Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 8. februar 2024 en lovliggørende landzonetilladelse til udvidelse af et dambrug på ejendommen [A1], 6950 Ringkøbing. Udvidelsen omfattede etablering af to kanalanlæg, to biofiltre og en slamtank. En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Ejendommen ligger i landzone og i det åbne land, som en del af en landbrugsejendom på ca. 12 ha. Den er beliggende i kystnærhedszonen, ca. 2 km fra kysten. Umiddelbart nord og syd for dambruget findes vandløb, hvoraf det nordlige er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Hele matriklen er omfattet af åbeskyttelseslinjen. I nærheden er der registreret beskyttet natur i form af eng og mose. Ejendommen er udpeget som lavbundsareal, økologisk forbindelse, og har flere bevaringsværdier i kommuneplan 2021. Den er ikke omfattet af en lokalplan.
Umiddelbart vest for matriklen, ca. 60 m fra det ansøgte, ligger Natura 2000-område N66, Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord (Habitatområde H59 og Fuglebeskyttelsesområde F41). Udpegningsgrundlaget for H59 omfatter naturtypen vandløb samt arterne vandranke, odder, hav- og bæklampret. Åen ved dambruget afvander til Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord, som også er Natura 2000-områder.
De ansøgte anlæg består af to kanalanlæg (ca. 65 m lange, 16 m brede, 40 cm høje betonkanter), to biofiltre (12 m i diameter, 30 cm høje) og en slamtank (17 m i diameter, ca. 4,5 m høj). Formålet med udvidelsen var at øge opdrætsvolumen for ørreder med rogn.
Ringkøbing-Skjern Kommune traf den 23. februar 2017 afgørelse om, at udvidelsen ikke var VVM-pligtig, og revurderede dambrugets miljøgodkendelse fra 2003. Kommunen vurderede dengang, at projektet ikke væsentligt ville påvirke bilag IV-arter, Natura 2000-områder eller vandområderne Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord. Dog anførte kommunen, at dambruget potentielt kunne påvirke udpegningsgrundlag og bilag IV-arter gennem spildevandsudledningen.
Kommunen meddelte den 2. april 2020 en byggetilladelse, hvorved den indirekte afgjorde, at udvidelsen ikke krævede landzonetilladelse. Planklagenævnet ændrede dog denne afgørelse den 28. oktober 2022 og fastslog, at en landzonetilladelse var påkrævet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i separate sager afvist at realitetsbehandle klager over kommunens tilsyn med støjkrav (30. september 2022) og afvist klager over revurdering af miljøgodkendelse og VVM-screeningsafgørelse (19. juni 2023).
Ringkøbing-Skjern Kommune gav den 8. februar 2024 den lovliggørende landzonetilladelse efter . Tilladelsen blev givet på vilkår om overholdelse af dispensation fra åbeskyttelseslinjen, VVM-afgørelse, miljøgodkendelse og en godkendt beplantningsplan. Kommunen lagde vægt på, at dambruget er en eksisterende virksomhed med berettiget forventning om at kunne udvide for miljøforbedring, og at de ansøgte elementer er nødvendige for driften. Kommunen vurderede, at udvidelsen var forenelig med hensynet til landskab og natur, og at den ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt på grund af afstand og manglende fund af beskyttede arter på arealet.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Ringkøbing-Skjern Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til udvidelse af et dambrug. Nævnet ophæver kommunens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden behandle retlige spørgsmål vedrørende overholdelse af regler om partshøring, naboorientering og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet fandt, at klageren ikke havde partsstatus i sagen om landzonetilladelse efter Forvaltningslovens § 19. Dette skyldes, at der er eksisterende anlæg mellem klagerens ejendom og de ansøgte anlæg, og afstanden er mindst ca. 80 m, hvilket ikke medfører tilstrækkeligt væsentlige gener. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre klageren. Nævnet fandt desuden, at kommunens naboorientering af klageren, som er påkrævet efter Planlovens § 35, stk. 4, ikke var mangelfuld, da klageren var bekendt med projektets omfang.
Nævnet konstaterede, at kommunens væsentlighedsvurdering alene havde vurderet etableringen af de fysiske anlæg og ikke inddraget anvendelsen af anlæggene, dvs. den "produktionsmæssige påvirkning" af dambruget. Dette er i strid med Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 4, stk. 1, da kommunen ikke har inddraget de fornødne oplysninger til at vurdere projektets væsentlige påvirkning af Natura 2000-områdernes arter og naturtyper, særligt vandløb og lampretter. Nævnet understregede, at en tidligere vurdering fra 2017 kan inddrages, men skal opdateres med hensyn til eventuelle ændringer og kumulative effekter.
Kommunens afgørelse er derfor ugyldig på grund af denne væsentlige retlige mangel. Desuden fandt nævnet, at kommunen ikke havde foretaget den fornødne vurdering af, om projektet ville påvirke yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1.
Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende manglende overholdelse af miljøgodkendelsens vilkår, tab af ejendomsværdi, manglende høring før byggeriets opførelse eller forhold vedrørende Naturbeskyttelseslovens § 3, da disse enten falder uden for nævnets kompetence eller allerede er under behandling af andre myndigheder.
Planklagenævnet ophæver Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 8. februar 2024 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Kommunen skal ved den fornyede behandling:
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse om en lovliggørende landzonetilladelse til en oplagsplads. Klagen omhandlede gener for naboer og den omgivende natur som følge af udvidelsen af oplagspladsen.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes tilladelse til opførelse af et enfamiliehus me...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Herning Kommunes afgørelse om ikke VVM-pligt og miljøgodkendelse af ...
Læs mere