Ophævelse af strakspåbud om kranløft nær butiksområde grundet utilstrækkelig dokumentation af fare

Virksomheden anfægtede påbuddet med henvisning til, at arbejdet blev tilrettelagt således, at de mest risikofyldte løft skete i sikker afstand fra offentligt tilgængelige arealer.

Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse om at ophæve Arbejdstilsynets strakspåbud.

Manglende dokumentation for fare

Nævnet vurderede, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at der forelå en "stor fare" for, at personer på den udvendige side af hegnet kunne blive ramt af genstande eller selve hegnet. Selvom det var konstateret, at kunder færdedes tæt på byggepladsen, fandt nævnet det ikke godtgjort, at kranarbejdet i det konkrete tilfælde udgjorde en overtrædelse af de sikkerhedsmæssige krav.

Begrundelse og juridisk vurdering

Nævnet lagde i sin vurdering særlig vægt på:

• Kranførerens forklaring om, at de store byrder blev holdt på maksimal afstand af hegnet.
• At transporten af mindre byrder langs hegnet skete inden for det afspærrede område.
• At der manglede konkret bevisførelse for en umiddelbar risiko for personskade.

Afgørelsen blev truffet i forhold til Arbejdsmiljøloven § 38 om arbejdets planlægning og Arbejdsmiljøloven § 77 vedrørende tilsynets ret til at give påbud. Da faren ikke blev anset for tilstrækkeligt dokumenteret, var der ikke grundlag for at opretholde kravene om straksforbedringer i henhold til Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 42.

Belastende faktorer og arbejdsstillinger

Under tilsynet blev der konstateret flere faktorer, som potentielt forværrer den fysiske belastning for de ansatte:

• Arbejdsstillinger: Arbejdet udføres ofte med foroverbøjet ryg og asymmetriske vrid i ryggen.
• Håndteringsteknik: Visse løft foretages med én hånd, hvilket øger belastningen på ryggen betydeligt sammenlignet med to-håndsløft.
• Proceskrav: Spandene er varme, og materialet kræver hurtig og præcis håndtering for at undgå, at det stivner undervejs.

Parternes argumenter og juridiske spørgsmål

Virksomheden har i sin klage anført, at de faktiske løft foregår tættere på kroppen eller i underarmsafstand end først vurderet. De har desuden henvist til, at de har indkøbt en platformvogn til transport for at afhjælpe belastningen og er i dialog om yderligere tekniske tiltag som f.eks. hævbare arbejdsborde.

Det juridiske kernepunkt er, om den manuelle håndtering lever op til kravet om, at arbejdet skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Herunder skal det vurderes, om belastningerne er af en sådan karakter, at de udløser et krav om brug af autoriseret rådgivning.