Stadfæstelse af afgørelse om ikke at ophæve dele af fredning ved Kirke Hvalsø

Lodsejeren anførte, at områdets fredningsværdier ikke længere er til stede, og at der hverken er argumenter eller hjemmel til at opretholde fredningen. Lodsejeren mente, at en delvis ophævelse ikke ville medføre præcedens, da ødelæggelsen af områdets fredningsværdier har været lovlig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Østsjællands afgørelse af 27. april 2023 om ikke at ophæve dele af fredningen nord og øst for Kirke Hvalsø i Lejre Kommune. Afgørelsen er truffet efter Naturbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 40.

Vurdering af skøn under regel

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt indledningsvis, at fredningsnævnet ikke havde sat skøn under regel. Nævnet lagde vægt på, at fredningsnævnet havde besigtiget området og foretaget en konkret afvejning af de hensyn, der lå til grund for fredningsforslaget og hensynene bag den eksisterende fredning. Rammen for fredningsnævnets afvejninger var i overensstemmelse med fast praksis i sager om hel eller delvis ophævelse af fredninger.

Vurdering af forslag om delvis ophævelse af fredningen

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at ændring eller ophævelse af fredninger kun kan ske rent undtagelsesvis, og kun hvis det er nødvendigt til varetagelse af tungtvejende samfundsmæssige hensyn, eller hvis fredningen må anses for i realiteten at have mistet sin betydning. Praksis på området er meget restriktiv.

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at foretage en delvis ophævelse af fredningen. Det blev vurderet, at der ikke forelå tungtvejende samfundsmæssige hensyn bag forslaget, og at fredningen ikke kunne anses for at have mistet sin betydning. Nævnet lagde vægt på, at arealet fortsat rummer fredningsværdige værdier, og at den eksisterende fredning fortsat yder beskyttelse af disse. Det blev fremhævet, at Overfredningsnævnets afgørelse netop forudsatte, at området kunne have en anden karakter end på fredningstidspunktet, uden at det skulle medføre, at området udgik af fredningen. Desuden indgik det i nævnets vurdering, at arealet ligger i naturlig sammenhæng med og i visuel kontakt til den øvrige del af fredningsområdet mod nord og øst. Nævnet lagde også vægt på den restriktive praksis og hensynet til at undgå uønsket præcedens i sager om ophævelse af fredninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Fredningsnævnet havde i sin afgørelse foretaget en række ændringer i forhold til det oprindelige forslag, herunder fjernelse af krav om at udlægge et større areal som udyrket, tilladelse til fortsat sprøjtning af § 3-arealer i hidtidigt omfang, og ændring af frister for plejeplaner og stiforløb. Den samlede erstatning og godtgørelse oversteg 500.000 kr., hvilket medførte, at Miljø- og Fødevareklagenævnet skulle efterprøve Fredningsnævnets afgørelse i dens helhed, jf. Naturbeskyttelseslovens § 42.