Landsskatteretten om nægtelse af momsfradrag for fiktive fakturaer ved mandskabsleje

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 773.893 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen anså fakturaer fra fire underleverandører for at være fiktive, da underleverandørerne ikke syntes at have de nødvendige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, primært mandskabsudlejning.

Skattestyrelsen baserede sin afgørelse på en række indicier, herunder at underleverandørerne havde få eller ingen ansatte, uoverensstemmelser i momsangivelser, og at betalinger hurtigt blev videresendt til andre selskaber, herunder til udlandet. Klageren fremlagde ikke timesedler eller samarbejdsaftaler som dokumentation for de leverede ydelser.

Klageren argumenterede for, at fakturaerne opfyldte de formelle krav, og at det ikke var klagerens pligt at undersøge sine underleverandørers interne forhold. Klageren hævdede, at det lejede mandskab var reelt og nødvendigt for at udføre store entrepriseopgaver, hvilket blev underbygget af fremlagte salgsfakturaer til klagerens egne kunder. Desuden blev det anført, at nogle fakturaer ved en fejl var udstedt til enkeltmandsvirksomheden i stedet for til et af klagerens selskaber.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde nægtet fradrag for købsmoms på 773.893 kr. vedrørende fakturaer fra fire underleverandører, som Skattestyrelsen anså for at være fiktive.

Retsgrundlag og bevisbyrde

Retten til fradrag for købsmoms er betinget af, at der er sket en reel levering af varer eller ydelser, jf. momslovens § 37, stk. 1. Dokumentationskravet indebærer, at fakturaer skal indeholde specifikke oplysninger om ydelsens art og omfang samt leveringstidspunkt, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. Bevisbyrden for, at en leverance har fundet sted, påhviler den afgiftspligtige.

Landsskatteretten fandt, at der i sagen forelå omstændigheder, der medførte en skærpet bevisbyrde for klageren. Dette skyldtes tvivl om fakturaernes realitet.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og lagde vægt på følgende punkter:

• Manglende dokumentation: Klageren havde ikke fremlagt timesedler, samarbejdskontrakter eller anden dokumentation, der kunne underbygge, at de fakturerede ydelser rent faktisk var blevet leveret.
• Klagerens nye forklaring: Retten tillagde ikke klagerens nye forklaring om, at fakturaerne ved en fejl var udstedt til enkeltmandsvirksomheden i stedet for til klagerens selskab, [virksomhed12] ApS, nogen vægt.
• Forhold hos underleverandørerne: Retten fandt det bevist, at underleverandørerne ikke havde de nødvendige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Specifikt blev der lagt vægt på:
  • [virksomhed2] ApS: Der var personsammenfald i ejerkredsen, hvilket skærpede bevisbyrden. Selskabet havde kun 9 ansatte, men fakturerede for udleje af 18 mand. Desuden blev betalinger hurtigt kanaliseret videre til andre selskaber og til udlandet.
  • [virksomhed3]: Virksomheden havde ingen registrerede ansatte i 2022, men havde alligevel udfaktureret 3.810 mandskabstimer. Den fakturerede moms oversteg desuden selskabets samlede angivne momstilsvar for året.
  • [virksomhed4] ApS: Skattestyrelsen havde vurderet, at selskabet fungerede som en fakturafabrik, der udstedte fiktive fakturaer.
  • [virksomhed5] ApS: Der var stor uoverensstemmelse mellem antallet af fakturerede timer og selskabets lønudgifter og antal ansatte.

På baggrund af ovenstående fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der var tale om reelle leverancer. Fakturaerne blev anset for at være fiktive, og der var derfor ikke grundlag for fradrag for købsmoms. Skattestyrelsens afgørelse blev derfor stadfæstet.