Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed vedrørende transportegnethed af en ko. Fødevarestyrelsen konstaterede den 21. maj 2024 under kontrol ved aflæsning på et slagteri, at en ko fra virksomhedens besætning lå ned i bilen, havde svært ved at rejse sig og ikke var adskilt fra andre dyr. Styrelsen vurderede, at dyret var uegnet til transport, da det var udsat for unødig lidelse og risiko for yderligere skade. Dette førte til en mundtlig indskærpelse, som også fremgik af kontrolrapporten, og medførte en gebyrbelagt opfølgende kontrol. Fødevarestyrelsen baserede sin indskærpelse på Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b og Dyrevelfærdslovens § 52, stk. 3.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 26. juni 2024 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at det var uklart, om dyret blev anset for uegnet til transport, eller om det skulle have været transporteret helt adskilt. Klager mente, at koen ikke var uegnet til transport ifølge Fødevarestyrelsens transportguide, men snarere egnet til transport under ekstra hensyn. Virksomheden hævdede, at der var taget ekstra hensyn ved at skabe et ekstra stort rum til tre magre køer, herunder den pågældende ko, adskilt fra større dyr, og at koen selv rejste sig ved aflæsning.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at koen var mager med fremstående hoftehjørner, synlige tvær- og spinaltappe samt trykninger på venstre bagben. Styrelsen vurderede, at koen ved ankomst var alment påvirket med sænket hoved, hvilket gjorde den uegnet til den gennemførte transport. Selvom styrelsen ikke kunne afvise, at koen ikke var alment påvirket ved pålæsning og dermed kunne transporteres under ekstra hensyn (f.eks. adskilt og med ekstra strøelse), bemærkede de, at koen blev transporteret i samme rum som to andre køer uden ekstra strøelse, og dermed ikke under tilstrækkeligt særlige hensyn. Styrelsen understregede, at koens afmagring var tydelig ved pålæsning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fødevarestyrelsen om at redegøre for, hvornår ekstra strøelse er nødvendigt. Fødevarestyrelsen svarede, at ekstra strøelse gør det mere skridsikkert og bekvemt for koen at lægge sig, men at der altid foretages en konkret vurdering af dyrets tilstand i forhold til transportens planlægning og forløb.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt koen var egnet til den gennemførte transport, i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet lagde til grund, at koen var mager med fremstående hoftehjørner, tydelige tvær- og spinaltappe samt trykninger på venstre bagben, hvilket blev understøttet af Fødevarestyrelsens fotodokumentation. På baggrund af klagers oplysning om, at koen ikke udviste tegn på påvirket almenbefindende ved pålæsning, og Fødevarestyrelsens bemærkning om, at dette ikke kunne afvises, vurderede nævnet, at koen har været egnet til transport under ekstra hensyn. Denne vurdering er i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens egen praksis, som beskrevet i deres transportguide.
Nævnet fandt det ikke godtgjort, at koen var uegnet til den gennemførte transport. Nævnet lagde vægt på klagers oplysning om, at koen blev transporteret adskilt fra raske dyr i et rum med to andre magre køer, og at der var ekstra gode pladsforhold i dette rum. Dette betød, at koen blev transporteret under ekstra hensyn. Nævnet vurderede, at det ikke var godtgjort, at det var nødvendigt at tildele koen ekstra strøelse under transporten. Dette skyldtes, at Fødevarestyrelsen ikke havde anført specifikke forhold vedrørende koens tilstand eller transportens forløb, der nødvendiggjorde ekstra strøelse. Nævnet henviste desuden til transportens relativt korte varighed og koens upåvirkede almenbefindende ved pålæsning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fødevarestyrelsens indskærpelse af 21. maj 2024 om, at dyr skal være egnede til den planlagte transport og ikke må transporteres under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse. Sagen hjemvises til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport for 2023 viser et fald i sanktioner hos både kvæg- og grisebesætninger, men niveauet er fortsat udfordret.
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelser vedrørende transport af slagtesvin. Fødevarestyrelsen konstaterede den 27. marts 2018 under et syn før slagtning, at et transportmiddel tilhørende klager havde tekniske defekter, herunder et skævt øverste vogndæk, hvorpå 33 slagtesvin befandt sig. Det blev vurderet, at dækkets skævhed forhindrede sikker nedkørsel, og at klager havde medbragt hjælpemidler som betonklods, træstykke og hammer, hvilket indikerede forudgående kendskab til problemet. Dette medførte en forlænget transporttid for dyrene.
Klager påklagede indskærpelserne den 8. juni 2018 og anførte, at de medbragte hjælpemidler var standardudstyr i alle køretøjer til afhjælpning af pludseligt opståede problemer, og at deres tilstedeværelse ikke var udtryk for kendte tekniske problemer før transporten. Klager bestred desuden at have været bekendt med køretøjets problemer inden læsning. Senere i processen bestred klager også ejerskabet af det pågældende køretøj og anførte, at transportforordningen ikke var overtrådt, da transporttiden ikke blev væsentligt forlænget, og dyrene ikke blev udsat for skade eller unødig lidelse.
Næsten hver anden kontrol i kvægstaldene udløser sanktioner, mens hver tredje grisestald fortsat dumper velfærdstjekket.
I perioden februar - marts 2026 udfører Fødevarestyrelsen en tidsundersøgelse på en række tilfældige grisetransporter med henblik på udførsel eller eksport fra sammenbringningsvirksomheder og direkte fra besætninger.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelserne var begrundet i anhængerens forfatning, som klart overtrådte reglerne for dyretransport, uanset klagers kendskab til problemet. Styrelsen henviste til køresedlen og overvågningsbilleder som bevis for køretøjets identitet og klagers ejerskab. Det blev understreget, at dyr ikke må befinde sig på et dæk, der er skævt, ikke funktionsdygtigt og i fare for at styrte ned.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om nedsættelse af landb...
Læs mereSagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse til en dyrlæge vedrørende overholdelse af omhu og samvitti...
Læs mereOphævelse af indskærpelse om eksportdokumenter på grund af mangelfuld begrundelse
