Klage over Helsingør Kommunes afslag på aktindsigt vedrørende godkendelse af flisfyret kedel

Energiklagenævnet modtog en klage fra Vattenfall A/S over Helsingør Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende kommunens godkendelse af et projektforslag for en flisfyret kedel 2 på Central H.P. Christensensvej. Projektforslaget, udarbejdet af COWI for Forsyning Helsingør Varme A/S (ejet af Helsingør Kommune), omhandlede etablering af et flisfyret fjernvarmeanlæg på ca. 6 MW.

Baggrund for aktindsigtsbegæringen

Vattenfall, der ejer og driver Helsingør Kraftvarmeværk og leverer varme til Helsingør Varme, påklagede Helsingør Kommunes godkendelse af projektforslaget til Energiklagenævnet. Som led i denne klage anmodede Vattenfall om aktindsigt i sagens dokumenter, herunder de bagvedliggende beregninger og forudsætninger fra COWI's projektforslag samt den reviderede samfundsøkonomiske analyse.

Kommunens afslag og Vattenfalls indsigelser

Helsingør Kommune imødekom delvist anmodningen om aktindsigt, men meddelte afslag på aktindsigt i dokumenter med løbenumrene 30229 og 30231 med henvisning til Forvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 3, da disse blev anset for at være brevveksling med sagkyndige til brug i retssager. Kommunen afslog desuden aktindsigt i COWI's regneark, idet de oplyste, at de ikke var i besiddelse af disse, jf. Forvaltningsloven § 9. Kommunen fastholdt afslaget efter Vattenfalls fornyede henvendelse.

Vattenfall anførte, at kommunen burde have adgang til COWI's regneark for at kunne efterprøve beregningerne, og at disse oplysninger var afgørende for klagesagen. De henviste til det almindelige forvaltningsretlige sagsoplysningsprincip, som pålægger myndigheder at tilvejebringe korrekte og tilstrækkelige oplysninger, selv ved brug af privat konsulentbistand. Vattenfall gjorde desuden gældende, at sagsbehandleren i Helsingør Kommune var inhabil, da vedkommende også var ansat som varmechef hos Forsyning Helsingør A/S, hvilket Vattenfall mente udgjorde en personlig, speciel inhabilitet i strid med Forvaltningsloven § 3, stk. 1.

Kommunens forsvar

Helsingør Kommune fastholdt, at de ikke var i besiddelse af COWI's regneark, som blev anset for at være COWIs interne arbejdsredskaber og fortrolige. Kommunen argumenterede, at Forvaltningsloven § 10, stk. 1 kun omfatter dokumenter i myndighedens besiddelse. Vedrørende inhabilitet anførte kommunen, at tilknytning til et 100 % kommunalt ejet selskab som hovedregel ikke medfører inhabilitet, medmindre der er en interessekonflikt, hvilket de ikke mente var tilfældet her, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 2.

Energiklagenævnet ophævede Helsingør Kommunes afgørelse af 23. juni 2010 om afslag på aktindsigt.

Kompetence til at træffe afgørelse

Nævnet fastslog, at Helsingør Kommune ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om aktindsigt, da Vattenfalls klage over godkendelsen af projektforslaget allerede var indbragt for Energiklagenævnet. Ifølge Forvaltningsloven § 16, stk. 1 er det klagemyndigheden (andeninstans), der skal behandle anmodninger om aktindsigt, når en sag er påklaget. På denne baggrund ophævede Energiklagenævnet kommunens afgørelse.

Aktindsigt i specifikke dokumenter

Energiklagenævnet meddelte aktindsigt i dokumenterne med Helsingør Kommunes løbenumre 30229 og 30231 samt brevet af 25. februar 2010 fra advokaterne Per Hemmer og Agnete Nordentoft. Nævnet begrundede dette med, at selvom dokumenterne oprindeligt kunne have været interne arbejdsdokumenter, jf. Forvaltningsloven § 12, havde Helsingør Kommune allerede videregivet indholdet i nærmest identisk form til Vattenfall i forbindelse med afgørelsen af 26. marts 2010. Dermed havde dokumenterne mistet deres interne karakter, og undtagelsesbestemmelsen i Forvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 3 fandt ikke anvendelse.

Afslag på aktindsigt i regneark

Energiklagenævnet meddelte afslag på aktindsigt i COWI's regneark. Begrundelsen var, at hverken Helsingør Kommune eller Energiklagenævnet var i besiddelse af disse dokumenter. Retten til aktindsigt omfatter kun dokumenter, der vedrører sagen og er i myndighedens besiddelse, jf. Forvaltningsloven § 10, stk. 1. Nævnet bemærkede dog, at spørgsmålet om, hvorvidt kommunen burde have indhentet regnearkene i henhold til officialmaksimen, ville blive behandlet i den verserende klagesag om godkendelsen af projektforslaget. Hvis regnearkene senere kom i nævnets besiddelse, ville der blive taget stilling til aktindsigt heri, eventuelt i forbindelse med partshøring efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1.

Spørgsmål om inhabilitet

Energiklagenævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om sagsbehandlerens inhabilitet, idet kommunens afgørelse om aktindsigt var blevet ophævet på grund af manglende kompetence. Nævnet bemærkede dog generelt, at kommuner som varmeplansmyndighed skal sikre saglighed og habilitet, når de også optræder som ejer af det omhandlede værk.