Planklagenævnets afvisning af klage over påbud om lovliggørelse af anvendelse af lokaler

Aarhus Kommune udstedte den 28. november 2024 et påbud om lovliggørelse af anvendelsen af ejendommene [A1] og [A2] i Tilst. Påbuddet vedrørte ejendommenes brug til forenings- og forsamlingsformål.

Kommunens påbud og begrundelse

Kommunen vurderede, at der var sket en ombygning og en ændring af anvendelsen af ejendommene til forenings- og forsamlingslokaler. Ifølge kommunen kræver en sådan ændring en byggetilladelse i henhold til byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c samt byggelovens § 16, stk. 1. Da der ikke var ansøgt om eller meddelt en byggetilladelse til denne anvendelsesændring, blev brugen af lokalerne anset for ulovlig. Kommunen oplyste desuden, at hvis der blev indsendt en ansøgning om byggetilladelse til den ændrede anvendelse, ville kommunen sandsynligvis varsle et forbud efter planlovens § 14.

Klagerens indsigelser

Ejeren af ejendommene indgav klage den 17. januar 2025. Klageren anførte, at Aarhus Kommunes påbud var i strid med lighedsgrundsætningen, idet der allerede eksisterer en kirke, et buddhistisk tempel og et assyrisk tempel i området. Klageren gjorde gældende, at påbuddet var i strid med Grundloven, da det udgjorde en krænkelse af religions- og ytringsfriheden og bar præg af diskrimination mod det muslimske samfund. Endvidere blev det anført, at påbuddet var politisk motiveret og underminerede danske principper om retfærdighed og lighed.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnet ikke havde kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Nævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål, der vedrører en kommunes afgørelse truffet efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. En forudsætning for, at Planklagenævnet kan behandle en klage, er således, at kommunen har truffet en afgørelse i henhold til planloven.

Afvisning af klagen

I den foreliggende sag havde Aarhus Kommune truffet påbuddet med hjemmel i byggeloven. Da Planklagenævnet ikke har kompetence til at behandle afgørelser truffet efter byggeloven, blev klagen afvist. I overensstemmelse med forvaltningslovens § 7, stk. 2 videresendte Planklagenævnet sagen og klagen til Byggeklageenheden under Nævnenes Hus, som er den rette klageinstans for afgørelser efter byggelovgivningen.

Mulighed for fremtidig klage

Planklagenævnet bemærkede, at hvis kommunen på et senere tidspunkt nedlægger et forbud efter , vil en sådan afgørelse kunne påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til . Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. .