Lovliggørende landzonetilladelse til vandhul betinget af forbud mod udsætning af fisk og ænder
Dato
25. marts 2021
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)
Tilknyttede dokumenter
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Lemvig Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering
Lovreferencer
Sagen omhandler en lovliggørende landzonetilladelse fra Lemvig Kommune til etablering af et vandhul på ca. 580 m² ved oprensning af en tilgroet mose på en ejendom i landzone. En nabo klagede over afgørelsen.
Sagens forhistorie
Kommunen havde tidligere meddelt en lignende tilladelse, som Planklagenævnet i 2020 ophævede og hjemviste til ny behandling. Begrundelsen var, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af det ansøgte ud fra planlægningsmæssigt relevante hensyn. Den nu påklagede afgørelse er resultatet af kommunens fornyede sagsbehandling.
Klagen
Naboen klagede over den nye afgørelse og anførte flere punkter:
- Bilag IV-arter: Bekymring for, at vandhullet og især en planlagt udsætning af fisk og ænder ville skade yngle- og rasteområder for beskyttede arter som spidssnudet frø og stor vandsalamander.
- Landskabelige hensyn: At kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde varetaget landskabelige og naturmæssige interesser.
- Andre forhold: At ejeren havde deponeret affald i vandhullet og ikke overholdt gældende regler, samt at kommunen ikke førte tilstrækkeligt tilsyn.
Kommunens afgørelse
Lemvig Kommune begrundede tilladelsen med, at den oprindelige mose havde ringe værdi, og at det nye vandhul ville have rekreativ værdi for lokalområdet. Kommunen vurderede, at vandhullet faldt naturligt ind i landskabet, og at oprensningen ikke ville have en negativ påvirkning på bilag IV-arter, men tværtimod kunne forbedre deres levevilkår.
Planklagenævnet stadfæster Lemvig Kommunes afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse, men tilføjer et afgørende vilkår for at beskytte dyrelivet i området.
Beskyttelse af bilag IV-arter
Nævnet vurderede, at etableringen af selve vandhullet ikke i sig selv ville beskadige yngle- eller rasteområder for de beskyttede arter spidssnudet frø og stor vandsalamander. Tværtimod kunne etableringen af en sø forbedre deres forhold. Nævnet fandt dog, at den oprindeligt ansøgte udsætning af fisk og ænder udgør en betydelig trussel mod paddernes yngel. For at sikre, at tilladelsen ikke fører til en beskadigelse af arternes yngle- og rasteområder, som beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV og implementeret i dansk ret via Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, var det nødvendigt at stille et specifikt vilkår.
Nyt vilkår for tilladelsen
Planklagenævnet tilføjede følgende vilkår til landzonetilladelsen:
- Der må ikke udsættes fisk og ænder i vandhullet.
Øvrige klagepunkter
Planklagenævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende kommunens tilsyn med overholdelse af vilkår og eventuelle overtrædelser af anden lovgivning, såsom naturbeskyttelsesloven. Disse spørgsmål falder uden for nævnets kompetence i en sag om en landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.
Lignende afgørelser