Command Palette

Search for a command to run...

Klage over Høje-Taastrup Kommunes afgørelse om anvendelse af ejendom til liberalt erhverv

Dato

12. november 2024

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Høje-Taastrup Kommunes afgørelse om, at anvendelse til liberalt

Høje-Taastrup Kommune traf den 25. oktober 2022 afgørelse om, at anvendelse til liberalt erhverv på ejendommen [A1], 2630 Taastrup, er i overensstemmelse med lokalplan nr. 1.02.2. En nabo til ejendommen klagede over afgørelsen, og Planklagenævnet behandlede spørgsmålet om, hvorvidt forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om det kræver dispensation fra lokalplanens §§ 6 og 10.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen [A1] består af en bygning med beboelse i stuen og på 1. sal samt liberalt erhverv i kælderen (bygning 1), suppleret af et udhus (bygning 2). Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 1.02.2.

Lokalplanens § 6 om parkering fastsætter, at der skal anlægges 8 parkeringspladser ved erhvervsanvendelse, heraf 1 handicapparkeringsplads. Ved boliganvendelse kræves 1 parkeringsplads pr. påbegyndt 100 m² boligareal. Desuden må der ikke parkeres eller hensættes køretøjer over 3.500 kg totalvægt.

Lokalplanens § 10 om ubebyggede arealer angiver, at disse kun må anvendes til have og parkering. Der skal anlægges opholdsareal svarende til 10 % af erhvervsarealet og 100 % af boligarealet. Udendørs oplag eller henstilling af ikke-indregistrerede køretøjer er ikke tilladt.

Kommunens afgørelse og klagen

Kommunen gav den 25. oktober 2022 lovliggørende byggetilladelse til liberalt erhverv i kælderen på 92 m². Afgørelsen fastslog, at byggeriet skulle overholde lokalplanens betingelser, herunder krav om 10 m² opholdsareal og minimum 8 parkeringspladser, hvoraf 1 skulle være handicapegnet. Klageren anførte, at byggetilladelsen var i strid med lokalplanens § 6, da der ikke var plads til de krævede 8 parkeringspladser, og at det nødvendige opholdsareal på 165 m² (ved blandet anvendelse) ikke kunne tilvejebringes, da parkeringsarealerne optog det meste af friarealet. Klageren gjorde også gældende, at udhuset blev anvendt ulovligt til klubformål med støjgener til følge, men dette klagepunkt blev ikke behandlet af Planklagenævnet, da det ikke var omfattet af den påklagede afgørelse.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 25. oktober 2022 om, at anvendelse til liberalt erhverv på ejendommen er i overensstemmelse med lokalplan nr. 1.02.2.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet forstår en byggetilladelse som en afgørelse om, at et projekt er i overensstemmelse med en lokalplan, medmindre der er dispenseret fra specifikke bestemmelser. I denne sag forstod nævnet kommunens byggetilladelse som en indirekte afgørelse efter planloven, som nævnet kunne tage stilling til.

Vurdering af parkeringspladser

Lokalplanens § 6 kræver 8 parkeringspladser ved erhvervsanvendelse, heraf 1 handicapparkeringsplads. Kommunens afgørelse af 25. oktober 2022 fastslog, at der skulle anlægges minimum 8 parkeringspladser, heraf 1 til handicapegnede køretøjer. Planklagenævnet fandt, at det, kommunen havde givet tilladelse til, var i overensstemmelse med lokalplanens § 6 og derfor ikke krævede dispensation, jf. Planloven § 19. Nævnet bemærkede, at kommunen som tilsynsmyndighed skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning, jf. Planloven § 51, stk. 3. Spørgsmål om manglende tilsyn henvises til Ankestyrelsen.

Vurdering af friarealer

Lokalplanens § 10 fastsætter krav om opholdsareal svarende til 10 % af erhvervsarealet og 100 % af boligarealet. Kommunen oplyste, at boligarealet er 154 m², og 10 % af erhvervsarealet er 9,2 m², hvilket giver et samlet krav om 163,2 m² opholdsareal. Kommunen vurderede, at det samlede opholdsareal på ejendommen var 180 m². Planklagenævnet fandt på den baggrund, at opholdsarealerne var i overensstemmelse med lokalplanens § 10 og derfor ikke krævede dispensation, jf. Planloven § 19.

Forhold der ikke blev behandlet

Klagerens anbringende om udhusets ulovlige anvendelse til klubformål og de medfølgende støjgener var ikke omfattet af den påklagede afgørelse om tilladelse til liberalt erhverv i kælderen. Planklagenævnet kan kun behandle forhold, der er omfattet af den påklagede afgørelse. Nævnet bemærkede, at kommunerne fører tilsyn med overholdelse af lokalplaner, jf. Planloven § 51, stk. 1, og at tilsynsafgørelser kan påklages til Planklagenævnet, hvis kommunen senere træffer afgørelse om dette forhold.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.

Lignende afgørelser