Ejerskifteforsikring: Dækning af skæve gulve i en ejendom fra 1975

Selskabets påstand: Selskabet afviser kravet om fuld dækning. De anerkender kun dækning for det ene sted i stuen, hvor der er en konkret risiko for gennemtrædning. Selskabet anfører, at de øvrige, mindre skævheder ikke er usædvanlige for en bygning fra 1975 og ikke udgør en "skade" eller "nærliggende risiko for skade" i henhold til forsikringsbetingelserne. Bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget skade, påhviler klageren.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet finder, at det påhviler klageren at bevise, at der på overtagelsestidspunktet forelå forhold ved gulvet, som udgør en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko for skade i henhold til ejerskifteforsikringens definitioner. Nævnet bemærker, at påvisning af håndværksmæssige mangler ikke i sig selv er tilstrækkeligt; det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt.

Efter en gennemgang af sagen, herunder de fremlagte fotografier og besigtigelsesnotater, konkluderer nævnet, at klageren ikke har løftet denne bevisbyrde for andre forhold end det, selskabet allerede har anerkendt at dække. Selskabet har på baggrund af besigtigelser anerkendt dækning for udbedring af gulvet et specifikt sted i stuen, hvor der blev vurderet at være en konkret risiko for gennemtrædning.

Nævnet har lagt vægt på oplysningerne om skævhederne i gulvet, herunder en målt skævhed på 1,5 cm over 2 meter (svarende til 0,75 cm pr. meter). Nævnet finder, at disse skævheder har et sådant omfang, at bygningens værdi eller brugbarhed må anses for at være nævneværdigt nedsat. Klagerens øvrige anbringender, herunder at et skab har måttet klodses op, fører dog ikke til et andet resultat. På trods af den konstaterede nedsættelse af værdi og brugbarhed, har klageren ikke bevist, at forholdene udgør en dækningsberettiget skade ud over det allerede anerkendte. Nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at dække yderligere.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter: Klageren anmeldte skaden og krævede dækning under ejerskifteforsikringen. Klageren argumenterede for, at de observerede revner og bevægelser var dybdegående og strukturelle skader, der væsentligt oversteg de "simple skævheder" nævnt i tilstandsrapporten. Klageren mente, at skaderne udgjorde en strukturel kompromittering og sikkerhedsrisiko, som burde være dækningsberettiget, uanset tilstedeværelsen af gulvtæppe under inspektionen. Klageren fremlagde fotos og et videoklip som dokumentation for skadens omfang.

Klageren indsendte desuden to forskellige overslag for udbedring af skaden, som begge omfattede udskiftning af betongulvet:

Selskabets påstande og argumenter: Alm. Brand Forsikring A/S afviste dækning og fastholdt, at der ikke var tale om en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelserne. Selskabet henviste til, at gulvet havde fungeret som undergulv i ca. 77 år, herunder et år under klagerens ejerskab, uden at der var konstateret skader som følge af det underliggende betongulv. Selskabet argumenterede for, at revner i gulv under fast tæppe, som ikke har betydning for gulvets anvendelse som undergulv, typisk ikke er dækningsberettigede ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 2.8. Selskabet vurderede, at gulvet fortsat kunne fungere som undergulv, og at skaderne ikke nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. Selskabet påpegede, at tilstandsrapporten allerede havde anmærket skævheder og ujævnheder, hvilket betød, at forholdet var kendt.