Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Nyborg Kommune afslog den 15. august 2023 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 9, Sommerbyen, vedrørende anvendelsesændring af et udhus til sommerhusbeboelse på ejendommen A1, 5800 Nyborg. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Kommunens afslag var begrundet med, at det ansøgte projekt stred mod lokalplanens §§ 3.2 og 7.8. Lokalplanens § 3.2 fastsætter, at der kun må opføres én sommerbeboelse per ejendom, mens § 7.8 kræver, at bebyggelse skal holdes mindst 2,5 meter fra naboskel. Udhuset var placeret mindre end 2,5 meter fra naboskel.
Kommunen begrundede yderligere afslaget med, at der ikke var særlige forhold, der retfærdiggjorde dispensation, og at en dispensation ville have en uønsket præcedensskabende effekt. Kommunen vurderede også, at ansøgningen var et forsøg på at omgå et tidligere påbud om nedrivning af udhuset, da en byggetilladelse fra 2011 var givet på vilkår om nedrivning af andre bygninger på grunden. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Planloven § 19, stk. 1.
Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i klagesagen:
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet ophævede Nyborg Kommunes afgørelse af 15. august 2023 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.
Planklagenævnet vurderede, at udhuset ikke udgjorde en selvstændig bolig, da det ikke indeholdt et køkken og ikke havde adgang til sommerhuset. På den baggrund fandt nævnet, at udhuset var i overensstemmelse med lokalplanens § 3.2 og derfor ikke krævede dispensation fra denne bestemmelse, jf. Planloven § 19.
Derimod fandt nævnet, at udhusets placering mindre end 2,5 meter fra naboskel var i strid med lokalplanens § 7.8 og derfor krævede dispensation, jf. .
Planklagenævnet foretog en prøvelse af kommunens begrundelse for afgørelsen, jf. nævnets mulighed for at inddrage forhold af egen drift. Nævnet konstaterede, at en skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse, medmindre parten får fuldt medhold, jf. Forvaltningsloven § 22. Begrundelsen skal desuden angive de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Hvis relevant, skal den også indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2.
Kommunens begrundelse henviste alene til, at der ikke var særlige forhold, der retfærdiggjorde dispensation, og at en dispensation ville have en præcedensskabende effekt. Planklagenævnet fandt, at dette ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24, da det ikke fremgik, hvilke hovedhensyn der lå til grund for kommunens skønsmæssige vurdering. Denne mangel blev anset for væsentlig, hvilket gjorde afgørelsen ugyldig.
Ved den fornyede behandling skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om den ønsker at dispensere, baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn. Det skal bemærkes, at spørgsmålet om lovliggørende dispensation for allerede etablerede forhold som udgangspunkt skal behandles, som hvis der var ansøgt inden etableringen. Hvis kommunen giver afslag, skal afgørelsen begrundes fyldestgørende ved at angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1, og om fornødent redegøre for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Plan- og LanddistriktsstyrelsenLandsplandirektiverne omhandler henholdsvis udviklingsområder i kystnærhedszonen og udlæg og omplacering af sommerhusområder.
Sagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, som er omfattet af lokalplan nr. 1005. Afgørelsen blev truffet den 15. april 2020, og ejeren klagede til Planklagenævnet den 12. maj 2020.
Ejendommen er beliggende på A 2, 8300 Odder, og er omfattet af lokalplan nr. 1005, vedtaget den 26. juni 1978. Lokalplanens formål er blandt andet at fastholde bebyggelsens karakter, styre ændringer mod husenes oprindelige udseende, og sikre arealerne nærmest F 1 mod bebyggelse. Lokalplanens § 6.13 fastsætter, at der ikke må opføres bygninger inden for et specifikt område markeret på kortbilag 2, som er forbeholdt haveformål. Udhuset/havepavillonen er placeret inden for dette område, ca. 11 meter fra åen.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Regeringen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke væksten i landdistrikterne ved at fjerne unødvendige regler og give bedre muligheder for boliger, turisme og klimatilpasning.
Odder Kommune afslog dispensationen med henvisning til, at bevaring af bygningen på den nuværende placering ville stride mod lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 og § 6.13. Kommunen vurderede, at forholdet var i strid med principperne i lokalplanen, og at en dispensation kun lovligt kunne meddeles med en tidsbegrænsning på maksimalt 3 år i henhold til Planloven § 19. Kommunen var dog ikke indstillet på at meddele en tidsbegrænset dispensation og udstedte samme dag påbud om fysisk lovliggørelse af udhuset/havepavillonen.
Klageren anførte, at kommunens afgørelse manglede en begrundelse, og at tolkningen af formålsbestemmelsen til at omfatte et 20-meters bælte langs åen var urimelig og uden sammenlignelige forhold. Klageren mente desuden, at afvisningen stred mod områdets oprindelige karakter med redskabskure og havepavilloner nær åen, og dermed mod lokalplanens bevarende formål. Klageren fremhævede, at udhuset er lille (knap 4 m²), opført i naturmaterialer med et organisk udtryk, og med sin funktion som lysthus bidrager til at bevare områdets karakter fra før lokalplanens tid. Klageren foreslog, at vandløbsdirektivlinjen (8 meter) kunne anvendes som grænse.
Kommunen fastholdt, at der var tale om en overskridelse af lokalplanens formålsbestemmelser og dermed et princip for planen, hvilket kun lovligt kunne dispenseres fra i en periode på maksimalt 3 år. Kommunen var ikke indstillet på at meddele en tidsbegrænset dispensation eller at udarbejde en ny lokalplan for området.
Esbjerg Kommune meddelte den 2. december 2024 dispensation fra byplanvedtægt nr. 40 for et område i Sjelborg. Dispensati...
Læs mereSagen omhandler en klage over Kolding Kommunes afgørelse af 24. august 2011, hvor kommunen meddelte en lovliggørende dis...
Læs mere