Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en 10 meter høj, lodretstående ilttank, der er opstillet ved et dambrug på en landbrugsejendom i Ringkøbing. Hele ejendommen er omfattet af åbeskyttelseslinjen fra Hover Å. Virksomheden havde tidligere en midlertidig dispensation, som udløb, hvorefter der blev ansøgt om en permanent, lovliggørende dispensation.
Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 20. september 2023 en lovliggørende dispensation til ilttanken. Kommunen lagde vægt på, at tanken er nødvendig for dambrugets drift, og at en udskiftning til en alternativ vandretliggende tank ville medføre betydelige merudgifter og tekniske udfordringer. Dispensationen blev tidsbegrænset til den nuværende ilttanks levetid med krav om, at der skal søges ny dispensation ved udskiftning.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med den begrundelse, at ilttanken er i strid med de landskabelige hensyn bag åbeskyttelseslinjen. Klager anførte, at tankens hvide farve og højde gør den dominerende i landskabet, i modsætning til dambrugets øvrige, mørkere anlæg. Klager foreslog, at tanken skulle erstattes af en lavere, vandretliggende model omgivet af et mørkt hegn, og at der ikke skulle tages økonomiske hensyn i vurderingen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse. Nævnet vurderer, at sagen skal afgøres efter den almindelige dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, da et dambrug ikke er omfattet af undtagelsen for fiskerierhverv i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2, nr. 6.
Nævnet finder, at der foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at dispensere fra forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1. Afgørelsen er baseret på en konkret vurdering, hvor der er lagt vægt på følgende punkter:
Nævnet tiltræder desuden kommunens beslutning om at tidsbegrænse dispensationen til den nuværende tanks levetid. Det vurderes endvidere, at anlægget ikke vil påvirke det nærliggende Natura 2000-område eller beskyttede arter negativt.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til solpaneler på en østvendt tagflade og et hegn på et bolværk. Ejendommen, der er delvist beliggende i byzone og landzone, ligger direkte ud til kysten i Lejre Kommune og er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Boligen ligger 15 meter fra kysten, og både solpanelerne og hegnet er placeret inden for strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet varslede påbud om lovliggørelse af flere forhold på ejendommen efter en anmeldelse i oktober 2017. Klager ansøgte om lovliggørende dispensation for hegnet og solpanelerne. Kystdirektoratet afslog dispensationen den 10. januar 2019 med den begrundelse, at solpanelerne fremstod iøjnefaldende og påvirkede kystlandskabet væsentligt, og at en dispensation ville kunne skabe uønsket præcedens. Selvom vedvarende energi generelt behandles lempeligere, fandt direktoratet, at de landskabelige interesser vejede tungere i dette tilfælde. For hegnet lagde Kystdirektoratet vægt på dets markante fremtræden og manglen på tidligere behov for et sikkerhedshegn, samt risikoen for præcedens.
En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Klager påklagede afgørelsen og anførte, at både hegnet og solpanelerne var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3. Klager fremhævede, at hegnet var nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager, da hans hustru er handicappet, og der var risiko for faldulykker for børn og ved arbejde på ejendommen. Klager mente desuden, at en dispensation ikke ville skabe præcedens, da der ikke fandtes lignende hegn på kyststrækningen. Vedrørende solpanelerne argumenterede klager for, at anlæg til vedvarende energi behandles lempeligere, og at kun en tredjedel af panelerne var på den østvendte tagflade, men producerede lige så meget strøm som de resterende to tredjedele. Klager henviste til andre ejendomme med solpaneler og en tidligere afgørelse fra Naturstyrelsen samt lighedsprincippet i forhold til et anlæg på Samsø.

Sagen omhandler en klage over Næstved Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en trampolin, bålplads, flisebel...
Læs mere
Sagen omhandler en afgørelse fra Bornholms Regionskommune, der meddelte dispensation til etablering af en oplagsplads på...
Læs mere