Planklagenævnets stadfæstelse af tilladelse til liberalt erhverv i Taastrup under overholdelse af parkerings- og friarealkrav

Klageren gjorde gældende, at de 8 parkeringspladser med tilhørende manøvreareal ville optage så stor en del af grunden, at der ikke ville være reelt friareal tilbage til ophold, og at anvendelsen derfor krævede dispensation fra lokalplanen, jf. Planloven § 19.

Planklagenævnets prøvelse af de retlige spørgsmål

Planklagenævnet tog i sin behandling udgangspunkt i Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, som begrænser nævnets kompetence til at prøve retlige spørgsmål. Nævnet fastslog indledningsvist, at en byggetilladelse i planmæssig forstand må forstås som en afgørelse om, at et projekt er i overensstemmelse med lokalplanen, medmindre der specifikt er givet dispensation.

Nævnet vurderede, at da kommunens tilladelse udtrykkeligt stillede krav om etablering af de 8 parkeringspladser i overensstemmelse med lokalplanens § 6, var selve afgørelsen lovlig. Nævnet understregede, at hvis ejeren i praksis tager erhvervet i brug uden at have anlagt pladserne, er der tale om et tilsynsanliggende for kommunen efter Planloven § 51, hvilket nævnet ikke kan tage stilling til som 1. instans.

Vedrørende opholdsarealerne fandt nævnet, at kommunens beregning på 163,2 m² var korrekt i forhold til lokalplanens § 10, og da ejendommen rådede over 180 m² ubebygget areal, var kravet opfyldt. Nævnet afviste desuden at behandle klagepunkter vedrørende et udhus på ejendommen, da dette ikke var en del af den påklagede afgørelse om liberalt erhverv i kælderen.

Planklagenævnet traf afgørelse om ikke at give medhold i klagen. Nævnet stadfæstede dermed Høje-Taastrup Kommunes afgørelse med den begrundelse, at anvendelsen til liberalt erhverv er umiddelbart tilladt efter Planloven § 18, da projektet overholder lokalplanens krav til både parkering og friarealer. Nævnet lagde vægt på, at kommunens tilladelse var betinget af, at de 8 parkeringspladser blev anlagt, og at det faktiske opholdsareal på 180 m² oversteg lokalplanens beregnede krav på 163,2 m². Spørgsmål om manglende overholdelse af vilkårene i praksis blev henviist til kommunens tilsynspligt efter Planloven § 51.

Klagepunkter

• Klagerne anførte, at en fordobling af parkeringspladser ville medføre øgede gener i strid med lokalplanens bestemmelser.
• De hævdede også, at virksomheden havde været ændret efter lokalplanens vedtagelse, da den ikke havde været ejet eller drevet af beboerne i en periode på over 3 år.