Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Denne sag ved Ankenævnet for Forsikring omhandler en forsikringstagers (klagerens) krav om fortsat indbetalingssikring ved tab af erhvervsevne, som selskabet (PFA Pension) afviste efter overgang til generel vurdering af erhvervsevnen.
Klageren, der tidligere arbejdede som ... (fuldtid), blev sygemeldt i marts 2021 grundet kroniske smerter i ryg og skulder som følge af skoliose, skulderinstabilitet og degenerative forandringer i ryggen (operationsfølger fra 1999).
I løbet af sygeforløbet udviklede klageren desuden en akut belastningsreaktion og depression i 2022, og fik i januar 2023 stillet diagnosen ADHD. Klageren har siden 2021 modtaget behandling og er aktuelt i et ressourceforløb med praktik i ca. 8-9 timer ugentligt.
Selskabet anerkendte klagerens helbredsmæssige erhvervsevne som midlertidigt nedsat med mindst halvdelen fra maj 2021 og ydede indbetalingssikring frem til 30. juni 2024. Pr. 1. juli 2024 overgik selskabet til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne, idet tilstanden nu blev betragtet som stationær, særligt rygmæssigt (vurderet stationær i juli 2022).
Ifølge pensionsvilkårene skulle den helbredsmæssige erhvervsevne være nedsat med mindst 50% i forhold til ethvert erhverv for at opretholde dækning, når tilstanden var stationær.
| Part | Hovedpåstande og Argumenter |
|---|---|
| Klager | Erhvervsevnen er nedsat til under 50% grundet kroniske, stationære fysiske lidelser og kognitiv påvirkning (ADHD). Praktiserende læge vurderer, at nedsættelsen skyldes 50% fysiske smerter og 50% kognitiv påvirkning. Læger og jobcenter ser ikke udsigt til, at hun kan arbejde 50% eller mere. PFA lægger for meget vægt på kommunale vurderinger og forbigående psykiske lidelser. |
| Klageren har ikke godtgjort, at hendes helbredsmæssige erhvervsevne er nedsat med mindst 50%. Fysiske skånehensyn (ikke rygbelastende, skiftende stillinger) kan imødekommes i et halvtidsarbejde. Psykiske lidelser (depression) er bedret, og ADHD var livslangt til stede før sygemelding. Den aktuelle begrænsning henføres primært til sociale og familiære udfordringer (børns diagnoser og relaterede møder/belastninger), hvilket forsikringen ikke dækker. |
Klageren får ikke medhold.
Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets overgang til vurdering af klagerens generelle erhvervsevne pr. 1. juli 2024, da klagerens helbredstilstand var stabiliseret i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet lagde vægt på, at klagerens rygmæssige tilstand blev vurderet stationær i juli 2022, og at behandlingen ved psykiatrisk Akutteam blev afsluttet i juli 2023, hvor tilstanden blev vurderet stabil.
Nævnet bemærkede, at det påhviler klageren at bevise, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat i dækningsberettigende grad. Desuden understregede nævnet, at forsikringen udelukkende dækker et helbredsbetinget erhvervsevnetab, hvorimod manglende arbejdsevne som følge af sociale, familiære eller økonomiske problemer ikke berettiger til dækning. Denne bevisbyrde følger af de generelle forsikringsretlige principper, der finder anvendelse ved krav om erstatning, jf. Forsikringsaftaleloven § 22.
Efter en gennemgang af sagens lægelige og kommunale oplysninger fandt nævnet, at klageren ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne pr. 1/7 2024 var nedsat med halvdelen i en relevant stilling. De lægelige gener (skoliose, skuldersmerter, let nedsat bevægelighed) blev ikke vurderet uforenelige med varetagelsen af et erhverv på det brede arbejdsmarked på halv tid, forudsat at der tages behørigt hensyn til skånehensyn (fravær af ryg- og skulderbelastende arbejde, forudsigelighed, pauser mv.).
Nævnet lagde især vægt på, at klagerens arbejdsevne i høj grad var påvirket af familiære/sociale forhold. Dette understøttes af de kommunale akter, hvor jobkonsulenten vurderede, at:
"der ikke er tilstrækkeligt potentiale for udvikling, og dermed en afklaring af arbejdsevnen ... [Klagerens] familiære livssituation koster hende kræfter, og vanskeliggør at hun kan udvikle sin arbejdsevne."
Nævnet konkluderede, at klagerens skånehensyn, herunder de psykiske skånehensyn vedrørende ADHD (Noise cancelling, fast makker, korte beskeder), tilsiger ikke, at hun ikke skulle kunne arbejde halv tid i en relevant stilling, når den primære begrænsning skyldtes faktorer, som forsikringen ikke dækker.
Klageren får derfor ikke medhold i sin klage.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.


Sagen vedrører en klage over Nordea Pensions afgørelse om at ophøre med udbetaling af ydelser for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse til en forsikringstager (herefter "Klageren").
Klageren pådrog sig i 1996 en erhvervet hjerneskade i forbindelse med en trafikulykke, der medførte omfattende skader, herunder kraniebrud og benbrud, samt et langvarigt indlæggelses- og genoptræningsforløb. Efterfølgende gennemførte Klageren en uddannelse og arbejdede i flere år på fuld tid. I juni 2018 blev Klageren sygemeldt grundet en belastningsreaktion og gener efter ulykken, hvilket førte til opsigelse af hans arbejde. Nordea Pension anerkendte tidligere Klagerens ret til udbetaling og præmiefritagelse for perioden 1. oktober 2018 til 31. oktober 2021.
Helbred og relationer er afgørende for menneskers muligheder for at være en del af samfundets fællesskaber. Det viser den nye udgave af Fællesskabsmålingen, VIVE har gennemført for TrygFonden og Mary Fonden. Undersøgelsen viser også, at især velfærdssystemet, men også frivillige organisationer, gør en positiv forskel.
Selvom flere børn og unge med autisme bliver anbragt, er andelen faldet siden 2013.
Nordea Pension har dog siden vurderet, at Klageren ikke opfylder betingelserne for fortsat udbetaling for nedsat erhvervsevne og præmiefritagelse med virkning fra 1. november 2021. Selskabet fastholdt denne afgørelse i flere breve i 2022 og 2023. Klagerens forsikringsdækning bortfaldt den 1. november 2022, da Klageren ikke ønskede at genoptage indbetalinger efter ophør af udbetalingerne.
Klageren påstår, at han fortsat har ret til udbetaling ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse, da hans erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen. Han henviser til, at hans generelle og endelige erhvervsevne er afklaret til en arbejdstid på 6 timer pr. uge, og at hans helbredsmæssige situation er stationær. Klageren fremhæver, at kommunale og lægelige akter, herunder en tilkendelse af fleksjob med virkning fra 1. februar 2023, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 112, og en tilkendelse af førtidspension med virkning fra 1. december 2024, jf. Lov om social pension § 20, stk. 1, understøtter hans påstand om et dækningsberettiget erhvervsevnetab. Klageren anfører desuden, at hans nuværende smerteproblematik og træthed kan henføres til ulykken i 1996, og at der således ikke er tale om nyopståede forhold efter dækningens ophør.
Nordea Pension påstår, at Klageren ikke har dokumenteret, at hans generelle erhvervsevne var nedsat i et dækningsberettiget omfang i forsikringstiden, dvs. inden den 1. november 2022. Selskabet anfører, at vurderingen af erhvervsevnetab skal ske på grundlag af en lægelig vurdering (medicinsk erhvervsevnetab) samt oplysninger om, hvad forsikrede er i stand til at tjene (økonomisk erhvervsevnetab), og at både det medicinske og økonomiske erhvervsevnetab skal opfylde betingelserne. Selskabet fremhæver, at deres vurdering sker uafhængigt af offentlige myndigheders vurderinger, som kan inkludere sociale hensyn.
Selskabet argumenterer for, at Klagerens tilstand var stabiliseret pr. 1. november 2021, og at hans accentuerede personlighedstræk kun har lille betydning for erhvervsevnen. De påpeger, at Klageren efter ulykken i 1996 var i stand til at gennemføre en uddannelse og arbejde fuld tid i mange år. Selskabet anfører endvidere, at Klagerens arbejdsevne har været påvirket af psykosociale forhold, og at de nye helbredsmæssige forhold (diskusprolaps i 2023 og astma i 2024) er opstået efter forsikringsdækningens bortfald.

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende udbetaling af ydelser for tab af erhve...
Læs mere
Sagen omhandler en forsikringstagers klage over PFA Pensions afslag på udbetaling af ydelser for nedsat erhvervsevne. Fo...
Læs mere