Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Planklagenævnet har ophævet og hjemvist en sag om aktindsigt til Gribskov Kommune, da kommunen havde behandlet en anmodning efter den forkerte lovgivning. Sagen udspringer af en anmodning fra en grundejerforening om aktindsigt i dokumenter vedrørende vedtagelsen af lokalplan nr. 331.03, V1. Kommunen havde oprindeligt meddelt delvist afslag på aktindsigt i 16 interne dokumenter med henvisning til Offentlighedsloven § 23 og Offentlighedsloven § 26.
Planklagenævnet vurderede indledningsvis, om sagen skulle behandles efter reglerne om partsaktindsigt i Forvaltningsloven § 9. Klageren, en lokal grundejerforening, blev dog ikke anset for at være part i sagen om lokalplanens vedtagelse. Nævnet lagde vægt på, at foreningen ikke havde en så væsentlig og individuel interesse, at den adskilte sig fra en større, ubestemt kreds af personer. Da afgørelsen ikke vedrørte foreningens egne forhold eller medførte specifikke pligter, skulle aktindsigten vurderes som aktindsigt til offentligheden.
Det centrale punkt i nævnets vurdering var, om de efterspurgte dokumenter udgjorde miljøoplysninger. Ifølge Miljøoplysningsloven § 3 forstås miljøoplysninger bredt som oplysninger om foranstaltninger, herunder planer, der kan påvirke miljøelementer som landskab og natur. Planklagenævnet slog fast, at vedtagelsen af en lokalplan som udgangspunkt er en sådan foranstaltning.
Da der var tale om miljøoplysninger, skulle anmodningen behandles efter Miljøoplysningsloven § 2, som henviser til den tidligere offentlighedslov fra 1985, og ikke den nuværende offentlighedslov fra 2013, som kommunen havde anvendt.
Nævnet fandt det væsentligt, at kommunen ikke havde foretaget den obligatoriske afvejning, som kræves efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Denne bestemmelse pålægger myndigheden en pligt til at foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser i udlevering over for de interesser, der taler for afslag.
Bestemmelserne i miljøoplysningsloven skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde.
Kommunens vurdering af meroffentlighed efter den nye offentlighedslov kunne ikke erstatte denne lovbundne afvejningsregel, da miljøoplysningsloven indebærer en egentlig pligt til at give indsigt, hvis afvejningen falder ud til fordel for offentligheden. Da denne retlige mangel kunne have haft betydning for sagens udfald, blev afgørelsen kendt ugyldig.
Planklagenævnet ophæver Gribskov Kommunes afgørelse af 7. februar 2023 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Kommunen skal ved den nye behandling konkret tage stilling til aktindsigt efter miljøoplysningslovens regler, herunder foretage en fornyet afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Kommunen skal desuden undersøge, om der er oplysninger i de undtagne dokumenter, der er underlagt ekstraheringspligt, og ledsage en eventuel ny afgørelse om afslag med en konkret og uddybende begrundelse.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Justitsministeriet
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojektet Blåhøj Øst. Klageren, der er nabo til det planlagte vindmølleprojekt, anmodede om fuld aktindsigt i samtlige sagsdokumenter, idet klageren mente ikke at have modtaget alt relevant materiale i 2021, på trods af en tidligere fuld aktindsigt i 2020. Kommunen identificerede sagen som vedrørende kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 314 for vindmølleprojektet og gav delvis aktindsigt, idet visse dokumenter blev undtaget eller ekstraheret på grund af følsomme personoplysninger. Kommunen vurderede desuden, at klageren ikke havde partsstatus i sagen.
Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Nævnet fastslog, at det var kompetent til at behandle klagen, uanset hvilket regelsæt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter, da sagen vedrørte forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.
Regeringen og flere partier nedsætter nu et lovforberedende udvalg, der skal foreslå ændringer til offentlighedsloven med fokus på politiske beslutningsprocesser.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og ministeriet har fastlagt de faglige og økonomiske rammer for det kommende år.
Spørgsmålet om, hvorvidt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (partsaktindsigt) eller Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (aktindsigt til offentligheden), afhang af klagerens partsstatus. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen om vindmølleprojektet. Dette blev begrundet med, at klagerens bolig lå ca. 670 meter fra lokalplanområdet, og de tre vindmøller ville blive opstillet mellem ca. 750 meter og 1,2 kilometer fra boligen. Desuden overholdt vindmøllerne grænseværdierne for støj, hvilket betød en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel støjbelastning. Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse, der er værnet af de relevante bestemmelser, og naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, medmindre der er konkrete og væsentlige gener.
Da klageren ikke havde partsstatus, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at sagens dokumenter var omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, som definerer miljøoplysninger bredt til at omfatte alle oplysninger, der kan påvirke miljøelementer, herunder planer. Nævnet fandt derfor, at kommunen korrekt havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, jf. den tidligere Offentlighedsloven.
Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 gives aktindsigt under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven. Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt undtaget efter Offentlighedsloven § 7, men oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 11, stk. 1. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er undtaget efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og der er pligt til at ekstrahere det øvrige indhold efter Offentlighedsloven § 12, stk. 2. For miljøoplysninger skal der desuden foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for interessen i at afslå udlevering, og undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Kommunen havde undtaget eller delvist undtaget følgende dokumenter:
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter tilstrækkeligt og ikke havde foretaget en vurdering efter reglerne om ekstraheringspligt. For de to første høringssvar (3419850#0 og 3643381#0) fandt nævnet ikke en væsentlig retlig mangel, da de undtagne oplysninger var af privat karakter og ikke kunne udleveres. For de øvrige fire dokumenter (3640864#0, 3648963#0, 3568585#0 og 3616519#0) fandt nævnet, at der var passager, som ikke var private eller interne vurderinger, og som derfor kunne overvejes udleveret efter ekstraheringspligten eller miljøoplysningslovens regler. Kommunens manglende vurdering heraf udgjorde en væsentlig retlig mangel.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Syddjurs Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 361 for et lokalcenter...
Læs mereSagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mere