Afslag på retshjælpsdækning til retssag mod Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende lokalplanpligt

Klagerne havde en retshjælpsforsikring i tilknytning til deres parcelhusforsikring hos Forsikringsselskabet Vejle Brand af 1841 g/s. De klagede over selskabets afvisning af at give forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til en retssag, de havde anlagt mod Natur- og Miljøklagenævnet.

Sagens baggrund

Selskabet afviste at yde forhåndstilsagn med henvisning til, at der ikke var rimelig grund til at føre sagen, jf. forsikringsbetingelsernes § 2, nr. 3, og § 5, nr. 1.

Retssagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en byggetilladelse, som kommunen havde meddelt en af klagernes naboer, var gyldig uden forudgående vedtagelse af en lokalplan. Klagerne havde tidligere klaget over denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet, som havde vurderet, at kommunen ikke havde haft pligt til at udarbejde en lokalplan forud for om- og tilbygningen.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet afviste klagernes påstand om, at kommunen burde have udarbejdet en lokalplan før byggetilladelsen.

Klagerne anbringender i stævningen

Klagerne gjorde gældende, at ændringen af kommuneplanen ikke tilsigtede nogen realitetsændring af området, og at den omhandlede om- og tilbygning var et meget omfattende byggeri, der medførte en væsentlig ændring af områdets karakter. De mente derfor, at kommunen burde have udarbejdet en lokalplan.

Klagerne synspunkt overfor nævnet

Klagerne ønskede retshjælpsdækning til den verserende retssag og en ordentlig sagsbehandling. De mente, at selskabet havde overladt sagsbehandlingen til en advokat uden erfaring i sådanne sager, og at selskabet ikke selv havde set sagens akter ved det første afslag.

Selskabets argumentation

Selskabet fastholdt, at klagerne ikke havde krav på forhåndstilsagn om retshjælpsdækning, da Natur- og Miljøklagenævnet havde realitetsbehandlet klagernes indsigelser og ikke havde givet dem medhold. Selskabet anførte, at klagerne ikke havde præsteret nye oplysninger eller anbringender, og at omkostningerne ved retssagen ikke skønnedes afholdt med rimelig grund.

Klagerne yderligere bemærkninger

Klagerne præciserede, at retssagen ikke vedrørte det forvaltningsretlige skøn, som kommunen havde udøvet, men spørgsmålet om, hvorvidt om- og tilbygningen forudsatte en forudgående behandling efter Planloven, hvilket var et retligt spørgsmål. De fremhævede, at retten havde afsat tid til en besigtigelse af ejendommen, hvilket Natur- og Miljøklagenævnet havde afvist.

Statsforvaltningens afgørelse

Statsforvaltningen havde hjemvist sagen til kommunen til fornyet vurdering, da kommunens afgørelse led af væsentlige begrundelsesmangler og var truffet på et utilstrækkeligt beslutningsgrundlag.

Selskabets svar efter Statsforvaltningens afgørelse

Selskabet mente ikke, at Statsforvaltningens afgørelse ændrede selskabets indstilling, da der var tale om to forhold, som ikke var sammenfaldende og dermed ikke afgørende for tvisten med Natur- og Miljøklagenævnet.

Kommunens genoptagelse af sagen

Selskabet anførte, at retssagen mod Natur- og Miljøklagenævnet var uaktuel, da kommunen havde genoptaget sagen, og den administrative rekursmulighed derfor ikke var udtømt.

Nævnet fandt, at der på det foreliggende grundlag ikke var tilstrækkelig udsigt til, at den allerede anlagte retssag mod Natur- og Miljøklagenævnet ville føre til et positivt resultat for klagerne. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at yde forhåndstilsagn om retshjælpsdækning.

Nævnet bemærkede, at hvis der i forbindelse med kommunens genoptagne sagsbehandling fremkom oplysninger, som ikke havde været inddraget under sagens behandling ved Natur- og Miljøklagenævnet, og som klagerne fandt relevante for sagens bedømmelse, burde klagerne i første omgang rette henvendelse til dette klagenævn med henblik på at få sagen genoptaget.

Som følge heraf bestemte nævnet, at klagerne ikke fik medhold.