Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en mand, der følte sig udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med to forsøg på at besøge en bar i juli 2021. Klageren oplevede modstridende meldinger fra barens personale og blev i sidste ende nægtet adgang, hvilket han mente skyldtes hans herkomst.
Besøgene på baren kan opdeles i to specifikke episoder med følgende hændelser:
| Dato | Begivenhed | Parternes observationer |
|---|---|---|
| 30. juli 2021 | Første besøg | Problemer med coronapas for en ledsager. Selskabet bliver først afvist af to dørmænd, men senere lukket ind af en tredje. De bliver herefter smidt ud igen, da personalet mistænkte dem for at have sneget sig ind. |
| 31. juli 2021 | Andet besøg | Klageren havde booket bord, men bliver afvist ved ankomst med henvisning til selskabets attitude og påklædning fra dagen før. |
Klageren har anført, at han blev smidt ud og efterfølgende afvist, mens personer af etnisk dansk herkomst fik lov til at træde ind. Han mener, at begrundelsen om, at de var "sneget ind", var en undskyldning for at udøve forskelsbehandling.
Indklagede bestrider denne fremstilling. Bar-ejeren har fremlagt en kvittering, der angiveligt dokumenterer, at klagerens selskab rent faktisk spiste og drak på baren den 30. juli 2021, hvilket står i kontrast til klagerens beskrivelse af forløbet. Indklagede gør gældende, at afvisningen udelukkende skyldtes:
Det juridiske spørgsmål i sagen er, om klageren har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med Lov om etnisk ligebehandling § 3.
Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen. Nævnet vurderer, at der er en så væsentlig usikkerhed om de faktiske omstændigheder og baggrunden for afvisningerne, at sagen ikke kan afgøres alene på et skriftligt grundlag.
Nævnet lægger vægt på, at parterne er uenige om helt centrale dele af hændelsesforløbet, herunder omfanget af selskabets besøg den første aften og de præcise årsager til afvisningen. For at kunne vurdere, om der er sket overtrædelse af Lov om etnisk ligebehandling § 7 vedrørende delt bevisbyrde, kræves der mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, jf. Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, må sagens afklaring ske ved domstolene. Afgørelsen er truffet som en formandsafgørelse i medfør af Lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagen omhandler en mand med afrikansk oprindelse, der klagede over at være blevet afvist fra en bar, efter at hans venner var blevet lukket ind. Klageren var ankommet til etablissementet sammen med fem venner af dansk herkomst. Mens alle hans venner fik adgang til baren, oplevede klageren, at han kort efter at være trådt indenfor blev opsøgt af en dørmand og bedt om at forlade stedet.
Klageren har anført, at han var pænt påklædt og ikke udviste utilbørlig adfærd. Han forklarede, at dørmanden oprindeligt gav ham adgang, men derefter ændrede mening med den begrundelse, at dørmanden "ikke var tryg ved det". Klageren er af den opfattelse, at denne utryghed udelukkende var baseret på hans race eller etniske oprindelse, da der ikke var andre saglige grunde til afvisningen. Han har i den forbindelse henvist til fem vidner, som var til stede ved hændelsen.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Kortlægning af omfanget af sager i perioden 2009–2014.
Indklagede har afvist, at der skulle være foregået forskelsbehandling. De har anført, at deres personale ikke kan genkende det beskrevne forløb, og at de aldrig afviser gæster på grund af hudfarve, religion eller national oprindelse. Baren forklarede, at det er den enkelte dørmands opgave at foretage en vurdering af gæsternes attitude og den generelle tryghed på stedet. De foreslog, at afvisningen i det konkrete tilfælde kunne skyldes klagerens attitude eller en kommunikationsfejl mellem parterne.
De juridiske spørgsmål i sagen kredser om, hvorvidt der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3.
Sagen omhandler en episode fra februar 2012, hvor en mand med anden etnisk baggrund end dansk blev nægtet adgang til en ...
Læs mereSagen omhandler en mand, der har klaget over en bar, idet han føler sig udsat for forskelsbehandling på grund af sin etn...
Læs mere