Planklagenævnets afvisning af klage over byggetilladelser i Faxe Kommune

Klagepunkter vedrørende overdækningen (23. marts 2021)

Klageren anførte, at overdækningen reelt var en fuldt isoleret løsning med grundstøbt sokkel, isoleret tag og termovinduer. Det blev også anført, at bygningen ikke længere indeholdt en pool og derfor skulle nedrives i henhold til byggetilladelsens vilkår.

Klagepunkter vedrørende den nye tagkonstruktion (31. august 2023)

Klageren anførte, at byggetilladelsen var givet på trods af naboernes protester og uden partshøring. Det blev også påpeget, at kommunen havde givet tilladelse uden målfaste og nødvendige tegninger og beskrivelser. Klageren mente, at tagkonstruktionen ikke overholdt BR18 § 5, stk. 1, nr. 3, da den ændredes til en form for mansardtag og ikke kun efterisoleredes. Klageren konkluderede, at byggetilladelsen ikke var givet på et korrekt grundlag.

Planklagenævnet har afvist at behandle klagen over Faxe Kommunes byggetilladelser.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Klageren har henvist til en række byggetilladelser og en besvarelse fra kommunen af 12. marts 2024.

Klagepunkter vedrørende kommuneplanen

Klageren har anført, at byggeriet strider mod kommuneplanen vedrørende bebyggelsesprocent, tagkonstruktion og etageantal. For at Planklagenævnet kan behandle en klage, skal kommunen have truffet en afgørelse efter planloven om det forhold, der klages over. Selvom en byggetilladelse normalt forstås som en afgørelse om overensstemmelse med en lokalplan eller byplanvedtægt, er ejendommen i denne sag ikke omfattet af sådanne planer, men kun af kommuneplanen.

Bestemmelser i en kommuneplan er ikke umiddelbart bindende over for borgere/bygherrer. En vurdering af, om et forhold er i strid med eller i overensstemmelse med kommuneplanen, jf. Planloven § 12, stk. 1, har derfor ikke i sig selv retsvirkning for borgerne. På den baggrund anser nævnet ikke en sådan vurdering for en afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58. Kommunen har således ikke med byggetilladelserne truffet en afgørelse efter planloven om de forhold, der er klaget over. Planklagenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagepunkterne vedrørende uoverensstemmelse med kommuneplanen.

Forhold vedrørende byggelovgivningen

Klageren har desuden anført, at byggetilladelserne er givet på et mangelfuldt grundlag, at der er indbliksgener fra tagterrassen, at tagkonstruktionen ikke overholder BR18 § 5, stk. 1, nr. 3, at der ikke er foretaget partshøring, og at byggetilladelse er givet trods protester fra naboerne. Disse forhold er ikke reguleret af planloven, men relaterer sig til byggelovgivningen. Planklagenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til forhold efter byggelovgivningen og kan derfor ikke behandle disse klagepunkter. Det fremgår af sagens oplysninger, at klagen allerede er sendt til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus, som er den rette klageinstans efter byggelovgivningen, og nævnet har derfor ikke videresendt disse klagepunkter.

Afvisning af klagen

Planklagenævnet afviser at behandle klagen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.