Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Faxe Kommune traf den 10. oktober 2024 afgørelse om, at indretning af et bosted i en eksisterende bolig på ejendommen [A1], 4690 Haslev, ikke kræver landzonetilladelse. Ejendommen ligger i landzone og er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplanen. Den eksisterende bebyggelse består af et fritliggende enfamiliehus på 407 m2 samt diverse udhuse og garage. Kommunens afgørelse er blevet påklaget af en nabo. Planklagenævnet har i denne sag behandlet spørgsmålet om, hvorvidt forholdet kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.
Ansøgningen omhandler indretning af et bosted for op til otte børn og unge i alderen 12-22 år, som er anbragt uden for hjemmet på grund af psykosociale udfordringer. Bostedet forventes at have op til fire ansatte på vagt i dagtimerne og én sovende nattevagt. Der er mulighed for parkering af 3-4 biler på grunden. Boligen skal ikke ombygges, da den allerede indeholder de nødvendige faciliteter, og den skal fortsat have ét køkken samt fællesarealer.
Faxe Kommune begrundede sin afgørelse med, at bostedet skal indrettes i den eksisterende bolig uden ombygninger, og at der er tale om maksimalt otte beboere og højst fire medarbejdere ad gangen. Kommunen vurderede derfor, at bostedet kunne sidestilles med en normal boligfunktion og dermed ikke krævede landzonetilladelse.
Klageren har anført, at kommunen ikke har taget tilstrækkelig højde for de faktiske forhold og de potentielle konsekvenser for naboer og det omkringliggende område. Det er klagerens opfattelse, at der er foretaget omfattende renovering af boligen, som har tilpasset bygningen til institutionel anvendelse og ændret ejendommens oprindelige karakter. Klageren har desuden gjort gældende, at det er uklart, hvad det øvre loft er for antallet af beboere og personale, samt hvilken målgruppe bostedet skal huse. Klageren mener, at det ansøgte bør betragtes som en institution, der medfører højere aktivitet og professionelt personale, hvilket adskiller sig markant fra almindelige boligfunktioner. Endvidere er naboerne bekymrede for øget trafik og utryghed i lokalområdet, da samtlige aktiviteter for bostedets beboere vil kræve kørsel.
Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone) og retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om et bestemt forhold kræver landzonetilladelse.
I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker, hvor der er planlagt for det. Ved afgørelsen kan der tages hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser, herunder trafikale hensyn og hensynet til erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling. Der kan også tages hensyn til, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener.
Efter hidtidig praksis kræves der landzonetilladelse til etablering af behandlingsinstitutioner, f.eks. for stofmisbrugere eller psykisk syge. Derimod kræver det ikke nødvendigvis landzonetilladelse at anvende en helårsbolig som socialpædagogisk opholdssted eller bosted, da anvendelse til boligformål omfatter forskellige boformer. Vurderingen afhænger af, om anvendelsen er boligformål med længerevarende ophold, og om eventuel behandling alene er af socialpædagogisk karakter, eller om der skal foregå egentlig lægelig, medicinsk eller terapeutisk behandling, som kan medføre øget aktivitet til og fra ejendommen. Det har betydning, hvor mange personer der skal bo på stedet, om stedet skal fungere som skole/arbejdssted, og hvor mange ansatte der arbejder på stedet ad gangen.
Planklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ansøgte ikke kræver landzonetilladelse. Nævnet lægger vægt på, at bostedet skal have pladser til højst otte børn/unge med længerevarende ophold, at personalet overvejende varetager støttefunktioner, og at der ikke sker egentlig lægelig behandling på ejendommen. Det ansøgte kan derfor sidestilles med andre former for bolig, herunder bofællesskaber, hvor det primære formål er at bo på ejendommen. Nævnet bemærker, at det ikke har betydning, om der er foretaget renovering/istandsættelse af boligen, da der ikke er indrettet flere boligenheder eller lignende, som ændrer bygningens karakter som bolig. Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdien af en naboejendom er ikke et hensyn, som kan varetages efter landzonereglerne, og Planklagenævnet har derfor ikke kompetence til at efterprøve dette spørgsmål.
Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2024. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for VelfærdKvaliteten på bosteder bør være det styrende pejlemærke, hvis ikke beboernes liv skal betragtes som et produkt og deres trivsel som en vare. Kun sådan kan vi sikre, at alle bosteder lever op til deres ansvar, skriver Tea Torbenfeldt Bengtsson i et debatindlæg bragt i Altinget.
Ældreministeriet
Sagen omhandler Halsnæs Kommunes landzonetilladelse af 24. januar 2019 til opførelse af et enfamiliehus på en landbrugsejendom i Hundested. Ejendommen, der er på 14,0 ha, ligger i landzone, kystnærhedszonen og et område udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. På ejendommen findes et stuehus, to beboelsesbygninger til en døgninstitution samt flere bygninger til hestehold.
Ansøgningen om det nye enfamiliehus blev indsendt af ejendommens ejere den 6. november 2018. Baggrunden for ansøgningen var et ønske om at omdanne det eksisterende stuehus, som institutionen lejer, udelukkende til institutionsformål. Samtidig var der et behov for en ny bolig til den næste generation, der skulle overtage ridecenteret og have opsyn med dyrene. Kommunen gav tilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1, med den begrundelse, at den nye bolig kunne indpasses i landskabet og den eksisterende bygningsmasse. Kommunen lagde vægt på, at ejere af landbrugsejendomme har ret til en tidssvarende bolig, og at den eksisterende bolig skulle nedlægges som beboelse, når den nye bolig blev taget i brug.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.
En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 8. februar 2019. Klageren anførte navnlig:
Planklagenævnet fastslog, at klagen var rettidigt indgivet, da den blev modtaget af kommunen inden for klagefristen på fire uger.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Guldborgsund Kommunes afslag på etablering af helårsbeboelse og erhverv i tidlige...
Læs mereSagen omhandler en klage fra ejerne af ejendommen [adresse2], [person1] og [person2], over Ærø Kommunes afgørelse vedrør...
Læs mereForslag til Lov om leje
