Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Helsingør Kommune traf den 3. oktober 2023 afgørelse om aktindsigt i kommunens sag med sagsnummer 08/19550, der omhandler ombygning og renovering af bygninger på ejendommen A1. Planklagenævnet har modtaget en klage over denne afgørelse, hvor nævnet har behandlet spørgsmål om kommunens overholdelse af reglerne for udlevering af en korrekt aktliste og begrundelse af afgørelsen.
Klageren anmodede den 12. marts 2019 Helsingør Kommune om aktindsigt i alt materiale fra perioden efter den 1. august 2013 vedrørende ejendommen A1. Kommunen identificerede 32 sager og gav den 25. april 2019 klageren helt eller delvist afslag på aktindsigt i 14 af disse sager, mens der blev givet fuld aktindsigt i de resterende 18 sager.
Planklagenævnet ophævede den 16. juli 2021 kommunens afgørelse af 25. april 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 3, stk. 2.
Den 2. september 2021 gav Helsingør Kommune klageren delvist afslag på aktindsigt i sagsnummer 08/19550 med henvisning til miljøoplysningsloven, da klageren er part i sagen. Sagen vedrører blandt andet kommunens dispensation fra lokalplan nr. 4.8 til bebyggelsesprocenten i forbindelse med ombygning og renovering af bygningerne på ejendommen. Kommunen undtog dokument nr. 6 og 130 i deres helhed fra aktindsigt med henvisning til, at de var interne dokumenter, som ikke var afgivet til udenforstående efter Forvaltningsloven § 12, stk. 1.
Helsingør Kommune foretog den 3. oktober 2023 en genvurdering af sin afgørelse af 2. september 2021. I den forbindelse fandt kommunen grundlag for at udlevere de tidligere undtagne dokumenter (dokument nr. 6 og 130) i sagsnummer 08/19550.
Planklagenævnet modtog klagen den 14. januar 2024. Klageren anførte, at genvurderingen af 3. oktober 2023 alene udestod med, at Helsingør Kommune skulle påføre samtlige aktlister ud for de modtagne dokumenter, hvornår de var udleveret, og at der skulle gives begrundelse for undtagelse af dokumenter, der ikke var modtaget. Planklagenævnet forstod klagen således, at aktlisten fremstod mangelfuld, og at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter.
Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse gælder.
Afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger kan påklages til den myndighed, der er klageinstans for den sag, aktindsigtsbegæringen vedrører, jf. . Dette følger også af og . Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter , herunder dispensationer fra lokalplaner. Da aktindsigtsanmodningen vedrører en sag, hvor kommunen har givet dispensation fra lokalplan nr. 4.8, er nævnet kompetent til at behandle klagen.
Planklagenævnet har gennemgået den udleverede aktliste for sagsnummer 08/19550 og konstaterer, at den indeholder dokumentnumre, -titler, -datoer, dokumenttyper og overordnet indhold. Nævnet finder, at aktlisten ikke er mangelfuld, da den giver klageren mulighed for at identificere dokumenterne. Der er ikke et krav om, at en aktliste skal indeholde specifikke oplysninger om, hvornår et dokument er udleveret i forbindelse med aktindsigt, jf. Forvaltningsloven § 10, stk. 1.
Klageren har fået fuld aktindsigt i kommunens sagsnummer 08/19550, da Helsingør Kommune ved afgørelsen af 3. oktober 2023 udleverede de tidligere undtagne dokumenter (nr. 6 og 130). En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold, jf. Forvaltningsloven § 22. Da afgørelsen af 3. oktober 2023 fuldt ud gav klageren medhold, finder Planklagenævnet, at kommunen ikke har tilsidesat reglerne om begrundelse.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
Ankestyrelsen
Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojektet Blåhøj Øst. Klageren, der er nabo til det planlagte vindmølleprojekt, anmodede om fuld aktindsigt i samtlige sagsdokumenter, idet klageren mente ikke at have modtaget alt relevant materiale i 2021, på trods af en tidligere fuld aktindsigt i 2020. Kommunen identificerede sagen som vedrørende kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 314 for vindmølleprojektet og gav delvis aktindsigt, idet visse dokumenter blev undtaget eller ekstraheret på grund af følsomme personoplysninger. Kommunen vurderede desuden, at klageren ikke havde partsstatus i sagen.
Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Nævnet fastslog, at det var kompetent til at behandle klagen, uanset hvilket regelsæt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter, da sagen vedrørte forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.
Ankestyrelsen udgiver forskellige statistikker, som supplerer vores almindelige ankestatistik over udfaldet af ankesagerne. Statistikkerne kan bl.a. være med til at nuancere omgørelsesprocenten.
Når kommunen får en ansøgning om omsorgstandpleje, kan kommunen på baggrund af oplysningerne i ansøgningen være forpligtet til at vejlede ansøgeren om andre relevante tandplejetilbud som fx specialtandpleje.
Spørgsmålet om, hvorvidt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (partsaktindsigt) eller Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (aktindsigt til offentligheden), afhang af klagerens partsstatus. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen om vindmølleprojektet. Dette blev begrundet med, at klagerens bolig lå ca. 670 meter fra lokalplanområdet, og de tre vindmøller ville blive opstillet mellem ca. 750 meter og 1,2 kilometer fra boligen. Desuden overholdt vindmøllerne grænseværdierne for støj, hvilket betød en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel støjbelastning. Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse, der er værnet af de relevante bestemmelser, og naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, medmindre der er konkrete og væsentlige gener.
Da klageren ikke havde partsstatus, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at sagens dokumenter var omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, som definerer miljøoplysninger bredt til at omfatte alle oplysninger, der kan påvirke miljøelementer, herunder planer. Nævnet fandt derfor, at kommunen korrekt havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, jf. den tidligere Offentlighedsloven.
Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 gives aktindsigt under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven. Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt undtaget efter Offentlighedsloven § 7, men oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 11, stk. 1. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er undtaget efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og der er pligt til at ekstrahere det øvrige indhold efter Offentlighedsloven § 12, stk. 2. For miljøoplysninger skal der desuden foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for interessen i at afslå udlevering, og undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Kommunen havde undtaget eller delvist undtaget følgende dokumenter:
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter tilstrækkeligt og ikke havde foretaget en vurdering efter reglerne om ekstraheringspligt. For de to første høringssvar (3419850#0 og 3643381#0) fandt nævnet ikke en væsentlig retlig mangel, da de undtagne oplysninger var af privat karakter og ikke kunne udleveres. For de øvrige fire dokumenter (3640864#0, 3648963#0, 3568585#0 og 3616519#0) fandt nævnet, at der var passager, som ikke var private eller interne vurderinger, og som derfor kunne overvejes udleveret efter ekstraheringspligten eller miljøoplysningslovens regler. Kommunens manglende vurdering heraf udgjorde en væsentlig retlig mangel.
Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mereSagen omhandler HMN Naturgas I/S's (HMN) klage over Helsingør Kommunes afgørelse af 9. juni 2010, hvor kommunen meddelte...
Læs mereForslag til Lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker
