Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En klager anmodede den 27. september 2023 om aktindsigt i Aarhus Kommunes samlesag vedrørende lokalplan X142, Boligområde ved Agerbæksvej, Asylvej og Grenåvej. Kommunen meddelte den 11. oktober 2023 delvist afslag på aktindsigt, idet de undtog en række dokumenter som interne og oplysninger som private forhold. Planklagenævnet ophævede den 30. april 2024 kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling, da kommunen ikke havde foretaget en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Aarhus Kommunes afgørelse om delvist afslag på aktindsigt i sagen vedrørende lokalplan X142. Nævnet fandt, at klageren ikke havde partsstatus i sagen, og at anmodningen derfor skulle behandles efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, jf. Offentlighedsloven § 4 (1985-offentlighedsloven) og Offentlighedsloven § 7 (2013-offentlighedsloven), da lokalplaner betragtes som miljøoplysninger i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, nr. 3.
Aarhus Kommune undtog et dokument i sin helhed og oplysninger i flere dokumenter med henvisning til, at der var tale om interne beslutningsprocesser, jf. Offentlighedsloven § 7, stk. 1, nr. 1 (1985-offentlighedsloven) og Offentlighedsloven § 23, stk. 1 (2013-offentlighedsloven). Planklagenævnet fandt, at dokumenterne var interne, da de ikke var udvekslet med udenforstående. Nævnet vurderede, at kommunen havde ekstraheret væsentlige faktiske oplysninger i henhold til Offentlighedsloven § 11, stk. 1 (1985-offentlighedsloven). Kommunens konkrete afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 blev også godkendt, da hensynet til beskyttelsen af interne drøftelser vægtede højere end offentlighedens interesse. Der blev heller ikke fundet grundlag for meroffentlighed efter Offentlighedsloven § 14, stk. 1 (2013-offentlighedsloven) eller Offentlighedsloven § 4, stk. 1 (1985-offentlighedsloven).
Kommunen undtog CPR-numre med henvisning til, at der var tale om enkeltpersoners private forhold, jf. Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1 (1985-offentlighedsloven). Planklagenævnet fandt, at hensynet til beskyttelsen af fortrolige personoplysninger vægtede højere end klagerens interesse, især da CPR-numrene var uden betydning for klagerens interesser i sagen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for meroffentlighed for disse oplysninger.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen og stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse om delvist afslag på aktindsigt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojektet Blåhøj Øst. Klageren, der er nabo til det planlagte vindmølleprojekt, anmodede om fuld aktindsigt i samtlige sagsdokumenter, idet klageren mente ikke at have modtaget alt relevant materiale i 2021, på trods af en tidligere fuld aktindsigt i 2020. Kommunen identificerede sagen som vedrørende kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 314 for vindmølleprojektet og gav delvis aktindsigt, idet visse dokumenter blev undtaget eller ekstraheret på grund af følsomme personoplysninger. Kommunen vurderede desuden, at klageren ikke havde partsstatus i sagen.
Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Nævnet fastslog, at det var kompetent til at behandle klagen, uanset hvilket regelsæt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter, da sagen vedrørte forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.
Ny rapport fra Københavns Universitet undersøger, hvordan hensynet til klima spiller ind, når vi planlægger vores byer – og hvordan kommunerne kan gøre det endnu bedre.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har indgået en ny årsplan med fokus på erhvervslivets behov og forebyggelse af social kontrol.
Spørgsmålet om, hvorvidt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (partsaktindsigt) eller Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (aktindsigt til offentligheden), afhang af klagerens partsstatus. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen om vindmølleprojektet. Dette blev begrundet med, at klagerens bolig lå ca. 670 meter fra lokalplanområdet, og de tre vindmøller ville blive opstillet mellem ca. 750 meter og 1,2 kilometer fra boligen. Desuden overholdt vindmøllerne grænseværdierne for støj, hvilket betød en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel støjbelastning. Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse, der er værnet af de relevante bestemmelser, og naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, medmindre der er konkrete og væsentlige gener.
Da klageren ikke havde partsstatus, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at sagens dokumenter var omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, som definerer miljøoplysninger bredt til at omfatte alle oplysninger, der kan påvirke miljøelementer, herunder planer. Nævnet fandt derfor, at kommunen korrekt havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, jf. den tidligere Offentlighedsloven.
Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 gives aktindsigt under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven. Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt undtaget efter Offentlighedsloven § 7, men oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 11, stk. 1. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er undtaget efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og der er pligt til at ekstrahere det øvrige indhold efter Offentlighedsloven § 12, stk. 2. For miljøoplysninger skal der desuden foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for interessen i at afslå udlevering, og undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Kommunen havde undtaget eller delvist undtaget følgende dokumenter:
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter tilstrækkeligt og ikke havde foretaget en vurdering efter reglerne om ekstraheringspligt. For de to første høringssvar (3419850#0 og 3643381#0) fandt nævnet ikke en væsentlig retlig mangel, da de undtagne oplysninger var af privat karakter og ikke kunne udleveres. For de øvrige fire dokumenter (3640864#0, 3648963#0, 3568585#0 og 3616519#0) fandt nævnet, at der var passager, som ikke var private eller interne vurderinger, og som derfor kunne overvejes udleveret efter ekstraheringspligten eller miljøoplysningslovens regler. Kommunens manglende vurdering heraf udgjorde en væsentlig retlig mangel.
Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mereKlager anmodede den 17. februar 2021 Næstved Kommune om aktindsigt i ansøgnings- og tilladelsesmateriale vedrørende etab...
Læs mere