Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag vedrører en klage over et strakspåbud udstedt til en institution for manglende sikkerhed ved alenearbejde med indsatte. Sagen fokuserer på de ansattes arbejdsvilkår på en sygeafdeling, hvor de i weekender og aftentimer ofte udfører deres opgaver alene uden direkte auditiv eller visuel kontakt til kolleger.
De ansatte på den pågældende afdeling varetager opsyn med fem indsatte, hvoraf flere har psykiske udfordringer. En central del af arbejdet indebærer håndtering af indsatte i sikrings- og observationsceller. Disse indsatte er ofte udadreagerende og kan have udøvet vold mod personale eller andre indsatte forud for deres anbringelse. Arbejdet indebærer blandt andet:
Der er ikke etableret videoovervågning på afdelingen, og de ansatte har rapporteret om episoder med trusler, spyt, slag og spark. Selvom de ansatte er udstyret med overfaldsalarmer, er der rejst tvivl om, hvorvidt hjælpen kan nå frem rettidigt på grund af aflåste døre og kolleger, der befinder sig på andre etager eller er optaget af egne opgaver.
Arbejdsgiveren har gjort gældende, at sikkerheden er fuldt forsvarlig. De har anført, at der foretages individuelle sikkerhedsvurderinger af de indsatte, og at kun indsatte i de mindst farlige kategorier placeres på afdelingen. Institutionen har desuden peget på:
Derudover har klageren anfægtet Arbejdstilsynets proces, herunder spørgsmålet om, hvorvidt der er foretaget en tilstrækkelig partshøring forud for afgørelsen.
Arbejdsmiljøklagenævnet valgte at fastholde Arbejdstilsynets afgørelse om strakspåbud. Nævnet vurderede, at arbejdet med de indsatte ikke var tilrettelagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 38.
Et flertal i nævnet lagde vægt på, at risikoen for fysisk og psykisk vold var utilstrækkeligt forebygget. Nævnet understregede, at overfaldsalarmer ikke er tilstrækkelige i sig selv, når der ikke er garanti for øjeblikkelig hjælp. Den fysiske afstand, de lukkede døre og kollegernes egne arbejdsopgaver betød, at hjælpen ikke kunne rekvireres hurtigt nok i en kritisk situation.
Nævnet fandt det afgørende, at:
I overensstemmelse med Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 11 konkluderede nævnet, at faren ved alenearbejdet skal imødegås effektivt, og hvis dette ikke er muligt, må den ansatte ikke arbejde alene.
Vedrørende den administrative proces fandt et enigt nævn, at der var foretaget en tilstrækkelig partshøring. Under henvisning til forvaltningsretlige principper vurderede nævnet, at hensynet til de ansattes sikkerhed og behovet for øjeblikkelig løsning af et alvorligt arbejdsmiljøproblem berettigede Arbejdstilsynets fremgangsmåde.
Retten til at give et strakspåbud blev understøttet af Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1, da overtrædelsen vedrørte en alvorlig sikkerhedsrisiko, som krævede omgående udbedring. Afgørelsen blev truffet med stemmerne 4 mod 3, hvor mindretallet ikke fandt dokumentationen for strakspåbuddet tilstrækkelig.
Hvert år gennemfører Arbejdstilsynet over 45.000 tilsyn. En ny podcast giver nu et unikt indblik i, hvordan tilsynsførende arbejder med voldsforebyggelse på landets botilbud.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Sagen omhandler en social virksomhed, hvor de ansatte i deres daglige arbejde har kontakt med gadesælgere. Arbejdstilsynet har vurderet, at der er en risiko for vold og trusler i forbindelse med dette arbejde, hvilket har ført til en sag om, hvorvidt virksomheden i tilstrækkelig grad har forebygget disse risici.
Det er oplyst, at der cirka tre gange årligt forekommer voldsomme episoder med vold og trusler mod de ansatte, og at politiet tilkaldes med samme frekvens. Der er beskrevet konkrete hændelser, herunder en episode hvor en ansat blev slået af en gadesælger. Virksomheden har en politik for forebyggelse af vold, men det er konstateret, at:
Ekspertgruppen for Arbejdsulykker retter i 2026 fokus mod voldsulykker i social- og behandlingspsykiatrien. Vold og trusler er et alvorligt og stigende arbejdsmiljøproblem i Danmark.
Ny forskning fra NFA viser, at der er øget risiko for hjertekarsygdom eller diabetes blandt medarbejdere, der har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen. Man kan dog ikke med sikkerhed konkludere, at chikanen er den direkte årsag.
| Observation | Beskrivelse |
|---|---|
| Voldsepisoder | Ca. 3 gange årligt |
| Politiassistance | Op til 3 gange årligt |
| Instruktion | Ingen formel træning i konflikthåndtering |
| Dokumentation | Mangelfulde situationsrapporter ved mindre hændelser |
Virksomheden har anført, at de allerede har et stort fokus på problematikken. De påpeger, at gadesælgerne betragtes som medarbejdere og medejere, hvilket normalt medfører en høflig adfærd. Virksomheden har implementeret flere tiltag:
Klageren mener, at de nuværende tiltag er dækkende, og at de ansatte er bevidste om voldspolitikken, selvom der ikke er gennemført specifik ekstern oplæring i konflikthåndtering for alle.
Dette lovforslag har til formål at indføre en ny, samlet og tidssvarende straffuldbyrdelseslov for Færøerne. Loven er ud...
Læs mereDenne sag omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende mangelfuld forebyggelse af røveririsiko i en kombineret dagl...
Læs mere