Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af en enkeltmandsvirksomheds momstilsvar med 135.000 kr. for perioden 1. oktober 2020 til 30. juni 2021. Forhøjelsen skyldes nægtet fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til tre underleverandører, som Skattestyrelsen anser for at være "fakturafabrikker" med fiktive fakturaer.
Virksomheden, der er registreret inden for post- og kurertjenester samt rengøring, havde i den påklagede periode en betydelig omsætning og afholdt store udgifter til underleverandører. De tre omhandlede underleverandører udviste en række usædvanlige forhold, herunder manglende registrering af ansatte, mangelfuld moms- og A-skat/AM-bidragsangivelse, store afvigelser mellem fakturerede beløb og angivet salgsmoms, samt brug af private bankkonti til virksomhedsdrift. Fakturaerne fra underleverandørerne var desuden mangelfulde og indeholdt ikke tilstrækkelige oplysninger om omfang, art, tidspunkt eller sted for de udførte ydelser.
Skattestyrelsen argumenterede for, at underleverandørerne ikke havde de fornødne ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, og at fakturaerne var fiktive. Styrelsen fremhævede, at det påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, og at fradrag ikke alene kan ske på baggrund af fakturering, men kræver, at faktiske forhold understøtter leverancen, jf. EU-dom, C-342/87 (Genius Holding BV) og SKM2019.231.HR.
Virksomhedens repræsentant fastholdt, at arbejdet var udført af underleverandørerne, som var selvstændige enheder. Virksomheden havde foretaget behørig undersøgelse af underleverandørerne, udarbejdet ensartede samarbejdsaftaler og modtaget timesedler. Det blev anført, at virksomheden ikke havde indblik i underleverandørernes interne forhold eller deres afregning af skatter og afgifter, og at Skattestyrelsen og bankerne burde have reageret tidligere. Repræsentanten henviste til EU-dom, C-438/09, der fastslår, at en afgiftsmyndighed ikke kan nægte fradrag, blot fordi en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms korrekt.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte virksomheden fradrag for købsmoms på i alt 135.000 kr. for udgifter til de tre underleverandører i perioden 1. oktober 2020 til 30. juni 2021.
Landsskatteretten henviste til Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 37, stk. 2, som fastsætter betingelserne for fradrag for indgående afgift. Det blev også henvist til Momsbekendtgørelsen § 82 vedrørende dokumentation for indgående afgift og om fakturakrav.
Retten bemærkede, at bestemmelserne i Momsloven § 37 implementerer Momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168, som regulerer fradragsretten. For at udøve fradragsret skal den afgiftspligtige person være i besiddelse af en faktura udfærdiget i overensstemmelse med Momssystemdirektivets artikel 178.
Fakturaerne fra underleverandørerne opfyldte ikke de forskriftsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, især vedrørende omfang og art af de leverede ydelser samt tidspunkt og sted for udførelse af arbejdet. Dette medførte, at der påhvilede virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der faktisk var sket momspligtige leverancer.
Landsskatteretten lagde vægt på de usædvanlige omstændigheder vedrørende underleverandørerne:
Disse forhold, sammenholdt med de mangelfulde fakturaer, førte til, at retten fandt, at der ikke var realitet bag de fremlagte fakturaer.
De fremlagte samarbejdsaftaler og timesedler kunne ikke ændre resultatet, da de blev anset for at være standardkontrakter med vilkår, der ikke stemte overens med fakturaoplysningerne. Timesedlerne dokumenterede heller ikke, hvem hos underleverandørerne der havde udført arbejdet.
Landsskatteretten henviste til retspraksis, herunder SKM2019.332.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM2021.395.BR, SKM2017.210.BR, SKM2018.539.LSR, SKM2018.613.LSR, som alle understøtter kravet om, at der faktisk skal være sket en leverance, og at mangelfulde fakturaer og usædvanlige omstændigheder skærper bevisbyrden. Retten henviste også til SKM2009.325.ØLR og SKM2017.40.BR vedrørende skærpet bevisbyrde under usædvanlige omstændigheder.
På baggrund af de samlede omstændigheder fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for momsfradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 773.893 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen anså fakturaer fra fire underleverandører for at være fiktive, da underleverandørerne ikke syntes at have de nødvendige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, primært mandskabsudlejning.
Skattestyrelsen baserede sin afgørelse på en række indicier, herunder at underleverandørerne havde få eller ingen ansatte, uoverensstemmelser i momsangivelser, og at betalinger hurtigt blev videresendt til andre selskaber, herunder til udlandet. Klageren fremlagde ikke timesedler eller samarbejdsaftaler som dokumentation for de leverede ydelser.
Klageren argumenterede for, at fakturaerne opfyldte de formelle krav, og at det ikke var klagerens pligt at undersøge sine underleverandørers interne forhold. Klageren hævdede, at det lejede mandskab var reelt og nødvendigt for at udføre store entrepriseopgaver, hvilket blev underbygget af fremlagte salgsfakturaer til klagerens egne kunder. Desuden blev det anført, at nogle fakturaer ved en fejl var udstedt til enkeltmandsvirksomheden i stedet for til et af klagerens selskaber.
En ny undersøgelse viser, at tre ud af fire virksomheder mangler kendskab til faresignalerne for kædesvig. Skattestyrelsen lancerer nu en kampagne for at hjælpe virksomheder med at undgå involvering i skatte- og momssvindel.
”Kædesvig er gift for vores samfund. Og myndighederne slår hårdt ned på bagmændene,” melder skatteminister Rasmus Stoklund. Nye tal viser, at kædesvig har medført udsendte skatte- og afgiftsopkrævninger for over 4 mia. kr. siden 2020 - og alene 780 mio. kr. i 2024.

Sagen omhandlede en virksomheds krav om fradrag for købsmoms vedrørende underleverandører for afgiftsperioderne 2009, 20...
Læs mere
Sagen omhandlede Skattestyrelsens afslag på momsfradrag på 172.263 kr. for fakturaer fra seks underleverandører i period...
Læs mereForslag til Lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af momsloven