Afslag på landzonetilladelse til genopførelse af bolig vurderet som ruin i bevaringsværdigt landskab ved Ulfborg

Planklagenævnet har behandlet en klagesag over Holstebro Kommunes afgørelse af 22. juni 2023, hvor der blev givet afslag på landzonetilladelse til opførelse af et nyt enfamiliehus på en ejendom i Ulfborg. Sagen drejer sig om, hvorvidt en eksisterende, men stærkt forfalden bygning kan danne grundlag for en genopførelsesret, eller om projektet skal betragtes som nybyggeri i det åbne land.

Ejendommens beliggenhed og de planlægningsmæssige restriktioner

Ejendommen er beliggende i landzone ca. 1,2 km fra kysten, hvilket placerer den inden for kystnærhedszonen. Området er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab med særlige kulturhistoriske værdier og økologiske forbindelser. Desuden ligger ejendommen inden for skovbyggelinjen og rummer arealer, der er beskyttet som hede efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

Forløbet fra 2011 til den nye ansøgning i 2023

Kommunen gav oprindeligt en landzone- og byggetilladelse til en ny bolig på samme placering i 2011. Selvom nedrivning af den gamle bygning blev påbegyndt i 2013, blev projektet aldrig færdiggjort, og tilladelserne udløb endeligt i 2015. Da klageren i 2023 indsendte en ny ansøgning, vurderede kommunen sagen på ny efter de gældende retningslinjer i Planloven § 35, stk. 1.

Kommunens begrundelse for afslag

Holstebro Kommune baserede sit afslag på, at ejendommen ikke havde været beboet siden 2005. Ved besigtigelse blev det konstateret, at bygningen var i så dårlig stand – blandt andet med et sammenstyrtet tag – at den måtte karakteriseres som en ruin uden væsentlig økonomisk værdi. Kommunen anførte:

"Det ansøgte skal anses som nyopførelse af en bolig på en ubebygget grund. En sådan nyopførelse ville være i strid med de planlægningsmæssige, naturmæssige og landskabelige hensyn... navnlig i det åbne land og inden for kystnærhedszonen."

Klagerens anbringender om forventninger og sociale forhold

Klageren anførte i sin klage, at kommunen i 2015 havde tilkendegivet, at en ny ansøgning ikke ville være et problem. Klageren lagde desuden vægt på:

• Ejendommens store personlige betydning, da den har været i familiens eje i generationer.
• At økonomiske årsager havde forhindret en tidligere renovering.
• At kommunen fortsat havde opkrævet ejendomsskat.
• At kommunens etablering af en hundeskov i nærheden svækkede argumentet om områdets naturmæssige sårbarhed.