Energiklagenævnets afgørelse om opsættende virkning i sag om udlodninger fra I/S AffaldPlus

Faxe Kommunes anmodning om opsættende virkning

Faxe Kommune anmodede Energiklagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning og anførte følgende hovedargumenter:

• Afgørelsen har vidtrækkende og ubudgetterede økonomiske konsekvenser, der kan medføre uoprettelige virkninger for kommunens økonomi i indeværende år.
• Kommunernes Landsforening (KL) har støttet Faxe Kommunes synspunkt om, at sagen bør afvente Energiklagenævnets endelige afgørelse, især da den vedrører en påstået udlodning fra ca. 15 år siden.
• Der er væsentlig usikkerhed om, hvorvidt den indskudte kapital i I/S AffaldPlus fra 1981, der blev tilbagebetalt i 2009, udgjorde kapitalindskud eller gæld.
• Forsyningstilsynets skønsmæssige vurdering er foretaget på et ufuldstændigt grundlag uden iagttagelse af officialprincippet, og Faxe Kommune har ikke fået fuldt indblik i alle dokumenter.
• Bevismæssig usikkerhed, der skyldes Forsyningstilsynets forsinkelse med at træffe afgørelse (i 2024 om en udbetaling fra 2009), kan ikke komme Faxe Kommune til skade.
• Faxe Kommune imødeser en modregning i bloktilskuddet i 2024, hvilket strider mod en generel retsfølelse, da der er sket grundlæggende sagsbehandlingsfejl og udvist myndighedspassivitet i ca. 14 år.
• Kommunen har ikke haft mulighed for at budgettere med en potentiel modregning grundet den pludseligt opståede revurdering af forholdet fra 2009.

Forsyningstilsynets bemærkninger

Forsyningstilsynet udtalte sig ikke imod Faxe Kommunes anmodning om, at klagen tillægges opsættende virkning, og havde ingen yderligere bemærkninger hertil.

Det almindelige udgangspunkt i forvaltningsretten er, at en klage ikke automatisk har opsættende virkning. En fravigelse fra dette udgangspunkt kræver, at der foreligger særlige omstændigheder.

Energiklagenævnets begrundelse for opsættende virkning

Energiklagenævnet har efter en samlet og konkret vurdering af sagens omstændigheder imødekommet Faxe Kommunes anmodning om, at klagen tillægges opsættende virkning.

Nævnet har ved vurderingen blandt andet lagt vægt på, at sagen vedrører et forhold fra september 2009, men som Forsyningstilsynet først fastlægger konsekvenserne af med en afgørelse i 2024. Det kan derfor ikke udelukkes, at en efterlevelse af Forsyningstilsynets afgørelse kan medføre væsentlige økonomiske konsekvenser for Faxe Kommune. Energiklagenævnet har videre lagt afgørende vægt på, at Forsyningstilsynet ikke har haft bemærkninger til, at klagen tillægges opsættende virkning.

Energiklagenævnet har fundet, at der i denne sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet om ikke at tillægge en klage opsættende virkning.

Energiklagenævnets afgørelse

Energiklagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Afgørelsen er truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.

Energitilsynet modsatte sig anmodningen om opsættende virkning med henvisning til Højesterets kendelse af 24. august 1994 (Ugeskrift for Retsvæsen 1994, side 823), der vægtede hensynet til effektiv håndhævelse over rent økonomiske interesser. Energitilsynet henviste også til tidligere afgørelser fra Energiklagenævnet (j.nr. 11-244 af 17. december 2004, j.nr. 21-284 af 12. august 2004 og j.nr. 11-478 af 14. september 2007), hvor anmodninger om opsættende virkning var blevet afvist, ofte fordi sagerne vedrørte pengespørgsmål, hvor skaden ikke var uoprettelig. Energitilsynet bemærkede desuden, at kunderne var 19 lokale fjernvarmeselskaber, og at efterlevelse af afgørelsen derfor ikke indebar en betydelig administrativ byrde for VEKS.

Carsten Berger, der også havde klaget over Energitilsynets afgørelse, støttede Energitilsynets synspunkt. Han anførte, at Energitilsynet i realiteten havde påbudt VEKS at ompostere en gældspost fra indskydere til forbrugere, hvilket ikke indebar en likviditetsmæssig realitetsforskel. Han mente, at VEKS selv havde valgt løsningen med tilbagebetaling ved at afslå Energitilsynets tilkendegivelse, og at en yderligere frist blot ville trække sagen i langdrag. Carsten Berger argumenterede for, at beløbet på 18.476.241,30 kr. måtte hidrøre fra overskudsbetalinger fra forbrugerne, som ikke var afregnet i overensstemmelse med lovgivningen, og at en udskydelse af tilbagebetalingen ville ramme forbrugerne urimeligt, især dem der måtte flytte.