Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse for indretning af bosted på [A1], Haslev

Faxe Kommune traf den 10. oktober 2024 afgørelse om, at indretning af et bosted i en eksisterende bolig på ejendommen [A1], 4690 Haslev, ikke kræver landzonetilladelse. Ejendommen ligger i landzone og er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplanen. Den eksisterende bebyggelse består af et fritliggende enfamiliehus på 407 m2 samt diverse udhuse og garage. Kommunens afgørelse er blevet påklaget af en nabo. Planklagenævnet har i denne sag behandlet spørgsmålet om, hvorvidt forholdet kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Det ansøgte bosted

Ansøgningen omhandler indretning af et bosted for op til otte børn og unge i alderen 12-22 år, som er anbragt uden for hjemmet på grund af psykosociale udfordringer. Bostedet forventes at have op til fire ansatte på vagt i dagtimerne og én sovende nattevagt. Der er mulighed for parkering af 3-4 biler på grunden. Boligen skal ikke ombygges, da den allerede indeholder de nødvendige faciliteter, og den skal fortsat have ét køkken samt fællesarealer.

Kommunens begrundelse

Faxe Kommune begrundede sin afgørelse med, at bostedet skal indrettes i den eksisterende bolig uden ombygninger, og at der er tale om maksimalt otte beboere og højst fire medarbejdere ad gangen. Kommunen vurderede derfor, at bostedet kunne sidestilles med en normal boligfunktion og dermed ikke krævede landzonetilladelse.

Naboens klage

Klageren har anført, at kommunen ikke har taget tilstrækkelig højde for de faktiske forhold og de potentielle konsekvenser for naboer og det omkringliggende område. Det er klagerens opfattelse, at der er foretaget omfattende renovering af boligen, som har tilpasset bygningen til institutionel anvendelse og ændret ejendommens oprindelige karakter. Klageren har desuden gjort gældende, at det er uklart, hvad det øvre loft er for antallet af beboere og personale, samt hvilken målgruppe bostedet skal huse. Klageren mener, at det ansøgte bør betragtes som en institution, der medfører højere aktivitet og professionelt personale, hvilket adskiller sig markant fra almindelige boligfunktioner. Endvidere er naboerne bekymrede for øget trafik og utryghed i lokalområdet, da samtlige aktiviteter for bostedets beboere vil kræve kørsel.

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone) og retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om et bestemt forhold kræver landzonetilladelse.

Generelt om landzonetilladelser

I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker, hvor der er planlagt for det. Ved afgørelsen kan der tages hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser, herunder trafikale hensyn og hensynet til erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling. Der kan også tages hensyn til, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener.

Krav om landzonetilladelse til sociale botilbud/institutioner

Efter hidtidig praksis kræves der landzonetilladelse til etablering af behandlingsinstitutioner, f.eks. for stofmisbrugere eller psykisk syge. Derimod kræver det ikke nødvendigvis landzonetilladelse at anvende en helårsbolig som socialpædagogisk opholdssted eller bosted, da anvendelse til boligformål omfatter forskellige boformer. Vurderingen afhænger af, om anvendelsen er boligformål med længerevarende ophold, og om eventuel behandling alene er af socialpædagogisk karakter, eller om der skal foregå egentlig lægelig, medicinsk eller terapeutisk behandling, som kan medføre øget aktivitet til og fra ejendommen. Det har betydning, hvor mange personer der skal bo på stedet, om stedet skal fungere som skole/arbejdssted, og hvor mange ansatte der arbejder på stedet ad gangen.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ansøgte ikke kræver landzonetilladelse. Nævnet lægger vægt på, at bostedet skal have pladser til højst otte børn/unge med længerevarende ophold, at personalet overvejende varetager støttefunktioner, og at der ikke sker egentlig lægelig behandling på ejendommen. Det ansøgte kan derfor sidestilles med andre former for bolig, herunder bofællesskaber, hvor det primære formål er at bo på ejendommen. Nævnet bemærker, at det ikke har betydning, om der er foretaget renovering/istandsættelse af boligen, da der ikke er indrettet flere boligenheder eller lignende, som ændrer bygningens karakter som bolig. Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdien af en naboejendom er ikke et hensyn, som kan varetages efter landzonereglerne, og Planklagenævnet har derfor ikke kompetence til at efterprøve dette spørgsmål.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2024. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.