selskabsgørelse.

Vejen Varmeværk a.m.b.a. er et forbrugerejet andelsselskab, der aftager affaldsvarme fra klager som første prioritet og desuden producerer varme på egne anlæg, herunder et flisfyret anlæg, to naturgasfyrede reservelastcentraler og en gasoliekedel. Selskabet modtager også industriel overskudsvarme.

Klagers synspunkter

Klager argumenterede for, at den hypotetiske substitutionsmulighed for Vejen Varmeværk a.m.b.a. er et naturgasbaseret kraftvarmeværk. Klager henviste til:

• Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 9, som fastslår, at produktionsanlæg over 1 MW som udgangspunkt skal indrettes som kraftvarmeanlæg.
• Forarbejderne til Varmeforsyningsloven § 20, stk. 4, der angiver, at prisloftet skal tage udgangspunkt i et værk etableret i overensstemmelse med energipolitiske retningslinjer, og at et naturgasbaseret kraftvarmeværk ville være alternativet i et naturgasforsynet område.
• Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 14, der tillader naturgas som brændsel for kraftvarmeanlæg.
• At samfundsøkonomiske analyser altid bør inkludere et naturgasbaseret kraftvarmeværk, og at biomasse/biogas-kraftvarme historisk har været ufordelagtigt uden høje tilskud.
• At selv med pristillæg til biogas efter Lov om fremme af vedvarende energi § 44, er etablering af nye biogasanlæg i Vejen ikke samfunds- eller brugerøkonomisk rentabelt, bl.a. grundet varmeforsyningslovens begrænsninger og manglende sikkerhed for biogasleverancer.

Vejen Varmeværk a.m.b.a.'s synspunkter

Vejen Varmeværk a.m.b.a. støttede Energitilsynets afgørelse og anførte:

• At Energiklagenævnets tidligere afgørelse af 12. oktober 2009 fastslog, at Vejen Varmeværk er omfattet af Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 16, som udelukker naturgas som brændsel for nye varmeproducerende anlæg i områder, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller varme.
• At prisloftbekendtgørelsen ikke er indrettet til at se specifikt på kraftvarmeanlæg, men på de alternativer, der efter gældende regler ville kunne etableres.
• At det relevante brændselsvalg ville være flisvarme, og at et eventuelt kraftvarmeanlæg i Vejen ville blive biogasfyret, da naturgasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg er økonomisk ufordelagtige.
• At der er et stort politisk ønske om at etablere biogasanlæg, og at Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 14, stk. 2 direkte fremmer biogas.
• At biogas er samfunds- og brugerøkonomisk fordelagtigt på grund af de forbedrede elpriser og miljøfordele.

Energitilsynets udtalelse

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og henviste til, at klager ikke havde fremlagt nye væsentlige oplysninger. Tilsynet henviste til Energiklagenævnets afgørelse af 12. oktober 2009, som stadfæstede Energitilsynets forståelse af prisloftbekendtgørelsen, hvorefter indplaceringen sker på baggrund af brændselsanvendelsen på de produktionsanlæg, der leverer varme til samme net som affaldsforbrændingsanlægget. Energitilsynet fastholdt, at klager er beliggende i et decentralt område, der forsynes med andet end naturgas, jf. Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg § 5, stk. 1, nr. 2 og Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg § 7, stk. 1.