Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Næstved Kommune meddelte den 19. juli 2023 landzonetilladelse til etablering af otte boligenheder i en uudnyttet tagetage på ejendommen [A1], Atterup, 4171 Glumsø. Tilladelsen omfattede desuden etablering af syv parkeringspladser, udvidelse af et eksisterende affaldsskur og opførelse af et nyt skur. En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Ejendommen, der er på ca. 4 ha, ligger i landzone og er registreret med flere bygninger, herunder en etageboligbygning fra 1860, der fungerer som kloster med 15 lejligheder. Området er udpeget som bevaringsværdigt landskab, skovrejsningsområde og værdifuldt kulturmiljø i kommuneplan 2021 for Næstved Kommune. Den bygning, hvor boligenhederne ønskes etableret, er klassificeret som bevaringsværdig i kategori 3. Dele af ejendommen er desuden omfattet af fredskovsområde, naturbeskyttelsesområde, værdifuldt landbrugsområde og en skovbyggelinje. Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer.
Ansøgningen omhandlede etablering af otte boligenheder på 48-64 m² i den uudnyttede tagetage. Dette indebar renovering af kviste, efterisolering af funker samt udskiftning og udvidelse af tagvinduer for at opfylde bygningsreglementets krav. Derudover blev der ansøgt om syv parkeringspladser, en udvidelse af et eksisterende affaldsskur med 12 m² og opførelse af et nyt skur på 36 m² til depot.
Næstved Kommune traf afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 10 og Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen begrundede tilladelsen med, at boligenhederne etableres i en eksisterende bygning, der allerede fungerer som udlejningsejendom med flere boligenheder. Kommunen vurderede, at etableringen kunne ske uden væsentlige ydre om- eller tilbygninger og uden at ændre væsentligt på det bestående miljø, herunder kulturmiljøet. Renoveringen af tagetagen blev anset for at bidrage til bygningens og kulturmiljøets bevarelse. Kommunen lagde også vægt på, at tag og kviste renoveres i respekt for bygningens bevaringsværdi, og at de øvrige tiltag (parkeringspladser, skure) kunne indpasses naturligt. Endvidere vurderede kommunen, at det ansøgte ikke ville påvirke et Natura 2000-område væsentligt eller forringe levevilkårene for beskyttede dyre- og plantearter.
Planklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til etablering af otte boligenheder i en uudnyttet tagetage samt tilhørende faciliteter. Nævnet fandt, at det ansøgte krævede landzonetilladelse, da ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38 fandt anvendelse.
Nævnet vurderede, at der kunne meddeles tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 10, som giver mulighed for at etablere flere boligenheder i en eksisterende bygning i landzone, forudsat at bygningen er egnet, og at boligenhederne kan indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning. Nævnet lagde vægt på, at den eksisterende bygning allerede var indrettet med boligenheder og fungerede som udlejningsejendom. Det blev også fremhævet, at boligenhederne indrettes inden for eksisterende bygningsmæssige rammer, og at ændringerne af bygningens ydre, herunder etablering af nye kviste, ikke væsentligt ændrede bygningens fremtræden. Nævnet fandt desuden, at der ikke var landskabelige, naturmæssige eller andre hensyn, der var til hinder for tilladelsen.
Planklagenævnet anerkendte, at etablering af yderligere boligenheder i nogen grad kunne medføre gener for klageren som følge af øget trafik. Nævnet fandt dog ikke, at de forventede trafikgener var så væsentlige, at de i sig selv kunne begrunde et afslag på tilladelsen. Nævnet bemærkede, at ejendommen allerede blev anvendt til helårsudlejning, og at der derfor i forvejen var trafik. Endvidere understregede nævnet, at formålet med landzonereglerne ikke er at regulere færdselsmæssige eller ordensmæssige forhold, som i stedet skal varetages af politiet efter færdselslovgivningen eller straffelovgivningen.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Køge Kommune gav den 19. september 2018 landzonetilladelse til at ændre anvendelse af en eksisterende blandet bolig- og erhvervsbygning til i alt 12 boliger på matr.nr. , A1, 4681 Herfølge. Ejendommen, der er et tidligere andelsmejeri, ligger i landzone og er ikke noteret med landbrugspligt. Ansøgningen omhandlede omdannelse af eksisterende erhvervslejemål til beboelse, når de nuværende lejere fraflytter. Kommunen vurderede, at anvendelsesændringen kunne ske under hensyntagen til landskabelige, landbrugsmæssige og planlægningsmæssige interesser, jf. Planloven § 35. Kommunen foretog naboorientering, og der var ingen indkomne bemærkninger, der talte imod det ansøgte. Dog fremgik det af et beslutningsreferat fra kommunens Klima- og Planudvalg, at ejendommens beliggenhed over for et stort erhvervsområde og ud til en trafikeret vej ikke var optimal for nye boliger, da det kunne give anledning til klager og begrænse virksomhedernes udviklingsmuligheder. Ejendommen ligger i et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2017 for Køge Kommune. Klageren, en betonvirksomhed beliggende ca. 30 meter fra den ansøgte ejendom, klagede over kommunens afgørelse. Klageren anførte, at kommunen havde forsømt at varetage flere saglige hensyn, der fremgår af , herunder planlægningsmæssige og miljømæssige hensyn. Klageren henviste til, at det ansøgte ligger i kommuneplanens rammeområde 13L01 (åbent land, særligt værdifuldt landbrugsområde) og anførte, at kommunen ikke havde forholdt sig til støjniveauet fra erhvervsområdet og A1, samt luftforurening. Klageren henviste til den vejledende anbefalede afstand på 150 meter mellem boliger og virksomheder i miljøklasse 5, som klagerens virksomhed tilhører, ifølge "Håndbog om Miljø og Planlægning". Klageren gjorde gældende, at tilladelsen ville gøre området væsentligt mere følsomt og begrænse erhvervslivets vækstmuligheder. Endvidere anførte klageren, at projektet var lokalplanpligtigt, og at kommunens afgørelse var uhjemlet. Klageren mente også at have partstatus og burde have været partshørt efter , og at naboorientering ikke kunne erstatte dette. Ansøgeren gjorde gældende, at landzonetilladelsen ikke ville ændre den bestående tilstand, da der ikke ønskedes udvidelse af bebyggelsen, og at kommunens afgørelse ikke led af væsentlige retlige mangler.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Slagelse Kommunes afslag på en ansøgning om landzonetilladelse til o...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Struer Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på 151 m² med 15 m² ove...
Læs mere