Planklagenævnet ophæver kommunalt forbud mod anvendelse af ejendom som samlingssted for støttegruppe til rocker-/bandegruppering

Odense Kommune traf den 14. august 2025 afgørelse om midlertidigt forbud mod anvendelse af ejendommen [A1] som samlingssted for en gruppe. Forbuddet blev nedlagt i medfør af Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe § 1, stk. 1 og gjaldt i 3 måneder.

Baggrund for det kommunale forbud

Kommunens afgørelse var baseret på, at motorcykelklubben ”[F1]” var omdannet til ”[F2]”, som ifølge Fyns Politi fungerer som en støttegruppe for rocker-/bandegrupperingen ”[F3]”. Dette blev bekræftet gennem offentligt tilgængelige kilder (Facebook) og politiets tilsyn. Forbuddet blev begrundet i gruppens relation til bandekonflikter, hvilket kommunen vurderede medførte:

• Risiko for voldelige konfrontationer og konflikter med rivaliserende grupperinger.
• En svækkelse af den almindelige tryghed og en potentiel årsag til frygt og tavshed blandt omkringboende.

Kommunen lagde vægt på, at der forelå en aktuel risiko for angreb mod ejendommen og personer med ophold på ejendommen, som kunne udgøre væsentlig fare, ulempe og utryghed for omkringboende.

Klagen fra lejer

En lejer af ejendommen klagede over afgørelsen. Klageren gjorde gældende, at der manglede dokumentation for, at anvendelsen af ejendommen havde medført gentagne og konkrete gener eller strafbare forhold. Klageren påpegede, at kommunen udelukkende havde henvist til ét arrangement (et “patchparty”) og generelle, hypotetiske risikovurderinger fra politiet, hvilket ikke opfyldte kravene i lovens forarbejder om, at generne skal være alvorlige, længerevarende og sidestilles med systematiske strafbare forhold.

Planklagenævnet (PBN) ophævede Odense Kommunes afgørelse om forbud, idet nævnet fandt, at kommunen ikke havde tilstrækkelig hjemmel til at nedlægge forbuddet i henhold til Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe § 1, stk. 1.

Krav til væsentlig ulempe og utryghed

PBN fremhævede, at lovens forarbejder fastsætter, at der stilles krav om en objektiviseret bedømmelse, og at det ikke er tilstrækkeligt, at omkringboende måtte føle ulempe og utryghed. For at et forbud kan nedlægges, skal generne være så alvorlige og normalt længerevarende, at de kan sidestilles med systematisk strafbar virksomhed.

Konstatering af blot én af de ovennævnte gener vil som udgangspunkt ikke alene kunne begrunde et forbud. Der vil normalt skulle konstateres en flerhed af gener over en længere periode.